PROFETISK JOURNAL

’I HAR BRAGT SKAM OVER DANMARK’

Bibelselskabet ’nye danske Bibel’ har vakt forfærdelse i den internationale jødiske verden og ikke mindst blandt de messianske jøders ledere i Israel. Ordet Israel er blevet slettet ligeved 60 gange i Ny Testamente, og udryddelsesværket er i den 15. marts 2020-nyudgivne, kilotunge Bibel’oversættelse’ fortsat dybt ind i de gammeltestamentlige skrifter.

”Vi er forfærdet over, at denne nye danske Bibelselskabs-publikation har sløjfet bibelske henvisninger til Israel ud fra det synspunkt, at (citat): ’man dermed ville undgå en forvirret forveksling med det moderne Israel,” erklærer den jødiske organisation ’B’nai B’rith’ (pagtens sønner) mandag d. 20. april 2020.

Direktøren for Simon Wiesenthal-centeret, rabbi Abraham Cooper, sammenligner 2020-oversættelsen med ’en ostekage uden kalorier’ (Algemeiner). ”Wow, Jesus vil blive overrasket,” tilføjer han. ”Jødehadere og Israel-fjender vil juble.”

Selv en muslimsk imam, den iransk-fødte shiit-islamiske prædikant, Mohammed Tawhidi, erklærer, at (citat): ’Bibelselskabets agenda er at fremstille jøderne som statsløse, hvilket er både falskt, fordrejet og mod Gud’.

Danskerne har i det store og hele taget det med en overlegen – ja, ligegyldig ro, at der i Danmark kommer en så opsigtsvækkende, lemlæstet ’bibel’ på gaden. Men det gør jøderne ikke! Hvad folkeslagene (inklusivt Danmark) vil gøre med den overdragne ’græske tekst’, må stort set ’blive deres egen sag’ – men hvad der i samme bibelske forbindelse sønderskæres og invalideres i ’den hebraiske tekst’ går dem straks til hjertet. Derfor strømmer protesterne og forargelsen ind fra Israel og det jødiske samfund overalt i verden.

Jeg gengiver her en lille håndfuld:

1. ”Dette er ikke en oversættelse, det er et falsum. Og det er danskere – af alle folk – der står bag?” (Pani Dubito)
   
   
2. ”Legitimt kan det ikke kaldes en oversættelse. De har fordrejet Guds Ord for at følge deres egen lyst.” (Italien)
   
   
3. Al Guds tale er ren! Han er skjold for dem, der lider på Ham. Læg intet til Hans ord, at Han ikke skal stemple dig som en løgner” (Ordspr. 30:5-6). (Meagain2.0)
   
   
4. ”The Danish are not the only ones.” (David Clark, USA)
   
   

SEKTERISK UDSAGN

Det sidste (’The Danes are not the only ones’) tillod jeg mig at understrege, da jeg (gennem min webmaster Lars Madsen) af en amerikansk radiostation med 10-11 millioner lyttere d. 30. april kl. 06:00 blev anmodet om at aflevere en ’situationsbeskrivelse’ fra Danmark. ”Den nye Bibel er et tidsåndens makværk,” forklarede jeg… og tidsånden er ifølge Efeserbrevet kap. 2 en person. Han kaldes ’herskeren over luftens rige’ – en ’satanisk intelligens’, som her har sendt alle tiders forfalskning og fordrejning af Guds Ord på gaden.”

Da jeg kun havde ni minutter amerikansk sendetid til min rådighed, kunne jeg kun kort henvise til det fænomen, som (i mine øjne) er den egentlige rod og formørkede baggrund for hele denne tragiske begivenhed. Derfor tillader jeg mig her at give en nærmere forklaring på, hvad jeg anser som den dybere oprindelse til det danske bibelselskabs fejlslagne bibel’oversættelse’.

På bagsiden af omslaget til ’Danmarks nye Bibel’ har bibelselskabet anbragt de moderne teologers nye ’oversættelse’ af det første vers i Johannesevangeliet. (I den seneste autoriserede oversættelse hedder det: ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud” (Johs.1:1).

I den nye bibels gengivelse hedder det: ”Alting begyndte med, at Gud talte. Hans ord var hos ham, og det var en del af ham.”

I denne sidste sætning (mener jeg) afsløres hele den kætterske, gudsbespottelige baggrund for, at dette forvanskede bibelværk har kunnet se dagens lys. Her siges det nemlig (som et forside-slogan for den ganske og hele ’oversættelse’), at ’ordet er en del af Gud’!

Dette dybt sekteriske udsagn vil få samtlige kirkefædre, alle reformatorerne og størstedelen af de historiske teologer i alverdens traditionelle kirker til at vende sig i deres grave. En af de ypperste af disse er Martin Luther, hvis navn står prentet med jernbogstaver i Danmarks Grundlov. Derfor bør han være den første, der anmodes om at udtale sig i denne sag – og hans dom er krystalklar: ”Oversættelsen af dette bibelvers er i modstrid med den lære om Guds treenighed, som er den evangelisk-lutherske kirkes grundvold, og som fordrer et øjeblikkeligt indgreb fra kirkens side. De lutherske biskopper, som tier i denne sag, samtykker.

LUTHERS KLARE AFVISNING

Luthers forklaring på denne første linje i Johannesevangeliet gør det lysende klart, at der aldrig kan være tale om, at det ord, ’der var i begyndelsen’ – ja, som ’var hos Gud’ kan opfattes som ’en del af Gud’. Dette fremlægges her i følgende tre punkter:

1. Luther begynder sin redegørelse over dette emne med følgende: ”Nu må vi åbne hjertet og forstanden så meget, at vi ikke regner dette ord (Guds Ord) for et ubetydeligt, forgængeligt menneskeord.” Han fortsætter: ”Så mægtig som den talende er, så højt må vi agte Hans Ord. Det er et ord, som Han taler i sig, og som bliver i Ham, og som aldrig bliver adskilt’ fra Ham.”
   
   Når altså den seneste 2020-’bibel’ før noget andet reklamerer med dette slogan (citat): ’Alting begyndte med, at Gud talte’, så drejer det sig ifølge Luther om ’et ord, som Han taler i sig, og som bliver i Ham’. Det var og er og vil derfor aldrig kunne blive et ord, der (som den nye ’bibel’ giver udtryk for) ’er en del af Ham’. Guds Ord er og kan ikke på noget tidspunkt fremstå som ’en del af’ Gud. Guds Ord er Gud!
   
   
   
2. Martin Luther fortsætter sin omhyggelige gennemgang af det afsnit i Ny Testamente, der med et fagligt udtryk kaldes for: ’Johannesprologen’, hvilken af de lærde regnes for at være ’totalt-identisk’ med det ord, som Gud (ifølge Bibelens første linjer) skaber med. Luthers videre forklaring lyder sådan: ”Ifølge apostelens tanke må vi derfor forestille os, hvordan Gud taler med sig selv, og lader et ord udgå fra sig selv. Men dette ord er ikke en vind eller en lyd, men fører hele det guddommelige ords væsen med sig – ja, sådan taler Gud her hele sin natur ud af sig, sådan at hele guddommen følger ordet, og er og bliver i ordet efter sin natur og sit væsen (WAIOU, 1820 9-187,1).”
   
   Bibelselskabets teologer bør med deres vranglære-slogan om, at ’Guds Ord er en del af Gud’ på det alvorligste belæres om, at dette Johannesevangeliets Logos ifølge Luther er lig med treenighedens anden person. Guds Ord er aldrig (ej heller i evigheden) at forstå eller at opleve som ’en del af Gud’. Guds Ord er og forbliver i evighedernes evigheder Gud!
   
   
   
3. Når Luther således hævder, at Guds utalte ord (citat): ’fører hele det guddommelige væsen med sig’, så erklærer han dette i overbevisningen om, at denne lære er i overensstemmelse med både den kirkelige tradition og med Skriften selv, hvilket i dag lader alle og enhver forstå, at det har bibelselskabets teologer ikke! Luthers Logos-kristologi fordrer, at den falske fremstilling af Guds Ord (som værende kun ’en del af Gud’) bør have sine konsekvenser. Det falske bibelværk bør tilbagekaldes og destrueres, idet det på forhånd må anses for umuligt, at det kan revideres.
   
