DET SIDSTE TEGN
Situationen er ved at blive farlig!
Det kan mærkes på omgivelserne og spores i luften. Flokken af disciple befinder sig på Oliebjerget øst for Jerusalem. Det er varmt, og Jesus har sat sig i skyggen af de store cypresser. Hans disciple kommer lidt tøvende hen til ham…
De har et spørgsmål, som synes at være højaktuelt, men som de ikke har stillet før. Men nu ligger det i luften. Hvis der har været noget tidspunkt, hvor man kunne komme ind på denne sag, så måtte det være nu!
Alting tegnede til, at en afslutning nærmede sig. Farisæerne lurede inde i byen. Snart ville de skride til handling. Disciplene spurgte: ”Hvad er tegnet på dit komme og verdens ende?” (Matt.24:3) (egtl.: Hvornår vil disse ting ske? Hvad er tegnet på dit nærvær og på afslutningen af denne tidsalder?)
Jesus svarer præcist på dette spørgsmål – men inden Han når så langt, giver Han først en detaljeret forklaring på den rækkefølge af begivenheder, som – skridt for skridt – vil lede frem til dette afgørende tegn. Så fortæller Han om verdenshistoriens største forargelse. Den sidste skændselshandling, som vil finde sted.
*
Mattæusevangeliets 24. kapitel indeholder det længste svar, som Jesus har givet på disciplenes mange spørgsmål – og Jesus bruger ikke mindre end 13 vers til at redegøre for den kædereaktion af begivenheder, der fører frem til dette sidste og afgørende tegn på, at Han vil være til stede, når regnskabet skal gøres op.
”Når I derfor ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som der er talt om ved profeten Daniel, stå på hellig grund – den, der læser det, skal mærke sig det – da skal de, der er i Judæa flygte ud i bjergene. Den, der er på taget, skal ikke gå ned og hente noget i huset, og den, der er ude på marken, skal ikke gå hjem og hente sin kappe (Matt.24:15-18).”
Der findes i tiden mange endetidstegn, men dette er Jesu sidste varsel, og Herrens bemærkelsesværdige understregning (’den, der læser det, skal mærke sig det’) skal tages alvorligt, hvilket vi gør med disse linjer.
Det første, vi må blive klar over, (og vi må ikke glemme, at det er et spørgsmål om liv og død at kende denne hemmelighed) er navnet på dette ’endens sidste tegn’. For første gang sætter Jesus navn på denne sidste advarsel. Han siger: ”Når I derfor ser Ødelæggelsens Vederstyggelighed…”
Man har gennem slægterne stillet dette spørgsmål: ”Hvad er ’Ødelæggelsens Vederstyggelighed’? Hvad står dette hemmelige udtryk for? Men det er først i vor tid, at det korrekte svar kan gives.
I dag går en gennemtrængende skændsel gennem alle nationer. En helligbrødens skam har som en sort sky lagt sig over lande og riger. En dyster, spøgelsesagtig skikkelse, der bærer navnet ’vanærende utugt’, vandrer fra by til by. Den ultimative, endelige sex-forbrydelse er blevet en velaccepteret og legal realitet! Homoseksualitet er mange steder godkendt og anerkendt.
SYVFOLDIG VILDFØRELSE
De første 14 vers af Mattæusevangeliet (Jesu store endetidstale på Oliebjerget) er altså ikke blot en opremsning af de sidste begivenheder. Nej, det er en nøje afmålt gennemgang af det strategiske forløb, som fører frem til den ene, store, forudsagte ugerning, som bliver selve startskuddet til templets ødelæggelse. Det er en velordnet og balanceret fremstilling af, hvorledes verden ser ud, når den sidste og afgørende skændselsgerning fører frem til den afskyelighed, som forårsager (den endelige) ødelæggelse.
Vederstyggeligheden (kan vi allerede sige) er af en sådan art, at den må nøje forberedes ved en introducerende propaganda, der i detaljer lægger et massivt fundament, som vil være i stand til at bære den grove skændsel.
*
Forbrydelsens ødelæggende agenda, der i de sidste dage vil føre frem til den ultimative, destruktive modbydelighed, har en forholdsvis lang forberedelsestid. Jesus bruger ikke mindre end 14 vers til at forklare dette.
Den syvfoldige vildførelse, som ender med den totale ødelæggelse, ser således ud:
- En voksende, specifik forførelse, der gennemsyrer hele samfundet, og som er af en så grundlæggende natur, at Jesus advarende siger:
”Pas på, at ingen fører jer vild!” (Matt.24:4)
Det er en ikke-biologisk tese, som er i oprør mod Guds skabelsesorden, der ligger til grund for dette nye menneskesyn. Det er anført af et seksfarvet banner og vil præsentere sig selv med Kristi Navn – og ’vil vildføre mange’
2. Denne epoke med vildførende utugtsånder vil blive efterfulgt med altomfattende rygter om krig. ’Krigslarm og krigsrygter’ vil fylde medierne – og en forøget atmosfære af frygt vil sprede sig. ”Se til, at I ikke lader jer skræmme, thi det må komme således,” siger Jesus. ”Det er endnu ikke enden (v.6).”
Alt styrer imod en kommende rædselsgerning, som er og forbliver det sidste, advarende tegn.
Det er dråben, som får bægeret til at flyde over
3. ’Folk skal rejse sig mod folk’ er en forudsigelse, som vor tids kristne (og borgere i almindelighed) forstår med det samme. Det behøver i dag ingen yderligere forklaring.
Det græske udtryk for ’folk’ lader forstå, at det er forskellige ’etniske grupper’, som kommer i konflikt med hinanden. Det er tydeligt, at Jesus henviser til de mange ’fremmede’, som er flygtet fra deres hjemland og har slået sig ned på andre bredegrader.
Sammenstød med disse herboende ’fremmede’ vil vokse i itensitet, og visse steder vil det udarte sig til borgerkrigslignende tilstande. Riger og nationer vil af religiøse grunde blive indblandet – samtidig vil jordskælv og hungersnød få flygtningestrømmen til at stige, og fjendtlighederne vil blive ’importeret’ i takt med presset fra de fremmede nationer.
DET BLIVER FARLIGT AT VÆRE EN KRISTEN
”Men,” siger Jesus, ’alt det’ er kun veernes begyndelse (v.8).” Tro ikke på dem, som lover ’lysere tider’.
4. Et antisemitisk og anti-menneskeligt mørke har sænket sig over lande og riger, og et ulmende had er på vej op til overfladen – og det giver sig nu tilkende ved, at man ’overgiver jer til trængsel’ (v.9).
’Overgiver jer’ angiver tydeligt en målgruppe! Jesus taler her til sine disciple. Han advarer med disse ord sine efterfølgere. ”Det bliver farligt at være en kristen,” siger han. ”De vil overgive jer til en frygtelig skæbne. Der kommer en dag, hvor jeres fjender vil se blod. De laveste lidenskaber vil blive sluppet løs. I bliver ikke blot dømt og henrettet – men i bliver slået ihjel! (engelsk: ’They shall be killing you’) – ”og I skal blive hadet af alle folk for mit navns skyld (Matt.24:9).
5. “Lovløsheden skal tage overhånd!” (Matt.24) Det vil sige, at man ikke mere kan stille noget op imod den! Selv politiet er indblandet! Politikerne sørger for, at lovløshedens håndlangere bliver beskyttet. Samfundets støttepiller er solgt til mafiaen, og forbrydelserne mod de svageste har de bedste arbejdsforhold.
På tinge udstedes ulykkeslove, og de onde ler højt, når de retfærdige brister i gråd. I ly af mørket udspiller sig de mest hjerteskærende scener – og en isnende, egoistisk ånd lukker hjerterne på dem, som er betalt for at skulle lette byrderne for de segnefærdige. ”Kærligheden bliver kold hos de fleste (v.11).” (- men her skal vi lægge mærke til Jesu ordvalg. Han taler om ’de fleste’ – altså majoriteten af mennesker… og lader altså en lille plads stå åben for den ’lille flok’.
Jesus kalder den sidste advarsel for ’Ødelæggelsens Vederstyggelighed’. Han taler aldrig om homoseksualitet, som apostlene gjorde det, men Han omtaler ved flere lejligheder ’Sodoma og Gomorra’, som er Gamle Testamentes betegnelse for denne synd.
”Hos en mand må du ikke ligge, som man ligger hos en kvinde; det er en vederstyggelighed,” siger Moses – og Jesus anvender her ordet: ’vederstyggelighed’, idet han siger: ”Den Vederstyggelighed, der forårsager Ødelæggelse.”
Dermed giver Han tilkende, at det sidste tegn, som går forud for hans komme, er en skændselsgerning, der vil blive årsag til en altomfattende ødelæggelse, der bringer afslutningen med sig.
VIL GUD SKÅNE DANMARK?
”Gud er jo barmhjertig!” siger vor tids forkyndere. ”Han vil ikke lade nogen ødelæggende dom komme over denne verden. I sidste instans vil Han nok skåne os fra dommens rædsler. Derfor vil vi ikke høre om dem. Forkynd i stedet det gode budskab om Guds evige kærlighed og Hans velsignelse. Det vil vi gerne lytte til. Det er et opmuntrende ord, og det er det, vi har brug for i dagens Danmark!
Dette er i korthed, hvad folk forventer af kirkens mænd. Det er, hvad de bliver betalt for at forkynde – og det er, hvad men får for pengene: Gud er kærlighed. Mere er det ikke at sige om den sag: ”Gud vil nok skåne Danmark. Der er intet at frygte. Gud vil bære over med synd. Vi er trods alt kun mennesker,” lyder det.
*
Imidlertid er der indtrådt plager af en art, som man ikke tidligere har observeret! Globale rædsler, som Bibelen taler om. Vulkaner i kilometerhøje udbrud. Glødende lavastrømme, som ikke kan standses. Jordskælv, som begraver byers befolkninger i ruinhobe. Oversvømmelser, som lægger hele regioner under vand. Brande, som hærger kæmpe skovområder, græshoppersværme, som lægger hele landskaber øde, og en pestlignende sygdom har fået den hele verden til at stå stille.
Hér og dér er der menneskebørn, som aner uråd. De kommer Jesu ord i hu: ”I skal komme til at høre krigslarm og krigsrygter. Det må komme således,” siger Jesus. ”Thi folk skal rejse sig mod folk, og rige mod rige, og der skal være hungersnød og jordskælv” (Matt.24:6-7). ”Der skal komme pest – og der skal ske forfærdelige ting under himlen (Luk.21:11).”
De, som giver agt på denne udvikling, har især lagt mærke til, at Jesus betoner, at ’forud for alt dette skal de lægge hånd på jer og forfølge jer… og kaste jer i fængsel, og I skal føres frem for konger og guvernører for mit navns skyld, og det skal give jer lejlighed til at vidne.
DE BEVOGTES I MØRKETS HULER
I dette vidnesbyrd skal I ikke følge de prædikanter, som prøver at overbevise verden om, at
- ’Gud er kærlighed’ og
- ’I har intet at frygte’, fordi
- ’Han vil til syvende og sidst bevise sin nåde og tilgive alle jeres synder’
- ’ja, Gud vil skåne jer og
- ’ikke lade nogen ødelæggende dom ramme jer’.
Tværtimod skal I sige, ’at Gud skånede ikke de engle, der syndede’ (2.Peter 2:4). Han forfølger synd til det sidste, og vil heller ikke se gennem fingrene med den synd, der har nået sit klimaks i Danmark. ”De søgte omgang mod naturen.” (Ordret: ’De søgte omgang med fremmed kød’). Det vil sige, at ’de bedrev (øvede) unaturlig utugt’ (det er homoseksualitet).
I skal sige til dem, der grådigt udbytter jer med falsk ord, at Gud skånede ikke de engle, som hengav sig til denne synd. ”Dommen over dem har fra ældgamle dage været på vej, og deres undergang blunder ikke (2.Pet.2:3).” Han bevogter i øjeblikket disse høje englemagter ’i mørkets huler indtil dommen’ (v.4).
I et glimt lader han os forstå konsekvenserne af denne synd, som verdens mennesker (og undertiden også de troende) omtaler som ’en bagatel’, der ikke er værd at tale om – ’en lille overtrædelse, der ikke skal tages alvorligt’.
ET SAMFUND, DER PLUDSELIGT OPHØRTE
”Ej heller skånede Gud den gamle verden.” Det er den verden, som var til, før jorden gik under ved en syndflodskatastrofe på Noas tid.
Mærkeligt for os at måtte se i øjnene, at der har eksisteret menneskelige samfund, som pludselig ophørte, fordi de tillod en bestemt synd, der breder sig (som en afskyelighed) iblandt os i dag.
Gud bar ikke over med dem og skånede dem ikke! Han viste de arme sjæle en tøvende langmodighed, som ’varede i de år, hvor arken blev bygget’ (1.Pet.3:20) – men så faldt Guds retfærdige dom over en hel slægt (mænd, kvinder og børn), og de omkom alle i vandflodens tårnhøje bølger.
Kun én mand, Noa, og hans syv familiemedlemmer blev mirakuløst frelst fra domskatastrofen.
Den øvrige ’gamle verden’, som Gud i sit ord kalder for ’de ugudeliges verden’, sank ned i forglemmelsen.
Hvad kalder Gud den verden, som eksisterer i dag? Kan den erhverve sig noget andet navn end den verden, som Noa levede i? Kan den få en anden skæbne? Er tiden ved at være inde for dette samfunds undergang? Er fristen ved at være omme? Står det mærkelige tegn fra himlen (i regnbuens syv farver) som en opmuntring for de troende og et varsel for de vantro. Dommens time nærmer sig – og Gud skåner ikke den verden, som hvad angår syndens udbredelse langt overgår Noas tid.
SØGTE OMGANG MOD NATUREN
”Byerne Sodoma og Gomorra dømte Han til ødelæggelse…” (2.Pet.2:6)
Dagligt bliver vi tudet ørerne fulde med det nye dogme, at ’vi skal ikke dømme’. Men samtidig er vi ansvarlige for det budskab, at ’Gud dømte’ to byer og hele deres omegn til ødelæggelse.
Grunden til Guds dom står ikke nævnt (i det pågældende vers i Ny Testamente). Det forudsættes at være kendt. Det var homoseksualitet. Alle ved det – eller rettere: ’Alle burde vide det’!
Judas brev (ikke Iskariot) nævner omhyggeligt årsagen til Guds dom over de to byer (og de omliggende små bosteder, for synden havde bredt sig til hver en afsides krog af det frugtbare landskab).
Apostlen Judas skriver: De to byer (og den hele egn) ”var på samme måde som de hengivne til utugt og søgte omgang mod naturen.”
Det var deres synd. Den homoseksuelle overtrædelse står til alle tider graveret som en dødens overskrift over disse steders livsstil. Indbyggerne – fra den ældste til den yngste (1.Mose 19:4) – var ’hengivne til denne utugt’, og det præciseres, at de ’søgte omgang mod naturen’ (Judas v.7).
Ordret siger teksten, at de søgte efter omgang med fremmed kød. Det vil sige, at de var hengivne til seksuel omgang med mennesker på en unaturlig måde – ja, et naturstridigt seksuelt forhold – som med Skaberens ord betegnes som ’fremmed kød’, og andre steder i Skriften benævnes som en ’vederstyggelighed’.
DE UNGE MÆND TOG DET SOM EN SPØG
Han skånede ikke de to byer, Sodoma og Gomorra, men han efterlod dem som glødende askehobe.
I de ulmende brandtomter kunne man finde menneskeknogler. Blandt de mange fordrejede legemer ville man også kunne se de forkullede kroppe af to unge mænd, som inden katastrofen fik muligheden for at undslippe. Det var Lots svigersønner, som han personligt opsøgte og fortalte, at Gud ville ødelægge byen, og at hver eneste af deres indbyggere ville ende som forkullede lig i de brændende tomter.
Bibelen siger, at de unge mænd tog det som en spøg. De lo højt af den historie, som Lot fortalte. Det var ikke første gang, at de gjorde grin med Lot. Man kan høre på bibelteksten, at Lot var genstand for almindelig latter. Man tog ham ikke alvorlig.. Han blev betragtet som en religiøs original.
Og nu dette sidste: To byer, som inden for nogle timer ville blive flammernes bytte! Gud, som alle betragtede som en god og kærlig Fader, ville vise sig som en skånselsløs despot? Det ville regne ned fra himlen (ifølge Lots version af dommedag) med ild og svovl – og ikke en levende sjæl ville undslippe…
De to unge mænd, Lots svigersønner, lo højt af deres kommende svigerfars seneste historie. Da de forlod ham (for sidste gang) fortalte de under stadige latterudbrud til venner og naboer det ’sidste nye’ fra originalen Lot: Sodoma ville indenfor timer blive lagt i glødende aske…
”Næste morgen, da Abraham gik hen til det sted, hvor han havde stået hos Herren, og vendte sit blik mod Sodoma og Gomorra og hele Jordan-egnen, så han røg stige til vejrs fra landet som røgen fra en smelteovn (1.Mose 19:28).”
BEMÆRK:
Læs under Retsopgør artiklen: ’SAMFUNDSSIND I HØJSÆDET’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)
… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.
telf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.20.08.2021
0 Kommentarer