SKANDALØS KORRUPTION

Demokratiet i Europa er kommet under angreb, efter at Qatars angiveligt har forsøgt at bestikke sig til indflydelse i Europaparlamentet.

Medierne meddeler, at den græske EU-parlamentariker, Eva Kaili, er blandt de fire sigtede i sagen. Eva Kaili har ved flere lejligheder talt ’i rosende vendinger’ om ørkenstaten, Qatar.

Der er beslaglagt 600.000 euro – eller godt 4.4 millioner danske kroner – i Eva Kailis lejlighed.

”Sagen drejer sig om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvask af penge,” skriver den belgiske anklagemyndighed i en udtalelse. Man frygter, at det kan udvikle sig til den største korruptionssag i EU-parlamentets historie. Den fængslede kvindelige politiker holdes stadig bag lås og slå.

DET USYNLIGE VARER EVIGT

Til disse alvorlige anklager svarer den kristne borger med ordet fra Skriften, som siger: ”Vi har ikke blikket rettet mod de synlige ting, men mod de usynlige, for de synlige varer kun til en tid, men de usynlige varer evigt (2.Kor.4:18).”

Det er en mærkelig evne, som mennesket har, og det er samtidig én af troens ejendommeligheder. Det kan leve i denne verden men samtidig ’have blikket rettet’ mod den usynlige verden, som er omkring os. Det betyder, at den kristne venter et rige, hvor der ikke er korruption. Mennesket besidder altså den utrolige kapacitet at kunne opholde sig i to verdener på samme tid – den synlige verden og den usynlige verden, det timelige og det evige, de dødeliges eksistens og den ’væren’, som varer ved, og som aldrig kan forgå.

Der ligger en hemmelig belønning i dette, ’at fastholde blikket’ på det, som ikke kan ses. De mennesker, som gør dette, mister nemlig ikke så let modet, for det fremgår af teksten, at de (i det usynlige rige) henter en besynderlig kraft, der får dem til at holde ud i trængselstider.

”Vi mister derfor ikke modet,” siger den pågældende bibeltekst, ”for selvom det ydre og synlige forsvinder og dør, så bliver vort indre menneske fornyet hver eneste dag, og de lidelser og smerter, som vi har så mange af i denne verden, føles lette i forhold til det vægtige, evige liv, der flyder til os fra den kommende verden (v.15, parafrase).

Vi er altså ikke så optaget af det, man kan se med det blotte øje, men vi interesserer os for det, man ikke kan se. Det, som griber os, er ikke det midlertidige men det evige, der aldrig hører op (v.18. parafrase).

Eller sagt med andre ord: Vi er efterhånden godt nedslidte i vore jordiske legemer, men når vi stirrer ind i den evighed, som vi lever på tærskelen til, så er vanskelighederne til at bære, for de fører os frem til en umådelig herlighed, der hører den usynlige verden til. Det synlige er snart forbi! Det usynlige varer evigt! (v.18, parafrase).

DET ENDER MED BULDRENDE MØRKE

En opsigtsvækkende og spottende udlægning af Jesus Kristus som korsfæstet fra den britiske teolog, Joshua Heath, har ramt medierne med et brag og efterladt chokerede kirkegængere i tårer og fortørnelse.

”Ser man nærmere på Jesus Kristus’ plagede og forpinte krop, tyder meget på, at frelseren var transkønnet,” hævder den unge teolog under en nylig forlæsning i kapellet på det britiske eliteuniversitet, Cambridge University.

Kirkelige kredse har efterfølgende anklaget Heath for blasfemi. ”Han har overskredet grænsen for det tilladelige,” udtaler Gavin Ashenden, der har tjent som hofpræst for dronning Elisabeth d. 2. ifølge Fox News.

”Far ikke vild,” siger Bibelen. ”Gud lader sig ikke spotte. Hvad et menneske sår, det skal han også høste (Gal.6:7).” Man skal ikke bilde sig ind, at Gud finder sig i at blive hånet. Den, der på denne måde motiveres af sine jordiske drifter, vil ikke høste andet end død og fordærv, men den, der er inspireret af Helligånden, vil få evigt liv.

Imidlertid er det på sin plads at de kristne tager til genmæle, når der ikke længere af den verdslige øvrighed sættes grænser for Gudsbespottelse.

*

I den opsigtsvækkende billedanalyse af en række middelalder- og renæssance-kunstneres skildringer af korsfæstelsen fremhævede den britiske forsker sin tese om, at flere af de antikke malerier kan tjene som udgangspunkt for en fortolkning af Jesu krop som transkønnet.

Det afhænger imidlertid ifølge Bibelen af, hvem den person er, som betragter korsfæstelsens gru. Her gælder ordet fra Mattæus, som siger: ”Øjet er legemets lys, hvis derfor dit øje er sundt, er hele dit legeme i lys. Men hvis dit øje er sygt, er hele dit legeme i mørke. Hvis nu det lys, der er i dig, er mørke, hvor stort bliver så ikke mørket (6:22).”

Dette bibelvers er som skrevet med adresse til den engelske teolog, Joshua Heath og alle hans spottende medløbere, og det er som Herren siger til dem alle: ”Du skal være klar over, at også din krop får sit lys igennem dit øje. Hvis dit øje er klart og rent, vil hele din krop være fyldt med et velsignet lys. Men hvis dit øje er fuldt af ondskab og urene lidenskaber, vil der herske et buldrende mørke i hele din krop. Pas på, at det mørke ikke bliver totalt, for så vil den sidste lysstribe forsvinde, og du vil ende i den helt store depression (Matt.6:22, parafrase).”

Heath peger på Jean Maluets pieta (et religiøst genremaleri) fra 1400, der afbilleder Jomfru Maria, som i sine arme holder den livløse Kristus med de blødende sår. På Maluets billede løber blodet fra Kristi sidesår nedad til den korsfæstedes skridt og antyder dermed (ifølge Heath) et forhold til køn.

En mere syg tolkning af den fromme malers fremstilling af den korsfæstede skal man lede længe efter!

ØJET ER SJÆLENS LAMPE

Vi skal ikke være optaget af at samle os skatte og rigdomme her på jorden! Her er intet i sikkerhed. ”Før vi ved af det, er alt det, som vi med stor møje har samlet, blevet ødelagt, eller det er blevet stjålet af andre (Matt.6:19).”

For her på jorden er der møl (og andre skadedyr og insekter), som æder alt op, hvad mennesker har brugt tid og evner til at frembringe. Rust fortærer med tiden det mest solide værk, som mennesker har frembragt – og blandt dets medmennesker er tyve og røvere, der ikke kender forskel på ’dit og mit’, og som i et uagtsomt øjeblik er som sorte ravne, der stjæler din kæreste ejendom.

Jo før du ser det i øjnene, jo bedre er det for dig at opdage, at det i høj grad er en ’usikker investering’, at samle dig rigdomme her på denne jord. Lyt til Jesu råd, når han siger: ”Saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor der ikke findes indbrudstyve, som kommer på natligt besøg (v.20).

*

”Hvor din skat er, vil også dit hjerte være,” siger Jesus (v.23) – og Herren råder her sin skabning til at være påpasselig med det dyrebareste, han har skænket menneskenes børn: ’Hjertets ejendom’.

Til dette formål har han givet ’øjets lys’. Dette skarpe skær vogter med et falkeblik det, som er af virkelig værdi og derfor kaldes: ’Legemets lys’ (v.22).

Se, hvorledes øjet er som en sjælens lampe, der oplyser ’det indre jeg’. Hvis dit øje er sundt og rent, er hele dit legeme i lys, og dette livslys stråler ud fra hele dit væsen, som ligger badet i ’ordets levendegørende lampelys’(v.23) – men hvis det lys, der skulle være i dig, er slukket og udbrændt, og der kun hersker mørke og ondskab, hvor stort bliver da ikke depressionens sorte midnatsmørke, som overvælder dig? (v.23)

Sandheden er også her ganske enkelt! Ingen kan tjene to herrer. Ingen kan være slave for to på samme tidspunkt. Man vil enten hade den ene og elske den anden, eller også vil man holde sig til den ene og se ned på den anden. Du kan ikke lade dig styre både af Gud og penge (v.24).

SMID DEN GAMLE SURDEJ PÅ PORTEN

”Lad os derfor holde højtid, ikke med gammel surdej, ej heller med sletheds og ondskabs surdej, men med renheds og sandheds usyrede brød (1.Kor.5:8).”

Kristendommen på vore breddegrader har bestemt ikke noget at prale af. Den har ikke blandt verdens mennesker det bedste vidnesbyrd. Ikke kun på grund af de skandalesager, som med mellemrum optager pressen – men i det hele taget på grund af den løse holdning til centrale, moralske spørgsmål, som optager sindene.

”Som I ved,” siger Paulus, ”skal der bare en lille smule surdej til at gennemsyre en hel dej. I skal ikke gøre jer nogen illusioner og dermed sige, at ’den smule synd er ikke farlig’, og I skal ikke tage med fløjlshandsker på den kendsgerning, at der florerer forskellige former for synd i menighedens undergrund eller blandt forsamlingens ungdomsflok.

”Se til,” siger apostlen, ”at få den gamle, dårlige og ondsindede surdej smidt på porten, så at I i det nye år kan ånde lettet op, og blive som en helt ny dej, der tjener Herren Jesus med et rent og sandhedskærligt sind.”

I skal være som brød, der ikke skal hæve. I behøver ikke at skulle ’gøre jer store’ og hele tiden at ’skulle leve op til et eller andet ideal’ (der holdes op for jeres øjne) – men I kan komme til Jesus, nøjagtig som I er, og bare holde en ’lav profil’, som det ligger lige for og er naturligt for jer.

Gudslammet, Kristus, er jo en gang for alle blevet slagtet for os – så lad os fejre julen, ikke med ’gamle vaner’, som har plaget os i det år, der nu er gået, ej heller med mere eller mindre kritiske og ondskabsfulde tanker, som hører vort tidligere liv til – nej, lad os vandre over tærskelen til det nye år som rene, usyrede brød, der lever i syndsforladelsens glæde og hjertelige taknemlighed.

… hvilket får os til at tænke på bibelordet: ”Således prædiker vi, og således tror I (1.Kor.15:11).”

SÅDAN ER VOR PRÆDIKEN

Dette siger apostlen Paulus med hensyn til det emne, som optager ham fuldt ud, nemlig ’opstandelsen fra de døde’.

Han taler klart om sin overbevisning. En sag, som for ham er uden tvivl. ’Opstandelsen fra de døde’ er lige så sikker, som solen står op hver morgen. Der kan i denne sag ikke herske den mindste tøven!

At døde opstår hører absolut med til virkeligheden, og bør betragtes som en realitet, der hævet over al debat. Lige så sikkert, som det er, at alle mennesker på et tidspunkt drager det sidste åndedrag, dør, og bliver begravet – lige så sikkert er det, at den begravede på et andet tidspunkt opstår fra de døde.

”Ligesom vi alle én gang skal dø, sådan skal vi også bagefter stilles for Guds domstol (Hebr.9:27).” Dette erklærer Hebræerbrevet med ordet: ”… og så vist som det er menneskenes lod én gang at dø og derefter dømmes, sådan måtte Kristus dø én gang… for bagefter at komme igen for at frelse alle dem, der med forventning ser frem til hans komme (9:27, parafrase).”

”Så vist som det er ’vor bestemmelse, at vi skal dø og derefter opstå fra de døde – lige så sikkert er det, at Kristus måtte dø for sidenhen at blive oprejst fra de døde, for at han kan komme igen.”

”Mit blod kommer snart til at flyde, og timen er kommet, hvor jeg skal sige farvel til livet her på jorden,” udbryder apostlen Paulus i sit andet brev til Timotheus (4:7) – han fortsætter: ”Men belønningen venter forude, den store dag, hvor Herren, som er en retfærdig dommer, vil overrække mig retfærdighedens sejrskrans (v.7).”

Ja, i sandhed: Sådan er vor prædiken, og den bliver aldrig anderledes, og sådan er jeres tro, og den forbliver ligeledes urokket: Det er vor bestemmelse, at vi alle skal dø – men derefter følger en herlig opstandelse fra de døde, og arme, den ulykkelige sjæl, som ikke med begge hænder har grebet dette mægtige håb og givet sig Guds løfter i vold.

HVIS DET ER SANDT…

”Men når der om Kristus prædikes, at han er opstået fra de døde, hvorledes kan da nogle iblandt jer sige, at dødes opstandelse ikke finder sted (1.Kor.15:12).”

Mange prædikede på Pauli tid Kristus som ’den opstandne Herre’ (og herefter har millioner af mennesker verden over fastholdt det samme vidnesbyrd – ’hvorledes kan I da tillade jer at gøre alle disse blodvidner til løgnere, ved at påstå, ’at dødes opstandelse ikke finder sted’.

’Hvis det nemlig er sandt, at der ikke er nogen opstandelse fra de døde’, så er det ensbetydende med, at heller ikke Kristus er opstået (for ’opstandelsen’ eksisterer i det tilfælde overhovedet ikke) – og så giver jo det, vi påstår, ingen mening! Vort budskab er tomt og jeres tro er lige så tomt – ja, hele vor forkyndelse er ikke andet end meningsløs snak.

Vi står som falske og løgnagtige vidner om Gud. Vi har jo prædiket, at Gud lod Kristus opstå fra de døde, men det kan han ikke have gjort, hvis døde overhovedet ikke bliver oprejst –

men i så fald er jeres tro den rene illusion, og I har aldrig fået tilgivelse for jeres synder. Desuden er alle de, som er sovet ind i Kristus, gået håbløst fortabt!

Døden kom nemlig i verden på grund af ét menneske, Adam, og på samme måde er de dødes opstandelse blevet muligt i kraft af ét menneske, Jesus Kristus.

VI SKAL IKKE UNDERVISE GUD

”Hvem har lært Herrens sind at kend, så han skulle kunne undervise ham (1.Kor.2:16).”

Undertiden sker pludselig hændelser, som vi ikke kan forklare! Vi ved kun én ting, og det er, at Herren står bag. Hans kærlige Ånd har forårsaget, at dette eller hint er sket, og vi bøjer os under hans mægtige faderhånd.

”Vi har ikke fået verdens ånd,” siger apostlen (v.14),”og deri har han evigt ret, og det i en sådan grad, at vi må sige, at hvis det modsatte var tilfældet (at vi have fået denne verdens ånd) så var vi endeløst fortabte!

”Nej,” vi har fået Ånden fra Gud,” Helligånden, og det med det herlige formål, ’at vi kan lære at kende, hvad Gud i sin nåde har skænket os (v.12).”

Denne sandhed er så overvældende, at Jesus selv på et tidspunkt ’frydede sig i Helligånden’ og udbrød: ”Jeg priser dig, Fader, Himlens og jordens Herre! Fordi du har skjult dette for de vise og kloge og åbenbaret det for de umyndige. Ja, Fader, således skete det, som var din vilje (Luk.10:21).”

Vi kan ikke blive trætte af at betragte Jesu begejstring over denne guddommelige plan. Han, som er herre over himlen og jorden sørger for, at holde den mest kostbare åbenbarelse godt skjult for alle de intelligente og begavede (dem, som verden sætter så højt og vurderer så enormt) – og giver i stedet ’det ypperlige lys’ til de barnlige sjæle og enfoldige mennesker. ”Præcis sådan vil du, at den sag skal ordnes,” siger Jesus. ”Her ser vi klart, hvad der er Guds vilje (Luk.10:21).”

Statens overlegne, selvkloge og arrogante embedsmænd kan godt pakke deres diskriminerende lovgivning sammen. Den ejer ikke et brudt hjerte og den ydmyge ånd, som Gud sørger for opbyggelsen af sit rige.

”Derpå vender Jesus sig til de tolv mænd, som han har udvalgt sig og siger: Velsignede er de, som ser det, I ser. Mange konger og profeter har længtes efter at se, det, som I ser, og høre det, som I hører, men de opnåede det ikke. Det var forgæves, at de stred for at opnå den indsigt, jeg giver dem, som elsker mig (Luk.10:24).”

JEG NÆGTER AT LADE MIG MISBRUGE

”Men når I hører Kristus til, da er I jo Abrahams afkom, arvinger i kraft af forjættelse (Gal.3:29).”

’At høre Kristus til’ betyder alt og er altafgørende i evig forstand for en dødelig sjæl! Det er et tilhørsforhold, som ikke kan sammenlignes med noget eller nogen. Det udskiller øjeblikkelig en sjæl og skænker den en evighedsbetydning, som intet andet i denne dødsmærkede verden. Det skaber en himmelsk forbindelse, som giver den enkelte en målrettet livsvandring, der skridt for skridt følger i Mesterens levendegørende spor indtil enden.

Fra det øjeblik, at beslutningen er taget: ’Jeg hører Kristus til’, så ophører alle andre forbindelser med at dominere i min ånd, sjæl og legeme – og jeg er herefter optaget af ikke længere at lade synden have herredømmet i mit dødelige legeme. Jeg nægter fra nu af at adlyde dets lyster og ophører med at stille mig selv til rådighed for synden, så at jeg kan misbruges som et ’uretfærdighedens redskab’ (Rom.6:13).

’Jeg hører nu Kristus til’ og er for evigt sluppet fri fra et mørkt herredømme! Mit nye tilhørsforhold gør det muligt at leve ’med Kristus for Gud’.

Jeg behøver altså ikke nødvendigvis at lade mig rive med af dødsstrømmen, som fører til det store afgrundsfald, men jeg er gået over fra døden til livet, og kan nu frit stille mig til rådighed for Gud!

For at sige det ligeud: Det er forbi med synd, der skal herske over mig. Jeg hører nu til i Guds rige – ja, tilhører herefter Guds Søn og kan derfor regne mig som ’Abrahams afkom’ – og det har med ét gjort mig til arving i kraft af de løfter, som Gud har givet mig.

*

”Dog visdom taler vi blandt de fuldkomne (1.Kor.2:6). Det vil sige, at vi har en tilhørerskare, som forstår og værdsætter, hvad vi lærer. ’De fuldvoksne’ vil sige dem, som er blevet modnet gennem mange prøvelser, og som er blevet hærdet gennem megen modgang.

De ’fuldvoksne’ findes overalt. Der er måske langt imellem dem, og de er ikke lette at få øje på, men de eksisterer i hvert et land og hver en by – ja, hvert et område, hvor Herren har magt til at udbrede sit hemmelige rige og sin skjulte skat.

De ’fuldvoksne’ er de troende, som Herren har sat til side for at bruge dem i den time, hvor Han vil gribe ind for at sætte tingene på plads, og det er dem, som går rundt iblandt os med en ’uforkrænkelig og ubesmittelig og uvisnelig arv’, som de har godt gemt i himlene, og som Gud passer omhyggeligt på, for de ejer visdom, som er specielt beredt til at skulle åbenbares i den sidste tid (1.Pet.1:4-5).

BEMÆRK:

Læs artiklen under Retsopgøret: ’STORMKLOKKEN

(http://medgrundlovskallandbygges.dk)

i øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.

Telf.: +45 30 15 38 68 email:johnynoer@hotmail.com

Næste udgivelse af ’Profetisk Journal og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag 06.01.2023.

Kategorier: Uncategorized

0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *