JEG SER EN MENNESKESØN

”Jeg ser én, der ligner en menneskesøn (Åb.1:13). Det er disciplen Johannes’ begejstrede råb, da han får øje på den herliggjorte Jesus. Ordene kommer spontant. Halvt hebraisk og halvt aramæisk – og hentet fra den eneste kilde, som eksisterede i den første menigheds tid: Gamle Testamente.

Det kan kun være Jesus, som Daniel har fået et glimt af (som han fremstår) efter korsets og opstandelsens sejr. Han førtes her frem for Faderen i herlighed og ære. Et kongeligt syn. Pragtfuld efter den dybe fornedrelse. ”Jeg ser én, der ligner en menneskesøn!” Heller ikke Daniel kunne skjule sin begejstring.

Til dette spørger vi forundret:

”Hvad er der at finde hos menneskene, og hvad ser du i et menneske – ja, hvad har et menneskebarn, som du, Herre, kan værdsætte?” Kong David er slået af universets storhed og hele himlens skaberværk (Salme 8:4-5).

”Når jeg stirrer op mod stjernevrimlen,” fortsætter han, ”og som jeg betragter dine hænders værk – månen og stjernemylderet, som du har skabt – så begriber jeg ikke, at du også husker menneskenes børn; jeg fatter ikke, at du tager dig af en menneskesøn (v.4-5).”

Og dog, har du skabt ham og gjort ham en lille smule ringere end englene – ja, siden satte du en herligheds- og ærens krone på menneskesønnens hoved, og du satte ham over hele skaberværket og gav ham herredømme og myndighed over alle ting (Salme 8:6-7).

Herre, vor Herre, hvor herligt er dit navn på den vide jord (v.16).”

HAN BLEV SOM EN DØDELIG BLANDT DØDELIGE

Om Menneskesønnen har apostlen følgende at sige: ”Da Jesus var i Guddomsskikkelse holdt han det ikke for røvet bytte at være Gud lig (Fil.2:6).” Han benyttede sig ikke af sin storhed og styrke og gjorde ikke krav på sin guddommelige ret – ja, selvom han i sin skikkelse var ligesom Gud, så gav han lydigt afkald på sin herlighedsmagt og valgte at påtage sig en tjenesteskikkelse og blev en menneskesøn!

”I sin fremtræden fandtes han således som et menneske (v.7).” Han blev som en dødelig blandt dødelige, et menneske blandt mennesker, han lignede os, og vi kunne nærme os ham uden frygt – ja, han bøjede sig så dybt, at han i lydighed døde en forbryders død på et kors; han påtog sig den faldne menneskeslægts skæbne og ydmygede sig under Guds retfærdige straf.

Jesus blev til det yderste og dybeste – ja, til skændselen og skammen – en Menneskesøn.

*

”Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu Navn hvert knæ skal bøje sig (v.9).”

Alle skal falde på knæ for ham. Alle gudsfornægtere og arrogante teologiske professorer. Alle statsembedsmænd og politikere, som i deres urørlige højhed har spottet hans navn. Alle ligegyldige borgere, som har henlevet deres tilværelse uden Gud og uden tanke på det evige liv. Alle voldsmænd, som har knægtet deres omgivelser med frygt. Alle dommere, som dømte uretfærdigt. Alle magthavere og stormænd, som har levet højt på at undertrykke sandhed og ret – ja, alle knæ i himlen og på jorden og i mørkets huler under jorden skal i bævende ærefrygt bøje knæ for den opstandne Jesus – ja, hver eneste tunge skal bekende til Gud Faders ære, at JESUS KRISTUS ER HERRE!

KYS GUDS SØNS FØDDER

”Han var klædt i fodsid kjortel og med et guldbælte om brystet (Åb.1:3).” Det er en klædning, som udtrykker fuldstændig hvile.

”Herren sagde til min Herre,” siger David om den kommende Messias (Salme 110:1).” – ”Sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder.”

Det er en opfordring til sejrherren at gå ind til ’Herrens hvile’. Der ligger i disse ord den opmuntrende tanke, at ’nu skal du ikke kæmpe videre’. – ’Du har stridt den gode strid’ – og timen er nu kommet, hvor du skal sætte dig ved min højre hånd og overlade resten til mig.

”Du skal nu sætte dig og blive siddende, indtil jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder (v.1).”

Derfor er Jesus iklædt denne fodside kjortel. Derfor har han et guldbælte bundet (højt oppe) om brystet – fordi det nu er ’hviletid’, og resten (af det gigantiske arbejde) er overladt til Faderen og Helligånden.

”Fra Zion udrækker Herren din vældes spir (Salme 110:2)… og i et tusindårigt rige skal han med dette jernspir vogte folkeslagene (Salme 2:9).”

Iklædt den ypperstepræstelige klædedragt (fodsid kjortel med et guldbælte om brystet) skal han (i en periode på tusinde år) tage sig af jordens genstridige konger og statslige ledere – og nogle af dem ’skal han knuse og sønderslå som en pottemagers ubrugelige krukker og kar (v.9).

Derfor råder salmisten de herskende med ordene: ”Og nu, I konger, vær kloge, lad jer råde… og begyndt at tjene Herren (brug jeres magt til at befordre hans rige) – og kys Guds Søns fødder, at ikke han vredes, og I forgår… (v.11-12).”

HAN VANDRER GENNEM ET MÆGTIGT TELT

’Det gyldne bælte’ fortæller professor Holger Mosbech, er et udmærkelsestegn for konger og ypperstepræster. Sidstnævnte bærer det efter Josefus’ angivelse ’højt over brystet’ (Ant.III 7:2).

”Kristus kom som ypperstepræst for de goder, der nu er blevet virkelighed (Hebr.9:11).” Nu er han altså ankommet – og Jesus er til stede iblandt os som den øverste åndelige leder for den nye ordning, som nu er trådt i kraft. – Ja, det er ham, som i vore dage administrerer alle de frelsesgoder, som er stillet til vor rådighed.

Han står nemlig for den ’himmelske verdens åndelige velsignelser (Ef.1:3) – ja, dag og nat deler han ud af disse evige forråd, som aldrig kan udtømmes.

”Se ham vandre gennem det større og fuldkomnere telt, som ikke er gjort med hænder, det vil sige, som ikke hører denne skabte verden til (Hebr.9:11).”

Ja, se ham efter hans opstandelse drage hele vejen igennem det mægtige, langt bedre og mere fuldkomne himmelske telt, som ikke er opstillet af mennesker, men som er overjordisk og rejst af Gud!

”Han gik, ikke med blod af bukke eller kalve, men med sit eget blod én gang for alle ind i helligdommen og vandt en evig forløsning (v.12).”

Et storslået syn: En gang for alle træder han ind i det ’allerhelligste’ for at stænke blod på sonedækket. Men det er ikke blod fra offerdyr – nej, det er hans eget blod, og med dette vinder han for os alle en evig forløsning og soner for altid vore synder.

*

”Hans hoved og hår var snehvidt (Åb.1:14).” (… eller rettere: ’Hans hår og skæg var hvidt som hvid uld’) – hvilket vil sige, at Herren åbenbarede sig for sin discipel i den majestætiske visdom, som hører opstandelsen til.

Johannes har set Jesus før i den skikkelse,. Det skete seks dage efter, at han var på vej i landsbyerne ved Cæsarea Filippi, hvor han lærte folk, om sin kommende lidelse (< han skulle forkastes og mishandles af det jødiske råd, og hvorledes de ville dræbe ham – ’men tre dage efter vil jeg opstå fra de døde igen’).

Dengang havde Jesus taget Peter, Jakob og ham selv (Johannes) med sig op på et højt bjerg. Der blev Jesus forvandlet for øjnene af dem, og hans tøj blev lysende og overjordisk hvidt ( – ja, ’hans klæder blev så strålende, blændende hvide, som intet jordisk blegemiddel kan gøre dem’ (Markus 9:3).

Skriften lader ane, at det er en opstandelsesklarhed, som vi aldrig før har set her på jorden. Noget, der er så ’hvidt’, at det er svært at forklare – og netop denne overnaturlige ’hvidhed’ oplevede Johannes atter, da Jesus igen åbenbarede sig for ham for at fortælle ham om de sidste ting.

NATTESYNERNE BLEV VED

Profeten Daniel har haft et syn, der viser, hvorledes antikrist bliver henrettet. Der træder hans dommer frem i den samme overjordiske, blændende klarhed.

”Med ét blev troner sat frem,” fortæller han (Dan.7:9). ”En gammel af dage tog sæde. Hans klædning var hvid som sne, hans hovedhår rent og blødt som uld – og jeg så, hvorledes dyret blev dræbt, og dets krop blev tilintetgjort, og det blev kastet i ildsøen og brændt (v.10-11).”

”… og nattesynerne blev ved,” beretter Daniel (v.13) – ”og se, med himlens skyer kom der én, der så ud som en menneskesøn. Han gik direkte hen til ’den gamle af dage’, og her førtes han frem for ham. Hans kongedømme vil aldrig høre op (v.14).”

Den snehvide farve hører den kommende verden til. Derfor er den ikke (tror jeg) ’skærende hvid’, men den har et strejf af noget mildt og indbydende. Mennesker forskrækkes over opstandelsens lys – men det er mere en rædsel ved at opdage deres egen urenhed. ”Kom lad og gå i rette med hinanden,” siger Herren (Es.1:18). ”Selvom jeres synder er som skarlagen, så kan de blive hvide som sne – og er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld.”

Når Johannes fortæller om sit møde med den opstandne Jesus i begyndelsen af Åbenbarelsens Bogen, så er det Herren som hele jordens dommer, han møder. Og det er sådan, at hver en menneskesjæl vil møde ham, ’når bøgerne åbnes’ og alle vore gerninger ligger åbent for hans øjne.

Johannes holder fast ved dette syn og ser det gentaget i slutningen af Åbenbarelsesbogen, hvor han skriver: ”Og jeg så de døde, store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet – og endnu en bog blev åbnet: Livets Bog, og de døde blev dømt ud fra det, som stod skrevet i bøgerne, efter deres gerninger. (Åb.20:12).”

*

Johannes sidste syn af Jesus var badet i dette nærgående lys. ’Hår og skæg’ som et tegn på Guds visdom. Herrens nærvær var synligt til stede. Den strålede ud fra Herrens ansigt og bevægede det dybeste i hans discipels hjerte.

”Thi Gud, som sagde: ’Af mørke skal lys skinne frem’ blev selv et skinnende lys i vore hjerter, for at kundskaben om Guds herlighed fra Kristi åsyn må lyse klart (2.Kor.4:6).”

Gud, som ved skabelsen udtalte ordene: ’Der blive lys’ er stadig den samme! I den mørkeste og mest faretruende situation er han i stand til (ud af tomhedens og fortabelsens dyb) at lade lys skinne frem!

Den enestående kundskab om tilstedeværelsen af denne Guds herlighed står tegnet – ja, forunderligt malet i Jesu milde ansigt, og den lyser klart overalt, hvor han er til stede.

Det er vort dybeste ønske og bøn, at denne form for åbenbarelsen af Guds kærlighed og Guds dom også må stråle ud fra vort åsyn, så at vi – uden ord og uden prædiken – må være et lysende vidnesbyrd om Herrens mægtige nåde.

BEMÆRK:

Læs artiklen under Retsopgøret: ’EN MAND SKAL STÅ PÅ PRÆDIKESTOLEN

(http://medgrundlovskallandbygges.dk

i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Telf.: +45 30 15 38 68 email:johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag 14.10.2022

Kategorier: Uncategorized

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *