REDNINGEN I GAZA
”Da Israels hær på mere end 300.000 mand lå mobiliseret uden for Gaza, valgte hærens ledelse to elitesoldater, for at de skulle udspionere byens tunnelsystemer.
Hamas havde nemlig udgravet tunneler, som strakte sig flere kilometer under byens huse, og som de ville bruge som fælder for de israelske soldater, når de bevægede sig ind i staden.”
Sådan begynder den moderne version af Bibelens historie om skøgen Rahab, som blev ’reddet ud af Jeriko’, da Josua angreb byen for ligeved 5000 år siden. Redningsaktionen i Gaza forløber (i gendigtningen af den bibelske historie om Jeriko) således: Borgermesteren i Gaza kontaktede derfor straks Rahab og sagde: ”Udlever de mænd, der kom til dig i aftes, og som overnattede hos dig. De er nemlig israelske spioner!” (v. 2-3, parafrase). Men Rahab adlød ikke; hun skjulte i stedet de to israelske elitesoldater og gav følgende forklaring til Hamas:
”Det er rigtigt, at der var nogle mænd her i aftes, men jeg anede ikke, hvor de kom fra, og lige før byporten blev lukket, gik de igen. Jeg ved ikke, hvor de skulle hen. Men hvis I skynder jer afsted, kan I sikkert indhente dem.”
(Hun havde gemt de to elitesoldater under nogle hørstængler, som hun havde lagt til tørre på sit tag).
Så forlod Hamas-mændene hurtigt Rahab, og de begav sig på vej i retning af den egyptiske grænse. De nåede ud af byen lige inden porten blev lukket for natten.
*
”De to israelitter var ved at lægge sig til at sove oppe på taget, da Rahab kom op til dem. Det var tydeligt, at hun ville betro sig til dem, og at hun nu havde noget vigtigt på hjerte (v.8, parafrase).”
”Jeg er godt klar over, at Gud har givet Gaza i jeres hånd,” sagde hun. ”Vi ryster alle sammen af angst for jer. Vi har jo hørt om, hvordan Gud lod jer gå tørskoet igennem Det Røde Hav, dengang I forlod Egypten, og om hvordan I bekæmpede nogle store konger i en række krige, inden I nu er kommet til Gaza. Så der er ikke noget at sige til, at vi har mistet modet, og at vi alle sammen føler os magtesløse overfor jer (v.10-11, parafrase).”
Rahab fortsatte: ”Så sværg nu på, at I vil skåne min fars slægt, fordi jeg har reddet jer. Giv mig et sikkert tegn på, at I vil lade min far, min mor, mine søskende og alle vore nærmeste leve (v.13, parafrase)!”
De to elitesoldater svarede: ”Hvis du ikke røber os, står vi inde for jer alle med vores liv. Når Gud har givet os Gaza, skåner vi dig og din familie (v.14, parafrase).”
DEN BLODRØDE SNOR
Så firede Rahab med et reb de to israelske elitesoldater væk fra tunnellen under hendes hus i Gaza (for hun boede lige ved siden af indgangen til en af disse skakter).
”Gå ud ved højderne i nærheden af Gaza, hvor forfølgerne ikke kan finde jer,” sagde hun. ”Gem jer i tre dage, indtil de har indstillet eftersøgningen. Derefter kan I fortsætte (v.16, parafrase).”
”Vi står inde for vort løfte,” svarede de unge mænd, ”men kun hvis du til punkt og prikke gør sådan her: … når vi erobrer landet, skal du binde denne blodrøde snor fast i vinduet, så vi kan genkende dit hus. Du skal sørge for, at hele din familie befinder sig hjemme hos dig! Hvis nogen går udenfor huset med den blodrøde snor, er det deres egen skyld, hvis de bliver slået ihjel. Men ingen israelitter vil gå ind i dit hus med den blodrøde snor og slå jer ihjel. Hvis der lægges hånd på nogen af dem, som er i huset med den blodrøde hviler det fulde ansvar på os (v.19, parafrase).
Hvis du til gengæld fortæller nogen om vores planer, er vi ikke længere bundet af det, vi har sværget på.”
”Det er en aftale,” sagde hun og sendte dem af sted. Derefter bandt hun den blodrøde snor fast i vinduet.
*
De to unge israelske elitesoldater gik ud i højderne ved Gaza, og de blev der i tre dage, indtil eftersøgningen var indstillet. Forfølgerne var gået hele vejen til grænsebommen ved Egypten for at lede efter dem, men uden held. Da de israelske mænd forlod deres skjulested, tog de hele vejen tilbage til hæren, og fortalte deres øverstkommanderende, hvad de havde oplevet.
”Gud har besluttet, at vi skal gå ind i Gaza,” sagde de, ”og alle indbyggerne ryster af rædsel for os. Gazas byport var spærret på grund af israelitterne, der lå med deres store, sværtbevæbnede hær foran byens ’checkpoints’. De lå dér, indtil Gud vil sige til dem: ’Angrib byen’.”
Lederne gav så følgende ordre: ”Alt levende skal slås ihjel – kun Rahab, og dem, der er hjemme hos hende skal have lov at overleve som tak for, at hun reddede vore elitesoldater (v.17, parafrase).”
De to elitesoldater fik da ordre til, at gå ind i Rahabs hus og få hele hendes familie ud af byen – nøjagtigt sådan, som de have lovet hende! Mændene fandt huset med den blodrøde snor, og de fik Rahab og hele hendes familie ud af byen. De lod dem alle slå sig ned uden for israelitternes lejr. Rahabs familie og venner kom til at bo blandt israelitterne, og det gør de stadigvæk.
HAMAS HUSER KUN LØGN
Tirsdag d. 17. oktober ved 18 tiden var ’Islamisk Jihad’ travlt optaget med at sende raketter mod Israel. Affyringsramperne var opstillet på en kirkegård, som er beliggende bag Al-Ahli-baptist-hospitalet i det sydlige Gaza. Det lykkedes (så vidt vides) at få en hals snes raketter i luften men én raket nåede kun at hæve sig op over hospitalet, så faldt den straks til jorden og endte da på hospitalets parkeringsplads, hvor den eksploderede.
”Der var på det tidspunkt intet israelsk fly i luften over det sydlige Gaza,” meddeler israelsk militær.” Man havde fundet fotos og videoer, som viser den pågældende rakets flugt over hospitalet og fald mod parkeringspladsen.
Israelerne har siden undersøgt parkeringspladsen, og finder intet spor af noget bombekrater, og intet tegn på, at hospitalet er blevet ramt af et direkte bombenedslag. Kun finder man rester fra en raketeksplosion og propelrester fra en raket, som kun har fløjet nogle få hundrede meter (nemlig: fra kirkegården bag hospitalet til parkeringspladsen foran hospitalet). Samtidig har israelerne opsnappet en radiokommunikation, hvor den mislykkede raketaffyring omtales, og det præciseres på arabisk, at det drejer sig om ’en af vore raketter’. Fra den israelske informationstjeneste forlyder det, at man har sporet over 400 sådanne fejlslagne raketaffyringer i de sidste 10 dage forud for den mislykkede affyring d. 17. oktober. Man omtaler i den forbindelse pressens iver efter at få ’breaking news’, som i dette tilfælde har ført til, at Hamas har kunnet sende en falsk meddelelse til pressen, som straks har offentliggjort Hamas’s version af hændelsen og fremstiller den fejlslagne ’Islamisk Jihad’-raketaffyring som et bombardement, der er foretaget af israelske fly, der angreb hospitalet. Siden har Hamas kunnet meddele, at ’man kunne regne med 800 dræbte, hvoriblandt var mange børn.
DEN GLOBALE LØGN
Den forholdsvis ’lille løgn’, som Hamas smedede på stedet, er vokset til en ’global løgn’, som med lynets hast og indenfor timers varighed har spredt sig ud over kloden.
Medierne har overalt haft travlt med at fortælle, at ’nu har Israel bombet et hospital, og nu kan 800 uskyldige, civile ofre blive begravet – og det ord, som Jesus talte om sine modstandere bliver dermed uhyggeligt aktuelt. Han sagde: ”I har djævelen til far, og I er villige til at gøre, hvad der lyster jeres far.” Og så kommer Jesus med en bemærkelsesværdig, lang definition af den onde, som har bevist sig at være sand gennem generationer. Han siger: ”Djævelen har været en morder fra første færd, og han står ikke i sandheden; thi der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han af sit eget; thi han er en løgner – ja, løgnens far (Johs.8:44)!”
Denne karakteristik er i denne time højaktuel og er blevet personificeret i Hamas’s fortælling om ’den fejlslagne raketaffyring’ bag El-Ahli-Baptisthospital i Gaza. Hamas har dermed bevist, at terrororganisationen ’er villig til at gøre, hvad der lyster dens far’. Hamas bruger stadig alle ’til rådighed stående midler’ på fortsat at sprede den løgn, at Israel har bombet et hospital. Selvom de nærmere omstændigheder omkring den fejlslagne raket-affyring afslører på løgnen.
Hamas beviser dermed sin egen oprindelse: ’Djævelen har været en morder fra første færd’, og Hamas ligner til forveksling sin egen far. Hamas ’står i dag på ingen måde på sandhedens grund’, når den løgnagtigt anklager Israel for at have bombet hospitalet. De internationale organisationer EU og UN har undersøgt forholdet, og er kommet til den konklusion, at det er usandt at anklage Israel. Hamas taler løgn, og giver dermed udtryk for, hvad der er denne terrororganisationens inderste ’jeg’. Hamas er en løgner og har selve djævelen til far! Den charter fra 1988 taler sit eget sprog.
Hamas er aldrig af andre nationer blevet anerkendt som en stat. Organisationen optræder altså med lånte fjer, når den påberåber sig en suveræn stats myndighed. Om dette forhold siger Bibelen:
OPRØR MOD MYNDIGHEDERNE
”I skal respektere de myndigheder I har over jer, for enhver myndighed har sin magt fra Gud – ja, der findes ingen øvrighed, uden den er fra Gud, og de, som findes, er indsat af Gud.”
”De, der gør oprør mod myndighederne, bekæmper altså en samfundsordning, som Gud har givet. Man gør i virkeligheden oprør mod Guds beslutning. Det bliver man straffet for (Rom.13:1-2, parafrase).”
Disse ord er skrevet af Paulus, som levede under den vanvittige kejser Nero, der med rette regnes for en af de mange antikrister, som havde regeringsmagten, og som til sidst ( i år 64 efter Kristus) slog apostlen ihjel!
Paulus skriver videre: ”De styrende er jo ikke til for at skræmme dem, som gør det gode, men dem, som gør det onde (v.3).” Det vil sige, at ordensmagten (som Gud har indsat) ikke er bestemt til at være til skræk og advarsel for dem, der gør det gode, men for dem, som handler ondt. Det var altså ikke Guds mening, at myndighederne skal skræmme livet af dem, der befordrer det, som er godt, men det er hans mening, at myndighederne skal forhindre folk i at fremme det onde.
Netop her ligger forskellen mellem Israel, der er den eneste demokratiske stat i Mellemøsten – og så Hamas, der er genkendt som en forbudt terrororganisation, der ser det som sin fornemste opgave, at udrydde Israel.
Paulus skriver: ”Vil du altså være fri for at frygte øvrigheden, så gør det gode; så vil du få ros af den.”
Hvis altså en israelsk borger vil undgå at leve i frygt for myndighederne, så skal han blot vedblive at gøre godt. Han vil dermed blive anerkendt og rost!
En palæstinenser, der lever i Gaza, lever derimod i bestandig frygt for Hamas, som kun vedkender sig (ifølge sit charter af 1988) et folk, som ’er parat til at gå i døden for Hamas’, der har som eneste mål, at tilintetgøre Israel.
Hamas er altså en terrororganisation, som må standses i sin ugudelige virksomhed, og ordene ’Free Palestine’ kan kun godtages hvis de betyder: Free Palestine from Hamas!
DER ER ANDRE KRÆFTER PÅ SPIL
Hvorfor er der krige, når ’alle mennesker’ ønsker fred? Grunden hertil er beskrevet i Bibelen, som ihærdigt omtaler, at mennesket ikke er alene på denne klode! Der er ’andre kræfter’ på spil! Nogle af dem er usynlige (og kan ikke opfattes med det blotte øje) – men deres indflydelse er virkelig og står ofte bag ’krigshandlinger’ af enhver art. – Ja, Bibelen taler om, at der ikke er fred i universet, men (et sted derude strider magter og myndigheder, og der hersker en evig krig.
Apostlen Paulus taler om ’andre myndigheder, ’som blander sig i menneskets jordiske forhold, og undertiden er årsag til alle slags stridigheder – heri er indbefattet verdens krige! Der er engle (med sorte vinger), åndsmagter (af forskellig art), magter, som eksisterer i øjeblikket og andre magter, som vil manifestere sig i fremtiden, alle himmelrummets ukendte kræfter eller afgrundens og dybets magter. Alle disse synlige og usynlige magthavere lever og ånder i indbyrdes konflikter, som undertiden ’spilles over’ og forårsager krige mellem de dødelige her på jorden (Rom.8:38, parafrase).
Årsagen til den krig, som nu er opstået mellem Israel og terrororganisationen Hamas, skal man langt ud i rummet eller dybt ned i afgrunden for at finde.
Fra Guds side er alle krige imidlertid bragt til ophør ved Kristi død for 2000 år siden – men der er stadig kræfter (synlige som usynlige), som skal bringes under Kristi Herredømme; dette giver sig stærkt til kende i Pauli brev til Kolossenser, hvor apostlen skriver:
”Gud besluttede at lade hele fylden bo i ham (Jesus) og ved ham at forlige alt med sig, hvad enten det er på jorden eller i himlen, idet han stiftede fred ved blodet på hans kors (1:19-20).”
*
Apostlen giver alle tiders grundige forklaring på denne erklæring, idet han skriver: ”Vi ser den usynlige Guds majestætiske billede, når vi ser hans Søn. Han blev nemlig født som det allerførste menneske, før noget andet blev skabt. For igennem sin Søn har Gud skabt alt i himlen og på jorden… både det synlige og det usynlige universets konger og fyrster, tronengle, åndelige magter og myndigheder. Alt er blevet skabt gennem ham og skal rette sig mod ham. Selv var han nemlig før alt andet, og alt består på grund af ham (Kolos.1:15-17, parafrase).
”Hele Guds fylde skal altså bo i ham, og gennem ham skal verden forsones med Gud. Da Jesus døde på korset, stiftede Gud fred på jorden og i himlen (v.18-20, parafrase).”
”Hvorfor er der denne uro i verden? Hvorfor samles folkeslagene for at lægge uduelige planer? Verdens magthavere rotter sig sammen, og de mægtige danner komplot mod Gud og hans salvede konge. De siger: Lad os sprænge deres lænker og krænge rebene af os!”
”Da ler Den Almægtige, som bor i himlen. Han håner dem! Så taler han til dem med en tordenrøst, og hans vrede gør dem bange: Jeg har jo allerede indsat min konge på Zion, som er mit hellige bjerg (Salme 2:1-6, parafrase).”
DEREFTER KOMMER VERDENS ENDE
Paulus slutter sin gennemgang af de sidste begivenheder på denne jord med at fortælle, at ’derpå kommer enden, når han overgiver Riget til Gud og Faderen, efter at han har tilintetgjort al magt og al myndighed og al kraft’ (1.Kor.15:24).
”Derefter kommer verdens ende,” erklærer apostlen, og vi kan ikke placere denne afslutning på tingenes tilstand noget andet sted i forløbet af den mægtige strid, som til sidst finder sted.
Først skal Kristus gennemgribende og fuldstændig fjerne enhver fjendtlig myndighed og magt. (Der må nemlig ikke findes så meget som skyggen af opposition, når Kristus overgiver herredømmet til Faderen); det er derfor af største nødvendighed, at Kristus forbliver på tronen, imens Faderen overvinder alle hans fjender!
*
Først da vil krig og strid og konflikter, våbenlarm og sabelraslen ophøre.
Dette er den bibelske forståelse af den fred, som alle venter; den epoke vil og kan ikke indtræde, før dette er sket; nemlig, at ’herredømmet er fuldstændig overgivet til Kristus’ (1.Kor.15:24).
Står der ikke i Skrifterne, at Kristus skal underlægge sig alt, og er det ikke ensbetydende med, at det ikke omfatter Gud (for det er ham, som har givet Kristus al magt?) Når Kristus altså har lagt alt under sig, vil han selv underlægge sig sin Far, Gud, som er Herre over alt, og da – først da – bliver alle ting forenet med Gud.
Mennesket bliver (i hele denne proces) betragtet som ’en falden skabning’. Selvom de blev skabt i – og stadig bærer Guds billede (som en glemt værdighed), så er de alle dybt rodfæstet i synd, og de er og forbliver en del af problemet – ja, det ses i Gaza, hvor Gud bruger en blodrød snor for at tilkendegive, hvor der er et hus, hvis beboere har fået løfte om at blive reddet.
DEN FORUDBESTEMTE REDNINGSAKTION
Redningsaktionen i Gaza for at få de palæstinensere ud, som (symbolsk set) har bundet ’den blodrøde snor’ fast til deres vinduer, er mere vigtig end folk almindeligvis forestiller sig! – Ja, den er af en sådan betydning, at når det først går op for en, hvilken nødvendighed det var, at Rahab blev reddet ud af Jeriko, så takker alle Gud for, at denne kvinde stod helskindet med sin familie uden for byen mens de israelske soldater gjorde en ende på hele befolkningen inde i byen.
For at fatte den guddommelige betydning, det havde, at hedningekvinden, den prostituerede Rahab, blev reddet som en brand ud af ilden, må vi kaste et blik på Det Nye Testamente.
Her omtales denne hændelse nemlig med følgende ord: ”I tro undgik skøgen Rahab at omkomme sammen med de genstridige, for hun havde modtaget de to israelske spioner med fred (Hebr.11:31).” Det vil sige, at det var en så vigtig hændelse, som her fandt sted, at den absolut må undersøges nærmere.
*
Det første vi lægger mærke til, er, at Rahab står omtalt som et vigtigt led i Jesu Kristi stamtavle (Matt.1:4). Det andet er, at her står det nævnt, at Rahab blev gift med en jøde ved navn Salmon; han var Davids tip-tip oldefar (Matt.1:5)!” Dette vil igen sige, at David optræder som et direkte familiemedlem til Rahab – men dette indebærer, at … (nogle generationer senere) dukkede en ung jødisk pige op i den slægt. Hendes navn er Maria, og ’hun fødte Jesus, som kaldes Kristus’ (v.16). Rahab er altså en tydelig gren på Herrens familietræ – ja, et uundværlig led i hans jordiske slægt.
Det tredje, vi bemærker, er, at den kvinde, som står med sin familie og venner uden for Israels lejr ved Jeriko, er så betydningsfuld for alle menneskers frelse, at vi må prise Gud for, at hun blev reddet.
”Hun undgik at omkomme sammen med de genstridige (Hebr.11:31). Der var altså en forskel på hende og så den øvrige befolkning. Denne omtales i Ny Testamente som ’de genstridige’. Det vil sige, at redningsaktionen måtte Gud give nåde til, at Israel i sin retfærdige krig med Gaza måtte kunne skelne klart, så at ’Rahab’ måtte blive reddet – og derigennem hele den frelsesproces måtte kunne forfølges gennem alle slægter.
Læs under Retsopgøret artiklen: ’MANDEN MED DET DRAGNE SVÆRD’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)
I øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.
Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526
NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.10.11.2023.
0 Kommentarer