Når apostelen Paulus i sit 13. kapitel i Romerbrevet går tæt på det helt specielle, moralske ansvar, som Gud pålægger en hvilken som helst statsledelse på jorden, så begynder han sin belæring med ordene: ”Enhver skal underordne sig de øvrigheder, han har over sig” (v.1).

Disse ord skrev Paulus, mens den vanvittige og grusomme, samvittighedsløse, blodtørstige, antikristelige og antisemitiske, romerske hersker, Nero, var kejser i Rom. Derfor er det godt vedvarende at holde fast ved selve grundteksten i dette usædvanlige kapitel af den skrivelse (Romerbrevet), der indtil denne dag regnes for verdens største og mest betydningsfulde frihedsdokument. Den originale, græske tekst siger: ”Lad enhver sjæl være underordnet overordnede myndigheder, thi der findes ingen myndighed, som ikke er underordnet Gud (gl. dansk: ’uden af Gud’).

For at kunne forstå den hele og rette sammenhæng af det afsnit i Romerbrevet, som omhandler de kristne borgeres stilling til statsmagten, bør vi først og fremmest blive helt klar på, hvem det er, som apostelen her (i denne apostolske skrivelse) henvender sig til.

Ifølge Romerbrevets indledning, så er hele dette skrift stilet til de troende i Rom (hvor Kejser Nero under en festlighed brændte de kristne som levende fakler i den kejserlige have).

Apostelen skriver til disse troende i Rom (som Nero beskyldte og efterfølgende brutalt forfulgte for at være geringsmændene, der satte hele storstadens gamle kvarter i brand). ”Jeres tro omtales i hele verden,” erklærer Paulus, idet han tilføjer: ”Jeg mindes jer uophørligt, og I er altid i mine bønner” (v.10).

Det er altså (mener jeg) til disse modige kristne, som lever under et hensynsløst, diktatorisk styre, at Paulus nu henvender sig for at fortælle dem, hvordan de skal forholde sig under den gale romerske hersker og despot.

LAD ENHVER SJÆL VÆRE UNDERORDNET

Idet det som sagt i denne (stærkt debatterede) sag er yderst nødvendigt at holde sig til grundteksten, fastholder jeg her den rene og skære græske formulering, som siger: Lad hver sjæl være underordnet overordnede myndigheder (autoriteter).

De, som udelader ordene ’Lad hver sjæl’, er (mener jeg) allerede på afveje! Moderne oversættelser siger: ’Enhver skal underordne sig’ eller ’alle skal underordne sig eller ’alle mennesker skal underordne sig… men den oprindelige tekst siger: ”Lad hver sjæl være underordnet…’

Når det nu er de kristne i Rom, som Paulus skriver til, så er det ikke den mere eller mindre gudløse romerske befolkning, som menighedens apostel henvender sig til; da er det (og forbliver det) de hellige, som Paulus her omtaler med udtrykket: ’Lad hver sjæl være underordnet…’

Jeg hører i disse ord en formanende opfordring til de kristne, at de med sjæl og legeme personligt skal stille sig tilfreds med de barske vilkår, som Herren i sin nåde kan have med hensyn til forordnet de verdslige myndigheder, Han har sat over dem.

Når det altså hedder: ’Lad enhver sjæl være underordnet overordnede myndigheder’ – så hører jeg apostelens klare og stærke formaning: ”Hver skal blive i den stand, som han var i, da han blev kaldet! Blev du kaldet i trællestand, så bryd dig ikke om det; men har du også mulighed for at blive fri, så benyt dig hellere af det. Thi, den, der blev kaldet i Herren som træl, er Herrens frigivne, ligeså er den, der blev kaldet som fri, Kristi træl. I er købt og prisen betalt, vær ikke menneskers trælle! Den stilling, som enhver var i, da han blev kaldet, brødre, den skal han blive i for Gud!” (1.Kor.7:20-24) – ”Til fred har Gud kaldet os. Enhver skal vandre således, som Herren har tildelt ham. Det foreskriver jeg også i alle menighederne” (v.16-17).

Set på denne baggrund får det mening, når apostelen formaner med ordene: ”Lad enhver sjæl være underordnet.” Den indre sjælefred kan overleve selv de værste forfølgelser og uretfærdigheder.

De kristne er ikke noget sted kaldet til ved noget politisk eller oprørsk initiativ at skulle ændre det system, som de er anbragt under… hvilket imidlertid ikke vil sige, at de herefter skal sætte sig passivt hen i skyggen af de skændige begivenheder og den lovløshedens virksomhed, der hersker omkring dem. Nej, om de end med sjæl og legeme må bøje sig under de vilkår, som Herren har tilstedt dem, så er deres ånd dog fri, og de bør med den åndelige våben (som er Guds ord og bønnen) ikke et øjeblik være eftergivende overfor det djævelske, gudløse system, som med alle til rådighed stående midler vil fratage dem deres højhellige tro og tjeneste for Gud.

NÅR FORFÆRDELSEN RAMMER DEM

”Der er ingen øvrighed, uden at den er fra Gud,” siger vor gamle 48-oversættelse. Den græske originaltekst siger: ”Der er ingen myndighed (autoritet) uden (at den er) underlagt Gud” (Rom.13:1).

Det kan enhver begribe.

Paulus forklarer et andet sted yderligere: ”Når det hedder: ’Alt er underlagt Ham’, så er Han, der har underlagt Ham alt, åbenbart undtaget” (1.Kor.15:27). Med andre ord: Alt og alle allevegne er (med mægtige hånd) underlagt Faderen – undtagen Én: Jesus, Hans Søn.” Forklaringen på dette suveræne myndighedsforhold (mellem Faderen og Sønnen) ligger i den forudgående erklæring, der i al sin enkelhed lyder sådan: ”Han (Jesus) bør være konge, indtil Han har lagt alle fjender under sine fødder.”

Med denne erkendelse åbner sig en ladeport af ny forståelse. Hermed fatter vi, at den verdslige regering (hvor på jorden den end findes) som alt andet i denne af Gud skabte verden, er underlagt Faderen. Eller sagt med apostelens ord: ”Der eksisterer ingen jordisk myndighed (inklusivt Folketinget på Christiansborg) uden at den (om den vil det eller ej) er underlagt Gud” (Rom.13:1).

Forklaringen (den længe ventede) på, at selv den mest gudløse, nedrige, ondskabsfulde, arrogante og gudsfjendske regering forbliver at være underlagt Den Højestes Autoritet uden at der (tilsyneladende) bliver grebet guddommeligt ind i dens lovløshed, ligger i dette skriftafsnit. Her fortælles vi nemlig, at Jesus bør være konge, ’indtil Han får alle disse fjender lagt under Sine fødder. Med andre ord: Indtil hvert et knæ bøjer sig og hver en (oprørsk) tunge ydmygt bekender, at Jesus er Herre.

Spørgsmålet er nu: ’Hvordan får Jesus, der allerede er ’indsat som konge på Zion’ (Salme 2:6) en flok antikristelige og antizionistiske politikere til at ’kysse Guds Søns fødder’ (v.12)? Skriften forklarer, at det vil ske ved

  1. at Han taler til dem i vrede og
  2. at Han forfærder dem i Sin harme

Vredens ord, tror jeg, vil blive udtalt og forkyndt af Herrens tjenere (i en kommende vækkelse) og den forfærdelse, der fil falde over de oprørske, frække elementer, vil finde sted ved Åndens manifestationer.

DET GUDDOMMELIGE MANDAT

Det sværeste afsnit i den foreliggende tekst (som for de fleste er svær at sluge) er følgende: ”De jordiske øvrigheder, der findes, er indsat af Gud” (Rom.13:2).

Grundteksten (synes imidlertid at have en anden indfaldsvinkel, idet den siger: ”Nu (de myndigheder, som eksisterer) er blevet sat under Gud (v.2).

I begge gengivelser er det Gud, som ’indsætter’ eller ’sætter under’ – men ifølge grundteksten synes det at være ’sættelsen under’ den Højestes autoritet, som er det fremherskende træk. Her er det nemlig ikke kun en (generel) ’indsættelse’ af en ond øvrighed, som er på tale, men selve ’sættelsen’ af al jordisk myndighed under Skaberens enevældige herredømme.

Heraf kan da (med en langt større indsigt og forståelse) udledes, at apostelens ord er fuldt ud troværdige og sande, når han (som en logisk følge) konkluderer: ”Derfor står den, som sætter sig op imod øvrigheden, Guds ordning imod.”

Den originale, græske tekst anvender (som et yderligere argument) i denne sammenhæng et ord, som bedst kan dækkes med det juridisk betonede udtryk ’mandat’ – ja, der er her tale om, at de, der står den jordiske øvrighed imod, rent faktisk kommer op imod det guddommelige mandat, som er tilsagt det sekulære styre.

Hvordan skal dette forstås! Det vil jeg i det følgende søge at forklare – ja, ’herom har jeg meget at sige, og det er svært at forklare, da I er blevet sløve til at høre’ (Hebr.5:11).

Den lange, dybt inspirerede forsvarstale, som Stefanus holdt inden sin martyrdød i Jerusalem, fremviser (med Skriftens klare, stærke ord) en mand, der – uden at gribe til et åbent, væbnet oprør mod datidens åndelige ledelse – modigt forkyndte et sandhedens ord til hele den ypperstepræstelige klike.

”I stivnakkede og uomskårne på hjerter og øren. Altid sætter I jer op mod Helligånden. I er blevet en flok forrædere og mordere!” (Ap.G. 7:51-52)

Vor danske Bibel siger: ”I modtog loven, formidlet ved engle, men I har ikke holdt den” (v.53).

Den græske tekst siger: ”I fik loven som et mandat ved engle – men I holdt den ikke!” (v.53)

Netop dette er (tror jeg) Guds tjeneres forpligtelse med hensyn til ’at holde igen’ (2.Thess.2:6-7) på den lovløse udvikling, som er i fulde omdrejninger i det danske samfund.

De bør med høj røst og uden frygt (Hebr.11:27) forkynde for de styrende i landet, at ’I har modtaget loven (endog den verdslige grundlov) som et gudgivent mandat – men I har ikke forvaltet det på ansvarlig vis’.

SAML’ JER I FOLK SOM EJ KENDER SKAM!

Et første varsel med hensyn til ’den gule hest’, som på et givet tidspunkt skal ride ud over en fjerdedel af jorden (Åb.6:8) – og hvis rytter bærer de mest afskrækkende navne (’Døden’ og ’dødsriget’) – er allerede i fuld gang med (citat): ’at skabe rådvildhed og afmagt’ – og det i en sådan grad, at folk falder bevidstløse om af rædsel (Luk.21:25-26).

Jesus omtaler denne fase (hvori jordens befolkning nu langsomt begynder at ane alvoren) for ’Når dette begynder at ske’ (Luk.21:28) – og det er en periode, som skal omtales i al forkyndelse, hvori også de verdslige myndigheder bør få besked om situationens alvor.

”Lad jer ikke skræmme,” siger Jesus, thi det må komme således; dog, det er ikke enden… det er kun veernes begyndelse” (Mark.13:7-8).

Når der nu her er tale om fødselsveer, da må der være en fødsel undervejs. Jesus taler et andet sted om ’verdensgenfødelsen’ (Matt.19:28). Den er hele vor fortabte jord af syndbetyngede mennesker på vej imod!

Hvem kan i denne vanskelige tid hjælpe de troende med at komme gennem de hårde tider med troen i behold? På dette spørgsmål erklærer Skriften: ”Ordet er dig nær!” hedder det, idet det tilføjes: ”nemlig det troens ord, som vi prædiker!” (Rom.10:8)

Sagt med andre ord: De hellige bør i dag mere end nogensinde søge at finde hen til de steder, hvor troens ord prædikes; dér finder du både vejledning og åbenbarelse. En fortsat jagt efter ’det spektakulære’ hjælper ingen! Hungeren efter mirakler og tegn kan ikke måle sig med den dybe længsel, som opflammes – sulten og tørsten efter det åbenbarede og ved Ånden levendegjorte Guds Ord!

VEERNES BEGYNDELSE

Når Jesus om ’veernes begyndelse’ erklærer, at (citat): ’Det må komme således’ (Mark.13:7) – så samstemmer det med Hebræerbrevets vidnesbyrd, som siger: ”Endnu en gang vil jeg ryste ikke blot jorden men også himlen’ (12:25-28).

Når apostelen i Åbenbaringsbogen spørger hvorfra den store skare af hvidklædte hellige kommer (Åb.7:13) – så får han på stedet at vide, at den (citat): ’… kommer fra den store trængsel’ (v.14).

Ikke få hævder i denne alvorlige time, at Kristi menighed vil blive ’bortrykket’ før ’dette store trængselsmørke’ falder over jorden. Efter min mening vil disse ’lærere’ hente sig ’en strengere dom’ (Jak.3:1); de påtager sig et stort ansvar ved denne (i mine øjne fejlagtige) påstand. Må Gud give nåde til, at mange sandhedsvidner nu træder frem og bringer den guddommelige lære om Herrens trofaste hjælp i trængselstiden ind i dette mørke. Det er ikke en tid til oprør – men ej heller en tid til at tie!

Den store skare, som vi her taler om, er de folkeslag, som jøderne kalder ’gojjim’. De taler mange tungemål – men er i stand til ’at bede endrægtig med rene læber’ (Zefan.3:9).

Til disse lyder det i denne time: ”Saml jer, I folk, som ej kender skam… søg Herren, alle I ydmyge i landet… måske kan I skjule jer på Herrens vredes dag!” (Zefan.2:1+3).

… om København kunne det udsagn passe, at det er ’en uren by’… at ’fyrsterne i dens midte er brølende løver, og dens dommere er som ulve ved kvæld’ (3:3).

Dette er ikke et oprør mod det verdslige styre – men det er et sandt ord, som ikke bør skjules for dem, som det er rettet imod.

BEMÆRK:

Læs artiklen under Retsopgør: ’EN SAG TIL FALD ELLER OPREJSNING (http://medgrundlovskallandbygges.dk):)

Missionens kontonummer: 1551 3202 194 Den danske Bank – NY PAGTS FÆLLESSKAB

telf.: +45 30 15 38 68, email: mail@johnynoer.dk

Møderække:

  1. Hver mandag kl. 19:00 taler Johny Noer i NYT HÅB’S lokaler (Damhus Boulevard 28, Rødovre 2610) ud fra Johannes Åbenbaring.

  2. Allerede kl. 17:00 er der bøn med en særlig henvisning til det store gospelmøde, som finder sted d. 14. marts kl. 17:00 – 19:00 i Templet, Frederiksberg Alle 9, 1621 København (Se: nr. 6) Disse møder arrangeres af ’Morgenstjernen’.

  3. søndag d. 8. marts kl. 16:00 taler Johny Noer i kirken på Christiania

  4. Lørdag d. 14. marts kl. 17:00 Sozo Gospel, Revival Fire, Templet,
    Frederiksberg Alle 9, 1621 København

  5. Søndag d. 15. marts kl. 10:00 NYT HÅB, Damhaus Boulevard 28, 2610 Rødovre
    Tekst: Johs. 8:42-51: ’Djævelen er en løgner’

  6. Lørdag d. 4. april kl. 15:00 generalforsamlingen for Pilgrim Convoy og Ny Pagts Fællesskab i NYT HÅB (Damhus Boulevard 28, Rødovre 2610).

  7. PÅSKESTÆVNE I BROVST: 9.-12. april … hver aften kl. 19:00. Påskedag kl. 14:00

  8. 2. Påskedag d. 13. april kl. 15:00 Grundlovsforeningens årsmøde i ’Fristedet’ Kirkegade. Brovst. Alle er velkommen!

  9. NOTA BENE:
    Herefter vil de ugentlige breve på hjemmesiderne Profetisk Journal og Med Grundlov skal land bygges udkomme hver 14. dag. Næste udgivelse er uge 12 (fred. d. 20. marts).

  10. Indkaldelse til generalforsamling

OPLØFT JERES HOVEDER’

Hermed indkaldes til generalforsamling i foreningen Pilgrim Convoy og foreningen Ny Pagts Fællesskab i Nyt Håbs lokaler, Damhus Boulevard 28, 2610 Rødovre d. 4. april kl. 15:00.

Udover den lovmæssige dagsorden med bl.a. fremlægning af foreningernes regnskaber glæder jeg mig i år til at dele med jer det lyspunkt, som hedder ’Formandens beretning’. Jeg mener nemlig, at den kan give anledning til, at vi i år tør glæde os over en beretning, der lader ane, at der er som en brise af vækkelse i luften. Hvis denne brise udvikler sig til en stærkere vind, så er der håb for en opvækkelse af Guds folk – ikke mindst til et nyt kampmod med henblik på den daglige kamp mod lovløshedens udbredelse men også for et fornyet syn med henblik på Guds (i nåde) udrakte arm til frelse for nogle af dem, som er os kære, og som hører os til.

Kom derfor og lad os i et par timer glæde os over fællesskabet, bønnerne – og de fremtidsudsigter, som ifølge Herrens ord gælder Kristi menighed midt i en fjendsk mørketid, der på så mange måder er ildevarslende.

”Men når disse ting begynder at ske,” siger Jesus, da se op og opløft jeres hoveder, fordi jeres forløsning stunder til” (gl. oversættelse: Luk.21:28).

Med varm hilsen

Johny Noer


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *