ARABISK KALD TIL BØN UD OVER DANSKE TAGE

Det længe frygtede er nu ved at ske! Muslimerne er nu blevet mere pågående med hensyn til deres krav om råb fra minareterne. De kræver nu, at der bliver givet tilladelse til, at bønneråbet (med højtalere) de fem gange i døgnet (der kaldes til bøn) skal høres overalt, hvor der er bygget moskeer. Deres forespørgsel, som nu har nået ministeren på Christiansborg, bliver i første omgang viftet til side (som en mindre sag, ministeren ikke behøver at tage alvorlig) men det varer kun en ganske kort tid. Kravet fra muslimerne, der her melder deres ankomst til en ny dag med et langt og dybt bønnekald klokken 04:00 om morgenen, vil ikke i længden kunne tåles af moskeens nærmeste naboer.

I den forestående debat vil spørgsmålet om den århundrede gamle kirkeklokke også blive nævnt – og der vil være røster, der drager sammenligninger. Danmark er nu nået godt ind på den lange vej til kalifatet, hvor der ikke mere stilles spørgsmål om muslimernes rettigheder – men hvor de simpelthen skal adlydes.

DE ARABISKE RÅB FRA DE DANSKE MINARETER

Indførelsen af det arabiske råb fra minareterne, at danske nu skal vende sig til Allah for at få fred i deres sjæl, er fulgt op af et spørgsmål til ministeren.

I Markus Knuths bemærkninger til ministeren stiller han sig imod, at det minaretråb, som for kort tid siden lød fra Gjellerup i Århus, kun er at betragte som ’en enlig svale’. Altså noget, man i øjeblikket ikke bør betragte som et problem. Han anfører derfor, ”at på den anden side af sundet, i Sverige, er der allerede en kommune, Väksø Kommune, hvor svenske borgere hver fredag skal lytte til højtalerråb på arabisk ud over de svenske tage. Altså,” slutter Markus Knuth (KF), ”det her er et aktuelt problem, og det er noget, som kommer tættere og tættere på det danske samfund.”

*

Det muslimske bønnekald fra minareter kommer til Danmark på et tidspunkt, hvor den danske præst er blevet gjort ’ringeagtet og oversete af alt folket’. Det er fordi, ”I ikke tager vare på mine veje og ikke bryder jer om loven, siger Herren, Hærskarers Herre.”

Den pagt, som den danske præst har med sin kirke, er den samme, som levitterne havde med Gud. Pagten lyder sådan: ”Jeg giver ham liv og fred og han skal frygte mig!” (Malakias 2:4-5) Videre hedder det: ”Sandhedens lære var i hans mund og svig fandtes ikke på hans læber… og mange holdt han fra brøde… thi han er Hærskarers Herres sendebud. Men I veg bort fra vejen; mange har I bragt til fald ved jeres vejledning. Levis pagt har I ødelagt, siger Herren.”

Dette er baggrunden for og situationen, som fører til det muslimske kald fra moskeen. Kirkeklokken er med sin rene, rolige kalden, ophørt at have nogen virkelig indflydelse i det danske samfund – derfor er der opstået et vakuum, som nu søges udfyldt med Islams nidkære, rasende kald til sjælene om at søge hjælp hos Allah, der helt frasiger sig noget samfund med Jesus, Guds Søn.

*

Pernille Vermund (NB) lod forstå, at hun havde hørt godt efter, da ministeren antydede, at hvis man stod over for flere tilfælde som det i Gjellerup, så ville man tage situationen op til nærmere undersøgelse. Imidlertid har Dansk Islamisk samfund skrevet til udlændigheds- og integrationsministeren, til kirkeministeren og til en lang række borgmestre, at de gerne ville have lov til at lave elektrisk forstærkede bønnekald. Dansk Islamisk trossamfund har menigheder i København, Brøndby, Helsingør, i Kokkedal, i Vejle og i Århus. Altså i en række store danske byer – i alt 6 stk. Det er ikke en enkel situation, som den, der er tale om i Århus. Det er et stort samfund, som har seks menigheder, der her er på banen.

MINARETER I STEDET FOR KIRKEKLOKKER

”Det vil ikke være foreneligt med grundloven eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at indføre forbud specifikt mod et muslimsk bønnekald.”

Det skriver udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i et folketingssvar til to af folketings partier, som ønsker et sådant forbud indført (Nye borgerlige og DF).

Mattias Tesfaye henviser til Grundlovens § 70 og Den Europæiske Menneskerettigheds konventions artikel 14 i sin henvendelse til ministeren.

