I weekenden samledes hundredvis af mænd og kvinder til en såkaldt Freedom March i Orlando, hvor de fejrede den lykkelige begivenhed, at de i Jesu Navn var blevet udfriet fra deres tidligere LGBT-livsstil.
Ifølge avisen The Christian Post kaldte de sig selv for ’overcomers’ (det bibelske ord for ’dem, der sejrer’). Mere end 400 mennesker deltog i marchen, hvor der fra gader og stræder blev råbt: ”Frihed i Kristus sætter virkelig fri.”
Adskillige kirker og lokale kristne arbejdsgrupper havde opstillet telte i Lake Eola Park, hvor de støttede denne begivenhed, der var arrangeret af Angel Colon og Luis Javier Ruiz, som begge overlevede skuddramaet i Orlando-natklubben Pulse, 2016.
Efter dette overlevelsesunder fik de to mænd lagt homo-livsstilen bag sig – og de startede den bevægelse, som går under navnet ’Fearless Identity’. Denne bevægelse hjælper kirker, som søger at dele Guds Ord med LGBT-bevægelsen.
”Det drejer sig ikke om, at en homoseksuel skal søge at blive anderledes, men det drejer sig om, at en fortabt synder søger at blive frelst.
Den første ’Freedom March’ fandt sted i Washington D.C . i maj i fjor. Der planlægges en lignende march på samme sted i maj 2020.
Freedom marchens lovsangsleder, Edward Bird vidnede om, at han tidligere identificerede sig som en ’androgynous’ (halv mand halv kvinde) før han blev en kristen. Jeffrey Mccall vidnede om, at han var en tidligere ’transgender prostitute’ og M.J. Nixon vidnede om sit tidligere liv som lesbisk. 49 mennesker blev i 2016 dræbt ved massakren i Pulse-natklubben. Marchen inkluderede to minutters stilhed for de dræbte – efterfulgt af vidnesbyrd om livsforvandlingen ved Kristi efterfølgelse.
Denne beretning fra den anden side af Atlanten må anspore til, at vi også her i Danmark og det øvrige Skandinavien gør os rede til at gennemføre en lignende tjeneste i det (ifølge Ny Testamente) bundløst fortabte LGBT-miljø.
For et halvt års tiden nedfældede jeg i den forbindelse nogle tanker omkring den befrielsestjeneste, som Herren Jesus i sin nåde og i den forbindelse må oprette på vore breddegrader.
Med nyheden fra Orlando mener jeg, at disse tanker om en sådan tjenestes åndelige virkeliggørelse bør sendes på gaden. Derfor vedlægger jeg denne (indtil nu aldrig offentliggjorte artikel) i det følgende:
BEFRIELSESTJENESTENS TILSAGTE HERLIGHED
Når det bemærkelsesværdige navn ’Herlighedens Fader’ anvendes om Gud (Ef.1:17), så sætter det straks den søgende sjæl på sporet af det emne, som i denne afsluttende generation beskæftiger mange af Guds børn; de søger nemlig – med voksende længsel – efter et svar på det spørgsmål, som i dag synes at være mere påtrængende end nogensinde før: Hvordan kan jeg i denne homoseksuelle generation erhverve blot et glimt af Guds herlighed, så at jeg dermed kan trænge igennem til mine ’LGBT-medmennesker’ med det budskab og den tjeneste, som Herren i Sin nåde betror sine tjenere i andre dele af verden?
Gudsbetegnelsen ’Herlighedens Fader’ lader nemlig umiddelbart forstå, at Guds herlighedsåbenbarelse ikke er utilgængelig ej heller uopnåelig – tværtimod som en (herlighedens) Fader ved at give Sine børn gode og brugbare gaver, sådan er det tilfældet her (Matt.7:7-11). Han, som ikke sparede Sin egen Søn, skulle Han ikke give os alt med Ham (Rom.8:32)?
KØNSIDENTITETENS DYBE NØD
Netop i dette samme skriftafsnit, hvor det om Faderen siges:’… hvor skulle Han kunne andet end give os alt med Ham’ (v.32) angives en af de hovedbekendelser, som i allerhøjeste grad legitimerer, at de troende alle vegne i denne ’kønsidentiteternes dybe nød’ drister sig til at bede om en ny og forunderlig herliggørelse over deres tjeneste.
Her lyder nemlig den vældige proklamation, som de hellige i denne homo-udfordringens time – forud for alt andet – bør tilegne sig.
Erklæringens opmuntrende ordlyd er følgende: ”Dem, Han har forudbestemt, dem har Han også kaldet; og dem, Han har kaldet, dem har Han også retfærdiggjort – og dem, Han har retfærdiggjort, dem har Han også herliggjort (v.30).”
Troens største og (mener jeg) homotidsalderens mest påtrængende forjættelse ligger skjult i dette ene bibelvers! Intet kommer på højde med den længe ventede indbydelse, som ligger gemt i disse få linjer. Lad mig punkt for punkt forklare:
HERLIGGØRELSE
-
Hvis
jeg i tro har tilegnet mig den evige hvile og trøst – ja, den
stærke tryghed og styrke, som ligger i Skriftens underfulde
tilsigelse, at jeg ved Guds forunderlige nåde er blevet
forudbestemt til en bestemt tjenestegerning, som jeg af hjertet
ønsker at udføre – så kan jeg på ingen måde undlade at
erkende
-
at
jeg også er blevet kaldet dertil (Rom.8:30). Indser jeg, at jeg på
ingen måde kan unddrage mig, at jeg er blevet kaldet – da er det
ikke vanskeligt for mig med begge hænder at gribe om den velsignede
belæring, at jeg endvidere ved tro
-
er
blevet retfærdiggjort (v.30). – Ja, da må denne absolutte lære
indtage en førsteplads i mit liv, og jeg bør aldrig et øjeblik
tvivle på, at jeg ved troen på Jesu forsonende offerblod har
opnået at stå ren og retfærdig uden dadel eller fejl eller nogen
snavset plet af synd – for Guds Åsyn!
Hertil kommer nu, at som jeg har troet på, at jeg er forudbestemt, og som jeg i tro har tilegnet mig, at jeg lever og eksisterer med en guddommelig kaldelse over mit liv – ja, som jeg har grebet og i mit hjerte bevaret (som den største skat et menneske kan eje), at jeg er blevet gjort hundrede procent retfærdig i min Guds øjne – sådan vælger jeg i dag, at træde frem med den urokkelige tro,
-
at
jeg ved Kristi død og opstandelse – ja, ophøjelse til Guds trone i
Ham og ved Ham og til Ham er blevet herliggjort (v.30).
Dette fører med sig, at jeg herefter med en ny overbevisning regner med Guds herliggørelseskraft i min tjeneste med et velsigtede sigte, at en forudbestemt befrielsestjeneste fremover – så sandt Herren lever – vil blive stadfæstet. Om dette er yderligere at tilføje følgende:
ÅBENBARINGSGAVEN
Erkendelsen – eller den enkeltes voksende forståelse af – hvem Herren Jesus er, kan kun opnås ved at modtage den del af Helligåndens virke, som går under betegnelsen: ’visdoms- og åbenbarings Ånd (Ef.1:17). Uden denne særlige åndelige nådegave vil det næppe være muligt at kende eller forstå, hvem Jesus, Guds Søn og alle fortabte sjæles eneste frelser, er.
’Det teologiske studie’ kan udbygges, og de mange ’bibelske indfaldsvinkler’ kan forstærkes – men uden denne kostbare indsigt forbliver den søgende afskåret fra at finde frem til (og personligt at opleve) hvem Jesus (Marias Søn, Guds Søn og Israels Messias, de fortabte synderes eneste frelser og befrier) er.
Derfor lyder apostelens bøn for de hellige i Efesus sådan: ”Jeg beder om, at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer visdoms og åbenbarings Ånd i jeres erkendelse af Ham (Ef.1:17).”
Om dette er apostelens bøn, da må den i sandhed også blive min! Hvorledes vil jeg kunne forestille mig, at jeg kunne udvirke noget af værdi og åndelig indsigt om Herren Jesus (som forlod Sin guddommelighed og blev mennesker lig – ja, ydmygede sig selv og blev lydig til døden på et kors (Filip.2:6-8) uden forinden at have modtaget denne særlige åbenbaringsgave?
Af den grund må jeg som enhver evangelisk forkynder ikke undlade ej heller ophøre med at bede Gud om denne åbenbaringsgave.
IKKE FORSTANDENS FORSTÅELSE
Apostelen lader forstå, at denne gave har den underfulde indflydelse og virke, at den er i stand til at oplyse en del af menneskets åndelige natur (som sjældent om tider og så godt som aldrig tages i betragtning): Her er tale om, at ’hjertets øjne skal oplyses’ (Ef.1:18).
… og eftersom dette synsfelt (hjertets øjne) ikke indgår i den almindelige opfattelse af menneskets sanser, er det påkrævet, at der – i forbifarten – bliver stillet skarpt på dette fænomen!
Hvis jeg nemlig af hele mit hjerte ønsker at nå til en større erkendelse af Jesus, da må jeg også være indstillet på at modtage informationer om, hvorledes denne ’visdommens og åbenbaringens Ånd’ fungerer.
Den Hellige Skrift, som er min eneste brugbare kilde i denne sag, (thi jeg har ikke tillid til at andre menneskelige forklaringer kan give mig ’sikker oplysning om disse dybt åndelige forhold) – så lytter jeg opmærksomt til apostelens belæring, når han taler om ’hjertets åndelige øjne’. Især bemærker jeg, at det syn, der her er tale om – den visdom og den åbenbaring – som kan lede mig til en større og dybere, højere og mere udvidet erkendelse af min sjæls frelser, kirkens herre og suveræne hoved, – ja, herskeren over alle konger og magthavere – har sit udspring i hjertet.
Det drejer sig altså ikke om en forstandens forståelse, ej heller om den fatteevne, som hører hovedet til – nej, kun med den indre synsverden, som hører hjertet til, kan denne kostbare, evighedsvigtige erkendelse erhverves.
Derfor – fordi jeg så inderligt (med den aktuelle tjeneste i LGBT-miljøet for øje) længes efter den herliggørelse, der ene og alene er forbundet med en større erkendelse af Herren Jesu – forlader jeg beredvilligt ethvert forsøg på at fatte og forstå denne dimension med min forstand; jeg indstiller mig fra første færd på ved barnlig tillid at søge at modtage det, som kun – ifølge apostelens forklaring – kan modtages i tro og ved en ’åbning af hjertets øjne’, og jeg tror, at denne indsigt giver håb for den særlige tjeneste, der herefter venter os.
Læs: ’Bibelselskabets ’Hærværksmænd under: Retsopgør (http://medgrundlovskallandbygges.dk/)
0 Kommentarer