DEN KOSMISKE REFORMATION

“Han har gjort os til konger og præster for sin Gud og Fader (Åb.1:6).”

Han, som ud af denne faldne slægt af syndere og forbrydere har gjort (og fuldendt) et storhedsværk af forvandling – det er Jesus Kristus, Guds Søn, ‘det troværdige vidne, den førstefødte af de døde og den, der hersker over jordens konger (Åb.1-5-6).

Det er altså ikke hvem som helst, som her introduceres, og ikke hvad som helst, som han ved sin forsonende død har fuldendt – af hvilken grund vi på forhånd stiller os forventningsfulde til det givne løfte: “Han har gjort os til konger og præster.”

Vi forstår i dag så meget angående dette høje og værdifulde løfte, at det er et ord, som først træder i kraft i de tusind år, som følger direkte efter denne nuværende dispensation, (hvor de troende lever i en inderlig forventning og længsel efter Herren Jesu tilsynekomst).

*

Dette (at vi er konger og præster) i Guds rige kan først virkeliggøres, når han, som er den førstefødte af de døde, ‘griber jernscepteret’ (Salme 2:9) og gør sig til Herre og ‘hersker over jordens konger’ (Åb.1:5). Om dette afgørende krigsslag skriver apostlen Johannes:

“Jeg ser himlen blive åbnet, og der kommer en rytter galopperende på en snehvid hest. Rytteren kaldes ‘Troskab’ og ‘Sandhed’, og han dømmer og kæmper med retfærdighed.

Hans øjne flammer af ild, og på hovedet har han en hjelm, som er smedet af mange kroner, og der er skrevet et navn på ham, som ingen kender undtagen ham selv.

Han har en kappe på, der er dyppet i blod, og hans navn er: “Guds Ord.”

Himlens hære følger Ham. De er klædt i hvidt og strålende rent linned. De rider på snehvide heste, og der står et skarpt sværd ud af rytterens mund, og med det hugger han alle de folkeslag ned, som ikke tror på ham.

Han vogter dem med et jernscepter, der er fyldt med Den Almægtige Guds vredes og harmes vin. På hans kappe er der skrevet et navn: ‘Kongernes Konge og Herrernes Herre (Åb.19:11-16 paraphrase).

EN FREMTIDSVISION

“Jeg, Johannes, jeres bror,” (Åb.1:9) – sådan og med disse ord indleder denne discipel den mest kendte og omdebatterede fremtidsvision, som nogensinde er blevet skrevet.

Det er tydeligt, at denne mand ikke ønsker nogen ros eller berømmelse for sin fortælling, der fuldstændig afslappet bevæger sig mellem himmel og jord, og som beskriver begivenheder og personer, engle og djævle, rasende vilddyr og drager dem i et perspektiv, som ingen nogensinde har gjort ham efter og heller ikke i fremtiden vil formå at skildre.

“Jeres broder, … d.v.s.  at ‘I må ikke betragte mig som noget særligt,” siger Johannes. “Jeg er jeres medkristne nærmeste slægtning – fuldstændig ligestillet med enhver læser af Åbenbaringsbogen. Vi har jo alle den samme Herre, og derfor den samme frelser, den samme gudgivne og personlige medbroder, Jesus, som I har besluttet at ville følge.

Og dertil behøves ingen særlig intelligens eller speciel teologisk eksamen.

*

“Brodernavnet bruger vi,” siger Johannes hermed, “som en betegnelse på det nære familieforhold, vi har til hinanden. Vi tilhører den samme store, åndelige familie, der ved en ny fødsel (eller en fødsel ‘ovenfra’) med ét forstår den mest gådefulde tale og straks er på linje med de dybeste åndelige hemmeligheder.

Med dette udtryk (brødre i Herren) taler og henvender Johannes sig til enhver, som har forladt hjem eller brødre eller søstre eller fader eller moder eller hustru eller børn eller marker for Jesu navns skyld (Matt.19:29).

“I skal få det altsammen mangefold igen – og derudover arve evigt liv (v.29).”

… og dermed har Johannes for altid udskilt den flok af hellige, som Åbenbarelsesbogens budskab først og fremmest er henvendt til, og som uden besvær vil forstå den, som Herren Jesus har ment, at den skal forstås.

KATASTROFEN I EDENS HAVE MÅ IKKE GENTAGE SIG

I rummet, det umålelige, glimter en stad, som først kan skimtes, når dette nuværende univers er kommet til en ende.

I tiden, som nu er, er denne vor jord som et støvgran, der hvirvles mod ‘dagenes ende’, hvor alting skal gå op i luer og smelter.

“For Herrens dag skal komme som en tyv; da skal himlene forgå med brag, og elementerne skal komme i brand og opløses, og jorden og alt menneskeværk på den skal brændes op (2.Pet.3:10).”

*

Det står nu til os at udforske, hvad Bibelen fortæller om den hellige by, hvorom vi kun kender en ting med sikkerhed: “Retfærd bor på det sted!” Herren siger: “Men efter Hans forjættelse venter vi ‘nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor (2.Pet.3:13).

… og det slår mig, at jeg i nogen måde kan føre de ting sammen, som har at gøre med forholdene i tusindårsriget og de tilstande, som hersker evigt på den nye jord (og som disse er udviklet i det nye univers, som kaldes ‘den nye himmel’.)

For at få mere lys over denne tanke, læser vi fra det 69. kapitel i Esajas, som (godt 500 år før Kristus) meddeler os følgende:

“Thi se, jeg skaber nye himle og en ny jord. Det gamle huskes ikke mere. Det rinder ingen ihu! (v.17.”)

*

Det er altså ikke kun Ny Testamentes apostle, som taler om ‘skabelsen af en ny jord’, og det er ikke kun af nyere dato, at vi optages af den kæmpe-åbenbarelse, at ‘himmelen skal forsvinde som en bogrulle, der rulles sammen (Åb.6:14).”

Esajas er ganske klar over denne sammenhæng, for han understreger i det sidste kapitel (og som de sidste ord, han siger), at ‘ligesom de nye himle og den nye jord, som jeg skaber, skal bestå for mit åsyn, lyder det fra Herren, således skal jeres afkom og navn bestå (66:22)’.

Derefter forklarer profeten, hvorledes der i tusindårsriget arbejdes omhyggeligt og vedvarende på, at katastrofen fra Edens Have ikke skal gentage sig på den nye jord og i de nye himle. Herren har i sin ufattelige nåde arrangeret det sådan, at gennem de tusind år vil ‘man gå ud for at se på ligene af de mænd, der faldt fra mig.” – Synet er forfærdende og glemmes aldrig: “Deres orm dør ikke, og deres ild slukkes ikke” – efterfølges af følgende forklarende sætning: “de er alt kød en gru!” (v.24)

Det er vigtigt for os at forstå, at dette rædselsskue er kun bestemt for de mennesker i tusindårsriget, som ikke har fået del i den første opstandelse (hvor Herren kommer for at hente alt, hvad der hører ham til).

Det er den skare, der endnu bebor jorden, men som ikke har fået det opstandelseslegeme, der er kendetegnet på, at de tilhører Kristus.

Det hedder jo: “Det siger jeg jer, brødre, at kød og blod kan ikke arve Guds Rige. Se, jeg siger jer en hemmelighed: vi skal ikke alle hensove, men vi skal alle forvandles!

… i ét nu, i et øjeblik, når den sidste basun lyder (thi den basun skal lyde) – og de døde skal opstå uforkrænkelige, og da skal vi alle forvandles (1.Kor.15:50-52).”

DET HIMMELSKE JERUSALEM ER EN ÅNDELIG SAG

Når vi beskæftiger os med det himmelske Jerusalem, så har vi med en åndelig sag at gøre. Der er meget, som vi kan blive overrasket over (f.eks. selve størrelsen af den kubeformede fremtidsby) – men egentligt er det en åndelig sag, som kun kan forstås af åndelige mennesker. “Os har Gud åbenbaret det ved Ånden; Ånden ransager jo alt, endog Guds dybder (1.Kor.2:10).”

Og det himmelske Jerusalem berører det dybeste i Gud. Alt andet, hvad Han har skabt, er for intet at regne mod det, som Han har investeret i denne universets ædelsten.

Byen er i grunden beregnet som en bryllupsgave til Jesu brud, som er Jesu Kristi kirke. Den er indbefatningen af alt, hvad der ligger skjult i udtrykket ‘en kærlighedsgave’. Den taler for sig selv med et sprog, som kun to elskende forstår:

“Ved Faraos forspand ligner jeg dig, min veninde. Dine kinder er yndige med snorene, din hals med kæderne. Vi vil gøre dig snore af guld med stænk af sølv (Højs. 1:9-11).”

*

“Ja, ulven skal gå hos lammet, panteren hvile hos kiddet, kalven og ungløven græsse sammen, dem driver en lille dreng (Es.11:6).”

I den ‘lange tid’ (set med menneskelige øjne), hvor tusindårsriget spreder en ny, dyb og betagende fred over hele vor før så krigsomtumlede klode, skal de mest grusomme rovdyr (som kun – hele deres liv – var ude på ét: ‘at dræbe og fortære deres ofre’) blive mirakuløst forvandlet.

Den blodtørstige ulv (som er fuldstændig uberegnelig i sin rasende vildskab) skal lunte (fredsommeligt græssende) efter lammet, som før var et oplagt offer for dens blinde jagt.

“Mirakuløst forvandlet’ er det rette udtryk for det, som er sket i naturens verden. En forbandelse er ophævet. En bloddunst er for altid forsvundet. Det uskyldige lam kan trygt græsse videre på den store, frodige eng. Ulven er for altid pacificeret. De lever i fred med hinanden. Fjenderne er blevet venner – ja, mere end det. De hænger sammen som ærtehalm. 

“Kalven og ungløven græsser sammen; dem driver en lille dreng (Es.11:6).”

Det lyder som den dybeste drøm i mit hjerte. Det, som er imod naturen, men som alle kan se må være den rette ordning, er blevet virkelighed i det tusindårige rige – og vil bestå på den nye jord – ja, vil blive gennemført ud over det storsindede, nye univers.

“Dem driver en lille dreng,” fortæller om de fredsforhold, som hersker i det tusindårige rige. Der er ‘små drenge’, der (som David) vogter den rolige flok på marken.

(‘Den lille dreng’ værner ikke hjorden mod kvætyve, for de eksisterer ikke i Jesu frelsesrige. Han skal heller ikke vogte flokken for at blive angrebet af ulve, bjørne eller løver, for ‘kvien og bjørnen er blevet venner’ (v.7). Det er åbenbart for ‘deres unger ligger side om side’ (v.7); de har det bare godt med hinanden.

“Den spæde skal lege ved øglens hul (Es.11:8) bevidner, at i det rige er der kvinder, der føder – og så snart den lille kan lege, kryber han omkring ved ‘giftslangens rede’. 

EN TUSINDÅRIG USKYLD

Der hersker på denne grufulde jord, hvor de mest hæslige lidenskaber har styret menneskenes børn, en tusindårig uskyld, som først synes at være begrænset til ‘Det Hellige bjergland’ (‘der gøres ej ondt og voldes ej men i hele mit hellige bjergland…’ 11:9) – men som over en tusindårig periode vil dække hele jorden, så at ‘landet bliver fuldt af Herrens kundskab som vandene dækker havets bund (v.9).”

Centeret for Herrens gode gerning og mirakuløse forvandlingskraft er – ifølge Esajas profetier – givet til ‘Zions beboere,(‘bryd ud i fryderåb, Zions beboere, thi stor i jeres midte er Israels Hellige…’  12:6).

Hvorledes og under hvilke omstændigheder, dette forunderlige rige bliver ført videre til den nye jord og det enestående, egentlige univers, er en hemmelighed, som jeg siden vil søge at uddybe.

Men selve hovedstaden er regeringssædet for den kosmiske reformation vil blive ‘Det nye Jerusalem, hvor retfærdigheden bor’. Staden selv bygges færdig i himlen, og herfra vil den på underfuld vis blive sænket ned på den nye jord – og så vil ‘Zions beboere’ (alle de genløste fra folkeslagene og Israel) sikkert i en kæmpe march tage deres velindrettede beboelser i eje.

“I min fars hus er der mange boliger,” siger Jesus. “Hvis ikke havde jeg ikke sagt jer det; thi jeg går bort, for at gøre en plads rede til jer.”

Herren Jesus slutter (og lad dette være et trøstens ord til os alle): “Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede til jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at, hvor jeg er, der skal også I være (Johs.14:2-3).”

*

Det er trosstyrkende at iagttage alle de omhyggelige bestræbelser, som Jesus gør, for at få sine disciple til at åbne deres hjerter for synet af det Himmelske Jerusalem. Især Hans lange enetale i Johannes 14, hvor Han udelukkende er optaget af dette emne.

Han bevæger sig overraskende så langt ind på spørgsmålet om ‘de evige boliger’, som han overhovedet kan, og man kan mærke den sejrsbevidsthed, som han giver udtryk for, når han berører emnet om ‘den evige, store, herligt udsmykkede hovedstad’, som venter ham derude i rummet.

Jesus begynder sin indgående tale om det mægtige projekt med at sige: “I skal ikke være bange! Tro på Gud, og tro på mig!”

…. hvilket var på sin plads at understrege her, for der var mange ting, som kunne forfærde de tolv, som stod overfor at skulle tage afsked med det eneste holdepunkt i denne urolige tilværelse.

Og så rammer Jesus præcis den tone, som vi alle er undergivet, når det drejer sig om den usikre fremtid. Han siger: “I min fars hus er der mange boliger.”

*

Det er bemærkelsesværdigt, at Jesus midt i tidens kaos, fører os til den ultimative løsning på alle problemer og siger: “I min fars hus ´der er I sikret tryghed og fred. Se hen til den borg, hvor der hersker evig ro og lykke. I min fars hus…!”

Der findes ikke et problem, som der ikke er taget højde for, når vi først er nået frem til portene. Der er ikke nogen byrde, ingen sygdom eller smerte – intet, som vi stilles magtesløse over for, når først vi er i den dimension, som betegnes med ordene: “I min fars boliger.”

I det himmelske Jerusalem er der nøje beregnet alt, hvad der hører til en ny tilværelse i evighedernes verden. Intet vil komme bag på os. Der er ingen ubehagelige overraskelser. Der er ingen forstyrrende knusning på evighedernes vældige ozean, ingen misstemning på grund af et kødeligt begær, ingen kampe med dårlige naboer. I min fars boliger er den mest uopnåelige drøm indenfor rækkevide. Det er stedet, hvor der virkeligt hersker fryd og fred og fylde og glæde.

“Der er mange boliger,” betyder, at der er tænkt på ethvert behov. Der er alle slags klange og toner, alle regnbuens farver, alle udgaver af smilende engle og alle former for begejstring. Alt, hvad man kan forestille sig af dans og musik – og ønsker, hvor det kun er læberne der bevæges, ja, alt hvad der kun kan udtrykkes i billeder, som viser sig i en spejlklar sø…

EN BY FOR VORE BØRN OG BØRNEBØRN

“Thi ligesom de nye himle og den nye jord, som jeg skaber, skal bestå for mit åsyn, lyder det fra Herren, således skal jeres afkom og navn bestå (Es.66:22).

Dette løfte er et betingelsesløs nådesløfte, som Herren giver dem, der elsker Ham.

Det står nedfældet som en afslutning på alle profeten Esajas’ ord. Lige inden han lukker sin profetiske bog (i det sidste kapitel og de sidste ord) så taler han om den nye jord og de nye himle, som Han vil skabe.

Og Han nævner dem i forbindelse med vore børn (jeres afkom) og vort navn, og aflægger det guddommelige løfte, at vore børn og børnebørn skal bestå for Hans åsyn, ligesom Den nye jord og den nye himmel kommer for at blive i evighedernes evigheder.

Dette er én af grundene til, at vi retter troens blik på den kosmiske nyordning (med det himmelske Jerusalem som den centrale del), som Herren har truffet evige beslutninger om.

*

Jesus får det vidnesbyrd: “Du er præst evindelig på Melkisedeks vis.” Det vil sige, at Han er indsat som præst (og konge) i evighed. Han var præst (og konge), da han var på jorden og tjente i den gerning, som var ham betroet. Han er præst (og konge) i tusind år, hvor Han gennemfører en evig fred (som aldrig har kunnet opnås ved de magthavere, som har tilrevet sig herredømme for en tid på denne dømte klode).

… og han er præst (og evig konge) på den nye jord, og hans scepter er udrakt over den nye himmel (med myriader af verdener, som har deres evige baner fastlagt i et nyt univers.)

Og da Gud endnu tydeligere ville give forjættelsens arvinger tilkende, at Hans beslutning var urokkelig, indestod Han derfor med en ed, for at vi ved to urokkelige kendsgerninger, der udelukker, at Gud kunne lyve, skulle have en stærk trøst, når vi søgte vor redning i at gribe det håb, der ligger rede til os… (Heb.6:17-18).

HVIS DET IKKE EKSISTEREDE, VILLE JEG HAVE SAGT DET

“Hvis ikke, havde jeg sagt jer det (Johs.14:2).”

Det, som Jesus omtaler her, er den kendsgerning, at han ikke ville give sig til at berøre dette mægtige emne (der ligger i ordene): “I min fars hus er der mange boliger,” hvis ikke der var noget om sagen!

Hvis disse ‘mange boliger’ ikke eksisterede, så ville Jeg ikke sige: “Jeg går bort for at berede en plads for jer (v.2).”

Det er en anden måde, på hvilken Jesus bevidner, at det med ‘Det himmelske Jerusalem’ er en virkelighed (der er så reel, at det er det første, han skal se til, når han er gået bort fra denne verden).

Hvis den by, som profeterne har talt om (Es.65:17-18) ikke eksisterer, så havde jeg sagt jer det. Hvis det kun var en illusion, en myte, eller en legende, at den kubeformede hovedstad ‘er til’, så ville jeg have informeret jer derom – men nu ligger sagen sådan, at Det himmelske Jerusalem er en virkelighed, og det er det første sted jeg besøger, når jeg tager bort fra denne jord.

*

“Jeg kender dens bys ophav og væsen, og dens harmoni er noget jeg drages imod! Det er et sted, hvor rytmerne ikke vakler, og lemmerne ikke stivner, og kræfterne ikke svigter mig mere.”

“Til det sted går jeg nu!” er Jesu sidste ord. “Jeg går for at forberede en plads for jer, for at, hvor jeg er, dér skal I også være… (Johs.14:3).”

Her siger Jesus det klart og præcist. Der kan ikke være to meninger om, at han ved denne ‘farvel-hilsen’ taler om et ‘på snarligt gensyn’, og at han peger på Det Himmelske Jerusalem som stedet, hvor det store, herlige velkomstmøde vil finde stede. 

Derfor har alle kristne en gudgiven ret til at løfte hovederne i håb og forventning, og der er intet, der forbyder dem at gøre sig rimelige forestillinger om, hvordan livet vil fortsætte på den nye jord med det ufatteligt store, nye univers (som skal udforskes) og den herliggjorte hovedstad, som sænkes fuldt færdigbygget ned på den nye jord.

*

“Jeg kommer igen,” siger Jesus – og det har været kirkens budskab, siden Jesus for til himmels.

“Se, i skyerne kommer han, og alles øjne skal se ham – også deres, som har gennemstunget ham, og alle jordens stammer skal jamre ved hans komme (Åb,1:7).”

“Men når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da skal han sætte sig på sin Herligheds Trone… (Matt.25:31).”

… så tager jeg jer til mig, for at hvor jeg er, dér skal I også være (Johs.14:3).

Dermed er spørgsmålet løst, og vi behøver ikke at diskutere det yderligere: Jesus vil være i det himmelske Jerusalem, for at tage imod sin menighed – og så skal vi altid være sammen med Herren (1.Thess.4:17).”

BEMÆRK:

Læs artiklen under Retsopgøret: “NÅR STATSMINISTEREN BLIVER GENERAL” (http://medgrundlovskallandbygges.dk

i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark

telf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com 

Næste udgivelse af ‘Profetisk Journal’ og ‘Med Grundlov skal land bygges’ er fredag, 22.07.2022

Kategorier: Uncategorized

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *