ALLE VÅGNER VED BRAGET

Aldrig har ’den dag’ været så nær! Den kryber ubemærket under huden på os – men kan til sidst ikke skjule sin voksende tilstedeværelse. ’Herrens Dag’ hedder den, og den skal komme ’som en tyv om natten’.

Alle vil vågne ved braget, og på hele kloden vil man i løbet af sekunder forstå, at ’dette er enden’.

’Elementerne vil komme i brand’; de opløses ved langsom nedsmeltning. Den heftige hede vil antænde alt og alle – og hele jorden vil blive som en ildkugle, og ’alt menneskeværk – selv det smukkeste – vil forgå i flammerne’.

Når dette nu er tilfældet, er timen så ikke inde til, at vi, som tror – og de vantro, som vil følge os – ta’r beslutningen og fra nu af ’vandrer i hellig livsførelse og gudsfrygt’.

’Efter Guds forjættelse’ kan vi forvente ’nye himle og en ny jord’. Om dette kan nu kun siges én ting: ”Retfærdigheden vil have hjemme dér.”

Dér er vort rette hjem! Dér skal vi evigt bo – dér hører vi virkelig hjemme! Dér hører vi til (2.Pet.3:10-13)!

*

Vi har lige afsluttet en telefonforbindelse, som vi havde med vor datter, Charlotte, som sammen med sin mand, Johannes, fra Moldavien hjælper de udbombede familier, der i disse timer er på flugt fra Ukraine.

Charlotte og Johannes er netop vendt hjem fra to republikker, Donetsk og Lugansk, som i befolkningstal når op på tilsammen 3.4 millioner indbyggere. De breder sig over et areal, der er lidt større end Danmark.

”Undervejs så vi forholdene i det øvrige Ukraine, hvor ’de røde soldater’ har huseret,” fortæller Charlotte.

”Lovløsheden er åbenlys! Civile folk bliver dræbt, og ligene ligger på gaden. Voldtagning af kvinder hører med til dagens orden. Husene bliver raseret af uniformerede mænd, som tager hvad de har brug for. Plyndringer og skuddramaer er daglig kost – intet sted er man beskyttet mod det voldsregime, som nu udfolder sig.”

Imidlertid er der også forunderlige beretninger om Guds hjælp, og Charlotte fortalte os to beretninger, som vi videregiver her:

En gruppe på en snes mennesker havde i en 3-ugers tid søgt ly i kælder-etagen på en ejendom. Til sidst havde de kun en rulle kiks tilbage af den proviant, som de havde delt med hverandre. De spiste denne ’sidste rulle kiks i adskillige døgn… og de sidste kiks i rullen blev aldrig brugt op! De blev ved at tage af den samme rulle kiks, indtil hjælpen endelig nåede frem.

De, som oplevede dette under, mindedes den situation, som jøderne havde i Guds Tempel, hvor olien til lysestagen ikke hørte op at flyde – og de huskede beretningen i Bibelen om profeten Elias og enken i Sarepta, hvorledes melkrukken ikke blev tom og olien i dunken ikke slap op, ’efter det ord, Herren havde talt ved Elias’ (1.Konge 17:14-16).

*

En anden beretning er denne: Tre ukrainske kvinder havde bevæget sig frem over et frontområde, hvor de russiske soldater beskød de fjendtlige linjer Da de endelig nåede frem til den ukrainske forposten, blev de øjeblikkelig bragt i sikkerhed af deres egne folk, som sagde: ”I tre kvinder er nu kommet i sikkerhed, men hvor er den unge mand, som førte jer gennem det russiske område?”

”Unge mand?” svarede de tre kvinder. ”Vi kender ikke til nogen ’ung mand’, som har ført os gennem den russisk-okkuperede del af fronten. Vi er kun os tre – og vi sang lovsange til Gud under vor farlige vandring.”

”Men vi observerede fire personer på det farlige frontafsnit,” hævdede den ukrainske besætning på forposten.

Derefter blev de alle stille. De huskede Bibelens beretning om Daniels venner i den gloende ovn.

… om den gang ’Nebukadnezer i vrede og harme lod Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego føre frem for sig, og mændene blev bundet i deres kapper, underklæder, huer og andre klædningsstykker’ (fordi de ikke ville tilbede perserkongens billedstøtte), og kastet i den gloende ovn (Dan.3:19-23).

Det fortælles videre, at ’da sloges kong Nebukadnezer af rædsel og spurgte: ”Var der ikke tre mænd, vi kastede bundne i ilden?”

”Jo, det var, Deres Majestæt.”

”Men jeg ser fire mænd gå frit om i ilden, og de har ingen skade taget; og den fjerde ser ud som en gudesøn.”

Derpå trådte kongen hen til den gloende ovns dør og råbte: ”I den højeste Guds tjenere, kom ud!”

Da gik Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego ud af ilden.

BANEGÅRDS-UGERNINGEN – OG KIRKENS ANSIGT

Moskva nægter at have noget med ’dette angreb’ at gøre! EU fordømmer det på det kraftigste. Præsident Volodimir Zelensky taler om: ’et ondt angreb, som ikke har sit lige’. Missiler eksploderede fredag d. 8. april på Kramatorsk Jernbanestation, hvor tusinder af flygtninge var samlet. 50 personer blev dræbt, deriblandt var 5 børn.

Kvinder og børn havde samlet sig på denne banegård, som ligger 60 km syd for fronten, hvor russerne nærmede sig.

Joe Biden har kaldt det ’en frygtelig ugerning’. Emmanuel Macron siger, at det var en ’afskyelig udåd’. EU’s chefdiplomat taler om ’en ugerning som forårsagede dybe menneskelige lidelser’.

Rusland afslutter samtidig konstruktionen af den enorme ortodokse katedral ikke langt fra Moskva. Den er placeret i forsvarsministeriets park og er med sine op til 95 meter høje, forgyldne tårne en helligdom, som er bygget til minde om sovjetruslands sejr over Nazi-Tyskland for 75 år siden. Kirken er på alles læber, idet udsmykningen omfatter billeder af Joseph Stalin og Vladimir Putin.

Den første mosaik fejrer Krims tilbagevenden til Rusland ’uden blodsudgydelse’ og indeholder Putins ansigt, og den anden mosaik indeholder et portræt af Joseph Stalin i forbindelse med ’en parade, som finder sted på Den Røde Plads’.

”Stalins navn er forbundet med så mange ulykker, at der ikke bør gives plads til det i en kirke,” protesterer Legoüder, som talsmand for kirken. Med hensyn til Putins navn er han tavs.

DE ELENDIGE
… ’LES MISÉRABLES’

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har uden tvivl læst Victor Hugos ’De Elendige’ (Les misérables). Den indledes med skildringen af Hans Højærværdighed, Charles Francois Bienvenue Myriel, biskop i Digne.

I 1804 var denne mand sognepræst i Brignolles. Han var da allerede en gammel mand, der levede fuldstændig tilbagetrukken fra verden.

Skønt Vladimir Putin er stærkt optaget af krigen i Ukraine (som han tværtimod den massakre, som fandt sted over for civilbefolkningen i de ukrainske byer og landsbyer, har beordret omtalt som ’en mindre militær operation’) gav han sig selv stunder til at læse, hvad der skete med denne ukendte sognepræst i den for ham så betydningsløse franske landsby, Brignolles.

Måske var det Putins interesse for Napoleon, der på det tidspunkt havde udråbt sig selv til kejser (og netop en af de dage i 1804 opholdt sig i Paris, hvor kroningen skulle finde sted), at den lille sognepræst kom ind i Putins synsfelt.

Blandt de mægtige stormænd, præsten for sine sognefolks skyld måtte besøge, var også Kardinal Fesch. En dag, da kejseren aflagde denne sin morbroder et besøg, fik han tilfældigvis øje på den lille præstemand, som ventede i forværelset.

Da Napoleon så, at den gamle mand stirrede på ham med en vis nysgerrighed, vendte han sig imod ham og spurgte barsk: ”Hvem er den brave mand, der stirrer således på mig?”

”De ser på en skikkelig mand, Deres Majestæt,” sagde Myriel, ”men jeg ser på en stor mand, og det kan vi begge to nyde godt af!”

Samme aften spurgte kejseren, hvad den præst hed – og nogen tid efter erfarede Myriel til sin store overraskelse, at han var blevet udnævnt til biskop i Digne.

Da Myriel kom til Digne, blev han ført ind i bispepaladset med alle de æresbevisninger, der påbødes af de kejserlige forordninger, som gav en biskop rang umiddelbart efter Brigadegeneraler.

Bispepaladset lå tæt ved sygehuset. Det var et stort smukt stenhus, opført i begyndelsen af det 18. århundrede.

Det var et palads, der var en stormand værdigt; alt i det var fornemt og storslået. Biskoppens værelser, salene, gården, der var meget stor og på gammel florentinsk vis omgivet af buegange og de med prægtige træer beplantede haver.

MINDE OM TZARTIDEN


Alt dette har den russiske præsident sikkert fordybet sig i, når han læste Victor Hugos detaljerede forklaringer – især må det have behaget ham at læse om grundlæggeren af denne ejendom, der så meget mindede om storhedstiden under den russiske tsar.

”I spisesalen, hvor der var et langt og prægtigt galeri i stueetagen ud til haverne, havde Hans Højværdighed biskop Henri Puget d. 29. juli 1714 givet en stor festmiddag for fyrst-ærkebiskoppen af Embrun, storprioren af Frankrig og fem andre af de fornemste gejstlige.

Salen var prydet med portrætter af disse syv højværdige herrer og den mindeværdige dato var anbragt med guldbogstaver på en hvid marmorplade.

*

”Sygehuset derimod,” fortsætter Victor Hugo sine beskrivelser, som præsident Vladimir Putin med interesse fulgte, ”var en lille trang, to-etagers bygning med en lille have til…”

Tre dage efter at biskoppen var kommet, besøgte han det. Da han havde set, hvad han ville, bad han forstanderen om at se ind til sig.

”Hr. forstander,” sagde han, ”hvor mange syge har de for øjeblikket?”

”Seksogtyve, Deres Højærværdighed.”

”Ja, det var også det tal, jeg fik ud af det,” sagde biskoppen.

”Sengene er rykket meget tæt sammen,” sagde forstanderen.

”Ja, jeg så det.”

”Sygesalen er ikke større end almindelige værelser, og det kniber med at få luften fornyet.”

”Ja, det havde jeg nok en fornemmelse af.”

”Og haven er alt for lille for rekonvalescenserne, når der er en smule solskin.”

”Når vi har epidemier – i år har vi haft tyfus og for to år siden havde vi kopper, sommetider hundrede syge – så ved vi virkelig næsten ikke, hvad vi skal stille op.”

”Ja, det har jeg også sagt til mig selv.”

”Hvad skal man sige, Deres Højærværdighed?” sagde forstanderen, ”man må finde sig i forholdene, som de er.”

*

Denne samtale blev ført i spisesalen i stueetagen i biskoppaladset. Biskoppen tav et øjeblik, derpå vendte han sit ansigt hurtigt imod forstanderen. ”Hvor mange senge tror De, at der kunne stå i denne sal?” sagde han.

”I Deres Højærværdigheds spisesal?” udbrød forstanderen forbavset.

Biskoppen lod sit blik glide om i salen og syntes at tage mål af den og anstille beregninger. ”Her er sikkert plads til tyve senge,” sagde han, som om han talte med sig selv; derpå vedblev han, henvendt til forstanderen: ”Nu skal jeg sige Dem noget, Hr. Forstander. Her foreligger åbenbart en fejltagelse. Hos Dem er der seksogtyve mennesker i fem-seks små værelser. Vi er kun tre, og vi har plads til tres. Det er en fejltagelse, siger jeg Dem. De skal have mit hus og jeg deres. Lad mig få sygehuset, og så slår De Dem ned her.”

Dagen efter blev de seksogtyve stakkels syge anbragte i bispepaladset, og biskoppen flyttede ind i sygehuset.

*

PUTINS ENORME PALADS

Alt dette må have gjort indtryk på Ruslands præsident, da han lagde Victor Hugos hovedværk ’De elendige’ fra sig.

Han er nemlig den angivelige ejer af et palads, der er på mere end 17.500 kvadratmeter, som indeholder en helikopterlandingsplads, en kirke, en underjordisk skøjtehal, et amfiteater og en østers farm.

Det er blot nogle af de få ting, som Putins enorme palads ved Sortehavet indeholder ifølge den nu fængslede oppositionsleder Aleksej Navalny og ifølge en artikel i BT (d. 20. jan.2021).

”Steder ejes,” fortæller Navalny, ”af den russiske sikkerhedstjeneste, FSB.”

Hele komplekset skal have kostet 8.2 milliarder kroner.

Udover de ting, som allerede er beskrevet i denne artikel, indeholder komplekset vinmarker, et vinslot, 47 specielt fremstillede sofaer til 120.000 kr. stykket, en vandpibebar, biograf, vinkælder, et fuldt udstyret kasino, et svømmebassin, saunaer, tyrkiske bade, spa, en hal med spillemaskiner og et musikrum. Putins private soveværelse er på 260 kvadratmeter.

*

Både for Putin og USA’s tidligere præsident, Donald Trump, gælder det ord, som Jesus sagde til sine disciple: ”Sandelig siger jeg jer: Det er vanskeligt for en rig at komme ind i Himmeriget (Matt.19:23).” Derefter tilføjer han: ”Jeg siger jer: En kamel går lettere gennem en nåleøje, end en rig går ind i Guds rige!”

Ved at høre det blev disciplene dybt rystede og sagde: ”Hvem kan så blive frelst?”

Da så Jesus på dem og sagde: ”For mennesker er dette umuligt, men for Gud er alle ting mulige.”

(Dette siger Jesus, efter at han lige har sendt en rig, ung mand (som oprigtigt søgte at komme ind i Guds rige) bedrøvet bort med de ord: ”Hvis du vil være fuldkommen, så sælg alt, hvad du ejer, giv det til det fattige, så vil du have en skat i himlen – og kom så og følg mig…v.21).”

Jesus gjorde det ikke let for rige mennesker at komme ind i ’himmeriget’. Det er er rige, der ikke er af denne verden.

BEMÆRK:
Læs artiklen under Retsopgøret: ’’PEST OG KRIG ER ’VEERNES BEGYNDELSE” (http://medgrundlovskallandbygges.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

telf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag 29.04.2022

Kategorier: Uncategorized

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *