FREMTIDENS ADMINISTRATIONSCENTER
Betragtninger nr. 5

Når vi kommer til det himmelske Jerusalem vil vi møde Herren som dommer og som alles Gud (eller fra græsk: ’vi vil møde Herren, som er alles dommer’) – (Hebr.12:23).

Her må vi tænke på apostlen Paulus’ besøg i Athen, hvor han stillede sig op midt på Areopagos-klippen og prædikede:

”Jeg kan se, at I her i Athen er meget religiøse,” sagde han, ”for da jeg gik rundt her i byen og kiggede på jeres templer, fandt jeg pludselig et alter med denne indskrift: ”Til en ukendt Gud: Det er ham, jeg prædiker.”

Han fortsatte: ”Han har skabt hele verden, og alt hvad der findes i den. Han er altså ikke en Gud, som bor i et tempel, der er bygget af mennesker, for Han er selve himlens og jordens Herre! Han lader sig ikke betjene af mennesker, for Han har alt og mangler intet. Det er tværtimod ham, der har givet os alting, og det er Ham, som holder os alle i live!”

Paulus fortsatte: ”Ud fra ét eneste menneske har Gud skabt alle verdens folk, og han har ladet os bosætte sig over hele jorden.

Han har fastsat bestemte tider og landegrænser for folkene, for at de under disse ordnede forhold skulle søge Gud.

Han gav os muligheden for, at vi trods alt kunne famle os frem til ham og måske finde ham, idet han i virkeligheden forbliver i nærheden af hver eneste af os;

Thi i ham lever og ånder vi, sådan som nogle af jeres egne digtere har sagt: ’Vi er en guddommelig slægt – og når det nu er tilfældet, så lad os ikke falde så dybt, at vi kommer til den opfattelse, at Gud er lig guld eller sølv eller sten, der er formet efter menneskers kunst og talenter.”

Paulus sluttede: ”Vel har Gud båret over med uvidenhedens tider, men nu sender han mennesker det budskab, at de alle og alle vegne skal omvende sig.

Han har nemlig fastsat dagen, hvor han vil dømme hele jorden med retfærdighed. Det vil han gøre ved en mand, som han har bestemt dertil – og det har han gjort klart for alle ved at lade denne mand opstå fra de døde! (Ap.G.17:22-31).”

Af dette kan vi forstå, at Gud ved, at mennesker har mange religiøse forestillinger. Men han er den eneste sande Gud, ’som er alles Gud’ (Hebr.12:23) – og det er som sådan, at han vil dømme verdens mennesker(med de mange meninger og trosopfattelser).

Når de kommer til den evige stad, vil de afsluttende møde den evige Gud, som vil dømme retfærdigt ved sin søn, Jesus Kristus.

*

De vil også i det nye Jerusalem møde ’deres ånder, som er retfærdige’ (v.23) – det vil sige de menneskers ånder, som har søgt og fundet den eneste vej (og den af profeterne og evangeliet udpegede måde) hvorpå en ånd kan stå retfærdig for Gud!

Alle religioner søger efter, hvad der kan stille Gud tilfreds, så at han i al evighed ikke vil nægte disse ånder sin velsignelse. Bibelen lærer os (med al guddommelig troværdighed), at den retfærdighed, som vindes ved retfærdiggørelsen gennem Jesu soneoffer på Golgata i alle evighedernes evigheder har skænket os Guds velbehag – og det er de ånder, som har taget imod ’nådens og retfærdighedsgavens rige fylde’. Disse skal få herredømme og liv ved den ene, Jesus Kristus (Rom.5:17).”
*

Dette møde vil blive enestående! Vi kan kun dårligt forestille os det herlige stormøde, hvor vi skal smeltes sammen for altid med dem, som er gået forud – med fædre og mødre, alle slags familiemedlemmer (fordi vi lærer af evangelierne, at Jesus holdt familien tæt til sig) – venner og bekendte og de mange, som er blevet frelst ved vort vidnesbyrd.

’De retfærdiges ånder’ omfatter også alle de personligheder, som vi kender fra de bibelske fortællinger: Adam og Eva, Abel og Enok, Noa og Abraham, Sara, Lea og Rakel, Isak og Jakob og Moses, ’som foretrak at lide ondt sammen med Guds folk frem for at nyde synden i Faraos palads en stakket stund (Hebr.11).”

Vi skal møde Rakel, Gideon, Barak, Samson, Jefta, David, Samuel og profeterne – Jeremias, Esajas, Ezekiel og den lange række af Guds tjenere med Daniel og hans tre venner i spidsen.

Vi skal blandt den store skare også møde Johannes Døber, som blev halshugget af Herodes – og de mange martyrer, som venter på den dag under selve alteret i Guds tronsal (Åb.6:9).

Vi skal møde Jakob, Johannes og Peter, Paulus og den kvinde, som (ifølge Johs. 8:1-11) blev grebet på fersk gerning i hor – Filip og Natanael, om hvem Jesus sagde, at ’han var en israelit i hvem der ikke var svig’ (Johs.1:47) – ja, ’tiden vil ikke slå til’, hvis jeg skal fortælle om de mange ’retfærdige ånder’, som venter mig i det nye Jerusalem! (Hebr.11:32)).

Men når først jeg går gennem én af de 12 porte, som fører ind til den etage, hvor jeg får min fremtidige adresse i storstaden – så står tiden for alvor stille! Uret går på en eller anden måde i stå (ja, armbåndsure produceres ikke mere i evigheden. De er et forstyrrende element, som bestemmer, hvor længe jeg må underholde mig med den hedenske kvinde, hvis lille datter blev befriet fra en ond ånd, da Jesus besøgte egnen omring Tyrus (Mark.7:25-26).

Både hun og datteren er nemlig blandt ’de retfærdige ånder’, som ikke har travlt med noget andet end at fortælle om Jesus)’de retfærdiges ånder’, som er nået til fuldendelse (v.23) … hvilket sikkert ikke er et statisk begreb. Det vil sige, noget færdiggjort i den betydning, at ’de ikke kan vokse mere i indsigt og kundskab og kærlighedens fylde’!

Hvis nemlig de retfærdiges ånder har opnået deres fulde retfærdighed gennem ’nådens og retfærdighedens rige fylde’, så må det betyde, at ’det herredømme’ og ’det liv’, som er forjættet ved Jesus Kristus, er noget, som de har fået som ejendom, men at de stadig og fortsat skal tage deres ejendom i eje.

Det herredømme, som Romerbrevet omtaler (Rom.5:17) ligger åbent for dem og omfatter (tror jeg) visse afdelinger af administrationen på den nye jord.

Lad mig forklare (Luk.19:6):

”Der var engang en mand af fornem slægt, som rejste til et fjernt land for at blive kronet som konge – og nu kom han tilbage for at regere (Luk.19:12).

Inden han tog afsted kaldte han ti af sine betroede tjenere til sig og gav dem 10 pund og sagde: ”Dem skal I gøre forretninger med, mens jeg er væk!” (v.13-14).

Nu trådte den første af de ti frem og sagde: Her har du dine penge ti gange igen! (v.16).”

Han svarede ham: ”Velgjort, du gode tjener! Fordi du har været tro i det små, skal du have myndighed over 10 byer.”

Den næste trådte frem og sagde: ”Her har du dine penge fem gange igen!”

”Så vil jeg sætte dig til at styre fem byer,” svarede kongen.

Den tredje trådte frem og sagde: ”Her har du dine penge igen! Jeg har haft dem liggende, indtil du kom tilbage. Jeg var bange for dig, fordi du er en streng mand. Du tager, selvom du intet har givet, og høster, hvor du ikke har sået (v.21).

”Du er en doven og dårlig tjener,” sagde hans herre. ”Kast denne unyttige mand ud i mørket udenfor. Der skal der være gråd og tænderskæren (Matt.25:26-30).”

*

Beretningen er god til at blive klog af. Lad os høre den igen:

”En mand af fornem slægt rejser bort til et fjernt land for at skaffe sig kongeværdighed (Luk.19:12).”

Hvem andre kan der være tale om end Jesus fra Nazaret. Hans slægt er den fornemste, der findes. Hans familietræ står nøje beskrevet i selve indledningen til det første af de fire evangelier i Matthæusevangeliet.

Hans uomstødelige stamtavle begynder (ikke med Adam og Eva) men med Abraham, de troendes fader – og slutter med en ukendt ung pige, som hedder Maria. ”Af hende fødtes Jesus, som kaldes Kristus (Matt.1:16).”

Det vil sige, at disse første 17 vers af det første af evangelierne ikke er kedelig læsning (som man bare kan springe over) – for det består jo kun af navne på personer, som er døde… som f.eks. David.

Om ham hedder det, at ’Isaj blev far til kong David, og denne blev med Urias hustru fader til Salomon (Matt.1:6).

… hvilket får os til at holde vejret, thi intet er skjult af synd og overtrædelse i Jesu familietræ, som slutter med, at Maria er hans eneste mor – og Gud er hans eneste far!

Det fortælles nu i beretningen om ’manden’, der rejste til et fjernt land ’for at skaffe sig kongeværdighed’ (Luk.19:12)

… at ’hans landsmænd hadede ham af hele deres hjerte – ja, de undslog sig end ikke for at sende ambassadører efter ham med følgende budskab:

”Vi ønsker ikke, at du skal være konge over os (v.14).

Det var en klar hilsen, som ikke kunne misforstås. Den sagde alt om, hvilket hjertelag, som denne mands egne landsmænd nærede imod ham. ”Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham (Johs.1:11).”

”Men,” står der skrevet, ”alle dem, som tog imod ham, gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn (v.12).”

*

Jesus holder ikke inde med at fortælle denne lignelse! Den slutter nemlig ikke før, at ’denne mand af fornem slægt havde

1. givet belønningen til de tro tjenere, og
2. der var fældet dom over den dovne, unyttige forvalter.

3. Endnu ventede en tredje part i sagen på deres dom – og den falder i kapitlets 27 vers, hvor kongen udbryder: ”og min fjender dér, som ikke ønskede, at jeg skulle være konge over dem, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne.

Hele denne lignelse er rettet mod de sidste dages kamp mod Herrens fjender.

Belønningerne taler deres eget sprog. Det drejer sig om myndigheden, som gives til én over 10 byer og en anden, som får ansvaret for 5 byer.

Det er et fremtidssyn, der drejer sig om byer, som skal opstå på den nye jord. ”Du har været tro i det små,” siger Herren. ”Jeg giver dig myndighed om 10 administrationscentre i den nye verden…”

*

Men det største øjeblik i det nye Jerusalem er den ’time’, som ingen kan forudsige ’varigheden’ af, hvor beboerne i den himmelske stad skal møde Jesus!

Der står nævnt, at han ’er den nye pagts mellemmand’, så det er som sådan, at han vil træde frem for folket.

Han er ikke, som Moses, formidler af den første pagt – men han er ’frem for Moses agtet værdig til så meget større herlighed, som den, der bygger et hus, nyder større ære end selve huset’ (Hebr.3:3).

Det nye Jerusalem må jo være bygget af én eller anden. ’Hvert hus bygges jo af en eller anden’ (v.4) – men den, der har bygget alt, er Gud! (v.4) (inklusivt det nye Jerusalem) – og denne kæmpebygning (som spreder sig over et areal på størrelse med Indien) – har han udset som ’bryllupsgave’ til sin elskede søn, Jesus.

(Derfor er de titusinder og hundrede tusinder af engle klædt i højtidsklæder, thi de er med til at arrangere fejringen af lammets bryllup).

Om dette emne kan jeg ikke her gå i detaljer. (Herren bør vise mig yderligere ting ved denne begivenhed, hvis program er overvældende) men i dette øjeblik er det blot klart for enhver, at bryllupsdatoen nu er sat, og de første gæster indbydes til denne kosmiske fejring af lammets bryllupsfest.

Derfor lyder det klart og tydeligt: ”Og jeg så den hellige stad, det nye Jerusalem, komme ned fra himmelen, rede som en brud, smykket for sin brudgom (Åb.21:2).”

BEMÆRKNINGER:
Læs artiklen under Retsopgøret: ’LUTHERS OPGØR MED ØVRIGHEDEN’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

telf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag 18.02.2022

Kategorier: Uncategorized

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *