HIMMELREJSEN
Den amerikanske rumfartsstation, Nasa, har nu delt de første billeder, taget af det gigantiske James Webb-teleskop. Billederne viser flere galakser langt, langt væk – ja, så langt væk, at et almindeligt menneske ikke kan fatte det.
Billedet er taget med ’infrarød teknologi’ og viser tusindvis af galakser. Man har aldrig taget billeder i en sådan afstand før.
Galakserne ligger mere end 13 milliarder lysår væk. Det vil sige, at lyset fra disse fjerne galakser er en uendelig lang tid om at nå jorden – og når det endelig når vor klode (med 300.000 km i sekundet) tager det 12 timer og 30 minutter at fremkalde det.
Hele projektet koster omkring 10 milliarder dollar (73,7 milliarder kroner). Heri er iberegnet, at det nye teleskop er sendt i et kredsløb omkring solen i en afstand af 1,6 millioner kilometer fra jorden. Det vil i de næste tyve år arbejde uafbrudt i sin bane.
*
Da Napoleon engang spurgte Pierre-Simon Laplace, hvor Gud var henne i hans videnskabelige studier af planeterne, svarede Laplace: ”Jeg har ikke brug for Gud for at forklare universet!”
Imidlertid fortæller Paulus et sted om en himmelrejse, som han har foretaget, og som førte ham til ’den tredje himmel’. En destination, der sikkert ligger uden for vort univers, og som derfor sandsynligvis ligger udenfor, hvad et menneske kan formå at rejse i sin levetid, selvom han anvender lysets eksprestogfart.
Johannes, den menneskelige forfatter af åbenbarelsensbogen, har ligeledes været på ’himmelske udflugter af den art’, og jeg vil her (på Guds ords grundlag) berette nærmere om de to mænds himmelrejser, hvor de med tankens hastighed (som er hurtigere end lysets fart) nåede frem til en oversanselig verden, hvortil afstandene ikke noget sted er anført.
ALMAGTENS GUD I SIN KOLOSSALE STYRKE
Når det mægtige, uoverskuelige univers i nogle få billeder fra Web-teleskopet lægges frem for vor tids mennesker, så stilles de i samme øjeblik til regnskab for deres viden.
Da lyder det fra Ny Testamente: ”Det, som kan erkendes om Gud, ligger nemlig åbent for dem (Rom.1:19).”
Hvad er det, som med nogle få billeder (der viser stjerneformationer, som ligger mere end 13 milliarder lysår væk), kan åbne for en erkendelse, som mennesker ikke før har haft?
Det er Guds enorme majestæt! Det er Skaberens ubegribelige storhed! Det er Den Almægtiges forunderlige skaberkraft! Det er hans uudtømmelige, håndgribelige magt, der som et ’lille fingerprint’ pludselig åbenbares for vore øjne.
Billederne fra Web-teleskopet er faret verden rundt, og samtlige medier er kommet med deres kommentarer. Almagtens Gud er blevet fremvist i sin kolossale styrke. Hvert et menneske, som ser dette enestående bevis, bør på stedet bøje sine knæ og tilbede ham!
*
”Gud har jo åbenbaret det for dem (Rom.1:19).” Lysårene, der aldrig kan ’skubbes til side’, som noget uvæsentligt (fordi det er en videnskabelig kendsgerning, at lyset bevæger sig med en hastighed af 300.000 km i sekundet) – og angivelsen fra teleskopet, at der er stjerner, som er født for 13 milliarder år siden, står graveret i rapporten fra observatoriet som en urokkelig sandhed!
Alle må derfor spørge sig selv (og andre), hvem der har sat denne eventyrlige skabelsesproces i gang.
”Gud har jo åbenbaret det,” siger Bibelen – og han har ikke brug for kostbare teleskoper for at kunne meddele sig. Siden verdens skabelse har stjernehimlens mysterium ligget åbent for alle mennesker. Lige fra den lille dreng fra landet, som endnu ikke kan læse og forstå ’de voksnes sprog’ – til den lærde professor på universitetet, der kan forklare himlens og jordens hemmeligheder – er Ny Testamentes ord gældende: ”Hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses fra verdens skabelse (v.20).”
*
Rummets uforklarlige hændelser taler for sig selv. De bruger store bogstaver for at forklare ’Guds usynlige væsen’ – for det er uden for al debat, at der må være ’Et usynligt skæbervæsen’ bag denne gigantiske storhed.
Der må ligge en eller anden ’evig kraft’ bag dette storværk! Der bør eksistere en kraft, som er større end menneskers, og som er ikke mindre end ’guddommelig’ – og eksistensen af dette evige, guddommelige væsen ligger nu ’åbent for enhver’ (v.19), så at vi må bøje os for Himlens og Jordens skaber og åbent bekende, at han er Gud!
Hvis nogen nægter at gøre det, så siger Ny Testamente, at han er ’uden undskyldning’ (v.21) – (faktisk bruges i grundsproget ordet: ’Han er forsvarsløs’), thi ’skønt de kendte Gud, ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men deres tanker blev tomme, og deres uforstandige hjerte blev formørket’ (v.21).
ET SPROG, SOM ENHVER KAN FORSTÅ
Stående overfor denne vældige, ufattelige magtudfoldelse (som disse billeder fra universets evighedsafstande illustrerer) taler den første af Bibelens forfattere, Job, et sprog, som enhver kan forstå:
”Hvad ret kan en dødelig have overfor den evige Gud?” spørger han. ”Hvis Gud virkelig ville gå i rette med mennesket, så ville mennesket ikke være i stand til at svare på ét eneste af de tusinde spørgsmål, han da ville blive stillet (Job 9:1-3, parafr.).”
”Hans visdom er og bliver uudgrundelig, og hans storslåede magt er grænseløs.”
”Hvem har nogensinde trodset ham, og er sluppet godt fra det?” (v.4)
”Han flytter bjerge så let som ingenting, vælter dem om i sin vrede. Han ryster jorden i dens indre, så den sprækker i sine fuger, han taler til solen, så den holder op med at skinne, og han sætter segl for stjernerne, så de afholder sig fra at lyse. Han alene har udspændt himlen, og han skrider med kæmpeskridt over oceanernes bølger.
Det var ham, der i tidernes morgen skabte stjerneformationerne, Bjørnen og Orion og Syvstjernen og sydens evige kamre… (Job 9:6-9, parafrase).
*
Med denne enetale af patriarken Job, må hele verden forholde sig stille. Ingen har noget at indvende! Ingen kan svare et ord!
… og tavsheden bliver øredøvende, når Herren selv griber ordet ved afslutningen af Jobs Bog. ”Skygger af mørke skyer farer pludselig over himlen. Et uvejr raser og renser luften. Fra nord dukker en lysning op: Gud i sin mægtige højhed viser sig og siger (Job 37:21-22 parafrase).
”Hvem er det, der fordunkler mit råd, med meningsløse ord og prædikener? Lad dem stå frem som en mand – så vil jeg spørge, og I skal svare: Hvor var I henne, dengang jeg lagde jordens grundvold? Svar mig, siden I ved så god besked! Tal, siden I kan bevise så stor en indsigt (v.4).
Var det jer, der fik ideen? Hvem af jer bestemte jordens nøjagtige mål? I kender jo til disse ting, så hvem af jer var det, der udmålte klodens dimensioner og spændte målesnoren ud over jordens have og bjerge (v.5-6).” ”Svar mig! Var det jer, som lagde dens grundsten og bestemte dens fundament, sænkede jordens støtter og lagde dens hovedhjørnesten? – mens morgenstjernerne alle som en jublede, og englene i det øjeblik råbte af glæde? (v.7)”
”Hvem stængte for havet, dengang jeg afstak det en grænse, holdt det på plads, indsatte portslå og døre, og sagde: Så langt må I komme og ikke længere. Hertil må jeres stolte (pride) bølger gå!” (v.10-11, parafrase)
GUDS TRE SPØRGSMÅL
Gud taler til Job om himmellegemerne, som atter er blevet fremvist for alverden med Nasa’s teleskopbilleder, der omtaler stjernebilleder, som ligger 13 milliarder lysår borte.
Gud stiller de samme spørgsmål, som han gjorde for mange tusinde år siden, da det første manuskript blev til – på en tid, hvor der levede mænd, hvis rigdom var nævnt, som det er tilfældet med Abraham og Jakob (1.Mose 12:16; 13:2; 30;43; 32:5). Job nævner i sin bog våben af jern (19:24; 20:24;, 40:18). Han taler om minedrift (28:2). Desuden nævner han ’en hest i krig’ (39:19-25), og poesien i bogen, som anvender Guds hebraiske navn ’Shaddai’ mere end navnet ’Yahwe’ kunne indikere en periode før 2. Mose Bog (se f.eks. 2.Mose 3:14) – men forfatteren til bogen (Job) er ukendt som person og skjuler sig på et sted nær Edom, hvor Østens sønner residerede).
Guds nærgående spørgsmål til Job nævner atter stjernebillederne, som Job tidligere har omtalt. Dem, som kan ses med det blotte øje, og som ved aftenstid lader mennesket stå med de samme ubesvarede spørgsmål, som selv det store nye tekniske fremskridt fortsat stiller i dag. Guds tre højaktuelle spørgsmål er følgende:
1) ”Knytter du Syvstjernens bånd, kan du løse Orions lænker? Kan du holde disse mægtige ting sammen? Eller er ’lænkerne’ derude i rummet for stærke for de dødelige?” (v.31, parafrase)
2) ”Lader du Aftenstjernen gå op i tide? Har du kontrol over de fjerne stjerners præcise baner, tider og sæsoner? Leder du Bjørnen med unger, og kan du dirigere planternes cirkler og føre stjernerne i de rette konstellationer?” (v.32, parafrase)
3) Kender du himlens love og universets bestemmelser, og fastsætter du deres magt over jorden og dens indbyrdes indvirkning på hverandre?” (v.33, parafrase)
Da menneskene bliver Gud svar skyldig , fører Herren samtalen ind på en anden ’Himmelrejse’, som Han har forberedt.
JEG KOM UNDER ÅNDENS MAGT
”For Guds Ords og Jesu vidnesbyrds skyld. – Det er grunden til, at jeg er på denne ø,” siger Johannes.
”Der er ingen andre årsager. Jeg har forkyndt Guds ord og prædiket om Jesus ’enten det var belejligt eller ubelejligt (2.Tim.4:2), og som en uundgåelig følge heraf, er jeg nu blevet forvist til Patmos. Her begyndte min himmelrejse.”
”Jeg kom under Åndens magt,” fortæller Johannes videre og understreger, at dette skete ’på Herrens dag’.
Når det nu skete på ’Herrens dag’, så kan det naturligvis kun være Herrens Ånd, Helligånden, som Johannes taler om – og det er en ’sværmerisk’ oplevelse, som er fuldt ud bibelsk. Gud kan føre mennesker over utrolige afstande på et blitz-sekund.
Johannes ’henrykkedes i Ånden’ og kom i en tilstand, hvor mennesker oplever at blive henrevet ind i en oversanselig dimension, som det sjælelige menneske ofte foragter og taler nedsættende om. Men det er ’rejser’, hvor billetprisen er ubetalelig, og hvor der hentes informationer udenfor tid og rum, som kan få stor betydning for at forstå kommende tildragelser på jorden.
Den, som ’henrykkes i Ånden’ oplever således en underlig forening med Helligånden, og mange af de jødiske profeter fik på denne måde guddommelige åbenbaringer.
*
Apostlen Paulus omtaler en sådan ’henrykkelse’ til paradiset, hvor han hørte ’uudsigelige ord’, som det ’ikke er mennesker tilladt at udtale’ (2.Kor.12:2-4).
Apostlen fortæller:
”Jeg ved om et menneske, som er i Kristus, at han for fjorten år siden blev bortrykket indtil den tredje himmel, om han var i legemet, eller uden for legemet, ved jeg ikke; Gud ved det).
Det vil sige, at apostlen her beretter, at han (for det menneske, han fortæller om, er utvivlsomt ham selv) har oplevet det samme som Johannes, og at han blev ’bortrykket’ eller ’henrykket’ ind i paradiset.
Han er selv ikke klar over, om han blev ’bortrykket’, eller han blev ’henrykket’ (så at han forlod sit jordiske legeme, medens han befandt sig i paradiset) – men dette spørgsmål ’er ikke væsentligt’, siger han, ’for Gud ved det’ (2.Kor.12:3).
Det, han kan sige med sikkerhed, er, at han ’for fjorten år siden’ havde en uforglemmelig oplevelse af den art. Detaljer fra denne himmelrejse står levende for ham.
”I Damaskus satte kong Aretas’ guvernør hele byen under den strengeste bevogtning for at arrestere mig, men jeg slap fra ham, fordi der var nogle af de troende, som i en kurv firede mig ned gennem en åbning i bymuren (2.Kor.11:33-34).”
”Men nu kan jeg ikke lade være med at prale en smule (selvom jeg på forhånd ved, at det ikke er særligt gavnligt). Jeg vil nemlig nærmere beskrive og forklare de syner og overjordiske oplevelser, som Herren har givet mig.”
Og dermed begynder Paulus at fortælle om ’himmelrejsen’.
*
”Jeg blev ført til den tredje himmel” (beretter Paulus) ”og jeg kom helt ind i paradiset. Der hørte jeg om ufattelige ting, som hverken kan beskrives eller forklares med almindelige ord – ja, som er så usigelige, at intet menneske har lov til at udtale dem – og det er jeg faktisk stolt af (v.4-5).
… men for at jeg ikke skulle blive indbildsk over disse ’høje åbenbaringer’, har jeg fået en særlig lidelse (en ’torn i kødet’ kalder jeg det) – men det er faktisk en Satans engel, som slår mig op i mit åbne ansigt, så at jeg ikke kan hæve mig over andre. Tre gange har jeg bedt Herren om, at den Satans engel måtte vige fra mig, men han har svaret mig: ’Min kraft udfolder sig bedst i mennesker, som er magtesløse (v.7-9).”
(Dette er et budskab til en bestemt person, som læser disse linjer. ”Min nåde slår til,” siger Herren. ”Min kraft kan bedst udfolde sig, når du bliver helt magtesløs – mit kære barn!”)
HERRENS DAG
Det er ikke noget tilfælde, at Johannes oplever at blive henrykket (at blive ført på en himmelrejse) ’på Herrens dag’.
Det var store og omvæltende ting, han fik at se ved at blive rykket ind i Åndens verden, og det kunne ikke ske på en tilfældig dag i ugen; derfor præciseres det, at det skete ’på Herrens dag’.
Johannes kom fra de kristne menigheder i Lilleasien, og vi ved, at de troende anvendte den første dag i ugen, søndagen, til gudstjenestelige sammenkomster, hvor de brød brødet til ihukommelse om Herrens forsonerdød på korset.
Paulus fortæller, at ’på den første dag i ugen’ samledes han med de troende, for at de skulle holde nadver sammen (Ap.G.20:7). Paulus talte da med menigheden hele dagen, da han havde bestemt, at han ville rejse videre den følgende dag – ja, han blev ved med at samtale med dem lige til midnat!
”Lokalet, som vi var forsamlede i,” fortæller han, ”var på anden sal” (tredje stokværk) ”og der var trykkende varmt på grund af de mange lamper som brændte i denne ovensal.”
En ung mand, Eutykus, sad i vindueskarmen, og da Paulus blev ved med at tale, faldt han til sidst i en dyb søvn – og styrtede ud ad vinduet og faldt de to etager ned. De, der tog ham op, konstaterede, at han var dræbt på stedet.
Paulus løb straks ned. Han kastede sig over ham og tog ham op i sine arme. ”Vær ikke bange,” sagde han, ”der er liv i ham!”
Paulus gik så op igen. Han brød brødet, og spiste og fortsatte med at tale med dem – lige til daggry. Så først forlod han dem.
”Men den unge mand bragte de levende hjem,” – og det var en stor opmuntring for dem alle!
*
Alt dette skete på ’den første dag i ugen’ (som er en søndag… Ap.G.20:17) – og denne beretning med vidnesbyrdet om Helligåndens nærhed, forkyndelsens dybde og det åbenlyse mirakel, som er blevet nedskrevet til oplysning for os alle, må kunne få enhver til at forstå, at der er grund til, at søndagen er blevet den dag, hvor de kristne samles, og hvor sådanne ’rejser’ kan begynde.
På ’den første dag i ugen’ (søndag… Mark.16:2 og 9) skete der en hel del ting ved Jesu opstandelse, som gør denne dag til en ’hel anderledes dag’. Skriften fortsætter:
”Ganske tidlig på den første dag i ugen kommer der (Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome) til graven, da solen var stået op (Mark.16:1-2). Vi kan ikke undgå at bemærke, at i beretningen i Ny Testamente lægges der vægt på denne detalje. Solen står jo op hver dag, men aldrig i universets historie og i fortællingen om de første mennesker, har der været en solopgang, som den morgen, de tre kvinder begav sig ud til graven.
Alt i det mægtige rum, hvor nattens stjerner endnu lyste svagt, og alt på denne klode – ja, alt (både i den synlige verden og den usynlige verden) var i det øjeblik, hvor Maria Magdalene (og hendes to veninder) nærmede sig graven,optaget af dette syn. Det var som om alt eksisterende holdt vejret, fordi på denne første dag i ugen’ ville disse tre kvinder komme til at opleve noget, som ingen før – ej heller siden – har oplevet: Jesus var opstået fra de døde! – og den dag begyndte en ny rejse her på jorden.
Beretningen i Ny Testamente fortsætter:
”De tre kvinder havde købt vellugtende salver til at salve den døde med, og man kunne høre, at de indbyrdes talte om, hvordan de skulle nå ind i selve graven: Hvem skal vælte os stenen fra indgangen til graven? Sagde de til hinanden.
Men da de nåede frem, så de til deres overraskelse, at stenen, der var meget tung, allerede var rullet væk; graven lå åben foran dem…
Da de kom ind i graven, så de en engel i skikkelse og en ung mand sidde ved den højre side, iført en lang, hvid klædning. Kvinderne blev forfærdede, man han siger til dem: ”Vær ikke bange! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Men han er ikke her. Han er opstanden! (Mark.16:1-7, parafr.)
Vi ser, at det er rimeligt, at i åbenbaringsbogen kaldes den første dag i ugen for ’Herrens Dag’. Her begynder et nyt afsnit af verdenshistorien. Herfra løber den kosmiske fortælling om mennesket ind i sin sidste fase. Et kapitel med håb. Jesus er opstået. Han lever!
BEMÆRK:
Læs artiklen under Retsopgøret: ’’DU ER FOR SENT PÅ DEN” (http://medgrundlovskallandbygges.dk)
… i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens § 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.
telf.: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag 05.08.2022
0 Kommentarer