PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2005-12-08
0002

EDSAFLÆGGELSEN – OM BOZRA!

Den evige beslutning, som Gud Herren har taget hos sig selv, at det skal være Bozra, som bliver kamppladsen for det endelige opgør, er ikke kun blevet forkyndt af profeten Esajas. Også profeten Jeremias slutter sig til dette advarende budskab. Han siger:

"For jeg sværger ved mig selv, siger Herren, at Bozra skal blive til gru og spot" (49:13).

For at kunne fatte den evige dybde i dette udsagn, må vi vende os til Ny Testamente. Det urokkelige og i evigheden funderede budskab, at det er Bozra, som bliver stedet, hvor det endelige regnskab med nationerne gøres op, fremgår af udtrykket: "Jeg sværger ved mig selv, siger Herren…" (49:13).

Hvis et menneske sværger, så betyder den aflagte ed, at sagen står fast. Men hvis Gud sværger, så findes den magt ikke – hverken i himlen eller på jorden eller under jorden, som kan afvende denne beslutning.

Med hensyn til endetidsopgøret har Gud aflagt en ed. Han har svoret ved sig selv, at ’Bozra skal blive til gru og spot’. Hele verden vil komme til at ryste og skælve ved at høre dette navn. Lige så ukendt som en bys navn er i dag, lige så kendt vil den bys navn blive. Hvert et barn vil kunne udpege den. Dens beliggenhed på Edoms bjerge vil være kendt i den hele verden…

Med hensyn til den guddommelige eds betydning (sådan som den også er udtalt over Bozra) forklarer Hebræerbrevets forfatter:

"Mennesker sværger jo ved en, der er større end dem selv, og eden gør en ende på alle indvendinger og stadfæster dermed sagen."

Det er mig klart, at der vil forekomme mange indvendinger mod denne fastlæggelse af lokaliteterne for verdenshistoriens største slag. Hvad der har været skjult gennem slægterne, ønskes fastholdt i mørket. Det er af stor åndelig – ja, endog af væsentlig strategisk – betydning, at nederlagsområdet for Antikrists legioner – holdes tildækket af uvidenhed. Fra mørkets side vil der blive udøvet de største anstrengelser for at holde munden lukket på de udsendinge, som skal gøre verdens magthavere opmærksom på dette forhold. Et af de mægtigste våben, som vil blive anvendt er ’indvendinger’. De lærde og de skriftkloge og alle slags eksperter vil fremføre et arsenal af indvendinger. Hertil svarer Skriften: "Den gør ende på alle indvendinger" (Hebr. 6:16).

Den ed, der i denne forbindelse er tale om, er Guds ed. "For jeg sværger ved mig selv, siger Herren, at Bozra skal blive til gru og spot" (Jer. 49:13).

En sådan guddommelig edsaflæggelse ’stadfæster sagen’. Hebræerbrevets forfatter forklarer yderligere: "Da Gud med al tydelighed ville vise arvingerne til Hans løfte, hvor urokkelig Hans vilje er, så indestod Han for det med sin ed…"

Selvom Ny Testamente fremfører dette i en anden sammenhæng, og der på det pågældende sted i Hebræerbrevet er tale om andre forhold, så forbliver princippet det samme. Gud har med hensyn til Bozra aflagt en ed! Alene dette bør få alle jordens bibeludlæggere til at løfte hovedet. Hvorfor skulle Gud Herren med hensyn til et så ubetydeligt og ukendt sted rejse sig for med løftet hånd at ’sværge ved sig selv’? Noget sådan er jo aldrig hændt i forbindelse med nogen anden lille flække på jorden! Ikke engang Betlehem, der på lignende måde har været en ukendt landsby i Juda – og hvor Israels Messias kom til verden – kan rose sig af, at Den Almægtige har indestået for dens fremtid med en ed. Men dette er tilfældet med Bozra.

*

Edoms bjerge set fra lejren (mod øst)
 

Når den Almægtige ’sværger ved sig selv’, så er det fordi – som Hebræerbrevet forklarer, at Han ’med al tydelighed vil vise…"

Hvad er det, at Israels Gud med sin evigheds-ed over Bozra vil gøre klart?

For det første, at netop denne by ’skal blive til gru og spot’. Bozra skal blive til ødelæggelse og forbandelse, og alle landets byer skal ligge i ruiner for evigt" (Jer. 49:13).

For det andet, ’at straffens tid er inde!’ (v. 8) "Et budskab har jeg hørt fra Herren", (erklærer profeten): "Et bud er sendt ud til folkene: Saml jer, ryk ind mod Edom, rejs jer til krig."

Disse to forhold vil jeg i det følgende nærmere forklare, idet jeg anbringer dem under Hebræerbrevets overskrift: ’Dette vil Gud med al tydelighed vise.’

Hvad Gud ’med al tydelighed vil vise’ vil først og fremmest komme til at fremstå med lynende klarhed fra Den Hellige Skrift. Dernæst vil det tydeligt blive gjort til kende ved begivenheder på verdensplan. Folkene vil blive klar over, at udviklingen drejer i retning af det endelige opgør, og at Edoms bjerge anes i det profetiske kikkertsigte. Yderligere vil det på mange måder med al tydelighed af disse begivenheder fremgå, at ’straffens tid er inde’ – hvilket for de troende og de hellige ud over hele jorden er tegnet på, at deres forløsning stunder til…

Når Gud ’med al tydelighed vil vise noget’, forklarer Hebræerbrevet, ’så indestår Han derfor med en ed’. En sådan edsaflæggelse har – som vi har set det – fundet sted med hensyn til Bozra! "Dette viser", erklærer Hebræerbrevet videre, "hvor urokkelig Guds vilje er…" (Hebr. 6:16-18).

Det fremgår af edsaflæggelsen over Edom, at det ikke kun drejer sig om Bozra og at det ikke kun har at gøre med et afsluttet og for længst glemt slag i historien.

"Alle landets byer skal ligge i ruiner for evigt", siger Herren (Jer. 49:13).

Noget sådant er endnu ikke hændt. Edoms område er i dag fyldt med blomstrende byer, og der er ikke nogen ødelæggende hærværksskare, som er tromlet ind over dets marker, højder og stæder. Den dag, at profetien opfyldes, vil tilintetgørelsen være så omfattende, at den aldrig kan repareres! Der bliver ikke tale om nogen genopbygning! Med en guddommelig edsaflæggelse er det blevet erklæret, at eftervirkningerne af dette kæmpeslag vil være ’evige’.

Profeten Jeremias detaljerer denne kendsgerning. Han beskriver ødelæggelsen. Han siger: "Edom skal lægges øde. Alle, der kommer forbi, skal gyse og pifte hånligt over dets sår, som dengang Sodoma og Gomorra og deres nabobyer blev ødelagt, siger Herren."

Det er som en profetisk øjenvidneberetning. Jeremias omtaler ikke en mindre katastrofe. Hans fremtidssyn med hensyn til Bozraslagets eftervirkninger, er altomfattende. "Edom skal lægges øde!"

Ingen, der i dag rejser i disse områder af det nuværende Jordan, "gyser’ eller ’pifter hånligt’. Tværtimod. Med al den udenlandske hjælp, som strømmer ind i landet, og med nationens indre rejsning, initiativ og forretningsdrivkraft er et fornyet og veludviklet samfund ved at rejse sig. Alle har den indstilling, at dette vil fortsætte, og at intet vil kunne hindre den åbenlyse fremgang, som overalt er at spore. Ingen ved, at der hviler en ’Guds-ed’ over landet. Ingen – ej heller de styrende er klar over, at det dybeste mørke vil sænke sig over disse højder. Ingen aner, at de mægtige sletter ned mod Saudi Arabien og ind mod Aquaba, er udset til det sted, hvor Guds harme skal falde på alle jordens folkeslag.

"Edom skal lægges øde… som dengang Sodoma og Gomorras og deres nabobyer blev ødelagt, siger Herren; ingen skal bo der, intet menneske skal slå sig ned…" (Jer. 49:17-18).

Når dette udsagn understreges med ordene: ’siger Herren’, så bør det ses i lyset af Hebræerbrevets forklaring om edsaflæggelsens betydning: "Dermed skulle vi ved disse to urokkelige kendsgerninger, som udelukker, at Gud lyver, have en sikker trøst, vi som har taget vor tilflugt til at gribe det håb, som ligger foran os…" (Hebr. 6:18).

De to ’urokkelige kendsgerninger’, som der her tales om er Guds ord og Guds ed. For det første har han sagt, at ’Bozra skal blive en gru’ og for det andet har han indestået derfor ved at aflægge en ed. "Jeg sværger ved mig selv" siger Herren (Jer. 49:13).

Trøsten, der her tales om, vil jeg i det efterfølgende forklare.

Nogen er af den indstilling, at vi ikke bør beskæftige os for meget med Guds dom. Når jeg derfor i det følgende vil omtale og forklare udtrykket ’straffens tid er inde’ (Jer. 49:8) og i den forbindelse taler om ødelæggelsen ved Bozra, så vil adskillige trække sig tilbage med ordene: ’Det er mørk tale; det vil vi ikke høre’.

Lad os derfor – blot et øjeblik – betragte det løfte, som Jesus giver, når han i sin omtale af endetidens begivenheder udbryder: "Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig" (Lukas 21:28).

Det vil sige, at allerede nu, hvor talen efter generationers tavshed begynder at falde på Bozra, så er det indledningen til de sidste ting; det er begyndelsen til enden!

"Når I læser det", erklærer apostelen i sin omtale af Guds frelsesplan, "kan I se, at jeg har fået indsigt i Kristus-hemmeligheden." Han fortsætter (og dette gælder ikke mindst udpegelsen af Bozra som udvælgelsesstedet for det sidste afgørende endetidsslag): "I tidligere slægtled blev dette ikke gjort kendt for menneskenes børn, sådan som den nu er blevet åbenbaret for Hans hellige apostle og profeter ved Ånden…"

Den hemmelighed, som apostelen her beskæftiger sig med, er ’hedningernes medandel i forjættelsen’ – men det er samtidig (som jeg allerede har nævnt) ’oplysningen om, hvad frelsesplanen er med den hemmelighed, som fra evighed af lå skjult i Gud, alle tings Skaber (Ef. 3:4-5 + 5:9).

Når nu disse dybe ting er begyndt at komme op til overfladen, og Guds Ånd over hele verden er begyndt at meddele sine tjenere de nøjagtige geografiske områder, hvorom de sidste kæmpe vil stå – så er dette samtidig opfordringen til, at alle troende alle vegne ’skal rette sig op og løfte deres hoveder’. Når ’straffens tid er inde’ er dette samtidig tegnet til, at budskabet skal forkyndes med fornyet kraft: "Jeres forløsning nærmer sig" (Lukas 21:11).

Hvad er det for en ’forløsning’, der her tales om? Det er den forløsning, som finder sted, når den begivenhed indfinder sig, som hele verden venter på, og som Lukas omtaler i et par linier forinden. Han skriver: "Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed…" (v. 27).

Dette er den ’sikre trøst’, som ligger foran os!

Lad det ikke et øjeblik være glemt, at i samme åndedrag, vi taler om, at ’straffens tid er inde’! – da står vi også overfor opfyldelsen af det største håb, som er givet menneskeheden. "Da skal de se Menneskesønnen". Han kommer fra himlen, og al Hans magt og herlighed vil fra da af blive sent ud på at skabe fred og de velordnede og lykkelige forhold, som hører til det nye rige…

*

Solnedgang set fra lejren
 

Der har næppe i historien været så megen aktivitet i den diplomatiske verden, som det er tilfældet ved indgangen til dette tredje årtusinde. Ambassadører og udsendinge rejser fra hovedstad til hovedstad, hvor de på få timer søger at sammensmede de alliancer, der skal til for at bevare freden…

Alt dette er for intet at regne med de diplomatiske bestræbelser, som vil blive gjort, når det drejer sig om at samle jordens magthavere til det sidste afgørende slag.

Profeten Jeremias forklarer, at han på en særlig måde er blevet gjort opmærksom på disse endetidens sidste udsendinge. "Et budskab har jeg hørt fra Herren", erklærer han (49:14)… og ved at indlede sin henvendelse på denne måde får han med det samme sine tilhørere (hvad enten det drejer sig om hans samtidige eller dem, der i dag lytter til hans tale) til opmærksomt at løfte hovedet. Hvad profeten nu vil sige synes at være et særligt budskab fra Herren.

Det budskab, som Jeremias herefter afleverer, lyder således: "Et bud er sendt til folkene. Saml jer, ryk ud mod Edom, rejs til krig!" (Jer. 49:14).

Han fortsætter: "Som en ørn hæver fjenden sig, slår ned… og spiler vingerne ud over Bozra" (v. 22).

Det er vigtigt – tror jeg – at iagttage de forskellige stadier i denne meddelelse. Samtidig med, at vi hele tiden holder os for øje, at vi i dette tilfælde ikke lytter til et menneskes tale men, at det er ’et budskab fra Herren’ – er det betydningsfuldt at betragte den særlige opdeling af dets indhold.

For det første bliver der sendt ’bud til folkene’. ’Den diplomatiske aktivitet’ (som vi har kaldt det) øges. De største bestræbelser (som verden aldrig har set magen) vil udfolde sig for at samle alle verdens nationer til det sidste afgørende slag. At dette bud skal gå ud ’til folkene’ er en tydelig henvisning til, at der er tale om en verdensomspændende aktivitet; det er et globalt foretagende, som forberedes.

For det andet skal disse særlige udsending sørge for, at folkene ’skal samle sig’. Det vil først og fremmest sige, at de skal blive enige! Uoverensstemmelsernes tid er forbi. Det afsluttende store fælles mål bør få alle tidligere indre stridigheder til at ophøre. Nu er timen kommet for at slå til! Nationernes endelige opgør med Jerusalem står for døren…

Imidlertid indeholder udtrykket ’de skal samle sig’ også en ren bogstavelig betydning. Militært og strategisk skal de ’samle sig’. Noget sådan ville aldrig have kunnet lade sig gøre, hvis ikke der forinden havde foregået en større ’samlingsproces’. Denne har allerede fundet sted, (idet den på dette tidspunkt vil have ført til en global konstitution) – men nu er øjeblikket kommet for at gennemføre den militære operation! Der vil derfor blive udset et samlingssted – og derfra vil den yderligere strategi mod Jerusalem blive åbenbaret.