TILBAGE TIL DAGBOGEN 2007 TRYK HER


 

DAGBOGEN 2006
www.noer.info


16-12-2006

På baggrund af de meddelelser, som jeg tidligere har givet om Johannes Facius tilstand, gengiver jeg her hans sidste brev:

 

PRAYER UPDATE

My dear friends!

It is with much gratefulness to the Lord and to all of you who have been praying for me I send this update. I am sorry that I am not able to answer you personally. There has been an overwhelming response to may prayer appeal. Certainly we can truly speak about ‘the prayers of the many, and all those prayers have worked on my behalf.

On the 21st of November I had an operation on my left eye. A drug was injected into the eye-ball. At the first control after the OP my local eye doctor said that it had been a perfect operation. No pain during or ever after. Now the drug has to do its work over the next weeks and the expectation is that it will close up the eye from further bleeding. Also there should be some possibility – humanly speaking – for some restoration of the lost central vision of the eye. From a medical point of view I would most likely need more injections during the coming months. Thank you if you would stand with me and my family to believe that through God’s healing power there will be a full restoration.

All through these tensed days the Lord has kept me in perfect peace. The Lord is good and worthy to be praised for all His loving kindness and grace. ByHis mercy I shall stand up and continue to walk tall and serve My Master with all of my heart.

Warmest greetings of Shalom!

Johannes Facius



08-06-2006

KALIFATET

For mig at se finder der en underlig ’legitimationskrise’ sted i den muslimske verden! Den giver sig udtryk i det politiske og blodige drama, der udspilles her i Mellemøsten, og som nu genspejler sig på forskellige palæstinensiske hjemmesider. Det er, som om unge muslimske oprørere sukker over, at den islamiske ordning, ’det osmanniske sultanat’, som førte til afskaffelse af kalifatet i året 1924, er forsvundet! "Vi vil have kalifatet tilbage!" lyder de mest aktuelle slogans… og der lurer en ny og truende fare bag disse ord…

Med ordet ’kalifatet’ forestiller unge muslimer sig indførelsen af ’Allahs gudsherredømme!" Dette ’herredømme’ står almindeligvis i direkte modsætning til ’folkesuveræniteten’ eller den demokratiske ordning. For eksempel vil disse militante unge næppe kunne forene sig med begrebet: ’borger’ (der er udledt af det franske ord: ’citoyen’). En sådan frihed og lighed er fremmed for dem; deres autoritetsopfattelse er anderledes; dette genkender jeg i mit møde – og mine fragmentariske samtaler med dem…

Det bliver mere og mere klart for mig, at spørgsmålet om ’den sande Imam’ presser sig på for disse unge! For dem er ordet Imam forbundet med begrebet Ra’i (hyrde), der leder og fører muslimerne som en Ra’iyya (fårehjord). Det får mig til at overveje, hvorledes denne nye generation af muslimer vil reagere overfor en åbenbaring af Kristus; Han er i virkeligheden ’den sande Imam’, som de så ivrigt søger…



01-12-2006

STRYG ’DET LUTHERSKE’!

Det, som vil komme til at optage de danske politikere og samfundssagkyndige i en nær fremtid er spørgsmålet om, hvorledes de skal bevare den danske folkekirke. Alle har en fornemmelse af, at hvis denne kolos falder, så styrter et af samfundets hjørnesten. Hvis det er den lutherske bekendelse, som de derved ønsker at bevare, er de på afveje! Den evangelisk-lutherske kirke har i Danmark spillet fallit; dens godkendelse af homoseksuelle og lesbiske præster er afslutningen på et mangesidigt frafald. Der er ingen grund til at forsvare vor grundlovs formulering, der lyder således: "Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.

Det danske samfund burde ikke give en eneste skattekrone og ikke på nogen måde understøtte eller række hånden til en kirkeordning, der så åbenlyst og frækt benytter sig af sin lutherske enevælde til at handle direkte mod Guds ord!

Men Danmarks grundlovsfundament fremover sletter det ’lutherske’ og i stedet bevarer ’det evangeliske’, er der lys for enden af tunnelen! Da glimter et svagt håb forude; dermed kan den danske befolkning tage et længe ventet opgør med et luthersk system, der tydeligt beviser sin afmagt, og som i sin arrogance fornægter sin egen (lutherske) bekendelse og Guds hellige ord. Samtidig kan landet bevare sit evangeliske (protestantiske) grundsyn og dermed unddrage sig den herskerstav, der i denne time udrækkes fra Rom og de muslimske lande…


25-11-2006

(Fra pålidelig kilde): ISRAEL VED MERE END CIA

Hemmelige agenter, der arbejder for Israel, har fra Iran afleveret oplysninger til Det hvide Hus om, at sprængsatsen til en atombombe allerede er blevet testet…

Ifølge de informationer, der foreligger, er denne viden ikke blevet givet videre til CIA! De israelske agenters oplysninger står i stærk undsætning til det, som CIA lader lyde om denne sag (nemlig, at Iran er milevidt fra at kunne producere en atombombe).

Der hersker altså meningsforskelle i øjeblikket mellem CIA og Det hvide Hus. Pentagon er af den opfattelse, at de israelske agenter ved mere end CIA, der i øjeblikket kun kan støtte sin vide på satellitoptagelser og målinger af strålevirksomhed. Israelerne arbejder med andre, ukendte kilder…


16-11-2006

BØN FOR JOHANNES FACIUS

Fra Johannes Facius har jeg modtaget brev, hvor han beder om forbøn. Under et besøg for nylig her i Israel er hans venstre øje pludseligt begyndt at bløde. Han fortæller, at diagnosen er: ’wet macular degeneration’, hvilket er en øjensygdom, der kan være aldersbetinget.

Når jeg af og til møder Johannes, kan jeg jo se, at vi ikke længere aldersmæssigt hører til ’de unge kristne’. Vi har talt en del om, at vi i kærlighed til vort gamle fædreland sammen skulle prøve at gennemføre en af vore gamle evangeliske kampagner ’land og rige rundt’ – og måske i sommerperioden søge at afholde en af fortidens ’Bibel- og Bedeuger’ – men nu synes Johannes at være hårdt ramt i venstre øje. Jeg vedlægger hans engelske brev, så at nogle af jer bedre kan forstå detaljerne og bede for ham!

 

APPEAL FOR PRAYER SUPPORT

"THE PRAYERS OF MANY" --- 2.Cor. 1:8-11 13.November 2006

 

Dear Friends,

While in Israel on my way back from Tiberias to Tel Aviv on the 6th of November I was suddenly hit with a bleeding in my left eye. Arriving in my hotel in Tel Aviv before flying home on the 7th the hotel management called the Mobile Doctor Emergency squad in Tel Aviv. After a thorough examination by the emergency doctor I was allowed to fly back the next day but was exhorted to go as quickly as possible to see my local Eye Doctor upon arrival.

Tests now confirm that I have been hit by what is known as "Wet Macular Degeneration" decease, an age related problem which normally leads to reduced vision. My vision on the left eye has been reduced 40%. I am now heading for an eye operation which at least will stop further blood from entering my left eye ball from behind. The medical chances of a restoration to full vision are not very good. The reduced eye sight can affect reading and possibly driving skills, abilities that are very important for me as I continue my travelling ministry. This is the human perspective, but Paul teaches us that "He", the Lord, "is able to do exceedingly abundantly above all that we ask or think, according to the power that works in us." (Eph. 3:20)

Paul himself as stated in 2.Cor. 1:8-11 went through worse things than me, and he knew the great support and power there lies in "the prayers of the many", as he trusted the Lord to deliver him from what he was going through.

I am in a good spirit thanking the Lord for His grace that so far blessed me with good health and much joy to carry out the ministry He called me to. I would appreciate very much that you stand with me in prayer that in whatever takes place I may be allowed like Paul to say: "I have fought the good fight, I have finished the race, I have kept the faith." (2.Tim.3:7).

I value your prayers very much and thank you so much for standing with me and my family during this difficult time.

Yours in His service
Johannes Facius


16-11-2006

PRÆSIDENT-JOBBET?
Bag-kulisse nyt nr. 2

Selvom der endnu ikke er taget noget officielt skridt til at bringe Israels præsident Moshe Katzav for en dommer, er der allerede folk fra Jerusalems politiske liv, der står i kø for at overtage hans job. Da anklagen lyder på: ’seksuelle overgreb’, har en kvinde meldt sig som Katzavs ’værdige efterfølger’.

Den israelske præsident hævder stadig sin uskyld og erklærer, at han er ude for en smædekampagne af lignende art, som dem, der i de seneste år har været ført mod andre politikere; der er forekommet beskyldninger – men endnu har statsadvokaten ikke kunnet formulere et anklageskrift…
 

Daniel, Kevin og Naphtali kørte til Israel på cykel i august…
de tre cykler bliver nu brugt til forskellige udflugter i omegnen
 

Et af de vante snapshot af ørkenlejren


Træerne vokser fint i lejren


Amelie, Nathanals og Melines snart 1.årige glade pige


Mor og barn befinder sig godt i varmen


En lille oase vokser frem i ørkenen


Gisèles ørkenhave er frodig


I det udendørs værksted udfører Naphtali smukt snedkerarbejde


De tre flotte solpaneler, som er fremstillet af en tysk ven, Axel Morbach


Den mindste smule affald får straks ørken til at blomstre


11-11-2006

UNGE HJERNER
Bag-kulisse nyt nr. 1

Israel har indtil nu kunnet slå sine fjender på grund af teknologi! Hvis fjenden havde antiluftskyts-missiler, der ramte deres mål fra en afstand af 30 km, havde Israel udrustet deres piloter med missiler, der ramte deres mål i afstand af 40 km…

Hemmeligheden ved dette program har været at finde videreuddannede unge hjerner, der kan udvikle et ’sophisticated’ forsvarssystem. Israelske fly udslettede Hizbollahs langdistance-missiler i de første 26 minutter af Libanonkrigen. Men nu truer den samme fare fra Iran, der har udviklet raketter, som på 2000 km’s afstand kan ramme deres mål!

Iran har 68 millioner indbyggere. Titusinder af unge er blevet sendt til uddannelse på verdens bedste universiteter; disse er nu vendt tilbage til hjemlandet, hvor de arbejder med at udvikle kernevåben.

Hvis Iran udrustes med atomvåben, følger Tyrkiet, Egypten og Saudi Arabien efter. Ingen kender disse muslimske landes fremtidssyner; de kan pludselig vende sig mod Israel.

Den 22. oktober åbnede Israels universiteter atter – unger tunge finansielle uvejrsskyer! Kriser lurer forude – og Israels hjernekraft er på grund af uddannelsessystemets manglende ressourcer på vej ned af bakke…

*

To tidligere missionærer fra den indonesiske del af Papua besøger lejren med venner fra Holland.
De to ældre damer er nu bosat i- og arbejder ud fra Jerusalem


Erik og Ingelise Hjalk fra Ålborg, som er gode støtter for vort arbejde, besøger lejren.
Den ene unge mand, Kim, blev døbt i Jordan og den anden, sønnen, Jarild, blev i ørkenlejren i nogle dage


Israels ældste træ, beregnet til at være 2300 år gammel, står kun få hundrede meter fra ørkenlejren


’Gamle John’, som en gang om ugen kommer til vor ørkenlejr for at drøfte de bibelske sandheder.
John er fra USA og er mere end 80 år


200 meter fra Pilgrimlejren ligger Ofers krokodilfarm med 2000 krokodiler (små og store)


Et blik fra ’den anden side af bjerget’, som ligger foran ørkenlejren


To af vore trofaste vagthunde


Benjamin har sat et solsegl op over sin vogn. Det giver en temperaturforskel indendørs i de hede timer på dagen


Besøgende gæster gør sig nyttige med småjobs. Her vander Samuel fra København have


30.10.2006

DÅB I ØRKENEN

Josef Clausen fra Herning og Ephraim Noer blev døbt 24-10-2006 i lejrens swimmingpool. Her bringes et par billeder fra højtiden.


1. ’Gamle John’ fra USA forbereder et ord fra Bibelen
 

2. Ephraim giver sit vidnesbyrd


3. Josef giver sit vidnesbyrd


4. Ephraim i dåbsvandet


5. …døbes ved ’fuld neddykkelse’


6. Josef i dåbsvandet


7. ...døbes ved ’fuld neddykkelse’


8. …’oprejst for at vandre i et nyt liv’!


24.10.2006

Søren Nielsen, vor trofaste medarbejder, har givet en god hånd i oktober…


Gisèle og Daniel drøfter omkring ombygning af den ene af sættevogne.


Meline og Amelie besøger deres vognbyggeri i lejren.


En frisk optagelse fra en lille udflugt til Eilat, hvor Ephraim nød en fridag ved stranden.


Nathanael og Meline glæder sig til at blive bosiddende i lejren.


18.10.2006

SKALKESKJUL

Hvad mine danske venner ikke bliver fortalt, er, at EU sikkert vil lade sig narre af, at der opstår en slags ’enhedsregering’ i de såkaldte ’palæstinensiske områder’. Fjender vil blive venner, og de indbyrdes kampe vil ophøre… men alt sammen er kun et skalkeskjul for at EU-pengekassen igen skal blive åbnet, og Hamas regeringen kan blive støttet…

Når altså pengestrømmen atter flyder til de betrængte områder, bør Bruxelles tage højde for, at 20 tons standard-eksplosivt materiale på det seneste er indsmuglet bag de samme grænser. Tusind af granat-affyringsvåben, mængder af rifler og pistoler, katyusha- raketramper (som dem, der blev brugt af Hisbollah i nord) samt 3-generations-antitank-missiler (som den russiske koronet) og anti-aircraft raketter…

EU bør vide, at samtidig med, at pengene uddeles, så graves der nye tunneller under sikkerhedsmuren ind til Israel for derigennem at kunne indsmugle flere selvmordsbomber.

EU-penge-uddelerne skal have et åbent øje, når de foregøgles, at Fatah er på vej tilbage i en magtposition. Det er fortsat Hamas, der sidder på tronen, og det er dem, der skal administrere de betroede midler. Uddelerne bør ikke et øjeblik glemme, at Hamas ikke har skabt ro og orden! Kaos hersker overalt – og i byen som Hebron og Østjerusalem er modstanden mod det nuværende Hamas-styre åbenbart: Nye radikale grupper vokser frem som paddehatte! Deres ’Websides’ forkynder nye metoder for gennemførelse af ’kalifatet’ (det muslimske herredømme). Man vil opbygge friske Al-Qaeda-modeller og følge Jihad-krigen ’efter Sheik Osamas mønster…"

Det går pengene til, når EU igen lader guld regne ned over den nødstedte befolkning…


04.10.2006

HVAD DANSKERNE IKKE VED OM LIBANON-KRIGENS ’SEJRHERRE’

Af de meddelelser, som ikke bringes til torvs af medierne i Danmark, er de oplysninger, som for nylig er dukket op i det libanesiske dagblad ’Al-Safir’, og som står omtalt i det første oktobernummer af ugemagasinet: ’The Jerusalem Report’.

"Hassan Nasrallah (Hizbollahs lederfigur) viser for tiden tydelige tegn på melankoli, depression og en følelse af ’at være forkastet’," hedder det.

I dagbladets 5.september-udgave i år bringes et længere, kedsommeligt interview med Nasrallah, hvori det bemærkes, at der ’fra hans person udgår en følelse af skuffelse og nedtrykthed’.

Dagbladets interviewere har opsøgt Hizbollah-lederen i hans seneste skjulested, og bliver mødt med den ærgerlige bemærkning: "Jeg er ikke engang selv klar over, hvor jeg opholder mig. De har flyttet mig fra det ene sted til det andet en halv snes gange…"

Spørgsmålet er: Hvorfor er Libanonkrigens udråbte sejrherre nedtrykt? Kunne det være tilfældet, at sejrens frugter er bitre – og at nogle af et nederlags sørgelige konsekvenser er ved at melde sig?

Lad mig nævne nogle af de ulykker, som nu er ved at falde ned over hovedet på den ’sejrrige’ Hizbollah-leder

1. For det første har han nu svært ved at fortsætte sin væbnede ’muqawama’ (opstand eller modstandsbevægelse); krigen er hans levebrød og selve hovednerven i Hizbollahs eksistens – og med UN-sikkerhedsrådets resolution nr. 1701 hængende over sig, kan han ikke længere øve sit hærværk syd for Litanifloden i Sydlibanon, hvor 15.000 libanesiske tropper holder vagt.

2. For det andet synes der at være tegn på, at Hizbollah-lederen er ved at miste kontrol over det Shiitiske, muslimske samfund, som nu mærker smerterne efter Nasrallahs pludselige krigseventyr.

Han har lovet befolkningen guld og grønne skove – men har kun været i stand til at indfri sine løfter på 12.000 US-dollar til et par hundrede familier. Mindst 30.000 familier står nu i kø for at få de lovede midler til at opbygge deres sønderbombede hjem – men end ikke Iran vil være i stand til at løfte den tunge finansielle byrde, som er knyttet til Nasrallahs store ord.

3. For det tredje ser det ud til, at den mægtige sejrherre og leder er ved at komme i lommen på libanesiske politikere, som han nu omtaler som ’mine store brødre’ og berømmer for deres ’ubegrænsede visdom’.

Disse tre depressions-årsager bør Israel være opmærksomme på; den eneste udvej og lægedom for denne pine er nemlig nye aggression – en ny krig!

De troende i Danmark bør være årvågne i deres bønner overfor de terrorbevægelser, der har krigen og volden som levebrød.


28.09.2006
 

Pilgrimlejren får ofte besøg af skoleudflugter, hvor de jødiske børn bliver fortalt om livet i ørkenen.
 

 

Børnene får information om det livssyn, der præger vor dagligdag. De stiller mange spørgsmål.
 

 

Sikkerhedssituationen fordrer, at der altid er bevæbnet vagt med børnene.
 

 

I ørkenheden sværmer skolebørnene omkring vor ny oprettede swimmingpool, som er en gave fra jødiske venner.
 

 

Børnene vil ikke tro deres egne øjne, at der er haver og græs midt i ørkenen.
 

 

Vi ville fotografere en pige fra en messiansk familie, som vi kender, men straks var der syv andre fotomodeller på billedet.
 


 

25.09.2006

Kameler besøger ofte vor lejr. Om natten holdes de tilbage af hundene -
men det er lykkedes en enkelt at slippe indenfor og plyndre vore træer for blade.

 

Her er flokken (som undertiden er på 100 stk.) på vej bort.

 

Nathanael og Meline Noer har besluttet at tage bolig i ørkenen med deres lille solstråle: Amelie.
De arbejder nu en måned på istandsætning af deres vogn, hvorefter de tager til Danmark
for at tjene lidt penge til deres yderligere ophold og gerning her.
 

 

Den gamle 'Enderslevsvogn' fra 1977 køres her hen til ørkenværkstedet for at istandgøres til det unge par.
 

 

Vognen er nu placeret udenfor ørkenværkstedet, hvorfra der kan hentes værktøj og der er der opsat skyggenet til den store indsats.


Første aktion er nedrivning. Alle Nathanaels brødre og venner giver en hånd.

 

Dernæst tages der fat på fjernelse af det ubrugelige indre.
Vægge og gulve skal erstattes. Nye vinduer indsættes og glasfiberdækket skal repareres.
 

 

Ørkenlejren har af en jødisk ven fået foræret en dejlig swimmingpool,
som anvendes flittigt i den varme tid, hvor temperaturen går til 50 grader.
Gisèle ses her med sit lille barnebarn, Amelie. Hun er nummer 15 af de børnebørn, Herren har givet os.

 

Drengenes overnatningssted, når varmen er uudholdelig i de hede trævogne
 


01.08.2006

ET SMERTELIGT TAB

Det er med dyb sorg, at vi under vor rejse i Europa har erfaret, at en velkendt, 23-årig ung mand fra vor nabo-moshav, Hazeva, i Israel, er blevet dræbt under kampene i Libanon.

Jotam Slavin er søn af den embedsmand, Gill Slavin, som i Minhal’s regeringskontorer i Beersheva har talt vor sag med stor varme, og som er en ledende personlighed i Arava-komiteen. Det bedrøver os, at netop denne familie, er blevet så hårdt ramt.

Vi er blevet fortalt, at der var mere end 2000 mennesker til begravelsen; den unge løjtnant førte en tanks ind på den libanesiske slagmark. Han observerede, hvorledes en anden tanks blev ramt af en missil, og hastede sine kammerater til hjælp. Det lykkedes ham at bjerge fire sårede soldater fra den sønderskudte kampvogn – og han satte derefter kursen mod grænsen for at bringe de sårede i sikkerhed. Undervejs blev hans egen tanks imidlertid ramt af en russiskmærket missil. Han selv og en kammerat blev dræbt – de øvrige i kampvognene – inklusiv de fire sårede – overlevede og blev bragt i sikkerhed…

Det smertelige tab berører alle moshavs og kubutz’er i Aravadalen, og vi, som er en del af dette fællesskab, er i daglig bøn og påkaldelse for de unge, som herfra sendes til fronten i Libanon.


12. 06. 2006

KLARGØRING TIL SYN

Efter at vi har henvendt os til Det israelske toldvæsen i Haifa og anmodet om at få udstedt gyldige papirer på, at tre af vore lastbiler er lovligt indførte i landet, har vi nu fået meddelelse om, at papirerne vil blive udstedt for to Magirus-Deutz trucks. Dette har stor betydning for vort arbejde, idet netop disse to gamle brandbiler fra Belgien er luftkølede og derfor velegnede til de ørkenekspeditioner, som Desert Peace-projektet udfører med unge israelere med forskellig etnisk baggrund.

Der ligger nu et stort arbejde foran drengene med at gøre disse gamle biler (fra 1965) klar til bilinspektion (synshallen).

Hvis de kan erhverve en identisk gammel brandbil (som en Beduin har haft stående kun få kilometer fra vor lejr) vil de for en billig penge kunne hente mange reservedele (bl.a. original forrude, sideruder, kobling til 4x4, luftbeholdere, bremserør og meget andet, som er i god stand). Beduinen vil have 1500 NIS (2000 kr.) for den gamle bil, der har en masse udstyr, der lige kan overføres…

Det tredje køretøj, en Henschel lastbil med kran (1967) behøver fra vor side lidt mere dokumentation, før den ’frigives’. Dette er allerede tilsendt toldvæsenet, som er ivrige efter at hjælpe os i den gerning, vi udfører blandt landets unge…


31. 05. 2006

VIGTIGT BREV

Tillad mig at dele nedenstående brev med jer samt at kommentere dets indhold:
 

Kære venner,

Tak for sidst – og jeg ser frem til at være sammen med jer igen ved den aftalte stævnedag for Israel…

Hernede i Zins skrækkelige ørken (temperaturen svinger op mod de 45 grader) anser vi jer som en virkelig bønnebastion for Jerusalems skyld, og vi siger jer af hjertet tak for jeres medleven i denne profetiske tjeneste. I ved, at hvis I går ind på min webside (www.noer.info) og bruger det jer givne kodeord, så får I adgang til vor dagbog med mange mere interne oplysninger.

Jeg skriver jer disse linier for at lægge en tanke frem for jer, som Gisèle og jeg har haft med hensyn til den øgede udfordring, vi står i her på stedet.

Vi bliver stillet spørgsmål fra myndighederne i Jerusalem, hvornår vor næste ørkenekspedition finder sted – den ’overlevelsestur’ (6 dage), som vi foretager med unge jøder og palæstinensiske arabere. Vi har svaret (i tro): september!

Toldvæsenet i Haifa arbejder positivt på at ’frigive’ tre af vore lastbiler, så at vi kan bringe dem gennem israelsk inspektion og derefter anvende dem til denne opgave. (Vi har allerede betalt importafgifter på disse køretøjer). Desuden har en israelsk supermarkedskæde givet tilsagn om, at de vil skænke os alle seks dages proviant til den hårde ekspedition. Vor israelske regnskabsfører fra Tel Aviv har haft møde med os og har godtaget vore beretninger. Vi mødes atter med ham d. 21. juni og skal da bl.a. redegøre for vore fremtidsprojekter.

For at kunne gennemføre vore planer for det følgende år har vi brug for de rette medarbejdere – og Daniel, vor 25årige søn, har stillet sig til rådighed. Han har været leder på Euroclass i Kolding i 2 ½ år og har deltaget som medarbejder og leder på otte ungdomslejre i Danmark. Han taler et begyndende godt hebraisk og har allerede dannet en lille breakdance ungdomsgruppe på en halv snes teenagere i den nærliggende Moshav Iddan. Han har et godt tag på de unge. Daniel er et uundværligt medlem af lederteamet i arbejdet med de unge og i den daglige gerning i Pilgrimslejren. Desværre skal vi for en tre måneders periode sige farvel til ham, for at han kan rejse til Danmark for at tjene lidt til sit underhold. Hvis dette fremover kunne undgås, ville vi være godt hjulpet (’En arbejder er sin løn værd’).

Vi vil derfor spørge jer, om den Israelskreds, som kommer sammen i jeres hjem (og andre mulige interesserede) ville stå sammen i et år (fra august-september) for med et månedligt beløb på kr. 3000 at bevare Daniel på missionsmarken her? Daniel vil i så tilfælde selv holde jer alle underrettede om, hvorledes tjenesten forløber her i Israels ørken – og han vil (når han på grund af Visa-fornyelse må foretage en udrejse) besøge jer for med billeder og beretninger og forkyndelse at fortælle jer om gerningens videre forløb.

Hvis I står villige overfor – og måske allerede vil forberede dette initiativ, vil jeg ved vort stævne i juli lægge sagen frem for de venner, som kommer til stævne …

Tak, om I vil sende mig et lille ord om dette…
 

jeres hengivne og
for Jerusalems skyld

J o h n y N o e r

 

Grunden til, at jeg lader jer alle læse dette brev, er, at vi har bedt yderligere en kreds et andet sted i landet om at støtte en anden ung medarbejder, Søren Nielsen, Ølgod, i et år. Vi modtager udover Søren to andre unge mænd og et ungt ægtepar til efteråret – og hvis der er kredse i landet, som vil være med til at løfte denne øgede indsats, tror vi, at vi vil komme til at se smukke resultater! Det er DESERT PEACE’s mål at gennemføre 4 ekspeditioner om året samt – når mulighed gives – at opbygge en ’telt-village’, hvor et fortsat arbejde kan udføres med de unge, som kontaktes gennem ørkenekspeditionerne.


24. 05. 2006

LIVSFORVANDLING

Under vor rejse i det nordlige Israel mødte vi to unge israelere, som har deltaget i den seneste ørkenekspedition. Det er Battya og Adam. Begge strålede af et nyt liv. "Jeg skal nu snart døbes", fortalte Battya. Adam sang for os nogle sange, han selv havde skrevet tekst og melodier til. Teksten var gribende: "Der er sket en forvandling med mig. Jeg har fundet Jesus!"

*

EN HÅNDSRÆKNING

Vi har haft den første generalforsamling i den nystartede Amuta. En protokol bliver nu udfærdiget af vor officielle revisor i Tel Aviv. Der blev aflagt beretning, hvor især regeringsorganisationen Minhals positive syn på vort arbejde blev modtaget med glæde. Udsigten til, at der nu bliver stilet et ørkenområde til vor disposition, vakte begejstring.

Der blev ved mødet fremlagt en otte siders farvetrykt pjece med titlen: ’DESERT PEACE EXPEDITIONS’. I tekst og billeder fortæller den engelsksprogede folder om baggrunden for – og synet med de seks-dages overlevelsesture, som arrangeres (efter planen 4 gange om året) for Israels forskellige etniske grupper. Der lægges ikke skjul på, at der ved starten af ekspeditionen hersker en ’fortættet atmosfære’ mellem jøder og palæstinensere – "men efter seks dage i ørkenen vil de ikke sige farvel til hinanden!"

Pjecen kalder på volontører og finansiel støtte! Hvis disse behov ikke tilgodeses, står næste september-ekspedition i fare for ikke at blive gennemført.

Det blev oplyst, at en israelsk supermarkedskæde har givet tilsagn om at sørge for den fulde proviantering af næste ekspedition…


23. 05. 2006

VI VIL HJÆLPE JER

Atter kan jeg fortælle, hvorledes forbøn har hjulpet os et stort skridt frem på vejen i vort arbejde med ørkenekspeditioner her i Arava.

I mine seneste dagbogsnotater har jeg gjort opmærksom på et vigtigt møde, som skulle finde sted søndag d. 21. maj kl. 10.00 i den store, befæstede og sikkerhedskontrollerede toldbygning i Haifa.

Fordi vi allerede var taget af sted fra ørkenen et par dage forinden, nåede vi frem til rette tid i toldkontorerne i Haifa. De foregående døgn anvendte vi til at besøge Lee’s forældre, som har grundlagt en lille menighed i den mørkt-religiøse by, Zfad, ved Libanons grænse.

Mødet med toldembedsmændene forløb over al forventning. Sagen drejede sig om, hvorvidt de ville være villige til at udstede officielle dokumenter på, at vi for en del år siden lovligt har indført bl.a. tre trucks (en tysk Henschel og to belgisk registrerede Magirus Deutz lastbiler, årgang 65).

Benjamin afspillede i toldkontoret et 7-minutters slideshow, som i billeder viser lidt af det arbejde, vi udfører i ørkenen blandt de israelske og palæstinensisk-arabiske unge. Til denne lille billedserie kører en kendt sang med titlen: "God is watching you… from a distance". Melodien og ordene fyldte kontoret, og da billedshowet var færdigt, udbrød den unge kvindelige leder af afdelingen: "Vi vil hjælpe jer, så meget vi kan!"


22. 05. 2006

SOLPANELER

Tre paneler med solarceller er blevet opstillet ved vor ørkenlejr. Vi må se i øjnene, at det kan trække i langdrag med, at modtage EL fra vor nabo, krokodillefarmeren. (Må Gud velsigne ham for, at han har givet os vand.) Solcellerne giver i øjeblikket energi nok til at dreje nogle ’blæsere’ i vore superophedede beboelsesvogne. Vi forsøger at få et mindre køleskab til at fungere. Der synes at være energi nok til at holde det kørende – men ikke kraft nok til at sætte kompressoren i gang!

Et panel har 216 cellekvadrater af én dollar stykket. Stativ og kabler koster i materialer 2000 NIS (Shekel). Det vil sige, at 5000 danske kroner kan betale ét panel. Tre paneler (udover de tre, som vi allerede har) med ét batteri (til en værdi af yderligere 5000 kr. på beduinmarkedet) vil kunne bringe os gennem den værste sommervarme, der i juli ’topper’ med 50 grader Celsius. Drengene laver selv stativerne.


17.05.2006

ET RØRENDE FUND

Ved et tilfælde fandt jeg en lille lap papir med en liste, som jeg forstår, at mine hjemmeværende unge har udfærdiget, medens Gisèle og jeg var på rejse i Europa. Det var en krøllet og snavset oversigt, som fortæller mig, hvad de har brugt tiden til, mens far og mor var væk. Den lille liste bærer overskriften: ’Bede-emner’, så det vil sige, at de her på papiret nævnte sager har været båret frem for Gud i bøn. Jeg gengiver her den fundne liste. Den er i grunden rørende, og fortæller mere end mange ord, hvad den lille flok strider med i det her på ørkenfortet i det sydlige Negev.

Listen så således ud:

Rustmaling (farvet) tak/mere
Maling (farver) tak/mere
Stålskiver (6 stk.) tak/mere
W 40 rustspray tak/mere
Søm og skiver og skruer tak/flere
Masser af træ tak/mere
Nye 12-volt batterier tak/flere: 6 stk.
4 dunke olie tak
Diesel til dagligbrug
Dæk og slanger
380V strøm
Trælakering
Bremser og kobling til alle køretøjerne
Bremsevæske
Sikkerhedsbriller tak
Ulpan (gratis)
Gearing til vindmøllen
Penge tilovers for mad tak/mere
At den lille vinkelsliber må virke tak


16. 05. 2006

EN SERIE MIRAKLER

Således som vi bad om forbøn for det vigtige møde, der fandt sted den 27. marts kl. 10.00 i Minhal-kontorene i Beerscheva – således beder vi nu om forbøn for et andet vigtigt møde, som finde sted søndag den 21. maj kl. 10.00 i Toldkontoret i Haifa (Søndag er jo arbejdsdag her i Israel).



 

Det drejer sig om tre lastbiler, der blev indført i Israel i 1995 (da vor konvoj ankom til landet) – og som siden er blevet fortoldet og lovligt importeret. Disse tre køretøjer anvendes til vore ørkenekspeditioner – og det er nu planen at bringe dem gennem den israelske bilinspektion og få dem registreret på israelske plader! Lastbilerne er alle fra midten af 60’erne (i det forrige århundrede); de kører upåklageligt. De to gamle Magirus’er er luftkølede (altså velegnede til ørkenen). Hvad nu behøves er en serie af mirakler…som vi tror på!


10. 05. 2006

GUDS FADERHJERTE

… det har været en forunderlig morgenandagt. Hver morgen samles vi jo for at læse et lille andagtsstykke, som vi læser fra heftet ’Et ord til dagen’ (der udsendes af UCB, postboks 92, 2770 Kastrup). Derefter læser vi et kapitel fra Gamle Testamente og et kapitel fra Ny Testamente, hvorefter vi taler sammen om indholdet af det læste.

Undertiden – som det var tilfældet her til morgen – virker Guds Ånd iblandt os med de åndelige gaver, og Herren taler til os. Ved denne morgenandagt gav Herren os nogle retningslinier, som med sikkerhed vil få betydning for os fremover. "Der er så mange ulykkelige i denne verden", sagde Herren, "og Jeg sender jer til dem med det gode budskab. I skal plante sædekornet i deres hjerter; når dette er sket, overtager jeg ansvaret. Det er Mig, der giver væksten. Og Jeg vil lade den sæd, som I udsår, vokse og gro…"

Vi havde netop læst det første kapitel i 2. Korinterbrev, hvor apostelen siger: "Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, barmhjertighedens fader og al trøsts Gud."

Disse GUDS-navne er så rige og fyldt med åbenbarelse af Guds faderhjerte. Om der er brug for lys med hensyn til forståelse af Guds sind – så er det tilfældet for Israel i dag.

… og ikke kun for Israel. I den nærmeste fremtid forventer vi besøg af folk fra Europa, som har anmodet om at komme hertil for at tilbringe nogle uger i ørkenens stilhed. Nogle af disse har hårdt brug for at møde Herren som ’Al trøsts Gud’…


05. 05. 2006

"WERTVOLLE WELT"

Under min rejse i Tyskland havde jeg en række gode samtaler med en yngre forretningsmand, som gennem nogen tid har givet udtryk for, at han ønskede at støtte den gerning, som Herren har betroet os.

Hans tanker gik i retning af at oprette en stiftelse, som han på tysk kaldte ’Wertvolle Welt’. Til det formål havde han nedskrevet stiftelsens formål, som skulle støtte bestræbelserne på at bringe værdierne tilbage i et samfund, som i jagen efter tomhed og vind er ved at miste det værdifulde indhold, som tidligere har været medvirkende til at skabe dets identitet.

Jeg stillede mig positivt overfor initiativet – men allerede ved den første gennemlæsning af det i øvrigt udmærkede oplæg, mærkede jeg magtesløsheden og det håbløse i at nærme sig opgaven fra denne vinkel.

Den følgende morgen vågnede jeg med et skriftafsnit fra Bibelen stående for mit indre blik. Det var beretningen om Davids kamp mod Goliat. Han kunne ikke bruge Sauls rustning. Han fandt fem glatte sten i flodlejet. Med en af disse fælled’ han med med sin hyrdeslynge kæmpen…

*

FØDSELSDAGSHILSEN

Til vor gode ven gennem mere end 20 år, Gertrud Mörtel, Lindenhof, Hubmersberg, nedskrev jeg et par linie i anledning af hendes 65års fødselsdag.

Det var en mindre omskrivning af den tyske poet, Christian Morgensterns digte (1871-1914). Min fødselsdaghilsen kom da til at lyde således:

Es gibt Menschen, die so groß sind,

dass ihnen Dinge der Welt nicht mehr dienen.

Es gibt Menschen, die so groß sind…

und du, liebe Gertrud, gehörst zu ihnen.

En forunderlig tanke, som den tyske digter har haft. Denne verden regner storhed for at være det samme som at eje magt og indflydelse og rigdom. "Men der findes ’mennesker’, siger digteren, ’som er større’; ja, de er stå store, at intet i denne verden kan tjene dem. I deres enkle og beskedne tro hæver de sig over enhver form for besiddelse og herredømme i denne verden. De tilhører et andet rige… og Jesus siger om en af dem (Johannes Døberen): "Han er denne verden ikke værd."

"Mein Reich ist nicht von dieser Welt" (Johs. 18:36) erklærer Jesus (med Martin Luthers oversættelse). Den mindste i det rige, som er Guds Rige, er større end nogen fyrste, konge eller statsmand i denne verden.


31.03.2006 Ørkenen

DEN DANSKE LEJRS ETABLERING

Efter i mere end ti år at have ført Pilgrim Convoyen gennem Israel – halvdelen af tiden i de tørre ørkenegne i Negev – er en forunderlig morgenstjerne ved at oprinde. Ved et møde i Minhal i Beerscheva d. 27. marts kl. 10.00 er det blevet besluttet, at denne israelske magtfulde organisation skal søge at normalisere den danske lejrs forhold i Israel.

Denne beslutning, som blev truffet i et forhandlingsværelse i det fornemme kontorlandskab i byens store regeringsbygning, sigter på at stille passende landområder til konvojens rådighed, så at de danske familiers ’bo-forhold’ bliver legale, samt at det arbejde, som udføres under betegnelsen ’Desert Peace’ får fodfæste på egen jord…

Mødet den mandag morgen vil – om alt går vel – få afgørende betydning for den danske lejrs arbejde i det område i Zins ørken, som er beliggende i lige linie overfor Bozra i Edom (Es. 63:1-6 + Es. 34:6 + Jer. 49:13). Forskellige parceller er udpeget på regeringsfolkenes kort, som det sted, hvor man skal søge at hjælpe den danske pilgrim convoy at slå rod.

*

Ved mødet blev jeg af den fransktalende leder af afdelingen, Madame Fanny Sasporta, opfordret til at fremlægge vor sag. Jeg indledte med at forklare, hvorledes vi i de mange år havde rejst gennem Europa. Her blev jeg afbrudt af en for anledningen tilstedeværende embedsmand, som fortalte, at han havde set Noam Shalevs’ og Sarit Danzigers 52 minutters dokumentarfilm: ’The Journey to Jerusalem’, på den internationale Tv-kanal ’National Geographic’.

Den kommunale leder af Arava-komiteen, Mr. Gil Slavin fra Sappir bad om i nogle minutter at udtrykke sin mening. Dette blev ham tilstedt, og han talte da på en meget varm – og personlig måde vor sag. Han erklærede overfor de forsamlede, at vi var en meget sympatisk familie med en stor flok gode, flittige og høflige børn. Han betonede, at vort projekt, som gik under betegnelsen ’Desert Peace’ var en meget vigtig opgave, som burde støttes og fremmes.

*

Efter dette blev der fremlagt en plan, der skulle få os (som familie) til at flytte til et hus: Sappir – så at vi derfra kunne udføre vor gerning i ørkenen. Jeg bad da om tilladelse til at forklare, hvorledes dette ’at bo i beboelsesvogne’ for os er mere end en livsstil! Det er et samvittighedsspørgsmål…

Da jeg blev givet tilladelse til nærmere at forklare mig, fortalte jeg om den oplevelse, som jeg havde for mere end 30 år siden i den lille franske by, Quéré, i Bretagne.

"Det er min hustru, Gisèles fødested", fortalte jeg, "en lille landsby med kun 20 huse, som ligger ved havet i Bretagne. I en sommer for de mange år siden opholdt vi os med en karavane på en mark i nærheden af mine svigerforældrenes hus. En aftenstund sad jeg i forteltet og læste i min bibel om Israels Børns udgang af Egypten. Jeg var optaget af beretningen om det sidste måltid, som de spiste i Faraos land. Jeg læste, hvorledes de spiste dette påskelam: nemlig ’med en stav i hånden, sandaler på fødderne, bælte om livet og forberedte på at skulle på en lang rejse’ (2. Mose. 12:11)."

I forhandlingsværelset i regeringsbygningen i Beerscheva lyttede alle opmærksomt, da jeg videre fortalte: "Netop som jeg læste disse Skriftvers fra Toraen, kunne jeg mærke, at jeg ikke var alene i det telt, hvor jeg opholdt mig! En usynlig gæst var tilstede, og jeg hørte i mit hjerte en røst, som sagde: "Fra nu af skal du leve sådan; du skal indstille dig på at drage på en lang rejse, og du må ikke mere etablere dig i et hus, thi ’snart er det påske for Herren" (2. Mose. 12:11).

Der var meget stille i forhandlingslokalet, da jeg talte, og jeg kunne slutte med at betone, at vi som familie ’nu havde levet på denne måde i lige ved 30 år…"

*

"Når det er sådan fat", sagde den fransktalende leder af afdelingen, "så må vi finde en løsning, så at familien kan forblive i deres beboelsesvogne. Jeg ønsker", sluttede hun, "at der i området bliver stillet et sted til rådighed for familien, hvor de kan indrette den danske lejr, samt at de 7 dunam jord, som de ansøger om til arbejdet, bliver tilkendt dem."

Det er nu op til de lokale myndigheder at gennemføre denne løsning! Sandsynligheden taler for, at vi får mulighed for at indgå en lejekontrakt for en årrække, som (hvis projektet bliver rigtigt administreret, og området bliver beplantet) kan forlænges. Der vil blive sørget for, at vi tilknyttes vand, el og sanitære forhold.

Vi priser Gud for denne enestående bønhørelse og beder alle vore venner om at lade taksigelse stige op til Herren, Israels Gud, for den nåde, Han har vist os…


30.03.2006 Ørkenen

PROFETISK POESI
(fra d. 20. juli 2004, Tyskland)

SOM DUEFLOKKE HÆVER SIG:
(en salme, som søger en melodi)

1. Anklageren står frem imod Jerusalem,
han vækker fjendske horders had
imod Guds egen stad…
Han ser Guds Helligdom
og taler frækt derom!
Et syn så hvidt som bjergets tind
gi’r uro i hans sind.

Kor:

Offer af dyr på ny
ved aften og ved gry.
Jeg ser, at røgen stiger op
fra Tempelbjergets top
Se, tusind lam og får
ved templets alter står;
de taler alle om Guds Lam
og Jesu blod og sår.

2. Esajasrullen si’r i femti-tre vers fi’r
at disse ofre peger hen
mod Guds enbårne søn:
"Han såret blev for os
blev knust for vores trods;
vi ved Hans sår fik lægedom
blev frelst fra død og dom!

Kor:

Offer af dyr på ny…

3. Medens Gudstemplets røg
fra helligdommens høj
som dueflokke hæver sig,
så viser Ånden vej.
Og Folkets gråd er stor;
den høres over jord,
og Israel ser hen til Ham:
Guds eget offerlam.

Kor:

Offer af dyr på ny …


16.03.2006 Ørkenen

Narnia i Israel

Filmen ’Narnia’, som er bygget over C.S. Lewis’ roman ’Løven, heksen og garderobeskabet’ har succes i Israel. Folk flokkes for at se den spændende fortælling, som er fyldt med kristen symbolik. McDonald uddeler actionfigurer fra Narnia i deres ’Happy Meals’. I filmen fremtræder Løven af Juda som den store befrier, der løskøber det faldne menneske ved at ofre sit eget liv.


15.03.2006 Ørkenen

IDF

Det er et bedrøveligt billede, som toner frem fra Israels militær, IDF (Israeli Defense Forces), når talen falder på de kvindelige værnepligtige. Det er unge kvinder mellem 18 og 20 år, og 22 % af disse bliver gravide i tjenestetiden. 75 % vælger abort. Det er en stigning på 16 % over en periode på seks år.

Tallene er opgivet i den militære publikation, Ha’refuah, (’Medicin’) som præciserer de nøgne tal. Disse ser således ud: 6000 unge kvinder har anmeldt deres graviditet. 4.400 ønskede abort. Kun 25 % ønskede at beholde deres barn, hvorved de bliver fritaget for yderligere tjeneste.

Pigerne bliver af militæret tilbudt to frie aborter…

Israel forsøger nu at intensivere sex undervisningen på de højere læreanstalter.


14.03.2006 Ørkenen

"Lad det lykkes…"

En overraskende opringning fra de højere administrationskontorer i Beerscheva inviterer os til et møde d. 27. marts kl. 10.00.

For nogle måneder siden henvendte vi os til en fransktalende kvindelig administrator for landområderne i Arava. Hendes beslutning har stor betydning for vor forbliven på vor ørkenpost samt for en positiv holdning overfor vor ansøgning om at erhverve land. Den lokale leder for regionaladministration er indkaldt til samme møde. Der er stor grund til at lægge dette vigtige møde frem for Herren.

Nehemias bad følgende bøn, inden han skulle forelægge sin sag for kongen: "Lad det lykkes for mig, din tjener, lad mig finde barmhjertighed hos denne mand" (1:11).

… i dette tilfælde må Gud give mig barmhjertighed at finde nåde hos denne kvinde!"


13.03.2006 Ørkenen

USA-TV på besøg

I dag dukkede pludseligt et lille Tv-team op fra Pennsylvania, USA, for at spørge os, hvad vi lavede her i den store, øde ørken?

Det blev til et lille interview, hvor jeg i godt en halv time fortalte om ’Ham, der kommer’ fra Bozra i Edom (Es. 63:1-6)… og om vort arbejde med unge jøder og palæstinensere, som vi bringer på seks-dages-overlevelsesture i ørkenen.

Tv-folkene var tydeligvis grebet af vor beretning… og pludselig har vi nu nogle hundrede tusinde seere i USA, som får et lille indblik i vor gerning her i Zions ’skrækkelige ørken’.


12.03.2006 Ørkenen

PROFETISK POESIE:

Fordi

Når de lægger jer i lænker
… disse korte, rustne kæder –
og spørger hinanden:
"Hvem skal vi slå ihjel først?"
… så er det fordi, I kender visdommen,
den hemmelige, skjulte,
som var hos Gud!

Og når en kaki-klædt fremmed
peger på dig, smiler og siger:
"Denne først!"
- er det fordi, de forud for alt dette,
forgreb sig på Herlighedens Herre.


11.03.2006 Ørkenen

Homo-Paraden i Jerusalem

Det israelske turistministerium arbejder ihærdigt på at gøre Tel Aviv til et fornøjelsescenter for homoseksuelle. "Vi har strand, sol, kultur og natklubber", erklærer lederen af Tel Avivs hotelservice, som har haft møde med homo-rejse-industrien i London. "Vi har planer om at tiltrække homoseksuelle og lesbiske turister fra Tyskland, England og Holland ved at avertere på deres særlige websites…"

I 2006 planlægges verdens-homoparaden at skulle finde sted i Jerusalem – men turistministeriet ønsker den forlagt til Tel Aviv. Det er imidlertid et spørgsmål om dette lykkes, idet Jerusalem er et særligt ønsket mål for militante homo-grupper.


10.03.2006 Ørkenen

Bedrøvelig Henvendelse

Den nærmeste messianske menighed (i forhold til vor ørkenbase) er de troende i Beersheva, som kun ligger 80 km nord for os.

Ved en dåbsgudstjeneste for nyligt, blev denne menighed angrebet af 500 ultra-ortodokse mænd, som søgte at hindre to jødiske Messias-troende i at blive døbt. De angribende jøder ødelagte inventar og brugte vold overfor gudstjenestens deltagers. Demonstrationen var efter sigende organiseret af Beershevas øverste rabbi, som er en bror til den tidligere leder af det ultra-ortodokse politisk parti ’Shass’.

Det har indtil for kort tid siden været muligt at se video-klip fra overfaldet på www.ha-makom.com.


03.03.2006 Ørkenen

OPSIGTSVÆKKENDE PÅSTAND OM KLIPPEMOSKEEN…

Undertiden har jeg i samtaler med venner nævnt, at det er blevet mig fortalt, at der er den arabiske indskrift på Islams blå, runde kuppel på Tempelbjerget, stod skrevet nogle henvisninger til Jesus. Blandt andet – sådan har jeg forstået det – skulle der stå følgende sætninger: "Hvor drister du dig til at sige, at Gud har en søn?" Og yderligere: "Hvor vover du at påstå, at Gud er tre?"

Disse påstande har forekommet mig helt utrolige, og jeg har været på jagt efter bevismateriale! Hvorledes kunne det bevises, at disse to udfordrende sætninger stod indgraveret i den muslimske helligdom midt på Tempelpladsen i Jerusalem?" Hvis dette er tilfældet, sagde jeg til mig selv, ’så har disse inskriptioner på dette politisk- og religiøst ophedede område den største betydning. Da er de, som råb fra afgrunden… ikke rette mod muslimer og ikke henvendt til jøder, men vendt mod de kristne! Da er de at betragte som hadefulde tilråb til dem, som af hjertet er overbeviste om, at Gud har en søn, og at Gud er én, og Gud er tre!

Som et delvist svar på mine spørgsmål finder jeg i det senest udkomne nummer af månedsmagasinet ’Israel Today’ (marts 2006) en artikel af bladets redaktør, Ludwig Schneider, som i nogen grad omhandler denne sag; han fortæller, at den arabiske tekst, som findes på ’The Dome of the Rocks’ (også kaldet Klippemoskeen) viser sig ikke at være koranvers (sådan som mange har troet). De præcise filologiske undersøgelser viser – ifølge analytikeren Christoph Luxenberg – at inskriptionerne er forfattet i det syrisk-aramæiske sprog!

"Disse inskriptioner er ikke", hævdes det, "islamiske citater; de er dele af en teologisk debat mellem syriske og hellenistiske kristne med hensyn til Jesu guddommelighed."

Hvis dette er tilfældet – hvilket jeg tror, det er – så forstår jeg bedre de påstande, som jeg tidligere har hørt, at Omarmoskeens tekster handler om Jesus.

Men dette er ikke det hele…

Ludwig Schneiders artikel fastslår dette som yderligere et bevis på, at den muslimske helligdom på Tempelbjerget oprindelig var en kirke! Den er på samme måde, som det er tilfældet med Hagia Sophia i Istanbul (der under navnet Konstantinopel var Østkirkens hovedstad) omdannet til moske.

Sophia-kirken, som senere blev omdannet til Sophia-moskeen, er bygget i årene 532-537 og er en af de byzantinske bygningskunsts hovedværker. Den har en 50 m høj midtkuppel, der er 32 m i diameter. Da Osmannerne erobrede byen i 1453, blev der til bygningen tilføjet fire minareter. Klippemoskeen er opført i årene 587-691 og har en kuppel, som er 30 m høj og 26 m bred. Dens inskriptioner er fra året 694… altså kort efter, at helligdommen stod færdigbygget. Jeg kan vanskeligt forestille mig, at en muslimsk moske i sin oprindelse ville give sig af med at diskutere kristne lærespørgsmål – og det (ikke på arabisk) men i det syrisk-aramæiske sprog.

Var Omarmoskeen altså oprindeligt en kirke? Hvilke kilder kan bevise, hvad indskriften på den blå kuppel virkeligt indeholder? Personligt ville jeg være meget taknemlig for enhver henvendelse i denne sag, som jeg finder af overmåde stor betydning.

Ludwig Schneider henviser i øvrigt i sin artikel ’Saint John’ fra Damaskus (670-753), som i sit værk (med den engelske titel ’On Heresies’) ikke omtaler ’Ismaelitterne’ som muslimer. Han kalder dem ’en Umayyad kristen sekt’; "de var ikke muslimer", hævder han, "de var kristne!"

"Dette er grunden til", fortsætter han, "at der på Umayyad-moskeen i Damaskus er bygget en ’Jesus Minaret’. "Den minaret vil Jesus besøge, når Han kommer igen!" hedder det.

Artiklen slutter med følgende opsigtsvækkende påstand: "Klippemoskeen blev ikke bygget til minde om Muhammeds såkaldte natterejse (isra) ej heller for at ihukomme hans himmelfart (mirag). Nej, Helligdommen er bygget til ære for ’Jesus, Marias Søn, Guds tjener’. Han kaldes her for ’Den velsignede’ (Muhammed), hvilket ikke er navnet på en person, men er en gudfrygtig betegnelse. Sådan forstås det på kuppelens indskrift.

Ludwig Schneider konkluderer: "Siden klippemoskeen oprindeligt var en kirke, så modbeviser dette historien om Muhammeds natlige rejse, som end ikke er omtalt i Koranen."

"Dette", erklærer artiklens forfatter, "gør muslimernes krav på Jerusalem til en tom og indholdsløs fordring."

Alle materialer, som kan kaste lys over denne betydningsfulde sag, har min største opmærksomhed…


02.03.2006 Ørkenen

PROFETISK POESI
 

UGENS DIGT

… ved midnat lyder råb i gaderne

Sammenstimlen!

Høje sale med prismekroner.

Glassene hæves. Der tales fransk.

Ved kajen sejler skibe ud.

Gennemhullede segl. Forrevne flag.

Tre rader af rygende kanoner.

Bag gardinerne i de knuste vinduer

står en tavs skikkelse,

som ingen længere kalder frem

på balkonen.

Ved konstitutionens underskrivelse

erklærede han: "Fred og ingen fare!"

Og bifaldet bruste…

Med let hånd holder han det tunge

gobelin-gardin tilbage; hans blik

bli’r fjernt. Han ser Israels Bjerge

… og himlen er rød af pest og blod

og hagl og regnskyl.

På den ene side af fregatten

går tavse unge ombord. På den

anden side bæres flagomvundne

kister fra borde…


01.03.2006 Ørkenen

FILMEN

Filmen, som Florence og Christoph har optaget under den sidste ørkenexpedition, er ankommet. Det er en 53-minutters dokumentarfilm, som følger 65 unges seks-dages-rejse ind i ørkenen. Kameraet iagttager, hvorledes de forskellige etniske grupper fra begyndelsen står fjendtligt overfor hinanden, hvorefter ørkenens strabadser svejser dem sammen, så at de til sidst under tårer siger hinanden farvel…

Et smukt dokument!


28.02.2006 Ørkenen

FØDSELSDAGEN

En smuk fødselsdag! 70 år!

Børnene var kommet fra nær og fjern. Under aftensmåltidet i teltet kom de alle – i en lang række – og kyssede mig på kinden; det var svært at holde tårerne tilbage!

Gisèle havde aftalt med beduinerne, at de skulle komme med et stort lam, som blev grillstegt over et bål. Beduinerne rejste et af deres smukke telte, hvor der – som en gave til mig – blev skænket te. De medbragte også en flot pyntet kamel, som gæsterne red på.

Jødiske og ikke-jødiske venner kom fra hele Israel. Børnene optrådte med danse og skuespil, og dagen var fyldt med glæde og sol.


Jeg skrev i anledningen denne sang:

Mel: "Give thanks with a grateful heart"
 

A THANKSGIVING-SONG

To my parents, my wife, my children
My friends and my GOD
on my seventy years birthday
 

Give thanks with a grateful heart,
I thank for a lovely start, I thank
my dear parents, for their love
to me.
I thank for their sacrifice,
my childhood was really nice;
my dear sweet mother and my dad,
I thank.

And now, let my voice be heard above
telling them how much I love
that memory, a snow-white dove, give thanks,
Give thanks.

Give thanks with a grateful mind
I thank for my wife so kind, I thank
my dear Gisèle for her love
to me
I thank her, because she came
and brought me that holy flame
of prayers to the Lord,
our God on high

And now, I see strokes of silver hair
telling me how much she cares
for our beloved everywhere -out there…
- Gisèle!

Give thanks for the children’s song
give thanks for their happy tongues,
give thanks because they’ve come
all the way, the way
to give me a tender kiss
that smile, I would never miss
because I love them, everyone,
everyone

And now, let the sons stand forth as one,
let the daughters like the sun,
spread the word,
what God has done for us.
Give thanks!

Give thanks for my desert trees
Give thanks for that cooling breeze.
Give thanks for the water running free
running free
Give thanks for the morning dew
for my friends, every Greek and Jew
for the prophets’ view
of the two
made as one! Made as one!

And now: Let the cypress’ shadow gloom
let the prophets’ vision bloom
because Messiah’s coming soon; give thanks!
Give thanks!

Give thanks with some grateful tears
I thank Him, who always hears,
I thank for the blessings,
He bestowed on me
Give thanks to the Holy One
Give thanks to the Only One,
Give thanks to my Saviour, Jesus Christ
God’s Son.

And now: seventy, but see:
But see, I am strong
I still have a brand-new song,
because of what
the Lord has done for me.
Give thanks!


Your old Dad


 


27.02.2006 Ørkenen

ISEN BRUDT

Efter at de lokale israelske myndigheder nu i tre år har nægtet at forhandle med os, er der i de sidste 24 timer sket en ændring! Grunden til, at man fra regionalstyrelsen i Sappir har vendt os ryggen, er det faste princip, at der ikke tales med bosiddere. "De er kommet hertil uden tilladelse", siger man, "og vi betragter deres ’settlement’ som illegalt!" Forholdet er ikke ukendt i Israel; de fleste ’settlers’ (eller ’bosiddere’) har erhvervet land på den måde. Vor lille ørkenstrimmel med vor gamle konvoj af beboelsesvogne er ingen undtagelse.

Projektet, som vore sønner og døtre foretager, med samlingen af unge fra forskellige etniske grupper, har flyttet nogle gamle milepæle. Ideen med Desert Peace, som sidst bragte 65 unge jøder, palæstinensere og europæere på en 6 dages overlevelsestur i ørkenen, har fået myndighederne til at overveje deres stilling overfor os. De unges seneste initiativer med at opsætte et show i det bibelske Tamar (foran Kong Salomons ørkenfort), hvor jøder, palæstinensere og europæere sammen udfylder programmet, har fået den regionale styrelse til at tage et nyt skridt. De påbudte sikkerhedsforanstaltninger (ambulance, politi og ingeniørpåtegner til scenens opstilling) koster 2000 NIS (ca. 3000 kr.). Den regning betaler det lokale turistkontor – og dermed er isen brudt!


DAGBOG

Gennem nogen tid har jeg på den del af hjemmesiden, som kun kan åbnes med en tilsendt ’nøgle’, skrevet en række ’Ørkenbreve’. Disse ophører og i stedet begynder en serie ’dagbogsnotater’. Denne form forekommer mig bedre at administrere. Den behøver ikke (som ’Ørkenbrevene’) lange forklarende indledninger men kan med få og enkle noter fatte sig i korthed…

Desuden har dagbogen lov til at udtrykke personlige meninger og kommentarer!

Jeg byder derfor mine venner velkommen til at kigge mig over skulderen for at se, hvad jeg skriver i min dagbog.

Johny