FÆRØERNES FORSLAG – OG MASSEGRAVEN I ISRAEL
For et par uger siden kastede kristenfolket på Færøerne en udfordrende handske til det ’rigsfællesskab’, som det tilhører i dets forhold til Danmark. ”Vi vil have vor egen repræsentation i Israel,” hed det – ”vi er kristne, og vi elsker Israel, og vi vil have vor kommende ambassade placeret i Jerusalem, som et tegn på, at Færøerne anerkender denne by som Israels hovedstad.
Handsken blev øjeblikkeligt taget op, og politikere i både Danmark og Færøerne lod det ikke være ukendt, at de på forhånd dømte dette projekt til døden.
Hvad de politiske fjender af denne fremtidsvision ikke har øje for, er, hvilke åndelige konsekvenser det vil få, at et sådant forslag straks – hårdt og kontant – afvises.
De har ingen anelse om, at der eksisterer en tæt forbindelse mellem denne aktuelle holdning vedrørende anerkendelsen af Jerusalem som Israels hovedstad – og så den hastige, globale forberedelse, som i øjeblikket finder sted med henblik på de profetiske varsler om en kommende gigantiske mellemøstkonflikt, som har fået benævnelsen ’Gog-krigen’.
Dette vil jeg i det følgende søge at give en nærmere forklaring på:
AFVISNINGEN AF DET FÆRØSKE INITIATIV
Det færøske udenrigsminister er blevet sat hårdhændet på plads, efter at han bebudede, at ’Færøerne har en kristen befolkning, at de elsker Israel, og at de derfor vil søge at oprette deres egen repræsentation i Jerusalem. ”Det er stik imod rigsfællesskabets officielle udenrigspolitik,” fik ministeren at vide – og dermed stod den pro-israelske udmelding fra Færøerne tilsyneladende for udenrigsministerens egen regning, og der bliver – så vidt det i øjeblikket kan bedømmes – ’ikke mere ud af den sag’.
De færøske myndigheder erklærer nemlig herefter, at de ’følger den danske linje’ – og statsministeren siger, at ’Danmark følger den europæiske linje’. Da Færøernes udenrigsminister vidnede om, at det var ’hans linje’ at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad’, fik han inden for 24 timer besked om, at ’det kunne han godt glemme’. ”En fremtidig repræsentation af Færøerne bliver placeret i Tel Aviv – ikke i Jerusalem!” hed det…
Statsminister, Mette Frederiksen, har imidlertid tidligere i år talt for at give både Grønland og Færøerne (citat): ’større albuerum i udenrigspolitikken’ – blandt andet på nogle områder, hvor vi ikke er helt enige…’
”Den holdning bør nu testes,” mente Færøernes udenrigsminister. Eksperter forudsagde, at dette nye initiativ fra kristenfolket på Færøerne vil slå sprækker i rigsfællesskabet… og dette har sidenhen vist sig at være tilfældet. Spørgsmålet er nu, om de styrende i Danmark og på Færøerne er sig bevidst, hvad denne afvisning af det kristne, færøske initiativ vil komme til at koste det såkaldte ’Rigsfællesskab’. Dette vil jeg i det følgende søge at forklare – velvidende, at jeg (set ud fra det frygtelige begreb, som statsministeren i forholdet til Israel kalder ’den europæiske linje’) taler for døve øren.
De gamle jødiske profeter hvis forudsigelser (som en del af Gamle Testamente) ’de facto’ indgår i den evangelisk-lutherske kirkes bekendelse, taler et sprog i denne forbindelse, som burde holde en hvilken som helst dansk politiker vågen om natten.
I den kommende 2. søndag i advent skal hundredvis af præster ud over det ganske land læse fra profeten Esajas dette ord: ”Der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem af Hans rod. Over Ham hviler Herrens Ånd, visions og indsigts Ånd, råds og styrkes Ånd, kundskabs og Gudfrygts Ånd.” – Herefter følger et par sætninger, som er højaktuelle i den stående strid om, hvorvidt Færøerne bør have finanskassens uforbeholdne støtte til deres projekt, så at disse kristne borgeres repræsentation kan placeres i Jerusalem og ikke i Tel Aviv.
EN PROFETISK HANDLING
Fra de danske prædikestole læses afsluttende dette Esajas-ord: ”Han (Davids rodskud, jødernes Messias, Kristus) dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser, fælder ikke dom efter, hvad Hans ører hører… Han dømmer med retfærdighed” (Es.11:1-10).
Når Ny Testamente taler åbent om, at den materialistiske sjæl kan være så kortsynet, at han faktisk må regnes som blind, så er præcis dette tilfældet med hensyn til de styrendes afvisning af det forslag: – at flytte deres ambassader fra Tel Aviv til Jerusalem!
Mandag d. 14. maj åbnede USA’s nye ambassade i Jerusalem efter flytningen fra Tel Aviv. Det skete på Israels 70. årsdag og var (i mine øjne) ikke blot en politisk begivenhed men en profetisk handling.
Siden har et ikke ringe antal stater flyttet deres ambassader som et tegn på, at de anerkender Jerusalem som Israels hovedstad.
Sammen med 127 andre lande stemte Danmark i 2017 ja til FN’s resolution, som var imod en anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad. Dermed krænkede Danmark åbenlyst Oslo II-aftalen og lagde samtidig det danske folks stemme på vægtskålen med henblik på den FN-resolution, der kritiserer USA’s anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad.
I forbindelse med afstemningen opfordrede daværende udenrigsfører for Dansk Folkeparti, Søren Espersen, den daværende regering til at bakke op om at anerkende USA’s beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad.
”Jeg synes, at det er udmærket, at det bliver slået fast, at Jerusalem er Israels hovedstad. Så må palæstinenserne, hvis de får en stat, have deres hovedstad et andet sted.”
Mere end nogen anden af Bibelens salmer lader den 11. Davidssalme os vide, at Gud, som troner i himlen ved, hvad der foregår på jorden.
”Herren er i Sin hellige hal,” hedder det, ”i himlen er Herrens trone; på jorderig skuer Han ned. Hans blik ransager menneskenes børn” (v.4).
Således kender Himlens Gud, Israels Gud, det nøje tal på de nationer, der anerkender Jerusalem som Israels hovedstad – og Han kender navnene på alle dem (inklusivt Danmark) som er imod.
Salmen slutter med følgende advarsel: ”Over gudløse sender Han regn af gløder og svovl; et stormvejr er deres tilmålte bæger” (v.6).
HISTORIENS STØRSTE NEDERLAGSTOGT
Som ’Gog-krigen’, der er profeten Ezekiels navn på Den Tredje Verdenskrig, nu med stormskridt synes at nærme sig, så er det på sin plads nøjere at undersøge, hvilke nationer og folkeslag, der (ifølge Bibelen) kommer til at deltage i denne snart forestående, gigantiske invasion af Israel.
Det vil dermed (til adskillige statslederes forfærdelse) blive afsløret, at mange af de lande, som allerede har ladet sig indskrive på listen (deriblandt Danmark), som de nationer, der ikke vil anerkende Jerusalem som Israels hovedstad, – også vil være at finde på den sorte liste, der opregner de folk og riger, som sendes ned til deres egen grav i Israel.
De kristne på Færøerne har (med deres udmelding om Jerusalem-ambassaden) forgæves forsøgt at blive slettet af denne ’dødens mobilisering’ – men er på stedet blevet fastholdt af lederne i rigsfællesskabet, som gør fælles sag med Europa, der allerede for 2500 år siden blev stemplet ind som allieret i dette historiens største nederlagstogt.
Hvem er Gogs krigsfæller, og kan Færøerne stadig undslippe den allerede udpegede grav i Israel?
For at finde ud af det, må vi brede de gamle landkort ud foran os, og vil da bemærke, at profeten forudsiger, at ’persere, putæere og etiopere allerede er rekrutteret til nationernes store nederlagshær. Det vil sige, at Iran (Persien) Libyen (Put) og det nuværende Etiopien mobiliseres (Ezek.38:5). Det er altså i første omgang unge fra Nordafrika og Mellemøsten, som bliver kastet i den kilometerlange gravhøj i det sydlige Israel. Disse staters alliance med hovedangriberen (det store bjørn i det yderste nord) er allerede ved at blive dannet (det er en dødens pagt, som alle kloge politikere og statsmænd skal holde sig fra livet).
Ezekiels søgelys drejer imidlertid skånselsløst ind over Europa, som han kalder for ’Gomer’. (Kunne sprogligt genkendes ved navnet Germania).
Færøernes chance for at slippe ud af dette profetiske jerngreb ligger efter min mening i, at der med hensyn til ’Gomer’ ikke kun tales om de aktuelle centraleuropæiske magter, men profetens forudsigelse omtaler også begrebet: ’og alle dets hobe’(Ez.38:6).
Det samme er tilfældet med det nuværende Tyrkiet (Togamas Hus), som også får tilknyttet begrebet ’og alle dets hobe’ (v.6).
(Det vil sige ’et vægt begreb’, som (efter min mening) aldrig vil kunne præcisere, at Færøernes sandsynlige ’keltiske fortid’ inkluderer denne region i den profetiske henvisning, der her omtaler de ’allierede’, der skal følge ’Gog’ i hans dødsridt mod Israel).
HÅB FOR FÆRØERNES
Ezekiel omtaler nogle få neutrale ’tilskuere’ til denne kommende mellemøstkonflikt. De slæbes ikke med ind i de direkte krigshandlinger – og det på trods af, at de i øjeblikket tælles mellem de ’erklærede Israels-fjendske nationer’, som oven i købet har deltaget i tidligere overfald på Israel. Det er Egypten (Saba) og Saudi-Arabien (Dedan).
Det er mit håb for Færøerne, at de allerede nu må blive optegnet i den gruppe af folk og folkeslag, som ved Guds nåde holdes uden for dette historisk voldsomme tab af menneskeliv.
Om denne kommende invasionshær, som EU allerede ruster sig til at tilhøre, siger profeten med Herrens ord: ”Jeg nedkalder alle rædsler over dem, lyder det fra Den Herre Herren; den enes sværd skal rettets mod den anden. Jeg går i rette med dem med pest og blod, med regnskyl og haglsten. Ild og svovl lader jeg regne over dem…” (Ez.38:21-22).
Færøerne bør – ved stædigt at forfølge den vision at ville oprette en form for ambassade i Jerusalem – holde sig uden for Danmarks åndsfattige forståelse af betydningen af netop dette beundringsværdige projekt.
Dette betyder, at Færøernes kristne må skænkes en særlig nåde til at kunne iagttage begivenhederne også efter den 3. Verdenskrigs (Ezekiels krigs) ophør.
Når de sidste spadestik er taget til den her omtalte massegrav i Israel (hvor de invaderende hæres unge mandskab bliver begravet) så er mange nuværende brikker på verdenskortet flyttet.
Det monumentale gravsted har fået navnet ’Gogs larmende hobs del’ (Ez.39:11). Hele vejnettet øst for Dødehavet omlægges. I en periode på syv måneder vil nationerne begrave deres unge… må Gud give nåde til, at ikke en eneste fra Færøerne bærer dansk uniform i de dage. Det er nemlig at frygte, at Danmark også i den sag fortsat følger EU’s linje, og hvis den danske regering ikke indser nødvendigheden af at flytte Danmarks Ambassade til Jerusalem, så signaliserer man allerede nu, hvor det danske folk vil blive placeret, når Ezekiels ord om Gogkrigen bliver barske virkelighed: ”Jeg vil gå i rette med dem,” siger Herren. ”Jeg vil give mig til kende for dem – og de skal erkende, at Jeg er Herren (Ez.38:23).
Læs under Retsopgør (http://medgrundlovskallandbygges.dk) artiklen:
KRONPRINSESSEN BØR TRÆKKE SIT PROTEKTORAT TILBAGE
0 Kommentarer