Kravet om at få indført et forbud mod den højrøstede kalden fra moskeen, er blevet mere påtrængende under korona-nedlukningen, hvor en video viser, hvordan der er blevet kaldt til bøn i Gjellerup ved Århus. ”Det har været voldsomt anmassende for de borgere, der bor i nærheden,” skriver ministeren. Dansk Folkepartis, Marie Krarup, spørger, om et generelt forbud mod bønnekald også omfatter kristne kirkeklokker. Dette spørgsmål er meget vigtigt. Der må sættes et klart skel mellem den kristne kirkeklokke og så den uudholdelige jamren, der ligger i den muslimske opfattelse af kalden til bøn.”

GRUNDLOVSKRAFTEN ER MASSIV!

Hvordan styres Danmark? Hvem er det, der deltager i styrelsen af landet? Hvordan udpeges de, og hvilke forudsætninger skal de opfylde for at blive udpeget? Hvilken magt har de forskellige, som deltager i landets styrelse? Det er spørgsmål af denne art, som i dag melder sig og som definitivt kan ændre nogle politikeres adgang til landets styrelse.

Grundloven har grundlovskraft. Hvad det betyder har enorm vægt, hvis man kommer op imod dens egentlige styrke. Grundloven KAN IKKE ÆNDRES VED LOV (defensiv grundlovskraft). Grundlovs ændring kan kun ske ved en udbygget lovprocedure.

Dermed er også de paragrafer sikret, som landets kristne borgere har søgt tryghed under. Når statsapparatet søger at underminere den frihed og de rettigheder, som bevarer den kristne indflydelse i samfundet, da er der ved ordvalget af trosfrihedsparagrafen sat en solid bom for forsøg af den art. Da vil de pågældende hurtigt komme til at indse, at ethvert sådant anslag mod borgernes frihed til at tro og tænke frit i Danmark er beskyttet af den kraft, som hedder grundlovskraft.

Herren vil anvende de tider eller sæsoner, som er forbundet med tidligregn og sildigregn. Da skal Herren, Israels Gud og vor Jesu Kristi Fader skabe et sådant uvejr, der giver markerne et frodigt overskud og hver mand skal have rigeligt på sin mark. Den enkelte, som har en virksomhed, skal vende sit ansigt mod himlen og prise Gud for velsignelsen. ”Det er ikke de fine herrer, som giver min mark afgrøde,” siger de. ”Det er Gud, jeg skal takke…

Det er i tider som disse, at de kristne borgere ikke skal give efter for muslimsk krav. De vil søge at vinde herredømme ved grundloven, men denne lov skal i dette tilfælde med ’bønnekaldet’ først ændres, før der kan blive givet den samme plads til en anden religion end den, som loven beskytter (§ 4).

ER DET IMOD GRUNDLOVEN – ELLER EJ?

For Folketingets holdning til et forslag om bønnekald, er det afgørende, om det er en lov eller en grundlov, det drejer sig om. Det er det første, som skal undersøges. Intet kan vejes mod dette spørgsmål. Forskellen er altafgørende.

Det fremgår af Folketingets forretningsorden (ffo) § 16 stk. 1, at forslag, der indeholder forandringer i eller tiltag til grundloven allerede i dens titel skal være betegnet som grundlovsforslag. Hvis forslagsstilleren ikke – sådan som formanden – er af den klare opfattelse, at dette lovs forslag indebærer en forandring af grundloven, så skal dette spørgsmål forelægges for Folketinget, der på stedet og uden forudgående forhandling tager stilling til, at lovforslaget af den grund skal afvises (sml. ffo § 16, stk.3).

Dette vil ske med spørgsmålet om muslimsk bønnekald. Grundloven skal ændres, før muslimerne får lov til at indføre dens arabiske råb klokken 04:00 om morgenen.

*

Hvis et forslag f.eks. indeholder spørgsmålstegn ved den borgerret, at danskerne har lov til at organisere sig i trossamfund uden for folkekirken, for der at dyrke Gud, så skal det fremgå af titlen til forslaget, og i det tilfælde skal forslagsstilleren forvente, at det forslag tilbagevises. Hvis han protesterer, skal Folketinget afgøre, om han har ret eller uret. Det er altså imod grundloven, hvis et forslag indeholder en sådan ændring. Den slags er grundlovsstridigt – og de kristne borgere kan være trygge. Ingen kan gennemføre en sag, som er imod grundloven.

Det er ingen hjemmelavet Gud, som de kristne samles om i denne nødens time. Sandsigerens syner er blændværk, og de drømme, han kommer med, er alt samme at regne for den tomme trøst. Derfor vandrer folket omkring som får uden hyrde – men den tid er nu forbi. Folket vil samle sig om en Gud, der ser til sin hjord, og Danmarks Grundlov er med den forret, som den tilsiger det protestantiske syn, en sikkerhed mod det muslimske kald til bøn.

