DESERT PEACE
www.noer.info
2012-10-14
013


ØRKENTUR OKTOBER 2012

Kære venner,

Så er vi på den anden side af vores Desert Peace tur, og vi er bare begejstrede over, at den lykkedes så fint! Gruppen var på næsten 50 personer, og nogle af de unge mennesker havde allerede været på en sådan tur før; de vidste, hvad der ventede dem. Faktisk oplevede vi, at det var utrolig positivt, at der var gengangere; de trak de andre med sig, hvilket måske ikke var sket, hvis de ikke på en tidligere tur havde deltaget i de forskellige aktiviteter.

På den sidste dag af turen, da alle var samlet for at sige farvel, blev vi overrasket over at se, at en ung mand brast i gråd - altså ikke bare at han "fældede et par tårer" - men han hulkede, da han så, at de israelske unge mennesker fra Beit Ha Shanti forberedte sig på at tage af sted.

Dagen før turen ender er det en god tradition, at hele flokken sendes ud på en skattejagt. I skattekisten ligger en stor bog, og hvert nyt hold får stillet to sider af bogen til deres rådighed. Her kan de skrive deres navne og på den måde få beseglet, at de har fuldført en Desert Peace Ekspedition. I forbindelse med jagten på at finde skatten bliver der udleveret forskellige skattekort. En ung mand fra Sudan, som er blevet givet flygtningestatus i Israel, fordi han i sit hjemland blev tvunget til at være barnesoldat, vandrede direkte hen til det sted i ørkenen, hvor vi havde begravet skattekisten. Han studerede ingen kort men gik blot efter sit instinkt og begyndte pludselig at grave. Inden for få minutter havde han fundet kisten! De palæstinensiske unge mænd, der tager denne begivenhed uhyre alvorligt, løb over til ham for at hjælpe med at grave skatten op. Da det var sket, løftede de ham op på deres skuldre og råbte hans navn. De insisterede på, at hans navn skulle være det første, der blev indskrevet i bogen i skattekisten. Den sudanske dreng var dybt bevæget over hele denne situation. Da hele flokken skulle tage afsked på den sidste dag, blev drengen fra Sudan igen løftet op på skuldrene, han blev udråbt som den, der havde fundet skatten. Han var så bevæget, at tårerne strømmede ned over hans kinder... Ja, der er mange andre historier, der kunne fortælles, men lad det være nok med disse to for denne gang.
 

UNIMOG'EN

Som mange af jer nok allerede ved, så har vi arbejdet hårdt for at få vor tyske Unimorg lastbil indregistreret i Israel. For tre år siden er dette køretøj blevet skænket til Desert Peace. I al den tid har vi arbejdet på at gennemføre dette registreringsprojekt. Vi troede faktisk, at vi var nået frem til en løsning, da vi blev beordret til at køre lastbilen op til Haifa, for at den der kunne blive evalueret, og det rette toldbeløb kunne udregnes, for at køretøjet kunne indføres i Israel. Evalueringen lød på, at vi skulle betale 18.000 israelske shekel til toldkontoret. Selvom vi følte, at dette var højt sat, så fik vi alligevel lagt penge tilside (med jeres hjælp) til at få dette køretøj, som vi havde så hårdt brug for, indregistreret. Da vi havde pengene i hånden, kontaktede vi toldkontoret for at betale den store regning. Her blev vi imidlertid informeret om, at der var 'opstået' nye problemer - og efter yderligere møder, en bunke korrespondance, henvendelser til utallige afdelinger, fik vi besked på, at dette køretøj aldrig nogensinde ville kunne blive indført i Israel.

Vi stod nu overfor det problem, at vi ikke havde plads nok til de mange deltagere på køretøjerne. Vi begyndte derfor at undersøge, om der var en eller anden udvej. Først begyndte vi at lede efter en anden lignende lastbil, men vi opdagede snart, at det var ikke så let at finde et sådant køretøj.

Da vi i begyndelsen af året allerede havde sat os det mål, at vi på et eller andet tidspunkt måtte forsøge at få fingre i en mindre 4x4 Jeep - så begyndte vi nu i stedet at lede efter dette køretøj. Få dage før turen fandt vi en Mitzubishi Pajero. Den havde 7 sæder og var i god stand. Sælgeren ønskede mere for bilen, end vi havde budgetteret - men det så ud til at være en god handel, og vi besluttede os til at gøre noget ved den sag. Afsluttende fik vi lavet en handel med en betaling på 24.000 israelske shekel (ca. 36.000 kr.), hvilket var 4000 shekel mere, end vi havde regnet med. Det viser sig imidlertid, at det var et godt og meget nødvendigt køb, som har bragt os et stort skridt fremad på vejen. Desert Peace er nu stolt over at være ejer af dette køretøj.
 

HVAD VENTER FORUDE?

Med Desert Peace turen bag os og det nye køretøj stående på basen, så har vi det lidt svært med at få de sidste regninger betalt. Den mest tyngende af disse er forsikringsomkostningerne for Desert Peace turen, der hvert år i september koster os 8000 israelske shekel. Vi tror imidlertid, at alt dette vil falde på plads - men vil I ikke være rare at stå med os i denne sag.

Benjamin og jeg er nødsaget til at tage til Danmark i nogle få måneder for at klare en sag, som kun kan løses der. Vi havde håbet, at vi kunne tage af sted så hurtigt som muligt, men indtil i dag har vi ikke kunnet modtage vores nye visa, så vi må stadig vente på, at også denne sag falder på plads.

I begyndelsen af denne uge var vi i retten mht. det stykke land, hvor vi har haft vores ørkenbase i de sidste 11 år. I hele denne tid har vi forgæves prøvet på at leje et andet jordstykke, hvor vi kunne etablere og udvikle Desert Peace. Vi har imidlertid nu fået meddelelse om, at vi skal forlade den base, hvor vi ligger på. Det er noget af et slag for os, idet vi rent geografisk er meget velplaceret mht. vor gerning i Desert Peace.

Vi ser frem til at finde en løsning på alt dette og vil have møder med forskellige regionale råd indenfor de næste få uger. En løsning må ligge færdig på bordet den 15. januar 2013, som er den nye dato, der er blevet sat af til en sidste retssag i den forbindelse. Hvis vi ikke kan finde en løsning på dette problem, og hvis der ikke kan blive givet os noget sted i Israel, hvor vi kan være med konvojen, så kan det betyde afslutningen på Desert Peace arbejdet og hele vort ophold i Israel.

...Dog tror vi på, at det er meningen, at vi skal være her, og at vi er bestemt til at skulle fortsætte dette arbejde. Derfor har vi sat vores tillid til, at en eller anden løsning venter os forude.


Med varme hilsener

Lee & Benjamin

Desert Peace Expeditions