   Luther prædikede i året 1522 over det bibelvers, som bibelselskabet i 2020 har sat på selve bibelomslaget til den nye ’oversættelse’. Luthers prædiken er blevet trykt i den såkaldte ’Kirchenpostille’ og giver (citat): ’det stærkest mulige udtryk for ordets enhed med Gud selv’ (Erik Kyndal, ’festskrift til E. Prenter’, Gyldendal 1967).
   
   ”Ordet, der på én gang udgår fra Gud og bliver i Ham – ja, ordet, som bærer af hele det guddommelige væsen,” hedder det afsluttende i dette skrift, ”kan her siges ’at gå igen’ i Luthers treenighedstænkning.”
   
   

UNDLADT UDÅDEN I ISRAEL

I det følgende vil jeg stille skarpt på et sted i Gamle Testamente og et sted i Ny Testamente, hvor bibelselskabets ragekniv (ud fra den åndelige bevæggrund, at Guds Ord kun er ’en del af Gud) har barberet ordet ’Israel’ væk.

Det første sted er fra 1. Mosebog, og er altså et skriftafsnit, som er kommet for dagens lys for blot få uger siden – og som derfor først nu vækker oprør i Israel og blandt jøder og kristne verden over.

Det andet sted er fra Ny Testamente, og er allerede for tretten år siden blevet forelagt bibelselskabet som en ’utilladelig handling’. Det Ny Testamente, som der blev klaget over, er, uden at blive revideret, nu inkluderet i den nye ’bibel’.

Første Mosebog har en bevæget beretning om en udåd, som fandt sted i Israel. Jakobs og Leas datter, Dina, blev voldtaget af den unge Sikem, som var søn af en lokal stammehøvding. Jakobs tolv sønner hørte, hvad der var sket med deres søster. Skriftafsnittet slutter med følgende: ”Mændene var såre opbragte, fordi han (Sikem) havde øvet skændselsdåd i Israel ved at ligge hos Jakobs datter; thi sligt bør ikke ske (1.Mose 34:7).”

Dette afsnit har fået følgende ’oversættelse’ i den nye bibeludgave: ”De blev rasende over, at Sikem havde krænket familien og voldtaget deres søster.” Den ordrette gengivelse: ’Skændselsdåden i Israel’ er ikke efterfulgt. Den er – tydeligvis for at undgå ordet Israel – nu omtalt som en ’krænkelse over for familien’ (v.7).

Af samme grund har bibelselskabets oversættere måttet stryge hele den efterfølgende sætning, der lyder sådan: ”Sligt bør ikke ske!” (v.7)

At denne afsluttende sætning er blevet totalt revet ud af den bibelske tekst indebærer flere alvorlige konsekvenser. For det første var Mose Lov – på skændselsdådens tidspunkt – endnu ikke åbenbaret. De ti bud på de to stentavler var endnu ikke overgivet til Israels folk. Imidlertid var alle Jakobs sønner omskåret ifølge den befaling, som blev givet Abraham (1.Mose 17:23) – og dermed fik de ved denne pagtsslutning ’Guds Ord betroet’.

(”Hvad fortrin har da jøden eller hvad gavn gør omskærelsen,” spørger apostelen i Ny Testamente. Han svarer selv med disse ord: ”Meget på alle måder, først og fremmest det, at de jo har fået Guds Ord betroet…” (Rom.3:1-2).

Deres omtale af ’skændselsdåden i Israel’ bør derfor betragtes som værende inspireret af Guds Ånd – og udeladelsen af dette sted er utilladelig.

TEOLOGISK PROBLEM

I Matt.2:6 står om Betlehem skrevet, at ’fra dig (Betlehem) skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel.” I ’oversættelsen’ er ordet Israel udeladt. Der står nu blot: ’… en fyrste, som skal lede mit folk. Denne fjernelse af ordet ’Israel’ fra netop dette sted forårsager et skæbnesvangert vaccum (tomrum). Betlehem er et profetisk angivet, geografisk sted, som er placeret i Israel (og ikke noget andet land på kloden).

Konkretiseringen er ikke blot vigtig, den er (for at kunne rumme det guddommelige indgreb ved Jesu fødsel) nødvendig. Ja, den er i nøje tilknytning og sammenhæng med apostlenes lære om Kristi åbenbarelse. Apostelen Johannes skriver: ”Mange forførere er draget ud i verden, og de bekender ikke, at Jesus er Kristus, kommen i kødet. Sådan er forføreren og Antikrist (2. Johs. vers 7).

Blandt de mange udeladelser af ordet Israel i Bibelselskabets 2020-’oversættelsen’ fremstår den nytestamentlige beskrivelse af stedet, hvor Jesus blev født, af afgørende betydning. Denne totale fjernelse af ordet Israel på ét af Ny Testamentes første blade, er (ifølge apostlenes lære om ’konkretiseringen’ af Kristi fødsel) at anse som en ’forførelse’ – ja, som ’en antikristelig’ handling (2. Johs. v.7). De, som med det samme afværgende indtager den holdning, at ’så stærk en fordømmelse bør ikke i denne forbindelse finde sted’, vil i den videre gennemgang af denne falske udgivelse komme på andre tanker. Hvor ’konkretiseringen’ ikke forefindes (i forbindelse med ’Kristi komme i kødet’) lægger apostlene ikke fingrene imellem. Jesu discipel bruger i denne sag præcis disse ord: ”Denne forførelse er ’antikristelig’.” Lad mig forklare:

Det ’sjælelige menneske’ har vanskeligt ved at begribe og forstå denne åndelige sandhed (1.Kor.2:14). Den apostolske bekendelse, at Jesus Kristus er ’kommen i kødet’ (2. Johs. v.7) indebærer ikke kun (den herlighed), at Kristus ’blev født af en kvinde’ (Gal.4:4), og fremstod som et menneske (Fil.2:7), – men det inkluderer det præcise, udvalgte sted (Betlehem i Israel) hvor han blev født. Det nøjagtige tidspunkt er angivet: ”I kejser Agustus’ dage… mens Kvirinius var landshøvding i Syrien… Luk.2:1-2) – og det må herefter (og i samklang med alle disse henvisninger til ’konkretiseringen’) absolut fastholdes, at både byen Betlehem og folket Israel bør indgå i beretningen. Dette er sket i den oprindelige tekst, og det er at betragte som absolut fejlagtigt at sløjfe denne vigtige bestanddel fra den originale beretning.

Den norske professor i Ny Testamente, Karl Olaf Sandnæs kommer i en udtalelse om ’den nye danske ’bibel’) også ind på emnet om ’inkarnationen’. Han siger: ”Der er fare for, at man gør Bibelen til en bog om ideer i stedet for en historie om navngivne mennesker på et konkret sted og i en konkret tid. Det bliver et teologisk problem, når abstraktionens niveau bliver så stort. Inkarnationen handler om, at Jesus blev født i en bestemt kontekst – ikke ind i en historieløs menneskehed…

I et brev til Det danske Bibelselskab skriver præsidenten for den internationale kristne ambassade i Jerusalem, Dr. Jürgen Bühler: ”Dette er et angreb mod de hellige skrifters integritet og deres evige sandheder, som ikke kan forsvares. I har bragt skam over Danmark!”

BEMÆRK:

Retsopgør: (http://medgrundlovskallandbygges.dk) udkommer ikke denne weekend som planlagt.

Missionens kontonummer: 1551 3202 194 Den danske Bank – NY PAGTS FÆLLESSKAB

telf.: +45 30 15 38 68, email: mail@johnynoer.dk

1. NOTA BENE:
   De ugentlige breve på hjemmesiderne Profetisk Journal og Med Grundlov skal land bygges udkommer hver 14. dag. Næste udgivelse er fredag d. 15. maj).

Johny Noer har på Facebook (’hilsen fra Korinth’) tre live udsendelser om ugen. Onsdag, fredag kl. 20:30 og søndag kl. 15:00. Mandag aften kl. 20:30 er ugentlig på Zoom en 1-times gennemgang af Åbenbaringsbogen.