TALENDE TAVSHED

Grundlovens § 88 indeholder den gyldne regel, som skal afholde ethvert forsøg på at foretage ændringer i denne lov. Kun hvis det – gennem en udvidet lovgiverprocedure – viser sig, at at det er folkets ubrydelige vilje, at grundloven ændres, kan det ske. Så længe Grundloven er uændret, er den kristne tilbedelse sikret.

Hvis der f.eks. sættes spørgsmålstegn ved, om det virkelig er i overensstemmelse med folkets vilje, at danske borgere har borgerret til at samle sig for at dyrke Gud efter deres personlige overbevisning, så kan det ske – men først når en grundlovsændring har fundet sted. Indtil da er enhver hindring af denne borgerret – bortset fra usædelighed og forseelser mod den offentlige orden – forbudt.

Ikke enhver kan fremsætte et forslag af den art, og den, som tager initiativ til dette, kan kun være et medlem af Folketinget eller regeringen. Tavsheden, der omgiver dette spørgsmål, er talende… Samtidig taler Herrens Bog et lignende sprog.

Det er i øjeblikke som disse, at Herren viser sig – og Han har strid på hjerte. Han ser til Juda stamme, som i lang tid har været som bortløbne heste – og han gør folk fra denne stamme til stolte gangere, som viser sig værdige til at stå frem på stridens dag. Han ser på sit nedfaldne, sammenblæste telt – og fra ham alene kommer ud af dette kaos ’ hjørne og teltpæl’, fra ham kommer krigens bue og fra ham kommer hver en mand, som kan herske (Malakias Bog). Den hær, som nu bruges til at sætte styret på plads, er alle helte. Hver eneste har været med, hvor der i striden mod overmagten kæmpes for den gamle ordning. Den rytterskare, som fjenden har sat sin lid til, bliver til skamme.

DET KAN INGEN LEVENDE SJÆL FORHINDRE OS I

Når Folketinget har vedtaget et forslag om ændring af grundloven, kan regeringen ikke stoppe forslagets behandling som grundlovsforslag ved at stadfæste grundlovsforslaget som lov, for hvad Folketinget har vedtaget som grundlovsforslag er det ikke sikkert, at Folketinget ville vedtage som lovforslag.

Det er altså sikkert, at hvis et forslag om ændring af grundloven er blevet vedtaget, kan regeringen ikke stoppe den langvarige behandling ved at gennemføre dette forslag som lov. Dette bør få enhver forslagsstiller til at tænke sig godt om, inden han fremfører forslaget.

Dette må få de kristne borgere til at føle sig sikre. De har – trods modstand fra folk, som har en anden mening om deres rettigheder – fortsat ret til at forsamle sig under parabolen: ”Vi har borgerret til at tro og tænke som vi vil, det kan ingen levende sjæl hindre os i.”

*

Som jeg har styrket Judas hus, og alle har set, hvorledes Herren gør alvor af sin tale om ’vismændenes visdom, som jeg vil lægge øde, og de kloges klogskab, som jeg vil gøre til intet’, sådan vil Han nu – midt i det hele – tage sig kærligt af Josefs hus.

”Hvor er vismændene? vil han spørge. ”Hvor er de skriftkloge? Hvor er denne verdens ordkæmpere?” (1.Kor.1:19-20)

… og i det øjeblik vender den Evige sig til Josef og siger: ”Jeg ynkes og fører dem hjem som havde jeg aldrig forstødt dem.” Herligere ord end disse kan Josefs hus ikke høre. Han, som havde vundet indsigt til at styre og handle med Egyptens hus, skal nu indsættes i sin oprindelige stilling. Israels Gud har mange folk til at samle resterne op efter nederlagsstyret. Herren er deres Gud og bønhører dem.”

”Det er en absurditet at forestille sig,” udtaler Pia Kjærsgaard (DF) ”et dansk samfund med gjaldende højtalere fra mellemøstligt inspirerede minareter, bygget i forlængelse af moskeerne, som fem gange om dagen indkalder til muslimsk bøn året rundt, være placeret alle steder i Danmark.”

Men det er det, der ønskes fra visse dele af det muslimske miljø. Accepterer vi det én gang, accepterer vi det også anden gang. Og så ruller lavinen, med særkrav fra de folk, som bekender sig til en religion, men som samtidig ikke mener, at de kan leve her uden at man viser dem disse særhensyn.

BEMÆRK:

Læs artiklen under Retsopgøret: ’’GIVER BØNNEKALD ANLEDNING TIL MUSLIMSK OPRØR? (http://medgrundlovskallandbygges.dk)

Pilgrim Convoy Reg:1551 kontonummer: 5100399 Den danske Bank

telf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

  1. NOTA BENE:
    Næste udgivelse af ’
    Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 17.juli 2020.

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *