Hvis det kan lykkes Den Onde at holde Kristi menighed på barnestadiet, så bereder han dermed for sig selv det bedste grundlag for den af profeterne forudsagte forførelse.

Hvis det kan lykkes djævlemagterne at kaste både samfund og kirke ind i det klimaks og vildfarelse, hvor de styrende ud fra deres bedste overbevisning fortsat påstår, at de ligger inde med den helt store visdom og handlingsplan (der til syvende og sidst skal gennemføres som ’den endelige redningsplanke’) – så er de ifølge Ny Testamente nået frem til (citat): ’højdepunktet af dumhed’ (Rom.1:22, engelsk: ’stupidity’).

Det græske ord, som i vore danske bibler oversættes med den pænere betegnelse: ’dårskab’ (f.eks. 1.Kor.1:20) anvendes af apostelen, når han omtaler ’den åbenlyse dumhed’, hvor selv højt uddannede personer (citat): ’ombytter’ den uforkrænkelige Guds herlighed med evolutionslærens billeder af: ’fugle, firføddede dyr og krybdyr’ (Rom.1:23).

Denne, ’verdens dummeste byttehandel’, fører nemlig til, at (citat): ’Gud giver dem hen i deres lyster til urenhed…’ (Rom.1:24) og det i en sådan grad (som det nu i Danmark fremmes og anbefales fra højeste sted) at en kommende generation ved et massivt 25 millioners undervisningsprogram skal belæres om (citat): ’hvordan de kan (som Ny Testamente udtrykker det): ’vanære deres legemer indbyrdes’ (v.24) – (undervisning i, hvorledes eleverne kan dyrke ’sikker sex’ og lære ’at springe ud som homoseksuelle og lesbiske, ’der er blevet født i en forkert krop’).

OPTAGET I ET PROJEKT

Bemærkelsesværdigt er det (i den forbindelse), at netop det apostolske skrift, som kaldes Judas-brevet, og som sikkert tør betegnes som alle tiders største opgør med den homoseksuelle forførelse og etableringen af ’det samkønnede samfund’, hilser de troende, der er kaldede til at ’stride for den tro, som engang for alle er blevet overgivet de hellige’ (Jud.v.3) med ordene:

I er blevet optaget i Gud Faders kærlighed…” (v.1).

Formuleringen ’optaget i Gud Faders kærlighed’ er de danske oversætteres helt store fortjeneste. Der findes (så vidt jeg ved) ingen anden gengivelse så klar og præcis i andre folkeslags oversættelser af Ny Testamente som denne. De internationale teologer har haft svært ved at følge det græske begreb: ’elskede i Gud’), – og ikke få er faldet for fristelsen til at skrive (som det er tilfældet med den seneste danske oversættelse): ’elsket af Gud’.

Imidlertid er der her (så vidt jeg forstår) tale om en dynamisk indlemmelse i et evighedsprogram, som langt overstiger, hvad noget menneske kan forestille sig (1.Kor.2:9). Det er dette evighedsprojekt, som apostelen henviser til, når han om de troende (de kaldede) erklærer: ”I er blevet optaget i Gud Faders kærlighed” (v.1).

For en menneskealder siden blev jeg (som kom fra et jævnt arbejdermiljø på Østerbro) optaget som elev på det standsmæssige Aurehøj Statsgymnasium i Gentofte. Jeg tror, at det var fordi jeg i året forinden frivilligt havde fulgt ét års undervisning i Latin, men det er her især ordet ’optaget’ – altså ’indlemmet’, ’indrulleret’, ’antaget’, at jeg vil belyse.

De, som i de sidste dage er blevet rekrutteret til at skulle deltage i den afsluttende ’kamp for den tro, som én gang for alle er blevet overdraget de hellige’, er i samme forbindelse blevet ’optaget’ i Gud Faders kærlighed’, som ikke kun er et begreb men er et projekt. Lad mig forklare:

EN DAGSBEFALING

Onsdag, d. 21. august 2019, kl. 08:05 blev jeg i Horsens vækket ved, at en stor, bred tømrerhånd holdt en afrevet side fra en ’håndværker-notesbog’ op for mine øjne. Jeg bruger udtrykker ’håndværker-notesbog’, fordi det grove papir, hvorpå en vigtig meddelelse var skrevet, tydeligt var mærket af at være ’brugt på jobbet’.

På tømrer-seddelen stod denne korte besked: ’Johs.15:1.

I nogle minutter lå jeg og sundede mig. Jeg har tidligere haft drømmesyner i de sene natte- eller tidlige morgentimer, men aldrig et syn så klart som dette. Da jeg stod ud af sengen for at hente min bibel, var jeg godt klar over, hvad der på ’arbejdshenvisningen’ stod skrevet i det angivne skriftvers fra Ny Testamente (jeg ville kunne citere det i søvne) – men jeg havde en fornemmelse af, at en morgenfrisk nærlæsning af dette bibelvers ville få mig til at forstå noget, som jeg ikke tidligere havde set i dette perspektiv. Og netop det skete; jeg læste ikke kun dette ene vers men hele kapitlet…

Og med ét blev det mig klart, at jeg her stod med en dagsbefaling, som hermed vil være gældende både for mig selv og hele den udvalgte flok, som med deres liv og vidnesbyrd skal tjene Herren Jesus (Tømrersvenden fra Nazaret og jødernes konge, menighedens hoved og alle fortabte sjæles eneste frelser) i de sidste dages forfølgelsestider. Lad mig yderligere forklare:

SEX-BESMITTET MÆLK

I det første vers i Johannesevangeliets femtende kapitel (Johs.15:1) står skrevet: ”Jeg er det sande vintræ, og min far er vingårdsmanden.”

Hvad end denne usædvanlige dagsbefaling vil bekendtgøre, så er et af hovedpunkterne forvist dette: at der – ved Guds store, ufattelige nåde – endnu findes et budskab på jorden, som er absolut uplettet og helt og holdent sandt.

”Som nyfødte børn skal vi hige efter ordets rene mælk,” hedder det (1.Pet.2:2)… og det er her bedre at fastholde de gamle danske oversættelser, der så tydeligt taler om ’ordets uforfalskede mælk, ved hvilken vi kan vokse op til frelse…’ ja, endnu bedre at mærke sig grundteksten, der benytter betegnelsen: ’ubesmittede mælk’ (engelsk ’unadulterated’ milk, som antyder forståelsen: ’ikke-sexbesmittet mælk’).

DEN BARSKE, BRYSKE ORDLYD

Det er betryggende at vide, at samtidig med, at Jesus siger: ”Jeg er det sande vintræ” (Johs.15:1) – så tilføjer Han: ”Vingårdsmanden (altså ham, der ejer vingården) – ’det er min far’! (v.1)

Det må være en fortrøstning for alle troende alle vegne, at Ham, som skal træffe de endelige beslutninger og sige det sidste ord – Ham, der ene står for alle tings oprettelse og fortsatte beståen – det er Jesu Kristi Far!

Med henblik på den første gældende regel (hvad angår evangeliets tjeneste i den ’vanartede’ (forkvaklede og perverse) slægt, der regnes for den sidste generation… Ap.G.2:40, så lyder den i al sin barske og bryske ordlyd sådan: ”Hver gren på mig (Jesus), som ikke bærer frugt, den fjerner Han” (v.2).

Det tilføjes imidlertid i samme åndedræt: ”Og hver, som bærer frugt, den renser Han, for at den skal bære megen frugt” (2.2)… hvilket vil sige, at netop fordi en gren på det sande vintræ bærer frugt, så tager Jesu Kristi Far (Vingårdsmanden) den under behandling. Så kommer den under kniven i en rensningsproces, som ’går tæt på’ alt urent og fordærveligt.

HOMO-BESMITTELSEN AF KØDET

Den strid, som apostelen Judas (ikke Iskariot) formaner ’det sidste slægtled’ at tage del i (v.3), er rettet mod den synd, der fandt sted i Sodoma (Jud.v.7). Apostelen skriver bl.a.: ”Sodoma og Gomorra og de omliggende byer var hengivne til utugt og søgte omgang mod naturen” (v.7).

(Den oprindelige græske tekst taler her om en slags ’ultra-prostitution’, der søger ind på afveje efter ’andet kød’…v.7). Det følgende vers omtaler homoseksualitet som ’en besmittelse af kødet’ (engelsk: ’defiling the flesh’).

Der ligger altså en tydeligt angivet baggrund for, at den Judas (der sammen med Jakob var vokset op i hjemmet i Nazaret… Matt.13:55-56) erklærer sig ’nødsaget til’ at forklare disse forhold (v.3). Det er den samme ’bydende nødvendighed’, der melder sig i dag, hvor Herrens tjenere allevegne kaldes til at tilslutte sig – ja, melde sig i slagrækkerne – som i disse dage samles til det uundgåelige opgør, som de danske lovgivere udfordrer til med henblik på Sodomas synd.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *