DET FØRSTE OPBRUD FRA DØDSRIGET

At Jesus omtales her i selve indledningen til Åbenbaringsbogen som den, der er ’førstefødt af de døde’ – giver os med det samme en ’lykkelig følelse’ af, hvilken overvældende sejr Kristus har vundet for os, der alle kom dødsdømte til denne verden.

Apostlen Peter kommer i sin pinseprædiken nærmere ind på det usædvanlige mirakel, som skjuler sig bag udtrykket: ’Førstefødte af de døde’.

*

Omgivet af undrende mennesker, som netop havde oplevet ’en susen fra himlen som et vældigt åndepust’ (Ap.G.2:2) gav Peter sig til at forklare hvad dette skulle betyde.

”Israelitiske mænd,” råbte han til mængden, der var strømmet sammen (v.6). ”Jesus fra Nazaret var en mand, som overfor jer var udpeget af Gud – han er efter Guds egen fastsatte plan og forudviden givet i jeres vold – og I tog hans liv (v.23).”

Peter fortsætter: ”Men Gud gjorde ende på dødens véer (v.24)” … hvilket bør forstås i hele sin overjordiske dimension…

… at Gud nu endelig tog magten fra døden, som indtil dette øjeblik havde været den grusomme herre over alt levende (og dermed ført millioner ned i dødsriget og holdt dem fangne dér i skyggernes rige).

Denne ’tragiske afslutning’ på alle menneskers liv har Gud nu – én gang for alle – ’gjort ende på’ (v.24) ved at lade Jesus (som det første menneske) bryde op fra dødsriget og dermed for evigt lade dette mulmets og mørkets aflukke bag sig!

Han er altså ’den førstefødte af de døde’ – hvilket medfører, at han nu vil blive efterfulgt af de mange, som vil kaste mørkets lænker af sig og for evigt vil bryde op fra dette tvungne ophold i dødens skygge.

Som sagt antyder udtrykket: ’den førstefødte’, tydeligt og klart, at andre nu (befriet og jublende glade) vil følge efter, således som det fremgår af bibelordet: ”Han er begyndelsen, førstefødt af de døde, for at han skulle være den ypperste blandt alle’ (Kol.1:18).

At være den, der ’begynder noget’, er altid forbundet med en vis ære. Det er fremragende at være ’den første’. Men at være ’den første’ som med sejr bryder op fra dødsriget, er enestående! Derfor regnes Jesus for ’den ypperste blandt alle’ (v.18).

PRÆCIS DET MODSATTE AF DJÆVELEN

Jesus er ’det troværdige vidne’. Han står inde for sandhed i alt, hvad han siger. Han er i sandhed et sandhedsvidne – hvilket vil sige, at han aldrig vil bedrage et eneste menneske.

Det er derfor himmelråbende forkert at tillægge Jesus en hvilken som helst forførelse. Hvad han har sagt og stadig siger, er hundrede procent sandt, og hans ord må skabe i alle mennesker en sådan tillid og frihed, at der ikke findes magen på denne jord.

Han er præcis det modsatte af djævelen, som han karakteriserer som mørkets fyrste, ’der ikke står i sandheden’ (Johs.8:44).

”Der er ikke sandhed i ham,” siger Jesus. ”Når han taler løgn, taler han af sit eget; thi han er en løgner – ja, løgnens fader (v.44).”

Han slutter med følgende erklæring om de mennesker, som fornægter ham: ”Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig ikke?” (v.46) – ”Jeg kender Gud, og hvis jeg ville sige: Jeg kender ham ikke, så ville jeg være en løgner ligesom I; men jeg kender Ham – og holder fast ved hans ord (v.55).”

Hertil kommer (og det skal her blot gentages), at han er: ’den førstefødte af de døde’.

Jesus træder således frem i ’opstandelsens renhed’. Der er noget uberørt over hans færd iblandt os – ja, vi må skjule os for hans strålende herlighed, som aldrig (før hans opstandelse) har været fremvist for nogen dødelig.

Til sidst i denne trefoldige præsentation nævnes hans magtfulde titel, som er gældende i dag (og som han uhindret udøver over enhver jordisk magt og myndighed): ’Den, der hersker over jordens konger’ (Matt.28:18).

KONGERNES FYRSTE

”Jesus er altså jordens kongers fyrste (Åb.1:5).” Dermed er temaet for hele Åbenbaringsbogens budskab blevet lagt fast: ’Kristi Verdensherredømme er blevet anslået’. Det, som skal (grundigere) behandles senere i det åbenbarede skrift, omtales her (allerede) i indledningen til Johannes Åbenbaring!

Det er som om Helligånden har svært ved at holde igen på denne ’lykkelige udgang’ af alle de plager og vældige omvæltninger, som det foreliggende skrift er fuld af.

”Han er Herrernes herre og kongernes Konge (Åb.19:16),” lyder det – og dermed er den forunderlige afslutning blevet røbet: Verdensherredømmet vil en dag være fuldt overdraget til Jesus Kristus, der med sejr vil indføre en helt ny ordning, som evigt vil gavne hans forfulgte menighed.

Den samme tanke udtrykker apostlen Paulus, når han skriver sit første brev til menigheden i Korinth:

”Derpå kommer enden, når han overgiver riget til Gud og Faderen.”

Det er ikke et faldefærdigt rige, som Sønnen afsluttende overdrager til sin Fader. Nej, det er et rige, hvor alle fjender er fuldt ud besejret, og hvor al modstand er totalt underlagt. Ikke en djævel tør løfte hovedet, og ikke en syndens og nedrighedens håndlanger vil vove at komme med nogen form for indsigelser.

Al modstand er brudt og alle ondskabens våben er lagt ned. Al tvivl og vantro er ophørt, og kamppladsen, hvor ondskabens åndsmagter har huseret, ligger nu stille hen! Det onde begær er knust, og enhver form for unaturlig utugt er blevet dømt til evig undergang.

Satans torturkamre er blevet lukket ned for aldrig mere at skulle åbnes igen. Lidelsens ovne er for evigt slukket og lukket, og der er sat lås for al trafik og handel med menneskers sjæle.

Jesus vil først overgive Riget til sin Fader ’efter at han har tilintetgjort al magt og al myndighed og kraft’ (1.Kor.15:24).

’Thi han bør være konge’ i tusind år, ’indtil han får lagt alle fjender under sine fødder’ (v.25) – ikke én svoren modstander vil vove at sige ham imod, og ikke en hadefuld fornægter vil driste sig til at vise det mindste tegn på oprør.

FRISTEREN

Verdensherredømmet synes at være inden for rækkevide for den, som oprigtigt og af hjertet ’vil falde ned og tilbede Satan. ”Dette kommer med klarhed til syne i den djævelske fristelse, som Herren overvandt ved at citere Skriften: (5.Mose 6:13; 10:20). Matthæus fortæller:

”Atter tager djævelen Jesus med sig op på et meget højt bjerg og viser ham alle verdens riger og deres herlighed, og han siger til ham: ”Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig (Matt.4:8-9).”

Da siger Jesus til ham: ”Vig bort, Satan! Thi der står skrevet: ”Du skal tilbede Herren, din Gud og tjene ham alene (v.10).”

Skriftafsnittet er et slående eksempel (for de hellige at følge) når de fristes af djævelen, ’den store frister’ – (som kender menneskets svage øjeblikke og søger at bringe dem i evigt fordærv).

*

Frihedssangen stiger op fra alle de hellige. Tusind struber forkynder hans evige sejr. Tak og lov og pris lyder fra mange munde – ja, de genløste kan ikke ophøre med at give udtryk for deres taknemlighed.

”Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne,” synger de (Fil.2:8), ”for at i Jesu Navn hvert et knæ skal bøje sig i himmel og på jord og under jorden, og hver tunge skal bekende til Guds Faders ære: Jesus Kristus er Herre (v.9:11).”

Kristi herskerstav er udrakt overalt – også ’under jorden’, hvor vantro forkyndelse og teologiske professorer (alle de uægte ’efterfølgere af Kristus’) nu kryber sammen i deres huler og modvilligt – ja, modstræbende (med egen mund) nu bekender, at ’Jesus Kristus er Herre’!

*

Kong Salomon, hvis kongeværdighed overgår, hvad vi nogensinde har kendt

ja, ’dronningen af Saba hørte om Salomons ry… og kom til Jerusalem med et såre stort følge og med kameler, der bar røgelse, guld i store mængder og ædelsten… og Salomon svarede på alle hendes spørgsmål…

… og da dronningen af Saba så al Salomons visdom, huset, han havde bygget, maden på hans bord, hans folks boliger, hans tjeneres optræden og deres klæder, hans mundskænke og brændofrene, han ofrede i Herrens hus, var hun ude af sig selv.

– og hun sagde til kongen: ”Sandt var, hvad jeg i mit land hørte sige om din visdom!”

”Jeg troede ikke, hvad der sagdes, før jeg kom og så det med egne øjne: og se, ikke engang det halve er mig fortalt; thi din visdom og herlighed overgår, hvad rygtet sagde om dig (1.Konge 10:1-7).”

Når søgende mennesker kommer ind i Herrens menighed, da skal de overvældes af den visdom, som ikke hører denne verden til.

Da skal de gribes af den skjulte herlighed, som de fornemmer er til stede. Husets indretning, ordet, som prædikes og som mætter, koret, som er klædt sømmeligt og uden den pragt, som verden kan tilbyde, lovsangen, som udstråler sand tilbedelse i ånd og sandhed, og ophøjelsen af Jesus, Guds Søn, som er mægtigt til stede ved sin Helligånd.

Alt dette har Herrens behag, og han velsigner det efter sit mægtige ord.

*

For at give betegnelserne for Kristus mere farve og udtryk for inderlig taknemlighed tilføjes et begejstret billede, som også er treledet.

De første to billeder kan næsten kun synges og lyder sådan i al deres enkelthed: ’Han, som elsker os’ og han, ’som har udløst os af vore synder med sit blod’.

Den første sætning må have bevæget Johannes, som med stor inderlighed vidner om, at ’han var den discipel, som Jesus elskede’.

(Han beskriver forrådelsesnatten, hvor Jesus havde sit sidste måltid med sine disciple, og han noterer følgende: ”Der var iblandt hans disciple én, som sad til bords ved Jesu side, ham, som Jesus elskede… han læner sig mod Jesu bryst… Johs.13:23-25).

Dette smukke maleri fra ’den nat, hvor han blev forrådt’ (1.Kor.11:23) er skildret af mange kunstnere, og fastholdes her som en væsentlig del af Åbenbaringsbogen.

*

Jesu martyrdød er vidnesbyrdet om hans kærlighed til alle mennesker – taget på fersk gerning og med blod på hænderne.

Ved hans højre side hang en sådan forbryder på Golgata-højen den dag, hvor Jesus blev korsfæstet. Denne sagde: ”Vi er her med rette” (hans medsammensvorne hang på den anden side af Jesu Kors). Han fortsatte:

”… vi får jo kun løn som forskyldt…” og i et sidste suk nævner han Jesus, som hænger midt imellem de to, og siger: ”Denne mand har intet gjort.” Denne forbryders sidste ord var disse: ”Jesus, kom mig i hu, når du kommer i dit rige (Luk.23:41-43).”

”Da svarede Jesus ham: Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i paradis (v.43).”

Den enestående beretning fra de sidste timer i lidelsernes smelteovn må få lyset og håbet til at vende tilbage til de fordrevne, ildesete syndere, om hvem folk i almindelighed siger: ”Dette menneske er nu uden håb om redning.”

Jesus siger: ”Gør som den forbryder, der hang ved min højre side; Han fulgte mig den nat. Vi gik sammen ind i paradisets port.

UNIVERSETS STØRSTE OFFER

”Jesus har løst os af vore synder med sit blod (Åb.1:6).” Derved har han bevist sin kærlighed til alle mennesker. Ingen kan herefter hævde det modsatte. Hver en kritisk fornægterrøst er ved dette blodoffer bragt til evig tavshed.

Alle anklager mod den angerfyldte synder har for altid fået munden lukket. Blodet taler sit eget medfølende sprog. Jesus har ofret sit liv (givet sit livsblod) for dem. Han har ved universets største offer udløst alle syndere én gang for alle fra syndens lænker.

Verset ’udløse’ er her brugt i samme betydning som ’løskøbe’.

(Professor Holder Mosbech ved Københavns Universitet som siger, at ordet oprindeligt anvendes om ’løskøbelse af slaver, men i kristeligt sprogbrug betegner, at Kristus har ’løskøbt mennesker fra syndens, dødens eller forkrænkelighedens verden’, og som løskøbelsessum har betalt med sit liv).

I Åb. 5:9, hedder det: ”Værdig er du til at tage bogrullen og bryde dens segl, thi slagtet blev du, og med dit blod har du til Gud købt mennesker af alle stammer og tungemål og folk og folkeslag…”

*

”I ved jo, at det ikke var med forkrænkelige ting, med sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I har arvet fra forfædrene, men med Kristi dyrebare blod, som med blodet af et lam uden plet og lyde,” skriver Peter (1.Pet.1:18).

Han gør det klart, at vi intet kan stille op, mod det ufattelige tab, som menneskeslægten har lidt ved det dybe fald, som skete i Edens have.

’Sølv eller guld’, som ellers regnes for de højeste værdier, er for intet at regne i denne sammenhæng.

”Men det siger jeg, brødre,” fortsætter Paulus, ”al kød og blod kan ikke arve Guds rige, og forkrænkelige arver heller ikke uforkrænkelighed (1.Kor.15:50).”

Det, der går til, kan aldrig blive en del af evigheden. Det, som opløses og smuldrer hen, skal ikke gøre sig noget håb om at få del i det uforgængelige. Det, som er dømt til at rådne op, kan ikke få del i det evige liv. Det, som er bestemt til at forgå, har ikke den evige opstandelseskraft i sig, så at det kan opstå fra de døde.

*

Ny Testamente har ingen ende på skriftsteder, som forklarer ’det sonende offerblods betydning’. Det er derfor, at de hellige i deres lovprisning ikke kan ophøre med at prise ’det slagtede lam’, hvis blod kan rense fra al utugt og urenhed.

Således forklarer apostlen Paulus meget detaljeret, at ’Kristus løskøbte os fra lovens forbandelse, idet han blev en forbandelse for vor skyld (thi der står skrevet: ”Forbandet hver den, som hænger på et træ” ) for at den velsignelse, som blev givet til Abraham, måtte blive hedningerne til del i Kristus Jesus, for at vi ved troen kunne få Ånden, som var forjættet os (Gal.3:13).”

Jesus blev sendt for (ved korsets død) at købe os fri fra den forbandelse, som hænger over hovedet på de arme stakler, der endnu lever i lovens skygge. Han tog frivilligt forbandelsen på sig, for der står skrevet i Skrifterne: ”Forbandet er enhver, der bliver hængt op på et træ.”

”Da Skriften forudså (Gal.3:8),” at Kristus (som en forbandelse) ville blive hængt op på korsets træ, så lod den sige på forhånd, at dette skulle blive et tegn på den kommende Messias.

Det hedder nemlig: ”Når en mand har gjort sig skyldig i en synd, der straffes med døden og aflives, så hænger du ham op i et træ, … thi en hængt er en Guds forbandelse. Du skal begrave ham samme dag (5.Mose 21:22-23).”

GUDS MESTERVÆRK

”Han har gjort os til konger og præster for sin Gud og Fader (Åb.1:6).” Ud af dem, som var håbløst fortabte og uduelige – ikke noget værd i menneskers øjne – har Gud i sin almagt formået at skabe et ypperligt og velfingerende kongerige. Det er et guddommeligt mesterværk.

Hvorledes kan det gå til?

”Gå ned til pottemagerens hus,” svarer Herren, ”så skal du få mine ord at høre (Jer.18:2).”

Hvis Herren allerede på dette indledende stadium får det svar: ”Nej, jeg vil ikke gå ned til pottemagerens hus,” så svarer han: ”Så vil du heller ikke få mine ord at høre.”

”Så gik jeg ned til pottemagerens hus, og se, han var i arbejde ved drejeskiven (v.3). Og se…” det er det første, der fanger opmærksomheden! Han (pottemageren) er fuldt ud i arbejde. Drejeskiven drejer. Han er allerede ved at svare på vore bønner.

Vi står målløse og iagttager, hvad der sker i den store Mesters værksted – og vi ser til vor forbløffelse, at han tager det ganske roligt, selvom ’et kar, som han arbejder på, mislykkes (v.4).”

”Sådan kan det gå med leret i min hånd,” siger Herren. ”Det guddommelige design, jeg havde for øje, er ikke lykkedes – men så ’begynder jeg igen’ (v.4) og: ’laver det om til et andet kar, sådan, som jeg nu vil have det gjort (v.4).”

Og så vender Den Store Mester sig til de besøgende, og han siger: ”Skulle jeg ikke kunne gøre med jer som denne Pottemager. Se, som leret i pottemagerens hånd er I i min hånd (v.5-6).”

DERFOR HAR JEG LADET DIG FREMSTÅ

Ny Testamente giver lignelsen med pottemageren en ny og større betydning. Den lyder sådan:

”Skriften siger til Farao,” (Rom.9:17) – og her må vi straks forstå, at når Skriften siger noget – altså når Bibelen bliver levende og begynder at tale – så er det ikke kun til ét slægtled, at Herren vender sig, men så er hans ord gældende for alle generationer!

Da er det ikke kun den ene Farao, som Herren taler til, men da vender han sig til alle ’verdensherskere’ til alle tider og på alle steder, hvor de er modstandere af Israel.

Budskabet til Farao i de sidste dage (til Gog, som lever i det ’yderste nord’)… til Putin, som hærger i Ukraine, er det samme, som på Mose tid. Det lyder, som følger:

”Netop derfor har jeg ladet dig fremstå, for at jeg kan vise min magt på dig, og for at mit navn kan blive forkyndt over hele jorden (Rom.9:17).”

”Han har gjort os til konger,” (Åb.1:6) lyder det (allerede som et indledningsord i Åbenbaringsbogen) – og det vil dermed sige, at Jesu Kristi kirke får aktiv del i det verdslige herredømme, som ved hans jernscepters magt skal udøves på jorden i de sidste dage.

Det er ikke noget, som alle mennesker har kundskab til – eller er involveret i, fordi denne åbenbarelse hører med til ’Guds frelsesplan, der fra evighed af har ligget gemt som en hemmelighed hos Gud, alle tings Skaber’ (Ef.3:9).

Det vil sige, at fra starten af (fra skabelsens første dage) har Gud omhyggeligt holdt denne plan skjult – ja, han har gemt den som den dybeste hemmelighed hos sig selv, men nu er øjeblikket kommet, hvor han vil ’oplyse’ (v.3:9) sine hellige derom, og til dette store formål vil han bruge sine hellige apostle og profeter (Ef.4:11).

… for at Guds visdom nu i al dens mangfoldighed ved kirken skal gives til kende for magterne og myndighederne i den himmelske verden (Ef.3:10).

BEMÆRK:
Læs artiklen under Retsopgøret: ’’SKÆBNESVANGERT VALG (http://medgrundlovskallandbygges.dk)

… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

telf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag 10.06.2022

Kategorier: Uncategorized

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *