PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2006-02-09
0012

Muhammedtegningerne 6

YTRINGSFRIHED?

På de udenlandske radiostationer hører jeg her i min ørken, at den danske statsminister foreslår ’dialog og samtale’ med de muslimske stater og befolkninger, som har følt sig anstødt af de Muhammed-tegninger, som er blevet offentliggjort i dagbladet ’Jyllands Posten’.

Samtidig erklærer moderate muslimer over en BBC-sender fra London, at de ikke ser en sådan dialog mulig. I forbindelse med retssagen mod en radikal islamisk prædikant lyder det fra den britiske hovedstad: "At ville tale med en sådan mand, er som at tale til en mur. Ingen form for dialog er mulig…"

Uden i øvrigt at ville identificere mig med nogen ensidig politisk linje i denne sag, kan jeg ikke lade være med at blive erindret om Winston Churchills holdning under Den Anden Verdenskrig. Hans taler i det britiske underhus er gået over i historien. Hans emne var altid det samme: "Vis ingen eftergivenhed overfor Hitler!"

"Skal vi bevæge os fremad i kampen for at bevare vor frihed," sagde han, "eller skal vi tage de første tilbageskridt mod et totalitært system, som sigter på at knuse alle former for individuelt liv?"

Europa synes atter at være invaderet af disse mørke skygger fra krigsårene. Ikke kun i det seneste oprør med de islamiske masser, som afbrænder flag og løber storm mod ambassader – men i kontinentets indre kamp mod en ny europæisk konstitution, der tydeligt sigter på at fratage den enkelte retten til at ’tale og tænke frit’. I begge tilfælde (både i konfrontationen med Mekka og med Bruxelles) finder sammenstødet sted i det frontafsnit, som har med friheden at gøre. Den frihed nemlig, som omtales med det udtryk, der på engelsk hedder: ’Freedom of speech’ – og på dansk kaldes ’ytringsfriheden’.

For de kristne er dette ikke nogen ringe og ubetydelig sag. Den omhandler selve livsnerven i den kristne menigheds eksistens og stadige vandring fremad mod mere lys og åbenbarelse. I sidste ende drejer det sig om friheden til ordets forkyndelse! En frihed, som både politiske magthavere og kirkefyrster, diktatorer og paver gennem tiden har forsøgt at knægte. Både Hitler, Stalin og Pol Pot brugte terror og mord for at holde denne frihed nede. Inkvisitioner og de sorteste og rødeste politiske bevægelser har gennem slægter og generationer bekæmpet ytringsfriheden. Denne kamp er atter ved at blusse op. De, som mener, at dette kun er en sag, der har med Islam at gøre, tager fejl. Undertrykkelsen og retten til at tale og tænke frit, er et mangehoved’ uhyre. For en tid forsvinder det i dybet – men så vil det atter dukke frem. Stort, uhyggeligt og blodtørstigt. Det vil snart vise tænder i den afviste EU-forfatning.

"I begyndelsen var ordet", skriver apostelen Johannes, "og ordet var hos Gud, og ordet var Gud" (1:1).

Om denne definition er rigtig (hvilket jeg er overbevist om, at den er) – da er der ingen grund til at overraskes over, at alverdens helvedsmagter slutter sig sammen for at stride netop mod ordet.

Nu vil ingen med rette kunne hævde, at offentliggørelsen af en række anstødelige karrikaturtegninger af profeten Muhammed er det sande udtryk for en ophøjelse af det frie ord. Langt mindre en fremførelse af det ord, som apostelen taler om, når han udbryder: "Ordet var hos Gud, og ordet var Gud" (Johs. 1:1). Dagbladet Jyllands Posten gør sig ikke til talsmand for dette ord. Som den øvrige presse, der strider for ytringsfriheden, kæmper avisen for retten til at sige et ’hvilket som helst ord…’ også ord, som kunne være hånende om Gud, om det er Islams opfattelse af Gud eller de kristnes tro på Gud, er underordnet. Denne form for ytringsfrihed kan være både sårende og umoralske – men bør (sådan ser journalisterne på den sag) håndhæves i demokratiets og pressefrihedens navn.

Således er ikke de kristnes opfattelse; når de taler om retten til at tænke og tale frit, henviser de til den frihed, der giver dem lov til at forkynde det ord, der (som Ny Testamente forklarer) ’i begyndelsen var hos Gud’ (Johs. 1:2). Det vil sige, at dets oprindelse ikke er hos noget menneske ej heller hos nogen menneskelig organisation eller noget menneskeligt medie. Ja, det ord, som de kristne fastholder, retten til at forkynde, er så mægtigt og ophøjet, at apostelen må beskrive det således: "Alle ting er blevet til ved det, og uden det blev end ikke en ting til af det, som er…" (v. 3)

Det lyder filosofisk – men er i virkeligheden højt hævet over alt tungt tankegods; det videnskabelige verdensbillede (sådan som det fremstilles i teksten til EU-forfatningen) er imod dette ord, og vil med næb og klør kæmpe imod al form for ytringsfrihed på dette område. De kristne skoler i Danmark har allerede mærket snerten fra Faraos pisk. Med den totalitære stats myndighed er samtlige undervisningsmaterialer blevet endevendt, og kristne skoleledere har været til ’forhør’ i Tv-avisens nyhedsudsendelser, hvor dette spørgsmål er blevet stillet: "Hvorledes kan I hindre barnet i dets demokratiske ret til at få at vide, at det stammer fra aberne?" (Citatet er korrekt).

Men det er ikke det hele. Apostelen forklarer yderligere om dette ord, som ikke kan spærres inde eller lænkes af nogen verdslig lov: "Lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det" (v. 5). Dette er Gudsordets første og fornemste opgave – og selv den tætteste undertrykkelsens nat kan ikke stå dette stråleskær imod.

Den første EU-kommissær, som vovede at citere én linie fra Ny Testamente i forbindelse med homoseksualitet, blev fyret! Han sagde, at han var af den opfattelse, at denne ’seksuelle orientering’ er synd. Så blev han øjeblikkeligt jaget på porten – og siden da, er der ingen ytringsfrihed på det område i Bruxelles.

Det er uden tvivl en torn i øjet på adskillige, at jeg atter har sat min gamle advarsel på min webside: Det vil gå Danmark ilde så længe et homofilt par er vor danske ambassadører i Israel. Med den begyndende opfyldelse af denne forudsigelse, vil irritationen vokse, og vi vil snart blive vidne til, at i denne sag er der ingen ytringsfrihed…

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”