AGURS ORD

Af de mange visdomsord, som Bibelen er fuld af, fremstår med en særlig betydning Agurs ord. De står nedfældet i det næstsidste kapitel af Ordsprogenes Bog, og rejser sig i disse dage som en uimodståelig klippe, der afslører mange magthaveres dybeste interesser og stiller mange politiske ræves forestillinger til skue.

”Har du handlet som en dåre i overmod,” spørger Agur – og det forekommer, som han henvender sig til nogle af nutidens politiske overhoveder. ”Tænker du ondt, da hånd for mund!” Derefter følger tre spørgsmål, som enhver, der har erhvervet sig magt, bør overveje. Tre hovedtræk, som vil stille dagens politiske røster til regnskab. Ingen undgår deres ligefremme tale. Alle bør indse deres afslørende magt. Her må selv den klogeste statsmand løfte hænderne og forfærdet indrømme sit overmod. De tre skarpe irettesættelser lyder sådan:

  1. Tryk på mælk giver ost,
  2. Tryk på næsen blod, – og
  3. Tryk på vrede trætte.

For det første skærper Massaiten, Agurs, Jakes søns ord, bevidstheden om at alt politisk arbejde sker under en vis form for ’tryk’. Samfundet bevæger sig under bølger af pres. Der er hele tiden forskellige former for tryk eller pres, som sigter mod en ændring af det bestående – og det er her, at den politisk ansvarshavende skal bestå sin prøve. Vil det bestående tryk føre til, at velsignelse flyder fra det voldsomme pres – eller vil det aktuelle tryk føre til blodudgydelse og evindelige, tomme debatter.

DE STYRENDE LÆGGER ØRE TIL PRESSET

Hvis de politisk styrende beviser statsmandskab og befordrer det aktuelle tryk i den rigtige retning, så vil en velsignelseskilde springe, og folket vil blive opmuntret. Det hedder med Agurs ord: ”Tryk på mælk giver ost.” Den styrende lytter og sørger for at presset rammer det rette sted. Han (eller hun) lægger øre til det stigende pres, og med statsmandens dygtighed lader han presset styre mod den kilde, som altid flyder med mælk. Roligt betragter han de politiske loves spild. Han kender på forhånd resultatet, som aldrig vil svigte. Han kender lovens evige og usvigelige kraft, og venter kun på resultatet, som snart viser sig. ”Tryk på mælk giver ost.”

Anderledes med den styreform, som ikke følger de evige love, men som med en vis arrogance mener at kunne omgå de evige principper. Den styrende politiske kraft vil ikke lytte til råd, men vender det døve øre til folkets pres. Han lader det voksende røre ramme et af de steder, som er mindst beskyttet mod slag og tryk med det resultat, at meget snart vil der flyde blod. I tåbelig overmod stiller han sig med åbent ansigt midt i den voldsomme tumult. Han stikker sin næse ind, hvor røret er værst og konsekvenserne er uundgåelige: ”Tryk på næsen giver blod.”

Følgerne er uforudsigelige (sådan som følgerne af lovløshed altid er uberegnelige). Det forskrækkede råb, at nu ’flyder blod’, løber gennem hele folkelegemet, og alle forsøger nu at finde den skyldige. Kun få tænker på, at advarselen var faldet på forhånd. Det holder med lovens kraft, at ’tryk på næsen giver blod’ – og det er ud fra denne manende røst, at de skyldige skal findes.

LADER SIG IKKE RIVE MED

Det sidste pres, som skal behandles her, er den styrendes reaktion over for pressets art. Han (eller hun) er i sin høje forvaltning, hævet over vrede. Med ro og oversigt betragter han (eller hun) det urolige røre – og på intet tidspunkt lader han (eller hun) sig rive med af vrede over de urolige elementer.

Loven bliver aldrig vred. Den er til det sidste saglig, og dens domme er aldrig farvet af nogen personlig følelse. Loven kender til bunds sit eget ordvalg, og den følger uden personsanseelser sit evige forehavende. Med hensyn til de styrendes personlige reaktioner, har den kun et ord at sige: ”Tryk på vrede giver trætte.” Derfor kommer denne sag aldrig i spil. Tomme debatter og ødelæggende ’meninger’ fører ikke til noget. De giver kun ’trætte’. Konflikter er i deres kølvand.

Agurs ord står fast. Hans ord til den styrende er værd at bemærke sig. ”Har du handlet som en dåre i overmod og tænker du på noget ondt, da er det bedst for dig, at du lægger hånden på munden og forbliver tavs. Tryk på vrede giver trætte…

VACCINEN PÅ TRAPPERNE

Det var i de dage, hvor jeg modtog en opringning fra en ukendt station, som i al hast meddelte mig, at ’en vaccine var undervejs’, og at jeg ’kunne blive vaccineret indenfor timer’.

Jeg takkede venligt nej til tilbuddet, og var i samme øjeblik klar over, at det blev noteret hos modtageren. Det ville ikke standse her. Fremover ville jeg blive betragtet som en ’nej-siger’, og det ville på et senere tidspunkt få konsekvenser.

Imidlertid havde jeg intet valg. Guds ord havde talt til mig vedrørende denne sag, og der var intet andet, jeg kunne gøre, end at melde ud, at sagen forholdt sig således. Lad mig forklare:

Skriften siger: ”Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer?” (1.Kor.3:16)

Paulus, som stiller dette spørgsmål, kan ikke blive træt af at gentage det. ”Eller ved I ikke,” fortsætter han, ”at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud, og at I ikke tilhører jer selv. I er jo købt og prisen betalt. Ær derfor Gud i jeres legeme” (1.Kor.6:19-20).

Han værner sig her med stormskridt sagens kerne, idet han med Skriftens ord slår fast, at vi (som troende, genfødte mennesker) ’ikke tilhører os selv’. Vi kan ikke selv bestemme over vore legemer. Vi kan ikke handle med deres efter forgodtbefindende. Vi kan f.eks. ikke deltage i et globalt projekt, hvor vi kollektivt stiller vore legemer til rådighed for et vaccinationsprojekt. Det siges med eftertryk: ”I er jo købt, og prisen er betalt.”

Hvem tør stå op og tale imod denne argumentation? Korsets vidnesbyrd sættes imod al genstridighed! Her må selv de bedste påstande tie. ”Prisen er betalt,” siger apostelen. Kristi lidelse råber til himlen. Hans smerters dyb kan ingen erstatte. Købet – det altafgørende dyre køb – har fundet sted. Vore legemer tilhører ene og alene Gud, og den, som vil hævde anden vejledning, bør sætte tand for tunge, for ikke i denne situation at nedkalde Guds vrede over sin fortabte sjæl. ”Det er jo bare et lille prik i armen,” hedder det. Situationen på landets plejehjem viser i dag et andet billede. At nogle er tilbageholdende bør iagttages med respekt.

ET LEGEME HAR DU BEREDT MIG

I mange år havde jeg svært ved at forstå Paulus, når han fór så hårdt frem mod jøderne i Antiokia. Han siger til dem: ”Det var nødvendigt, at Guds Ord først skulle tales til jer; men siden I forkaster det og ikke agter jer selv værdige til det evige liv, se så vender vi os nu til hedningerne.”

… indtil en dag, jeg forstod, at Paulus ikke talte om, at de moralsk og åndeligt ’agtede sig selv for værdige til det evige liv’ – men at han udelukkende talte om den ret fysiske investering, som var blevet anbragt i deres legemer: ”Et menneskehjerte slår op til 4 milliarder gange i løbet af et liv.” Det fortæller noget om den forudfattede plan og det evighedsperspektiv, der ligger i skabelsen.

”Et legeme har du beredt mig” (Hebr.10:5), – sådan lyder Kristi ord, da han træder ind i denne verden. ”Se, jeg er kommen for at gøre din vilje, min Gud”… og vi kan næppe få det til at harmonere med Guds vilje, at på et tidspunkt skal alle mennesker – for ikke at blive en fare for omgivelser – lade dette legeme vaccinere med forskellige vacciner – kollektivt og globalt – for at opfylde betingelserne for at få udstedt et gyldigt helbredelsesbevis.

Forleden ringede en gudfrygtig søster til mig og fortalte mig glædestrålende, at hun nu endelig var blevet vaccineret. Ordet fra Matthæus (9:36-38) kom mig i hu: ”Da han så folkeskarerne ynkedes han inderligt over dem; thi de var vanrøgtede og forkomne som ’får, der ingen hyrde har’. Høsten er stor, men arbejderne er få.”

ØDELÆGGELSENS VEDERSTYGGELIGHED

Gud planlagde et opgør med sin hovedfjende i Jerusalem. ”Se, jeg kommer over dig og holder dom i din midte for folkenes øjne. For alle dine vederstyggeligheders skyld, vil jeg gøre med dig, hvad jeg aldrig har gjort og aldrig vil gøre magen til. Du gjorde min helligdom uren med alle dine væmmelige vederstyggeligheder – derfor vil jeg også støde dig fra mig uden medynk eller skånsel” (Ezekiel 5:8-11).

Herren kaldte sin tjener Ezekiel til sig og forelagde ham fremgangsmåden i den kampagne mod ’ødelæggelsens vederstyggelighed’ som siden viste sig at være Jesu egen definition af homoseksualitet (Matt.24:15).

”Kampagnen vil først tage 190 dage – og siden 40 dage… og se, jeg lægger bånd på dig, så du ikke kan vende dig fra den ene side til den anden, før din belejringstid er til ende” (Ez.4:8).

Ezekiel ville protestere! – men Herren lod ham forstå, at denne fremgangsmåde ikke var til debat. ”Mit opgør med Jerusalem drejer sig kun om denne misgerning: ”Ødelæggelsens vederstyggelighed – og den skal ikke ændres til noget andet!”

NIDKÆRHEDSBILLEDET

Det næste, som sker, er af stor betydning med hensyn til Guds kamp mod homoseksualiteten i Jerusalem. Ezekiel fortæller, at han så en mand i et herliggjort legeme, og denne ’rakte noget som en hånd ud’. Den greb ham ved en lok af hans hovedhår og ’Ånden løftede mig op mellem himmel og jord’ (Ez.8:3).

Så blev han ’i Guds syner’ ført til Jerusalem. Her styrede Ånden direkte mod templet… nærmere betegnet til ’den indre forgårds nordport. Der stod nidkærhedsbilledet. Det, som vakte Guds nidkærhed’.

Forklaringen var umiddelbar. Herren sagde til sin tjener: ”Menneskesøn, løft dit blik mod nord.” Ezekiel gjorde, som det var sagt. ”Og se, nord for alterporten stod nidkærhedsbilledet ved selve indgangen” (Ez. 8:5). Så lød Herrens røst:

”Menneskesøn, ser du, hvad de gør. Store er de vederstyggeligheder, Israels hus øver her – så jeg må vige langt bort fra min helligdom. Men du skal få endnu større vederstyggeligheder at se” (Ez.8:6).

*

Dermed føres profeten i en rundvisning, som han sent eller aldrig vil glemme. Tæppet rives til side, og han får nogle af de åndelige ledere at se, som han ikke i sin vildeste fantasi kunne have sat i forbindelse med disse overtrædelser. Mure bliver revet ned, så han får adgang til at se mænd i omgivelser, som han ikke havde troet mulige.

Herrens ord lyder afsluttende om det folk, han dømmer: ”Du skal blive til spot og hån – til advarsel og rædsel – for folkene rundt om, når jeg holder dom over dig i vrede og harme og harmfuld revselse. JEG, HERREN HAR TALT!

BEMÆRK:

Læs under Retsopgøret artiklen: Biden åbner for et mørkt kapitel (http://medgrundlovskallandbygges.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

telf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d. 05.02.2021


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *