DESERT PEACE
www.noer.info
2007-12-14
002

Unge jøder og palæstinensiske arabere er med deres
europæiske venner på vej til 5 dages overlevelsestur i ørkenen
 

VELLYKKET ØRKEN-EKSPEDITION

Da den lille ørkenkonvoj med de nyregistrerede Magirus Deutz-trucks vendte hjem efter 2007 overlevelses-ekspeditionen, summede ’the base camp’ af glæde og taknemlighed. De godt 35 unge jøder, palæstinensiske arabere og europæere samledes i klynger for at genfortælle episoder fra den 5-dages ørkenrejse. Gisèle havde lavet mere end et hundrede af ’mors frikadeller’ (hvilket blev omhyggeligt forklaret på hebraisk, arabisk og engelsk). "Hvis jeg siger, at dette her ikke smager godt," udbrød en solbrændt palæstinenserdreng på 15, "så lyver jeg!" En jævnaldrende jøde fra Tel Aviv tilsluttede sig. "Du har en god kone," sagde han henvendt til mig og med munden fuld af frikadeller. Så lo han: "Sådan en vil jeg også ha’!"

"Vi havde lidt vanskeligheder i begyndelsen," fortalte Benjamin. "Der var især tre af drengene fra Jerusalem, som var inde på ballade. Men til sidst tog jeg dem afsides i ørkenen og gav dem en ordentlig overhaling. Det hjalp! Siden har de været som lam…

"Den ene af dem," fortalte Lee, "som udgav sig for at skulle være ’de hårdeste og den sejeste’, veg derefter ikke fra mig. Han ville altid sidde ved siden af mig, når vi kørte ad de lange ørkenstrækninger. Når jeg havde brug for hjælp var han nummer et, der meldte sig!"

Det var tydeligt at mærke, at de medfølgende pædagoger og tolke var imponeret. "Vi har været på mange ekskursioner," fortalte de, "men aldrig på en ekspedition, der var så velorganiseret og forløb i en sådan fredelig og god atmosfære."

Elisha, en ung pige fra Irland, som for en måned siden dukkede op i vor ørkenlejr med et omrejsende cirkus, var nu med på turen. Hun bad om at måtte blive nogle dage, efter at de andre unge var taget hjem. Nu gik hun fra vogn til vogn for at høre mere om Jesus. I et par timer måtte jeg fortælle hende om evangeliet. Som en tørstig hind drak hun hvert ord – og når vi søgte hende efter arbejdstimen, sad hun altid og læste i en bibel, som hun havde fundet i den gamle skolevogn. "Jeg kommer igen til jul," lovede hun, da hun drog af sted for at ordne nogle personlige anliggender…

To af de arabiske drenge havde fødselsdag under turen. En ung amerikaner ved navn Tobias, lavede et par smukke halssmykker, som han havde udskåret af snehvide kamelben, som han har fundet i ørkenen. Drengenes øjne var fyldt med tårer, da de fik disse gaver overrakt. De holdt ikke op med at takke for dem.

En 33-årig kvindelig pædagog fra ’Youth with a Risk’ i Jerusalem var for nogle måneder siden forholdsvis reserveret. Efter denne tur er hun som forvandlet. Hendes begejstring synes ikke at kende nogen grænser. "Jeg håber, jeg får lov at komme med igen," sagde hun.

Daniel Noer, Søren Nielsen og Kevin (fra København) gjorde en fortrinlig indsats. Stephanie, Susanne og Maria var uundværlige både før, under og efter ekspeditionen. Axel (fra Tyskland), som var med i den hårde indsats for at få lastbilerne gennem den israelske inspektion, gennemførte den svære tørn sammen med de unge. Ephraim Noer sparede ikke sig selv i både den praktiske – og åndelige indsats. Benjamin og Lee var som far og mor for flokken – alle var trætte og lykkelige, da de endnu en gang kunne sige: "Mission accomplished!"

… og jeg selv var ganske bevæget, da hver eneste af de arabiske og jødiske unge kom til mig for at sige farvel. Jeg kunne mærke, at de ville have en omfavnelse og en velsignelse. De stod med armene om mig og forlod mig ikke, før jeg havde sagt: "Gud velsigne dig!" Så gik de bort med bøjede hoveder, og den næste stod foran mig – lysende af forventning…

Det er planen, at den næste ørkenekspedition skal finde sted i foråret 2008. Uden forbøn og støtte er det en umulighed. Derfor sender ørkenteamet en stor tak til det danske bagland…


Se flere billeder, tryk her!