DRØMMEN

Det var et stort og bevæget øjeblik, da den ukrainske præsident Volodomir Zelensky, onsdag, d. 16. marts, kom til syne på en stor videoskærm i Washington D.C. og talte i en halv time til den amerikanske kongres.

Det var med grebethed, at han gav udtryk for sin taknemlighed over al den hjælp, som USA har ydet til Ukraine i form af våben og penge og humanitær hjælp, efter at hans land d. 24. februar blev overfaldet af russiske styrker ledet af Ruslands præsident Vladimir Putin.

Han henviste i løbet af talen til Mount Rushmore National Memorial, hvor fire præsidenters 18 meter høje stenansigter er hugget ind i granitbjerget, og dermed fortæller de første 150 år af Amerikas kamp for frihed og demokrati.

Yderligere nævnte han den fredelige søndag morgen, d. 7. dec. 1941, da 183 japanske fly i bølger kastede sig over den amerikanske Stillehavsflåde i Pearl Habor og i løbet af timer forvandlede den store havn til en skibskirkegård.

”Den ulykke kom fra et ubeskyttet luftrum,” sagde han.

Endelig omtalte præsident Zelensky d. 11. september 2001 (ofte omtalt som ’Nine-elleven’) hvor terrorister styrede to passagerfly mod World Trade Centers ’tvillingetårne’, og 2973 mennesker mistede livet.

”Døden kom også i dette tilfælde fra himlen – fra luftrummet over uskyldige borgere, sådan som det er tilfældet med Ukraine i dag,” sagde Zelensky, og viste i den forbindelse en gribende video af Putins angreb på civile i Ukraine.

Præsident Zelensky’s tale til kongressen samlede sig til sidst om baptistpræsten, Martin Luther Kings, kendte ord fra en tale, som han holdt i 1963: ”I have a dream” (Jeg har en drøm).

Præsidenten sluttede med at berette om den drøm, han havde om Ukraine, som i disse dage stod vagt om alle de værdier, som Vesten står inde for, og som i øjeblikket bliver trådt under fode af den russiske tyran, Vladimir Putin.

*

Om ’drømmen’ har Bibelen et særligt afsnit, som er værd at tage frem og betragte i denne tid, hvor ’drømmerne’ er få – ja, hvor de helt er ved at forsvinde fra en verden, som er fyldt med krigens virkelighed. Lad mig forklare:

MESTER DRØMMEREN

En gang, da Josefs brødre var taget af sted for at vogte fårene i Sikem, sendte hans far, Jakob, ham af sted for at høre, hvordan det stod til med dem (1.Mose 37:12-13).

Da hans brødre så ham på afstand, sagde de til hinanden: ”Se, der kommer han, den store mester i drømme! Lad os slå ham ihjel, så får vi at se, hvad der kommer ud af hans mange drømme!”

Da nu Josef kom hen til dem, rev de hans kjortel af ham (den kjortel med ærmer, som hans far havde givet ham) og de kastede ham i en tom citerne.

Siden trak de Josef op af cisternen og solgte ham til nogle forbipasserende midjanitiske købmænd for tyve sølvmønter. Så tog de ærmekjortelen og dyppede den i blodet af en gedebuk, som de slagtede – og de sendte den til deres far med spørgsmålet: ”Er det ikke din søns kjortel?”

SÅ BANDT JAKOB EN SÆK OM SINE LÆNDER

Da Jakob så efter og genkendte sin søns kjortel, udbrød han fortvivlet: ”Det er min søns kjortel. Et vildt dyr har flænset ham i stumper og stykker!”

”Så bandt Jakob en sæk om sine lænder, og han sørgede over sin søn.”og selvom hans sønner og døtre kom til ham for at trøste ham, ville han ikke lade sig trøste. ”Nej, i min sørgedragt vil jeg stige ned til min søn i dødsriget,” sagde han. ”Og Jakob brast i gråd…” (1.Mose 37:18-36)

Denne beretning viser Josefs brødres had til deres bror på grund af hams drømme, som han fik fra Gud. Desuden fortæller den om den skinsyge og misundelse, som de nærede til Josef, fordi han bar en særlig kjortel, som deres far havde givet ham – og sidst men ikke mindst afslører den de elleve brødres hårde stenhjerter, da de kom for ’at trøste’ deres far. De kunne have standset Jakobs dybe hjertesorg med ét ord, for de kendte alle sandheden om Josef. Men de lod ham klæde sig i sæk – og sørge i mange år indtil den dag, da der kom bud fra Egypten: ”Josef lever og er den næststørste i riget!”

*

”Men Josef havde som sagt en drøm, som han fortalte sine brødre, og som yderligere øgede deres had til ham (37:5).

Det var helt sikkert ikke klogt, at Josef fortalte sin drøm – og når vi hører, hvad han drømte, mener vi straks, at den drøm skulle han holde for sig selv.

Men Skriften siger, at han fortalte sine brødre drømmen, og så vidt vi kan forstå (ved at se det hele i bakspejlet) så var det Gud, der fik ham til at fortælle drømmen.

(Da mange år var gået, og hans brødre en dag ligger for Josefs fødder, siger han til dem: ”Ikke I, men Gud sendte mig hertil – for at I kunne blive frelst og holdes i live … 45:8).”

På det tidspunkt, hvor Josef fortæller drømmen til sine brødre, var han kun en stor dreng – og var godtroende og naiv, og han har sikkert kunnet mærke, at atmosfæren ikke var den bedste, eftersom han nåede i sin fortælling til drømmens konklusion.

VIL DU MÅSKE VÆRE KONGE OVER OS?

Josef sagde til sine elleve brødre, som allerede bar nag til ham, fordi hans far havde givet ham en ærmeskjortel, der gjorde ham til noget særligt: ’Hør dog, hvad jeg har drømt’ (37:6).

Vi kan på ordlyden forstå, at hans brødre ikke var særligt interesserede, men Josef insisterede! Han skulle fortælle sin drøm!

Den handlede nemlig om fremtiden, og om noget, som skulle ske – og den handlede også om de elleve brødre, og hvorledes det ville gå dem i den vanskelige tid, som stod for døren.

”Se, vi bandt neg ude på marken, og se, mit neg rejste sig op og blev stående, medens jeres neg stod rundt omkring og bøjede sig for det (v.7).”

Stilhed!

Da sagde hans brødre til ham: ”Vil du måske være konge over os og herske over os? Og de hadede ham endnu mere for hans drømme og hans ord (v.8).”

*

Hvis historien om ’mesterdrømmeren’, Josef, kun var et spørgsmål om en ’familiær uoverensstemmelse’ (hans brødre fattede avind til ham… v.11), så behøvede vi ikke at beskæftige os mere med den sag.

Så ville den heller ikke optage så megen plads i Bibelen (10 kapitler i Gamle Testamente) – og så ville vi ikke lytte så intenst til præsidenten for Ukraine, når han taler til den amerikanske kongres om Martin Luther King, som siger: ’I have a dream’ (Jeg har en drøm).

Vi ville ikke være opmærksomme på Peters pinseprædiken, når han profeterer: ”Det skal ske i de sidste dage, siger Gud, at jeg vil udgyde af min Ånd over alt kød… og jeres gamle skal drømme drømme (Ap.G.2:17).”

Ja, vi begynder at se alvoren i dette, at der fremstår ’drømmere’ iblandt os, når vi læser, at Josef havde endnu en drøm – og hvis den første drøm havde skabt ham problemer, så ville den anden drøm ikke gøre ham livet lettere. Bibelen fortæller:

Men han havde igen en drøm, som han fortalte sine brødre; han sagde: ”Jeg har haft en ny drøm, og se, sol og måne og elleve stjerner bøjede sig for mig (v.9).”

Reaktionen var stort set den samme. Familien blev forarget. Han blev bedt om at tie stille med alle sine drømme – og denne gang var hans fars autoritet bag advarslen.

”Da han fortalte sin far og sine brødre sin drøm, skændte hans far på ham og sagde: ”Hvad er det for en drøm, du har haft! Skal virkelig din mor og dine brødre komme og bøje os til jorden for dig?”

”Og hans brødre fattede avind til ham, men hans far gemte det i sit minde.”og den sidste linje er kostbar i hele denne fortælling. Jakob troede hemmeligt på drømmen! Josefs drømme havde fundet et hjerte, som på trods af alt stolede på Gud.

VEDRØRENDE KRIGEN I UKRAINE

To begivenheder er knyttet til Putins overfald på Ukraine. De er forskellige set ud fra Jesu ord: ”Salige er de, som stifter fred, thi de skal kaldes Guds børn (Matt.5:9).”

1) Gerhard Schröder, der var Tysklands kansler fra 1998-2005, havde et nært forhold til præsident Vladimir Putin.

Det tyske dagblad (med et masse-oplag), Bild, fortæller, at Schröder er rejst til Moskva for at mødes med den russiske præsident, for at tale med ham om, at ende den frygtelige krig i Ukraine, før det er for sent.

Den hurtige rejse er helt privat – og er altså ikke koordineret med den tyske regering. Socialdemokraternes leder, Lars Klingbeil, som står for Schröders ’hjemmeparti’ (og som er regeringsparti) fortæller, at han intet ved om Schröders rejse – men han tilføjer, at ’ethvert initiativ, der tages for at standse denne krig, ønskes velkommen’!

Det er kun få dage siden, at Soyon Schröder-Kim skrev på Instagram: ”I kan være sikre på, at hvad som helst min mand gør, for at bringe en ende på denne krig, det gør han af hele sit hjerte.” Så postede hun et smukt billede af sig selv, siddende i bøn foran et vindue, der vender ud til St. Basilskatedralen i Moskva!

2) Tre mænd er blevet afhørt af det franske politi, efter at der har været indbrud i en villa, som tilhører den russiske præsident, Vladimir Putins, tidligere svigersøn.

Den smukke luksusvilla i Biarritz, Frankrig, er den private sommerresidens for forretningsmanden, Kirill Shamalov, som har været gift med Putins ældste datter, Katerina Tikhonova.

En ejendom i nabobyen til Anglet, som tilhører Putins ekskone, Lyudmyla, og hendes mand, Artur Ocheretny, blev overmalet med graffiti efter invasionen i Ukraine.

To af de tre mænd er blevet tilbageholdt af politiet.

Dette er de to begivenheder, som taler om to forskellige former for initiativ. Det ene kan de kristne forsvare, som et forsøg på ’at stifte fred’. Det andet er en form for hærværk, som ikke kan forsvares med Jesu ord, og som ikke udføres af Guds børn.

FORMANINGENS STYRKE

”Det er blevet mig fortalt, at der er stridigheder iblandt jer (1.Kor.1:11).” Det siger Paulus med bedrøvelse. Der er intet, som i dag vil gøre ham mere sorgfuld, end hvis det rygte når ham, at der er uenighed og kampe i Guds menighed.

Sit første brev til Korinterne indleder han med disse ord: ’Det er blevet mig fortalt’ – for det er det budskab, som ligger tungest på ham.

”I er jo blevet rige på alt i al tale og al indsigt,” begynder han og tilføjer: ”Eftersom vidnesbyrdet om Kristus er blevet stadfæstet iblandt jer (v.5-6).”allerede i indledningsordene til sit brev henviser han til det budskab, som er løsningen på ethvert problem – også på de stridigheder, som er opstået i menigheden.

”I mangler ikke nogen nådegave,” tilføjer han og fortsætter: ”I lever jo i forventningen om, at vor Herre Jesus Kristus skal åbenbares! (v.7).” Han slutter: ”Han skal også styrke jer indtil det sidste, så at I ikke kan anklages på vor Herre Kristi dag. Trofast er Gud, ved hvem i blev kaldet til samfund med hans søn, Jesus Kristus, vor Herre (v.9).”

Mere klart kan han ikke formidle det budskab, som han nu vil bringe de stridende parter i menigheden. Det drejer sig nu om, at den enkelte, (som tager del i disse stridigheder) ser i øjnene, at Jesus kommer snart!” (I skal leve i forventningen om vor Herre Jesu Krists snarlige åbenbarelse). Da gælder det om, at du ikke kan anklages for at have medvirket til disse splittelser, men at du vil blive belønnet for at holde fast ved det, hvortil du er kaldet: Fællesskabet med Hans søn, Jesus Kristus, vor Herre! (v.9)

Og så tager apostlen fat på det aktuelle problem. Årsagen til stridighederne i menigheden i Korinth. Han skriver:

”Men jeg formaner jer, brødre, ved vor Herre Jesu Kristi navn, at I skal være enige indbyrdes, og at der ikke må findes splittelser iblandt jer, men I skal være fuldtud forenede i samme sind og samme overbevisning (v.10).”

Formaningen kan ikke være stærkere. Den udtales i vor Herre Jesu Kristi navn – og ligefrem fejer al uenighed bort: ”Der må ikke findes splittelser iblandt jer.” Paulus beordrer: ”Fuld enighed i sjæl og sind og Åndens overbevisning.” Han mener dermed følgende:

Den arv, som vi modtager fra en elsket far, er – selvom hans livsløb har været inspirerende – ikke at sammenligne med dette, at vi er Kristi medarvinger!

Heller ikke en beundret kirkeleder kan leve op til, at vi kan føle os kaldet til at ’skulle løfte arven’ efter ham, thi hvis der er noget i hans liv og virke, som er værd at efterfølge, så er det alt sammen guddommelige egenskaber, som han har modtaget af Kristus!

Det er netop dette, som Paulus henviser til, når han omtaler de stridigheder, som ’Kloes folk har fortalt mig om’ (1.Kor.1:11). Han siger jo selv: ”Jeg sigter til, at hver især siger: Jeg er tilhænger af Paulus, jeg af Apollos, jeg af Kefas…” (og oven i købet): ’Jeg af Kristus’.”

”Forbitret svarer Paulus: Er Kristus da delt? Eller blev I døbt til Paulus’ navn?”

Han slutter sin formaning: ”Ånden selv vidner sammen med vor ånd, at vi er Guds børn (Rom.8:16),” – ”men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt vi lider med ham, så vi også kan herliggøres med ham (v.17).”

Han tilføjer: ”Thi jeg holder for, at det, vi lider her i tiden, ikke er værd at regne i sammenligning med den herlighed, som skal åbenbares på os (v.18)!”

Dermed er alt sagt, og der er intet mere at tilføje. Selv ikke de største reformatorer er vi arvtagere af. Vi kan ære deres gerning og prise dem for deres liv og udholdenhed – men spørger vi dem, om vi skal arve deres livsløb, siger de forfærdet nej. I har en arvepagt med Kristus. Den er for den enkelte og er helstøbt samt værd at gå efter. Lad jer ikke nøjes med mindre!

BEMÆRKNINGER:


Læs artiklen under Retsopgøret: ’’DANMARK KOMMER I FRONTLINJEN” (http://medgrundlovskallandbygges.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

telf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag 01.04.2022

Kategorier: Uncategorized

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *