DE KRISTNES OPRØR
Mindestenen på Israels Plads i København, som symboliserer danskernes indsats med at hjælpe jødiske flygtninge til Sverige under Anden Verdenskrig, blev lørdag, d. 11. november udsat for hærværk. Med rød og sort maling stod der skrevet på stenen: ”Øjnene kan se, men hjertet er blindt.” Udover hærværket på selve stenen, er der blevet malet et palæstinensisk flag på en stor trappe, der leder op fra Israel Plads.
Gennem årene har jeg holdt adskillige evangeliske friluftsmøder foran denne brune granitsted på Israels Plads – og heraf står særligt ét møde prentet i min hukommelse.
Vi var en 20-30 mennesker samlet foran den smukke sten, og jeg var i færd med udlægge evangeliet for den lille skare, da pludselig en skrigende hob dukkede op på den anden side af pladsen. Hujende og brølende og med råbet: ”Free Palestine” stormede den i retning af os! Et øjeblik efter var hoben fremme, og den begyndte sit hærværk med at overfalde de forsamlede brødre og søstre – for det meste ældre mennesker. Der blev ødelagt for ca. 10.000 kr. højtalerudstyr den dag. Politiet kom hurtigt til stede, og de arresterede blev lagt på jorden med ansigt nedad.
Kort efter blev de kørt til stationen til videre afhøring – og vort møde blev opløst; det varede nogen tid, inden vi kunne genoptage vore friluftsmøder på Israels Plads, som siden er blevet udsat for et politisk pres, der fordres pladsen delt i to, så at halvdelen af Israels Plads får navneforandring til: ’Palæstinas Plads’.
*
Det får mig til at tænke på et skriftafsnit fra Bibelen, som handler om, at de kristne ikke gav efter for den verdslige myndigheds uretfærdige krav.
(Den Augsburgske Bekendelse erklærer, at de troende overalt skal være lydige over for den indsatte øvrighed – ’undtagen når denne befaler dem at synde’. I det tilfælde skal de adlyde Gud mere end mennesker. Det vil sige, at de under disse omstændigheder skal nægte at adlyde myndighederne. De skal gøre modstand og forsvare sig med ordets sværd… Ap.G.4:19 og 5:29).
DEN VERDSLIGE ØVRIGHED STILLET TIL ANSVAR
Ny Testamente fortæller beretningen om, hvorledes Jesu apostle engang blev anklaget og dømt for at ’vække uro i byen’. Bystyret smed dem i fængsel – men Gud tog deres parti og satte dem ved en meget præcist jordskælv fri for deres lænker.
Da de lokale myndigheder senere indså, at de havde handlet uretfærdigt med de to kristne apostle, prøvede de, at slippe fra deres ugerning ved at sende dem ud af byen – men det lykkedes ikke!
Apostlene stillede byens verdslige autoriteter til ansvar for deres mishandling og fængsling. De krævede en undskyldning!
Den fik de på stedet – og apostlene kunne nu drage videre, efter at have givet den verdslige øvrighed denne lærestreg. Beretningen fra Bibelen, hvor hændelsen fortælles i detaljer, lyder sådan: ”Kort efter, at Paulus og Silas (det er ’de to mænd’, som den verdslige øvrighed forbryder sig imod) havde talt til en flok kvinder, der var samlet på et bedested uden for den romerske garnisionsby Filippi – og Herren havde åbnet purpurkræmmersken Thyatiras hjerte (så hun tog imod Jesus), derefter var de to apostle atter på vej ud til bedestedet (Ap.G.16:13-15).
Denne gang mødte de en ung pige, som var besat af en spådomsdæmon. Hun var slave og levede af at tjene penge til sine ejere ved at spå folk. Nu fulgte hun efter Paulus og Silas, mens hun højlydt råbte: ”Disse mænd tjener den Højeste Gud, og de kan fortælle jer, hvordan I kan blive frelst.” Det gjorde hun mange dage i træk, og til sidst blev det Paulus for meget; han vendte sig imod hende og sagde til dæmonerne: ”Forsvind! Far ud af hende!”
Og straks skete det! Dæmonen forlod hende på stedet – og vendte ikke tilbage…
*
Da hendes ejere nu så, at deres indtægtskilde var forsvundet, greb de øjeblikkelig fat i Paulus og Silas og slæbte dem hen til de romerske myndigheder på torvet. Her stillede de dem for de lokale dommere og råbte: ”Det er jøder! De er nu kommet hertil for at skabe uro i byen. De prøver at få os til at leve på en måde, som det ikke er tilladt os romere!”
Folk gik nu løs på Paulus og Silas, og dommerne gav med det samme ordre til, at de skulle straffes. Mængden rev derefter tøjet af dem og begyndte at give dem stokkeslag på deres nøgne overkrop. Bagefter smed de dem i fængsel, og gav fangevogteren streng besked på at holde dem sikkert forvaret. Han satte dem i den inderste celle og spændte deres fødder fast i en træblok.
STRAFFELOVENS BESTEMMELSER
Statsminister Mette Frederiksen (S) har i et brev til justitsminister Peter Hummelgaard (S) meddelt, at hun er bekymret over ytringer under demonstrationerne. Hun har samtidig anmodet Hummelgaard om en redegørelse for, hvordan politiet og anklagemyndigheden bruger ’det strafferetlige værn’ mod tilskyndelse til billigelse af terror? Justitsministeren har bedt politiet om at have skærpet fokus på området! Han har den 24. oktober anmodet landets politikredse om, at have ’skærpet opmærksomhed’ på ytringer, der kan høre under ’straffelovens bestemmelse vedrørende billigelse af terror’.
”Adfærden i Danmark er foruroligende. Den viser tydeligt, at der er personer i vort land, der ikke har taget vore danske værdier til sig. Det giver mig anledning til stor bekymring,” skriver Mette Frederiksen til justitsministeren. Redegørelsen skulle være færdig og være sendt til statsministeren senest 16. november.
Imens løber vældige propalæstinensiske demonstrationer af stablen. Råbet om ’hellig krig’ (jihad) stiger nu mod himlen. (I London var ligeved en halv million samlet for at støtte Hamas!) Herhjemme udvikler den anspændte atmosfære sig fra time til time. Borgerkrigslignende tilstande anes i horisonten. Hvad bliver det næste?
Vi læser videre i Bibelens beretning for at se, hvad vej disse foruroligende tilstande peger. Historien om de to apostle, som er smidt i fængsel på grund af uansvarlige myndigheder, tager pludselig en voldsom drejning. Gud griber ind i sagen. Om dette beretter Ny Testamente følgende:
PLUDSELIG KOM DER ET VÆLDIGT JORDSKÆLV
”Ved midnatstid hørte de andre fanger i fængslet noget, de aldrig før havde hørt: De to fanger, som netop var blevet smidt ind i det inderste fangehul, sang lovsange til Gud!
Da pludselig kom der et vældigt jordskælv. Det ramte fængselsbygningen med en utrolig præcision: Fundamentet under fængslet gav sig til at ryste. Alle dørene sprang op, og lænkerne faldt af samtlige indsatte.
Fangevogteren vågnede brat og sprang ud af sengen. Det første, han så, var, at alle fængselsdøre stod på vid gab. Han greb sit sværd og ville gøre en ende på det hele; alle fanger var jo stukket af, og han kunne ikke gøre rede for, hvad der var sket. Der var kun selvmordet tilbage!
Da hørte han pludselig én af de to fanger, som han selv (få timer forinden) havde smidt i det inderste fangehul, råbe så højt han kunne: ”Lad være med det! Gør ikke dig selv noget ondt. Vi er her jo alle sammen. Ikke en eneste er stukket af!”
Han forlangte straks fakler, og da han så, hvad der var sket, sprang han ind i cellen, og kastede sig ned for fødderne af Paulus og Silas og råbte: ”Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?”
”Tro på Herren Jesus, så skal du blive frelst!” svarede de og tilføjede: ”Ja, hele din familie vil blive frelst!” – Og så fortalte de på stående fod om Jesus til ham og alle de andre, der var der. Mens det stadig var nat, vaskede fangevogteren deres sår, og kort efter blev han og hele hans familie døbt. Så tog han dem med ind i sin embedsbolig og gav dem noget at spise. Både han og resten af familien var jublende glade over, at de havde fundet troen på Jesus.
Afslutningen på dette drama er en lektie, som de kristne må tage til sig. Myndighederne i Filippi har forgrebet sig på to apostle – og Paulus lader ikke bystyret slippe så let. Han forlanger, at de selv kommer og undskylder dette overgreb. Ny Testamente fortæller:
UDEN DOM ER VI BLEVET SMIDT I FÆNGSEL
Næste dag sendte dommerne nogle retsbetjente afsted til fængslet med besked om, at Paulus og Silas skulle løslades. (De regnede med, at de kunne slippe for videre tiltale, hvis de satte fangerne fri). Fangevogteren gav denne besked videre til Paulus. Han var åbenbart indstillet på, at dette var en god ordning. Bystyret indrømmede dermed, at der var foretaget en arrestation, som viste sig at være en fejltagelse – og mere kunne man næppe forlange af de høje herrer, som stod for den offentlige øvrighed.
”Dommerne har givet besked om, at I skal løslades,” sagde han. ”Sagen er dermed afsluttet, og i kan bare tage af sted.”
Men deri tog den embedslydige fangevogter fejl! Paulus svarede ham: ”Ikke tale om! De har straffet os offentligt, uden dom er vi blevet smidt i fængsel. Og det på trods af, at vi er romerske borgere. Nu vil de ovenikøbet redde deres eget skin ved at sende os bort i al hemmelighed. Næh, lad dem selv komme og i egen person føre os ud af fængslet.”
Retsbetjentene vendte tilbage med denne besked til bystyret og dommerne. Disse blev rædselsslagne, da de hørte, at fangerne var romerske statsborgere. De tog øjeblikkelig af sted til fængslet, for at give Paulus og Silas en undskyldning. De løslod derefter personligt fangerne, førte dem ud af cellerne og bad dem om at forlade byen.
Da de to apostle havde forladt fængslet, blev de i nogen tid i byen, hvor de tog hjem til Lydia; her mødtes de med de andre kristne for at trøste og opmuntre dem. Først da tog de videre…
HERREN ER MED DIG, STÆRKE KRIGER
Gamle Testamente har en lignende beretning, som opfordrer de kristne til at vise ’civil ulydighed’ mod den verdslige ordensmagt, hvis den ligefrem opfordrer de troende til at synde.
Historien begynder således: ”Der kom på et tidspunkt en engel (der var udsendt fra Gud) og satte sig under egetræet på Joash’s jord i byen Ofra. Gideon (Joash’s søn) var ved at male korn nede i en vinpresse (for at midjanitterne, som overfaldt landet ikke skulle opdage, at der var noget korn tilbage). Englen hilste på ham med ordene: ”Herren er med dig, stærke kriger!” (Dom.6:11-12, parafrase).
Gideon protesterede: ”Hvis Gud virkelig er med os, havde vi undgået alle de ulykker, som har ramt os.” Da vendte Herren sig til ham og sagde: ”… og dette er i virkeligheden et forunderligt udtryk. At ’Herren vender sig til Gideon’ betyder nemlig, at
HVIS GUD ER FOR OS…
Den Almægtige, Himlens og jordens skaber, (som har så uendelig mange ting at vogte over, for at hans skaberværk fortsat kan opretholdes og fungere) vender sin guddommelige opmærksomhed på Gideon og udtaler: ”Herren er med dig, stærke kriger! Jeg sender dig! (Dom.6:14).”
Øjeblikket er evigt! Gud giver et dødeligt menneske et løfte – og dette løfte er af en art, som gør alle ting muligt for Gideon! ”Hvis Gud er for ham, hvem kan så stå ham imod?”
(Vi udbryder da med salmisten (David), som synger: ”Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, månen og stjernerne, som du har sat dér, hvad ser du så i et menneske, siden du (hele tiden) har det i dine tanker – ja, hvad er et menneskebarn, siden du tager dig af det?”
”Du skabte det (og gjorde det kun en smule ringere end englene) – men alligevel har du kronet det med gudskraft og storhed. Alt lagde du under dets fødder… selv de vilde dyr … havets fisk og himlens fugle, dem som færdes ad havenes stier… Salme 8:4-9, parafrase).
Gud sagde til Gideon: ”Jeg er med dig! Jeg sørger for, at du gør det af med midjanitterne (6:16, parafrase).”
( I disse krigens dage er der næppe noget, som kan trøste Israel i dets kamp mod Hamas uden dette stærke løfte fra Israels Gud.)
”Kan jeg få et tegn?” spurgte Gideon. ”Du må ikke tage af sted, før jeg kommer tilbage med en gave.”
”Jeg skal nok blive,” svarede den fremmede.
Gideon tog derpå en stor portion mel og gik i gang med at bage brød uden surdej. Han tilberedte også et gedekid, lagde kødet i en kurv, hældte suppen i en skål og gik så ud og serverede måltidet for sin gæst, der stadig sad under egetræet. Gæsten bad Gideon stille maden ved siden af ham på klippen. Han rakte så spidsen af sin stav hen over kødet og brødet – og manden forsvandt for øjnene af Gideon.
Nu var Gideon ikke længere i tvivl om, at det var en engel. Så byggede han et alter for Gud på stedet (Dom.6:22, parafrase).
PROVOKERENDE UDFORDRING
Samme aften kom Gud med én af de mest provokerende udfordringer, som Gideon kunne forestille sig. Gud sagde: ”Tag en af din fars bedste okser, og tag en af din fars mest værdifulde, fuldvoksne, syårige tyre (v.25, parafrase).”
”Ødelæg samtidig din fars Baal-alter og hug hans Ashera-afgudsofferpæl i stykker. Opfør i stedet et alter for Herren, din Gud, helt oppe på toppen af klippen! Du kan bruge den flotte tyr som offergave, og Ashera-pælen kan du bruge som pindebrænde.”
Gideon fik ti af sine slaver til at hjælpe sig – og han ventede ikke til næste dag men gik i gang samme nat; han vidste jo ikke, hvordan hans far og den øvrige familie – ja, idet hele taget folk i byen – ville tage det, så han turde ikke gøre det om dagen.
*
Da byens folk næste morgen tidlig så det frygtelige skue (baal-alteret nedbrudt og ashera-støtterne hugget om samt den flotte tyr ofret på et nybygget alter højt hævet øverst på klippen) sagde de til hverandre: ”Hvem har gjort det her?” De forhørte sig og fandt hurtigt ud af, at det var Gideon, Joash’s søn, der stod bag.
Så sagde mændene i landsbyen til Joash: ”Udlever din søn! Han skal dø! Det er ham, der har revet baal-alteret ned, og det er ham, der har hugget Ashera-pælen i småstykker. Til deres overraskelse svarede Joash mændene: ”Vil I virkelig slås for Baal? Kan I mon redde ham? Den, der vil kæmpe for Baal, slår jeg personligt ihjel – og det sker inden denne dag er omme.”
Joash sluttede: ”Hvis Baal virkelig er en gud, så må han kunne forsvare sig selv. Det er jo hans alter, som er blevet revet ned (v.31, parafrase).” Efter det blev Gideon kaldt: ’Jerubba’al’. Det betyder:
”Godt! Så lad Baal selv kæmpe med ham! Han må forsvare sig selv.”
Dette var ordene, som omhandler afgudsdyrkelse. ”Lad den afgud, som det drejer sig om, forsvare sig selv.” Et ord til eftertanke…
Læs under Retsopgøret artiklen: ’DET LEVENDE BRØD’ (http://medgrundlovskallandbygges.dk)
I øvrigt mener jeg, at kronprinsessen har overtrådt grundlovens & 19, stk.1 ved at begunstige World Prides ankomst til Danmark.
Tlf: +45 30 15 38 68, email: johnynoer@hotmail.com
Med Grundlov skal Land bygges: konto nr.9790 – 0003445526
NOTA BENE:
Ønsker du at være medlem af Grundlovsforeningen, kan du tilmelde dig på: mail@mgslb.dk. Kontingent: årligt 250 kr. (for pensionister og studerende 125 kr.)
Næste udgivelse af ’Profetisk Journal’ og ’Med Grundlov skal land bygges’ er fredag d.29.12.2023
0 Kommentarer