PROFETISK FORUDSAGT KRIG
Det er med en stor tak til alle jer kære, som har indesluttet mig i jeres forbønner i denne tid (hvor jeg atter er blevet indlagt på hospitalet), at jeg sender jer denne hilsen.
Det har denne omgang været et sejt træk, hvor jeg blev holdt fire dage i faste, før man kunne komme i gang med den ’kikkertundersøgelse’ af min mave, som har været nødvendig for at bestemme, hvorledes man kunne hjælpe mig.
Jeg vil ikke her gå længere ind på min sygdom. Den ligger helt i Herrens hånd, og Gisèle har her til morgen (onsdag) sendt mig Salme 139:1-6 til opmuntring og trøst.
Derimod er der en voksende fare for en storkrig, der lurer ved Ukraines grænser, hvor Wladimir Putin, som er Ruslands diktator, har stationeret en invasionshær og truer Vesten (af Europa) med at gå over grænsen, hvis man ikke vil møde hans betingelser.
Denne situation vil jeg – sammen med andre betragtninger – beskæftige mig med i det følgende.
EN LODRET SØJLE AF SANDHED
Da jeg skulle overflyttes til Hvidovre Hospital (jeg blev indlagt på Bispebjerg hospital, som ligger tæt ved den smukke Grundtvigs Kirke) besluttede jeg mig til at læse 1. Thessalonikerbrev for at lytte til Herrens røst, om han ville tale til mig derigennem.
… og det første, der sker, er, at jeg modtager apostlen Paulus’ hilsen til menigheden med ønsket om, at Gud Faders og Jesu Kristi nåde må være med mig… og så tilføjes det: ’tillige med Guds fred’!
Og det oplever jeg i sådanne svære dage (sammen med Guds børn, som er spredt ud over vor trængselsomtumlede klode), hvor ingen mere ved, hvad de skal stille op med den usikre tilstand, som verden i øjeblikket befinder sig i.
”Fred giver jeg jer. Jeg giver ikke som verden giver. Fred giver jeg, som overgår al forstand,” siger Jesus.
… og så tillod Herren mig at tage det som en hel personlig hilsen, når apostlen i det følgende skriver:
”Vi mindes uophørligt for Guds vor Faders åsyn:
1) jeres gerninger i troen
2) jeres arbejde i kærligheden og
3) jeres udholdenhed i håbet på vor Herre Jesus Kristus (v.3).
Jeg ved helt ned i ’mit inderste jeg’, at jeg ikke kan rose mig af nogen gerning, som er blevet udført i Herren Jesu Navn – men det stod for mig (ved læsningen af dette skriftord) som en lodret søjle af sandhed, at Herren – omgivet som Han er af alle de hellige, og evigt lyttende til sin Søns vidnesbyrd, at han vedvarende (uophørligt) bliver mindet om vor fyrretyve års rejse gennem Europa, og at Han med nåde ser til denne ’gerning i troen’ (v.3).
Han betragter denne indsats for Guds Rige som ’vort arbejde i kærlighed’ (v.3) og ’vor udholdenhed i håbet’ på vor Herre Jesus Kristus.
Det er – dette blev for første gang virkeligt stort for mig – Guds urokkelige syn på og opfattelse af denne lange rejse, som varede 40 år.
VI ER UDVALGTE
Og så begyndte Gud for alvor at tale til mit hjerte om denne for ham så dyrebare færd – og hvad der heraf følger af rigdom, som er blevet investeret i Guds Rige.
”Brødre,” fortsætter Herrens tale (gennem 1.Thessalonikerbrev), ”elskede af Gud! Vi ved, at I er udvalgte (v.4).”
Hvis der er en åbenbarelse, som Herren har på sit hjerte at dele (i denne sidste tid) både med sit ejendomsfolk blandt jøderne og sit blodkøbte folk blandt hedningerne – så er det dette sikre budskab, at ’vi er udvalgte’.
Denne vished (’vi ved, at I er udvalgte’) er i stand til at bære os gennem den sværeste trængsel og tungeste, bedrøvelsens tid.
Der ligger ingen egoistisk stolthed bag denne bekendelse. Ingen farisæisk overlegenhed! Det er intet ’røvet bytte’ (Filipperbrevet 2:7) – ingen uretmæssig ophøjelse eller uretfærdig tilegnelse i at bekende for Guds åsyn: ”Jeg ved, at jeg er udvalgt. Jeg erkender, at der ligger en bestemmelse over mit liv.”
Som argumentation for at denne vished er berettiget og inspireret af Guds egen Ånd, skriver apostlen Paulus: ”… thi vort evangelium kom ikke til jer i ord alene men i kraft af Helligånd og fuld vished (v.5).”
Som jeg kigger langt tilbage i mit liv og ser mig selv i den glade, lykkelige ungdom, hvor jeg gav mit liv til Jesus – så kan jeg sige med apostlen: ”Evangeliet kom ikke til mig i ord alene (v.5).”
Det blev bragt mig af mennesker, som var fyldt af Helligånden, og som ikke et øjeblik tvivlede på, at Jesus lever i dag, og som med ’fuld vished’ tjente den levende Gud med de åndelige nådegaver, som var betroet dem.
Den kraft kom fra Gud! Den blev udøst over en lille del af Guds folk – og den bragte også mig ind i Guds herlighed – og det var ingen tilfældighed, at også jeg fandt nåden i Kristus! Det har at gøre med udvælgelse.
SIG TIL PUTIN, DEN RÆV!
”Gå hen og sig til Herodes, den ræv, at jeg vil på trods af ham fuldføre min tjeneste!”
For tiden er ’denne Herodes’ at iagttage i en anden verdenshersker, som er det store Ruslands diktator, Putin. Derfor hedder det for nuværende: ”Gå hen og sig til Putin, den ræv, at jeg fortsætter min vandring, og skal vedblive at forkynde evangeliet i dag og i morgen, indtil løbet er fuldført, og hele den udpegede bane er tilbagelagt.”
Sig til ham, som skaber et billede af sig selv, og tvinger folkene til at tilbede det, at den dag kommer – ja, den er ikke langt borte – hvor ’vi skal gøre dem til fanger, hvis fanger vi var, og vi skal herske over vore bødler’ (Es.14:2).
Vi skal istemme denne spottevise om Babels konge, den brutale enehersker: ”Hvor er dog bødlen stille, tvangshuset tyst (Es.14:4).”
(Mærkeligt at se disse råbende uhyrer tavse og mørke, jaget af en ond samvittighed og uden at kunne sige et ord til deres forsvar, thi vidnerne er for mange og deres ondskabsfulde gerninger råber til himlen).
’Tvangshuset’ – hvilket slående navn – ligger nu hen i gravens dystre stilhed, for ’Herren har brudt de gudløses stok, herskernes kæp’ (v.5), som slog og slog, indtil offeret lå blødende og hjælpeløs på jorden.
Den dag, dit hjerte står stille og du slipper magtens sødme, Putin, da skal det store Rusland få fred og ro, og de nedbøjede vil bryde ud i jubel.
”Dødsriget dernede stormer dig i møde, ’vækker alle jordens store’ (thi ingen af disse kunne nå forbrydelsens tinder uden at få blod på deres hænder)og de tager alle til orde og siger til dig: Nu er du blevet kraftløs, som vi, du er blevet én af os (Es.14:9-10).”
*
”Til dødsengel sendes din højhed,” som du har nået ved dine mange kunster – til violinernes og harpernes brus, som i bedrageriske syner fører sjælene til paradisets porte – men som i virkeligheden leder dem til helvedets forgårde, hvor dit leje er redt med stinkende råddenskab; og dit tæppe er vrimlende, kravlende orme!
Så venlig ser du ud, du, som er elsket af eliten af Ruslands masser, og som fremstiller dig selv som en strålende morgenstjerne men i virkeligheden er en af jordens brutale folkebetvingere.
Du, som gjorde verden til ørken, jævnede beboede steder med jorden, og ikke gav krigsfangerne fri men holdt dem indespærret under kummerlige vilkår i Sibiriens Gulag-lejre.
Du ville stige op til skyernes højder, Den Højeste lig, men du skal styrtes ned i dødsriget – nederst i hulen!
FORKYNDELSEN I DENNE ENDENS TID
Min forkyndelse i denne endens tid er båret af den nødvendighed, at Herren vil have den til at lyde.
Jeg husker en aprildag i 2010, hvor jeg var gået ind i den bitre, hede ørken i Aravadalen, syd for Det Døde Hav i Israel for at bede. Det var ved aftenstid, og solen var ved at synke ned mod Vest. Jeg havde hundene – tre stk – med mig, og jeg passerede nogle af beduinens kameler, som netop havde født og derfor var farlige at komme i nærheden af.
Ved tolvpalmeoasen, som ligger ved den gamle karavanevej fra Jordan til Gaza, talte Gud til mig, at jeg skulle rejse hjem ’og tage mig af den sag’. Jeg vidste med det samme ’hvilken sag’, Herren omtalte.
På samme aprildag skete nemlig noget afgørende med vielser af samme køn i kirken i Danmark.
’Ødelæggelsens vederstyggelighed’ var ved at vise sit grimme ansigt. Maskerne var ved at falde, og homoseksualitetens nytestamentlige modbydelighed var ved at vise sig: Kirkelige vielser af par af samme køn var på vej til at blive en realitet…
*
Til denne udvikling har Herren et ord at skulle have sagt. Det lyder i al sin gådefulde, dybe indhold således:
”Jeg er Alfa og Omega, siger Gud, Herren, Han, som er, og som var og som kommer, Den Almægtige (Åb.1:18).”
Sådan lyder indledningsordene i Johannes Åbenbaring, den sidste bog i Bibelen, som her taler om de sidste tider.
”Han er kongen, som hersker over jordens konger, – og Han har gjort os til konger og præster for sin Gud og Fader – Ham være æren og magten i evighedernes evigheder.”
Det er et vældigt, pompøst hær, som synger denne indledning. Evigheden stråler bag ordene. Det vældige ’omega’ træder frem i en glans, som ikke hører denne verden til.
… og hvis man lytter rigtigt, så taler disse ord om en afslutning på denne tidsalder, og den nye jord, det nye, mægtige rum, altet – og den nye verdens hovedstad, det nye Jerusalem, toner frem gennem tidens tåger.
”Jeg er Alfa.” Det betyder: ’Gud er begyndelsen’, hvilket igen vil sige, at i den nye verden, Gudsriget, er der ingen begyndelsen
… thi rejsen ’tilbage til begyndelsen’ er evig, for den har ingen anden oprindelse end Den Evige, hos hvem alt ikke bare fortaber sig i uendeligheden, men hvor alt får substans i Jesus Kristus.
Det er denne reelle virkelighed, vi møder, når vi træder over tærskelen, der som en usynlig streg i sandet adskiller det timelige fra det evige.
”I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden (1.Mose 1:1).” Dermed siges, at menneskebørnene søger de evige ting, og til sidst står målløs over for det, der altid er, uforståeligt – det, som er uden begyndelse – ja, slået med forfærdelse og fryd over det, som er endeløst.
EN FRYGTELIG FORSKRÆKKELSE
Charlotte, min ældste datter, som endnu arbejder ud fra den del af Pilgrim Convoy, som strandede i Moldavien, ventede den anden mandag i februar sin mand, Johannes Petersen, som var på vej hjem fra nogle møder i nabolandet Ukraine.
Hun var lidt ængstelig, for Putin ligger med 130.000 mand ved en af grænserne til Ukraine, og man kendte på det tidspunkt intet andet til Ruslands diktators motiver til at holde sig klar med en invasionshær, end at krigen kunne bryde ud i løbet af timer.
Hun greb derfor telefonen og tastede Johannes’ mobil – og blev forfærdet ved at høre en fremmed mandsstemme, som sagde: ”Joh, det er din mands telefon! Vi har ham nu i live – men om kort tid er han en død mand, og du ser ham ikke mere!”
Så blev forbindelsen afbrudt, og Charlotte søgte igen med angst og bæven at få den genoprettet.
Det lykkedes og den samme mandsstemme gentog ordene: ”Joh, det er din mands telefon. Du får ham ikke at se mere. Vi gør det snart af med ham.”
Tredje gang prøvede Charlotte at taste Johannes’ mobilnummer, og til sin rædsel hørte hun den fremmede stemme gentage roligt og velovervejet: ”Det er din mands telefonnummer, du har ringet til. Han er endnu i live. Meget snart vil vi dræbe ham! Vi har sørget for, at det nu er slut med ham! Du ser ham ikke mere!”
Charlotte var som lamslået. Hun søgte hurtig hjælp hos en af brødrene. Sammen kontaktede de politiet, som straks gik i gang med at spore ’den afbrudte telefon’.
I mellemtiden fik Charlotte den indskydelse at lave et opkald på ’messenger’ – og til sin lettelse hørte hun Johannes besvare telefonopkaldet. Han beroligede hende med, at han snart var hjemme.
Det formodes, at nogle ukendte ’hakkere’ har formået at kunne besvare Johannes’ telefon. Hvad der har været deres forbryderiske motiv vides ikke.
Jeg skriver denne lille rapport mandag aften fra Hvidovre Hospital og takker Gud for hans trofaste bevarelse af mine kære.
EN DRAMATISK SITUATION
Pludselig kl. 07:23 tirsdag morgen, jog seks sygeplejersker ned af den lange gang på afdeling 321 mod værelse 73, hvor jeg opholdt mig. De åbnede den svære dør med et brag og stod alle som kampberedte jægersoldater foran min makedoniske nabos seng.
Stakkels Morad, som har arbejdet som hyrevognchauffør i København i en menneskealder; han forklarede forfjamsket, at han var kommet til at trykke på en rød alarmknap – og det havde med det samme udløst en reaktion på afdelingens samlede sygepersonale.
Morad blev formanende tilgivet på stedet – og resten af dagen modtog han ’det sædvanlige besøg’ af sin kæmpefamilie, der med børn og børnebørn fyldte den rummelige sygestue.
Men situationen er god til at blive klog af. I løbet af sekunder kan vore trygge forhold blive dramatisk forandret.
På et tidspunkt skal den store krig, som profeten Ezekiel beskriver detaljeret i sin bibelske bog (kapitlerne 38-39) bryde ud.
Den kaldes Gogkrigen, fordi Israels arvefjende hedder Gog – og han kommer fra det yderste nord.
*
Der er flere ting, som man må forundres over i den report, som profeten afleverer fra krigsskuepladsen af den 3. verdenskrig, hvor en speciel gruppe af nationer skal angribe Israel. (I modsætning til ’den allersidste krig’ mod Jerusalem, hvor det er hele verden, som invaderer det hellige land).
Ezekiel nævner, at ’hovedpersonen’ i denne konflikt hedder Gog – og han er ’fyrste over landområder’, som blandt andet har russisk-klingende navne: ’Mesjek og Tubal og Rosj’ (Ez.38:3).
’Rosj’ betyder rigtignok på hebraisk ’hoved’ – men det står to gange nævnt i indledningen til det 38. kapitel som et landområde på linje med ’Mesjek og Tubal’ (v.2-3).
”Jeg vender dig, siger Herren (v.4), hvilket er et tydeligt udsagn om, at Gog (den russiske leder) skifter retning med hensyn til ’fjendebilledet’, som er i hans sigte. Han er som en mægtig bjørn, der slås mod en ukendt modstander – men pludselig føler han sig angrebet bagfra og Herren udbryder: ”Jeg vender dig.”
I begyndelsen er Gog ikke indstillet på at foretage en drejning for at møde en ny modstander – men Herren lader ikke den russiske bjørn være i fred.
”Jeg sætter kroge i dine kæber og trækker dig frem med hele din hær… en vældig skare med sværd i hånd (v.4).”
Derefter opremses en række nationer og folkeslag, som er med i den flok, som skal deltage i den 3. verdenskrig – og blandt disse er der én nation (eller ét etnisk folkeslag) som vækker vor interesse. Det står omtalt i Ezekiel 38:6: ’Gomer med alle dets hobe’. Hvem er ’Gomer’?
Gisele er meget interesseret i den slags spørgsmål. For nogle år siden kom hun i besiddelse af et gammelt middelalder-landkort, som var udarbejdet af nogle franske munke – og der stod med store bogstaver: ’Gomer’ over hele det nuværende Europa.
’Gomer’ kan have en sproglig forbindelse med ’Germania’ – det er i dag Tyskland… men de germanske folkeslag har en videre udbredelse.
Det korte af det lange i denne udredelse ligger i, at den profetiske begrundelse for, at vi står over for optakten til en storkrig (med Putins indtrængen i Ukraine) synes at være afhængig af, at ’Gog vender sig’.
”Jeg drejer dig om,” siger Herren ”og i stedet for, at du ser Europa (med Tyskland i spidsen), som din modstander, skal det under navnet ’Gomer’ blive én af dine allierede forbundsfæller, og I skal sammen ’ved årenes ende overfalde et land og et folk, som er sanket sammen på Israels bjerge’ (Ez.38:8).
*
”Min forkyndelse udspringer ikke af nogen vildfarelse (1.Thess.2:3).” Det er bedrageren, som med slangens ’træskhed’ (et gammelt ord, som er hentet fra en uddateret dansk bibeloversættelse, men som skildrer løgnens massive, langsomme, dybtgående bearbejdelse af enfoldige sjæle) lyver…
”Vor forkyndelse har ikke dette udspring,” siger apostlen Paulus frimodigt om sin egen prædiken – og derfor gør jeg det samme. Den rinder af et friskt kildevæld, der vælder frem fra én af de fire kilder, som er i Edens Have. Den hedder ’Pisjon’ og løber omkring landet ’Havila’ – og man fortæller om det land, at ’guldet dér er godt’ (1.Mose 2:10-14).
Det er det samme guld, som findes i Det nye Jerusalem (bdellium og sjohamsten), hvor hovedgaden er skabt af dette materiale.
Min prædiken er (siger jeg med apostlens frimodighed) af dette guld – for at ’jeres prøvede tro – som er langt mere værd end det forgængelige guld, der dog prøves ved ild – må vise sig at blive til pris og herlighed og ære, når Jesus Kristus åbenbares’ (1.Pet.1:7).
BEMÆRKNINGER:
Læs artiklen under Retsopgøret: ’’KERNEN I DEN KRISTNE TRO PÅ ANKLAGEBANKEN” (http://medgrundlovskallandbygges.dk)
… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.
telf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag 04.03.2022
0 Kommentarer