NÅR ORDREN LYDER

Vi er alle meget interesserede i, hvilket legeme, vi skal opstå med, efter at vi er oprejst fra de døde. Fortæller Bibelen os noget om dette legeme? Hvordan ser det ud? Ligner det på én eller anden måde, det legeme, som Herren har beredt for os her på jorden?

Det sidste er jo tilfældet (at han har beredt den enkelte af os med et legeme, som vi skal ’bo og leve i’, medens vi er her på jorden). Det hedder jo: ”men et legeme beredte du mig” (Hebr.10:5) – men vi håber og venter med inderlig længsel på at blive iklædt det opstandelseslegeme, som Herren har beredt for os til evigheden.

Om dette emne udbreder apostlen sig en del, fordi han tilsyneladende har haft den samme længsel som vi, idet han skriver: ”Thi vi ved, at dersom vort legemes telt, vor jordiske bolig, nedbrydes, har vi en bygning, som kommer fra Gud, en bolig, ikke gjort med hænder, en evig, i himlene! (2.Kor.5:1). – ”Så længe vi er i dette legeme, sukker vi jo af længsel efter at overklædes med vor bolig i Himmelen, så sandt vi ikke skal findes nøgne, når vi engang har iklædt os den (v.2).”

*

’Vor jordiske bolig’, siger Bibelen. Det er et smukt udtryk for vort legeme! Det er den ’bolig’, som Gud har stillet til vor rådighed, så længe vor jordiske vandring varer. Den er imidlertid kun bestemt til at tjene som vor bolig en kort tid. Langsomt, og som årene går, ’nedbrydes’ den. Som alle huse her i denne verden er den bestemt til at gå til grunde. Vi kan prøve at renovere den, men den er fra begyndelsen ’mærket’ til nedrivning, og er optegnet som ’en midlertidig bolig’ – og en dag må den gå al kødets gang og lægges i jorden, for den er i en tilstand, hvor den ikke mere kan bebos.

Vor ånd vil nu være uden bolig – og der vil være en tid, i afventen med hensyn til, hvilken bygning Herren har bestemt for os. Dette vil jeg her kort forklare, så godt jeg kan, fordi Herren vil ikke, at vi skal ’være uvidende om dem, der sover hen (1.Thes.4:13).”

”I skal ikke sørge og være ulykkelige ’ligesom de andre, der ikke har noget håb’ (v.13).”

*

Da vi nu tror på, at Jesus døde og derefter genopstod, så er vi i den lykkelige situation, at vi også er overbeviste om, at Gud på samme måde vil lade dem genopstå, som er sovet ind i troen på Jesus (1.Thess.4:14).

(Vi har den faste tro, at Jesus, som døde, er stået op igen. Derfor ved vi også, at Gud vil føre de troende op til sig på samme måde, som han gjorde med Jesus).

Det vil sige, at når ordren endelig lyder, og ærkeenglen kalder, og Guds trompet gjalder (og fanfaren høres), så vil Jesus selv komme ned fra himlen, og samtlige døde, der har troet på ham, vil allerførst stå lyslevende op fra deres grave. Bagefter vil vi alle sammen (både de døde i Kristus og vi, der endnu er i live) blive ’bortrykket’ (det vil sige ’hentet op’)i skyerne for at møde Herren i luften – og så skal vi altid være sammen med ham. Det kan vi opmuntre og trøste hinanden med (v.16-17).

*

Så vist er Jesus blevet den, der står inde for en bedre pagt – han har et uforgængeligt præstedømme, fordi han bliver evindelig (Hebr.7:22-24).

”Mennesket gør du til støv igen. Du lægger dem i graven,” siger den Guds mand, Moses. Du siger: ”Vend tilbage, menneskebørn!” (Salme 90:3)

For tusind år er i dine øjne, Herre, som dagen i går, der er forbi – forbi, som kun en enkelt, ensom nattevagt…

Du river menneskene bort, som river du dem ud af en søvn – om morgenen er de som det friske græs, der gror så grønt og frodigt, men høstet og vissent, før aftenens skygger falder.

At tælle vore dage lærer du os, så at vi kan få visdom i hjertet (v.12).

Vore liv varer kun de halvfjerdsindstyve år – eller firs, hvis man er sund og stærk – men selv de bedste er møje og besvær, – hastigt går det, vi flyver af sted, pludselig er vi borte, vi er ikke mere (v.10).

VI SKAL VÆRE MED TIL AT OPBYGGE EN NY VERDEN

Vi ser frem til at lære Gud at kende i herligheden, for det bliver et kærlighedens forhold, hvor han lidt efter lidt vil afsløre for os, hvor meget han elsker os.

Han er nødt til at gå langsomt frem med os, så at vi bliver ’bæredygtige’ – vi skal nemlig være med til at opretholde det nye univers, som er omkring os.

Derfor er kærligheden mild og tålmodig. Den bliver ikke misundelig på naboerne i det nye Jerusalem, fordi Herren betror dem større opgaver, og den praler ikke, når Gud i sin nåde udvælger os til at løse et problem. Kærligheden ligner Gud i altid at være barmhjertig og venlig, og den foretager sig aldrig noget, som den ikke kan stå ved.

Når vi når frem til de evige boliger og den fantastiske fremtid, som venter os dér, så har vi for altid lagt bag os at gøre noget for vor egen skyld! Vi lader os ikke mere provokere, og bærer aldrig mere nag – og vi kan ikke drømme om at foretage os noget, som er usømmeligt!

Det er langt fra os at fryde os over noget uretfærdigt, men vi jubler over alt, hvad der er sandt. Det bliver en evighed, hvor vi skal leve i tillid, forventning og udholdenhed, for vi skal være med til at opbygge en ny verden (1.Kor.13:4-7).

Det, vi skal udforske hos Gud en evighed lang, er hans kærlighed. Den er nemlig evig. Den holder aldrig op. Den ophører ikke med at være den samme!

Profetier stopper, tungetale bliver tavs, og viden bliver ikke regnet for noget særligt, for det er vor lod, at vi forstår kun brudstykker af alting, og kan kun profetere så langt, som vi har tro til.

Men dér i det nye Jerusalem står alt i et nyt skær, og vi ånder evigheden i hvert åndedrag – ja, alt det usammenhængende og løsrevne er forbi, det ufuldkomne og mangelfulde er for altid hørt op, og vi er omgivet af Guds enestående, sammenfattende omsorg.

Lykkelig er den,som er på livsrejse på vej til ’den ultimative Helligdom’, Det nye Jerusalem! Sandelig, det er en højtidsfærd, hvor vi daglig henter vor styrke hos Herren.

Hvor elskelige er dine boliger (v.1), som Sønnen har beredt, og som nu står med åbne døre og venter, thi ’hvor Han er, skal også vi være (Johs.14:4)’.

Af længsel efter det hus – ja, af længsel efter blot at betræde tærskelen til den evighedsbolig, som du har beredt for mig, har jeg været nær ved at gå til, Herre, min Gud.

Og nu, hvor jeg nærmer mig den hellige by, da bæver mit hjerte, mit kødelige legeme jubler, ved tanken om, at det snart skal forvandles til herlighed. Alt i mig synger i forventningens glæde (Salme 82).

TRO PÅ DET PROFETISKE ORD

Aramæerne gennemførte engang en belejring af Samaria, som gik over i historien. Hungersnøden var frygtelig! Et æselhoved kostede 80 sølvmønter, og en kop fugleklatter kostede 5 sølvmønter. Indbyggerne døde af sult (2.Konge 6:24).

Så sagde profeten Elisa: Hør nu, hvad Gud siger: ”I morgen vil man kunne få en stor portion fint mel og to store portioner bygkorn for 2 sølvmønter.”

”Det tror jeg ikke kan ske,” sagde den officer, som stod kongen nærmest. ”Selv hvis Gud satte vinduer på himlen, så maden kunne regne ned til os, så ville det ikke kunne lade sig gøre!”

”Du skal få det at se med dine egne øjne,” sagde Elisa, ”men du kommer ikke til at få personlig glæde af det.”

Så sendte Samarias konge to vogne med heste afsted for at undersøge, om de stadig var belejrede af den aramæiske hær. De kørte helt ned til Jordanfloden – og langs vejen så de, at aramæerne var flygtet over hals og hoved. Der lå tøj og våben, som den aramæiske hær havde smidt i panik under flugten. Så vendte de udsendte mænd om og fortalte i Samaria, hvad det havde set. Nu strømmede folk ud af portene og plyndrede den aramæiske belejringshær – og dette var grunden til, at man den dag kunne købe en stor portion fint mel og to store portioner byg for et par sølvmønter, sådan som Gud havde sagt.

Men den officer, der stod kongen nær – og som var vantro overfor profeten Elisas ord – blev trampet ihjel i byporten. ”Det kan ikke lade sig gøre,” havde han sagt, ”og han var den eneste, som ikke fik personlig glæde af Herrens løfte (v.14-20).”

Denne beretning har adresse til folk i Danmark i dag. Vi står over for stor nød og frygtelige farer – Gud har en forunderlig og konkret løsning på alle de kommende problemer.

Så vær da ikke vantro men troende – og du skal komme til at opleve Guds store mirakler, der gang på gang vil føre dig og din familie frelst gennem alle farer og al nød.

”Førend bjergene fødtes og jord og jorderig blev til, fra evighed til evighed er du, og Gud (Salme 90:2).”

Bjergene, som har ligget roligt dér i generationer, og som er ældre end de ældste slægter – ja, som vidner om en tid, der var før ’begyndelsen’ (hvor Gud skabte ’jorderig’) – dér er evigheden.

Evigheden har ingen begyndelse, hvilket mennesket i sin begrænsning ikke fatter, og evigheden har tillige ingen ende, hvilket mennesket i sin afstumpethed heller ikke forstår – men Gud, som er fra evighed til evighed fatter og forstår, hvad det vil sige, ’at være uden begyndelse på sine dage og uden afslutning på sit liv (Hebr.7:3). ”Indse dog hvor stor han er… (v.4).”

ALT MENNESKEVÆRK SKAL OPLØSES OG FORGÅ

Vi vil komme til at opleve, at det er en nådeshandling fra Herren, at på den nye jord ’er havet ikke mere’. Vi forstår i øjeblikket og ud fra vor kødelige forstand – ikke helt ’hvorfor’, men vi har den tillid til Gud, at han aldrig gør nogen fejltagelse.

”Thi se,” siger Herren allerede gennem profeten Esajas. ”Jeg skaber nye himle og en ny jord, det gamle er forbi, huskes ej mer, rinder ingen i hu (Es.65:17).”

Det, der tidligere er sket af både godt og dårligt, er til sidst kun tomhed, ingen vil tænke på det mere…

… for vi vil være evig glade over det nye, som Gud skaber; i Jerusalem bliver der ren jubel, for trængslens timer vil for evigt være forbi; der eksisterer ikke mere desperate skrig og fortvivlede råb (v.18).

Og i vers 25 hedder det: ”Der gøres ej ondt og voldes ej men i hele mit hellige bjergland, siger Herren” … og derfra skal Guds herlighed brede sig ud over hele den nye jord.

*

Apostlen Peter fortæller ret detaljeret, hvorledes jorden og hele det gamle univers skal forgå, idet han siger: ”Herrens dag skal komme som en tyv; da skal himlene forgå med et brag, og elementerne skal komme i brand og opløses, og jorden og alt menneskeværk på den skal opløses (2.Pet.3:10).”

Det er bemærkelsesværdigt, at himlene (i flertal) skal forgå – men når Herren har besluttet, at noget skal rammes af ødelæggelse, så er det en total tilintetgørelse, der er tale om. ”Jorden og alt menneskeværk på den skal brændes op (v.10).” Alle stjernebilleder og fjerne planeter skal forgå. Altet vil synke sammen som et korthus. Kloderne vil smelte – og stjerner, vi endnu ikke har set (fordi de er utallige lysår borte) vil brænde op i det fjerne, universet vil dø og forsvinde for altid i en evig forglemmelse.

*

Herre, du ransager mig og kender mig til bunds. Du ser ind i mig, ser alt, hvad jeg indeholder. Du har fuldt ud gennemskuet mig og kender hver en afkrog af mit urolige sind.

Du ved alt om min daglig færd, hvor jeg går og står, hvornår jeg sætter mig og rejser mig – og hvor jeg nu er på vej hen!

Min tanke: Den kender du på miles afstand. Du gætter ikke, men ved, hvad jeg tænker om det ene og det andet.

Du har rede på, om jeg ligger eller er oppe, og alle mine veje er kendt af dig – ja, du ved, hvor jeg i dette øjeblik er på vej hen; du følger mig, skridt for skridt, og ser hver en fare, som lurer på mig i mørket.

*

Ikke et ord er kommet på min tunge – så ved du det på forhånd og ser, hvad det kan skabe; du holder nøje øje med al min færd, og inden jeg åbner munden for at tale, så har du allerede styret og taget højde for hvert eneste af mine ord.

Du omhegner mig bagfra og forfra, du holder din hånd over mig – at fatte det er mig for underfuldt; det er for stort til, at jeg begriber det – for højt til, at jeg evner at forstå det (Salme 139).

DØDSRIGETS PORTSLÅER SMÆKKES I BAG MIG

”Lovet være Gud,” synger fiskeren og apostlen Peter, og så nævner han som det første, hvad det er for en enestående Gud; han skænker sin lovprisning. Han kalder ham: ”Vor Herre Jesu Kristi Fader (1.Peter 1:3).”

Her skiller han sig straks ud som en jøde, der har fundet sin Messias, og før noget andet omtaler han den åbenbarelse, som jøderne, hans landsmænd, fornægter til denne dag, at Jesus er Guds søn!

Det er altid det centrale i Peters bekendelse, at det er Guds egen søn, han har valgt at tjene, og Jesus siger selv om dette kostbare lys, at det har han ikke fået på nogen naturlig måde.

”… det har kød og blod ikke åbenbaret dig,” siger Jesus til sin discipel, ”men min Far, som er i Himlene! Det er ikke noget, som kommer fra dig selv, eller du har modtaget fra andre mennesker. Dit navn, Peter, betyder ’klippe’ og på denne åbenbarelses klippegrund vil jeg bygge min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den (Matt.16:18).”

*

’Dødsrigets porte’ er et begreb, som taler for sig selv. Det vil sige de mørke porte, der fører ind til dødens rige, og som for evigt lukker sig bag den fortabte sjæl, der er kommet i djævelens vold.

Profeten Jonas, som på et tidspunkt flygtede fra Herrens Åsyn, oplevede en stærk storm på havet – og da søfolkene meget imod deres vilje kastede ham ud i de vældige bølger, erfarede han, at han befandt sig pludseligt ’i dødsrigets skød’ (Jonas 2:2).

En stor fisk havde slugt ham, og han fortæller, at han hørte ’jordens slåer smække i bag sig’ (2:7), og han var nu på et sted, hvorfra han aldrig mere ville slippe ud.

”Jeg kom til landet, hvis port for altid er lukket,” siger han (v.7).

Jonas fortæller, at han i dette dyb, helt nede ved ’bjergenes rødder’, ’de evige grundvolde, hvor ’havets brændinger og bølger skyllede over ham’, kun havde én tanke, og det var denne: ”De, der dyrker det tomme gøgl, lader gudsfrygt fare (v.9),” men ’hos Herren er frelse’.

Så befalede Gud fisken, at den skulle spytte Jonas op på landjorden, og de grusomme dødens porte måtte åbne sig – de havde ingen magt over lyset …

BEMÆRK:

Læs artiklen under Retsopgøret: ’FRONTALT ANGREB

(http://medgrundlovskallandbygges.dk)

i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Telf.: +45 30 15 38 68 email:johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag 23.12.2022

Kategorier: Uncategorized

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *