NU SKER DET SNART

Ravnsorte skyer melder sig i horisonten, og de hellige begynder overalt at hæve hovedet. Snart skal de kaste af sig det trælsomme og tunge læs af denne verdens bekymringer. Tiden for Herrens genkomst nærmer sig.

Men forinden venter de en stormflod af begivenheder, som er beskrevet i den sidste bog af DET NYE TESTAMENTE. Mulmet og skumringen nærmer sig, og et mærkeligt vanvid fylder luften. Dagene skifter farve, og man har fornemmelsen af, at dette er den sidste slægt af mennesker på jorden.

I Europa høres atter stålets klang, og suk og smerte går gennem landene; statslederne samles for at uddele våben.

Roser røde ses i Ukraine. Der flyder meget blod. Moldavien skælver for Gog, der nærmer sig. Han ses allerede i porten, og han har ondt i sinde…

*

I Daniel 2:28 står der skrevet, at Gud har kundgjort, ’hvad der skal ske i de sidste dage’. Det er imidlertid ’et vidt begreb’ – og folk kan blive lidt ligegyldige over for denne angivelse af tidspunktet.

Skriften er imidlertid langt mere skarp og nøjeregnende med hensyn til ’tider og stunder’, når vi åbner Åbenbaringsbogen – og Johannes (som er bogens forfatter) har foretaget en afgørende afklaring vedrørende ’tidsangivelser’ for de vældige rystende begivenheder, der skal finde sted.

Han siger: ’Det skal ske i hast’, eller (et andet sted oversat med): ’Det skal ske snart’.

Helligånden, som er bag inspirationen af selve ordlyden, rykker ind på livet af læseren – og vi bør i høj grad være os bevidste om, at tiden er meget kort til denne endelige udfoldelse af ’de sidste ting’.

Vi er altså klar over, at denne tolkning af Åbenbaringsbogen handler om begivenheder, som vil forekomme i den nærmeste fremtid. ’Fristen er nu omme’ (Åb.10:6).

Forfatteren af bogen får besked om, at han ’ikke skal gemme denne profetiske bog under segl, thi tiden er nær’ (Åb.22:10). ”Se, jeg kommer snart, og jeg har min løn med mig,” lover Herren.

Det vil sige, at hans nære komme må fylde de troende med en overvældende forventningens glæde. Han kommer ikke tomhændet. Han har belønningen med sig – parat til at uddele til enhver ’efter som hans gerning har været’ (Åb.22:12).

Kristus har allerede sendt ’sin engel’ (Åb.1:1) til Johannes for at fremstille de sidste tiders begivenheder for ham – og dette er sket ved, at hans tjener bliver forevist en række syner og billeder (fordi begivenhedernes indhold er så mægtige og umulige for en dødelig at fastholde), at Johannes kun kan relatere til dem på den måde.

I SKAL DRØMME FREMTIDSDRØMME

At det er en engel, som bringer disse detaljerede åbenbaringer til Johannes, er ikke usædvanligt for de sidste tider. Hverdagen vil blive fyldt med visioner og billedtale.

”Det skal ske i de sidste dage, siger Gud, at jeg vil udgyde af min Ånd over alt kød; og jeres sønner og jeres døtre skal profetere, og jeres unge skal se syner, og jeres gamle skal drømme drømme…” (Ap.G.2:17).

Kristi menighed kommer ikke til at gå uforberedt ind i den sidste tids verdensomspændende opgør med den onde. Allerede Daniel fortæller om flittige engles travlhed – som den dag, hvor profeten stod forvirret ved floden Ulaj; ’han søgte at forstå de syner, som kom til ham’ (Dan.8:15).

– ”og se, da stod der for mig én som en mand at se til (fortæller Daniel), ”og jeg hørte en menneskelig røst råbe over Ulaj: Gabriel, udlæg ham synet!” (v.16)

Disse engle, som tolker den apokalyptiske litteratur, er et så gennemgående træk i Åbenbaringsbogen, at de lærde ligefrem har givet dem en særlig benævnelse. Man taler om ’angelus interpreteres’, hvilket betyder ’en tolkende engel’.

Om dette fænomen siger Herren: ”Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne (Åb.22:16).” – Og der vil i den kommende tid blive særligt brug for sådanne ’tolkende engle’… eller nærmere betegnet: Der vil blive brug for Helligåndens ’sikre vejledning’ i forbindelse med Guds ords forklaring vedrørende ’de kommende ting’.

*

Medens jeg var i færd med at skrive dette, mærkede jeg pludselig en varm strøm fare gennem mit legeme. Jeg så op – og en brise føj gennem rummet. Gardinerne blafrede i vinduet – og en usynlig skikkelse gik helt bestemt gennem det tomme værelse.

Jeg hørte en røst, som talte i mit hjerte, sige: ”Jeg er en tolkende engel, og jeg vil ofte besøge dig, medens du skriver om Åbenbaringsbogen.”

Jeg åbnede bogen og fortsatte: ”Jeg, Johannes, vidner her om Guds ord og Jesu Kristi vidnesbyrd – alt, hvad jeg selv har set (Åb.1:2).”

Det er sådan, at vi skal forstå Åbenbaringsbogen! Den indeholder ubegribelige ting – (nationernes endelige endeligt, dyret og dragen og tusindvis af menneskers ’tragiske skæbne’ eller ’salige fremtid’ – endvidere beretningen om Jesu Kristi herlige komme og hans evige herredømme… og meget, meget mere) og alt skal læses og forstås som et menneskes vidnesbyrd, om ’alt det, han selv har set’ (v.2).

”Jeg vidner her, skriver Johannes ”for alle mennesker i alle slægtled, at sådan vil det komme til at ske – og jeg lader forstå, at hvert ord, som jeg i det kommende vil lade komme over mine læber, er i sandhed Guds ord! Mit vidnesbyrd er det samme som Herren Jesu Kristi vidnesbyrd. Ikke et ord af det, jeg fremsiger i dette skrift, vil falde til jorden, men alt vil blive virkeliggjort!”

DET PROFETISKE ORD

Den af Helligånden inspirerede bog, som vi nu åbner, kaldes her for ’profetiens ord’.

Det understreges 4 gange i det sidste kapitel, at sådant et ord findes:

1) Salig er den, som holder fast ved de profetiske ord i denne bog (v.7).

2) Du skal ikke gemme denne bogs profetiske ord under segl (v.10).

3) For enhver, som hører de profetiske ord i denne bog, vidner jeg (v.18).

4) Hvis nogen tager noget bort fra denne profetiske bogs ord, skal Gud fratage ham hans del i livets træ og den hellige stad, som der er skrevet om i denne bog (v.19).

Hvem tør nu påstå, at ’det profetiske ord’ ikke findes? Hvem vil driste sig til at nægte det? Hvem vil vove at benægte dets eksistens og dets virkekraft? Hvem vil søge at udelukke det fra menighedens forkyndelse? Hvem tør efter dette fortsætte med at jagte dem, som forkynder ’det profetiske ord’?

Lad det ord lyde med fornyet kraft i den sidste tid.

*

”Salig er den, som oplæser, og de, som hører profetiens ord og den, som holder fast ved det, der er skrevet i den (Åb.1:3).”

Ordet ’salig’ er faldet ud af den moderne bibel – og det på trods af, at det er en (nærmere betegnet) næsten ’sværmerisk’ lykke, som fylder hjertet, når man mærker Herrens nærhed, og den rette forståelse af det skrevne ord går op for én.

Det græske ord for ’salig’ antyder en lykke, som kun guderne kan opnå, og indholdet af de ord, som findes i Åbenbaringsbogen er så rigt (og gør et sådant indtryk), at både forelæserens og tilhørerne bliver henrevne af lykke, fordi der er en forunderlig ende på trængslerne og en storslået udgang af vanskelighederne.

Ny Testamente giver en mere detaljeret beskrivelse af ordet ’salig’, idet det fortælles om den højeste grad for jordisk lykke, som forundes de mennesker, som af hjertet følger Jesus (Matt.5:3; Luk.6:21 og Salme 1:1).

De, som ’hører den profetiske forkyndelse’, får et særligt ord med på vejen. De skal også ’bevare’ det. Det vil sige: ’gemme ordet i deres hjerter’. De vil få brug for det i dagene, som kommer. Og de skal ikke kun ’huske’ det – men det skal være som ’lyset for deres fod og lampen på deres sti’ (Salme 119:105).

For ’Herren kommer snart’. Dette indskærpes med påbuddet: ”Se, jeg kommer snart! Salig den, som bevarer denne bogs profetiske ord (Åb.22:7).”

Her melder ’tidens alvor’ sig! Er tidspunktet for disse afgørende begivenheder netop nu ved at indfinde sig? Er vi ved at nærme os et guddommeligt fastsat tidspunkt? Ligger det i luften, at en ’nærhed’ er ved at vise sig? Skriften siger: ”Tiden er nær!” (Åb.22:10)

MÆGTIGT BRYLLUPSMÅLTID

Der gives ingen særlig forklaring, hvad denne her nævnte, enestående ’saligprisning’ skyldes. Hvorfor er disse troende så henrykte? Hvad skyldes denne ellevilde begejstring?

En af grundene kan måske findes i Åbenbaringsbogens 19. kapitel, hvor der står skrevet: ”Og han siger til mig: ’Skriv’: Salige er de, som er indbudt til lammets bryllupsmåltid (v.9).”

En forunderlig glædesrus skal overvælde de af Herrens efterfølgere, som modtager denne indbydelse. En anden grund findes måske i Åbenbaringsbogens 22. kapitel, hvor der står skrevet: ”Salige er de, som tvætter deres klæder, for at de kan få adgang til Livets Træ og gennem porten gå ind i staden (v.15).”

Lykken kender ingen ende for dem, som skal deltage i den vældige, kosmiske fest, som skal fejres ved et mægtigt bryllupsmåltid, ej heller kan den ophøjede glæde sammenlignes med noget for dem, som går uhindret gennem porten til Det ny Jerusalem og spiser af Livets Træ, som er plantet midt på gaden i verdens nye hovedstad.

”Johannes sender hilsen.” Ingen titel! Ingen benævnelse!

Apostlen Johannes træder i den grad i baggrunden! Den discipel, som Herren elskede, og som fik det ærefulde hverv at være den jordiske forfatter til den sidste bog i Bibelen, præsenterer sig selv ved at sige sit navn. Det er det hele!

”Mere er der ikke at sige om mig,” lyder det (uden ord) i indledningen til ét af de storværker, som er forfattet af dødelige mennesker…

… og så tager denne enestående mand fat på den opgave, som er ham betroet. Han fortsætter: ”Til de syv menigheder i provinsen Asien (v.4).”

Navnene opremses (v.11). Måske var disse syv de betydeligste menigheder, men tallet syv får os til at se dem i en større sammenhæng.

Det drejer sig om, hvem dette kostbare skrift er adresseret til. Mon ikke de syv menigheder står som en billedlig betegnelse for hele den kristne kirke. Hele åbenbaringen skænkes her til alle kristne i alle tider og på alle steder.

Gud betegnes i hilsenen med sit hemmelige tredobbelte navn. Heraf kan det med sikkerhed udledes, at Gud er tre – og at han med sin uudgrundelige trefoldighed præsenterer sig i denne mægtige, majestætiske hilsen.

”Nåde og fred være med jer og fred fra ham, som er, og som var og som kommer (Åb.1:4).”

Der henvises helt sikkert til det øjeblik, hvor Herren for første gang giver sit navn tilkende over for et menneske – nemlig Moses, som stående ved en brændende tornebusk (’ved Guds bjerg Horeb’) spørger om hans navn (2.Mose 3:13).

Gud svarede manden Moses: ”Jeg er den, jeg er… (v.14)”, hvilket vil sige, at Gudsnavnet Jahve er det samme som ’Den Evige’.

Han er uforanderlig, den, der bestandig forbliver den samme, som han er…

Det er det første af de tre navne, som er præcist og betagende tydeligt sammenstillet i missionsbefalingen i Ny Testamente, hvor det hedder: ”Gå derfor hen og gør alle folkeslag til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn (Matt.28:19).”

Guds treenighed kommer også tydeligt til syne i den nytestamentlige hilsen: ”Den Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens samfund være med jer alle (2.Kor.13:13) eller i Pauli belæring: ”Der er forskellige nådegaver, men det er den samme Ånd, og der er forskel på tjenester, men det er den samme Herre – og der er forskel på kraftige gerninger, men det er den samme Gud, som virker alt i alle (1.Kor.12:4).”

… og endelig henviser apostlen Peter til den treenige Gud ved at skrive: ”Peter, Jesu Kristi apostel, sender hilsen til de udvalgte… ifølge Gud Faders forudviden, ved Åndens helligelse, til lydighed og bestænkelse med Jesu Kristi blod… (1.Pet.1:1-2).”

På denne tre-tårnede sokkel hviler al sand gudsdyrkelse. Det sidste slægtled vil blive bestormet med tusind urene ånder fra afgrunden, som vil prøve at fordreje denne sandhed. Men Den Almægtige er urokkelig. Han forbliver at være, hvad han er

EN SYVFOLDIG, KRAFTIG ÅND

”Nåde og fred være med jer… fra de syv Ånder, som er foran Guds trone (Åb.1:4),” – sådan lyder hilsenen som i Åbenbaringsbogen sendes til de syv menigheder.

Derfor tales her om Helligånden, der deltager i den hilsen, som sendes til Kristi syvfoldige verdensvide menighed i de sidste dage.

At Helligånden står frem netop her i hele sin syvfoldige magt er et tegn på, at denne hilsen ikke blot er ’en lille venlighed’ – nej, det er beviset på, at Guds Ånd er med i kampen om herredømmet i de sidste dage.

”Men der skyder en kvist af Isajs stub,” erklærer Esajas, idet han fortsætter:

1) Herrens Ånd skal hvile over ham

2) Visdoms og

3) forstands Ånd

4) råds og

5) styrkes Ånd,

6) Herrens kundskabs og

7) frygts Ånd.”

I hilsenen, som sendes til menigheden (i al dens trængsel, nød og forfølgelse) er samtidigt et magtfuldt håndslag, som klart lover Helligåndens medleven og støtte til Guds betrængte folk i alle dets lidelser og kampe.

”Jeg vil give dig visdom, som ikke kan besejres af nogen intellektuel, akademisk verdensviden,” lyder det fra Herren. ”Jeg vil udruste dig med et guddommeligt råd og en åndelig styrke, som verden ikke kan overvinde – ja, jeg vil meddele dig en gudsfrygt, som vinder Herrens behag og gør dig usårlig i kampens hede.”

Dette løfte ligger i hilsenen fra Helligånden, som til stadighed står foran Guds altdominerende trone.

Dette kraftige tilsagn fremgår yderligere af sammenstillingen, som brænder voldsomt ud af ’de syv ildfakler, der flammer op foran Guds trone’. – ”Det er Guds syv ånder,” forklarer Johannes (Åb. 4:5).

*

Johannes fortsætter: ”Og jeg så, at mellem tronen og de fire væsener og de ældste stod der et lam, ligesom slagtet; det havde syv horn og syv øjne, det er Guds syv ånder, som er udsendt over hele jorden (Åb.5:6).”

Mellem tronen og de udgående – og de rådgivende kræfter står – fuldstændig centralt placeret – ’et lam, ligesom slagtet’.

… og Johannes siger hermed: ’Det slagtede lam’ er hele himlens midtpunkt! Det er ham, vi skal henvende os til, når vi har brug for hjælp i kampen mod dyret, dragen og djævelen – for se: Han (lammet) er nu fuldt udrustet med ’syv horn og syv øjne’ (og har til sin hjælp yderligere ’syv engle, som står for Guds åsyn’… Åb.8:2).

Hilsenen fra tronen til den verdensvide menighed er som sagt ikke en tom og indholdsløs vinken. Den er tværtimod et stående løfte – og gælder altså i dag – at hjælpen er mægtig, og den er indenfor rækkevidde. Intet er ukendt og skjult i mørket for Åndens syv øjne – og intet er for stærkt for ’de syv horn’, som er vældige krigsredskaber for Gud.

BEMÆRK:

Læs artiklen under Retsopgøret: ’’AFSLØRINGEN” (http://medgrundlovskallandbygges.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

telf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag 13.05.2022

Kategorier: Uncategorized

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *