PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2006-02-14
0014

Muhammedtegningerne 8

"VELKOMMEN I KLUBBEN"

Da min nabo, krokodillefarmeren, hilste på mig efter mit fravær fra ørkenen, udbrød han: "Velkommen i klubben!"

Jeg vidste, hvad han hentydede til. Med disse ord bød han mig indenfor i kulden: Hadets og bombetruslernes iskolde klima! Han hilste mig velkommen blandt dem, hvis flag bliver brændt og hvis ambassader må omgives med sikkerhedsvagter. Som dansker kunne jeg nu forvente samme behandling som Israels borgere. Ja, på en overraskende og uventet måde havde apostelens ord pludselig fået deres særlige opfyldelse: ’Så er I da ikke mere fremmede og udlændinge… men I er medborgere..! (Ef. 2:9).


JEWISH = DANISH!  Foto: TV2.dk
 

Lad mig haste med at sige, at jeg ved min nabos hilsen naturligvis ikke finder nogen virkelig og nytestamentlig Helligåndens opfyldelse af dette ord. At han lidt spøgende på grund af de sidste dages voldsomme begivenheder ’byder mig velkommen i klubben’, kan på ingen måde nærme sig den herlighed, der skjuler sig bag Pauli ord til de troende i Efesus – men der glimter bag den spøgefulde bemærkning et gran af sandhed, som jeg kunne tænke mig at uddybe i et par linier. Lad mig derfor forklare:

Der har i de seneste årtier bredt sig en lære blandt de kristne, som efter min opfattelse ikke blot er usand og i modstrid med Den Hellige Skrift, men som er direkte farlig, og som hindrer videre åbenbarelse med hensyn til ’læren om de sidste ting’…

Den uvederhæftige undervisning går ud på, at de troende fra Kristi menighed vil blive bortrykket for dermed at overlade den sidste trængsel og forfølgelse til jøderne.

Uden at ville gå i detaljer tør jeg her blot indvende, at det vil ikke ske! Det bliver netop i en fælles trængselstid, at disse to parter vil blive forenet i et legeme (Ef. 2:14-18)… og en dag vil disse ord: ’Velkommen i klubben’ få en dybere dimension…

Da vil de hedningekristne komme til at opleve, hvad der ligger bag Apostelordet: "Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge men I er de helliges medborgere og Guds husfolk, opbyggede på apostlenes og profeternes grundvold." En brændende ovn af smerte og ond efterstræben venter forude – men i denne smelteovn af fælles skæbne vil det ord opfyldes: …"for at Han i sig kunne skabe de to til ét nyt menneske ved at stifte fred" (Ef. 2:15).

’De to’, som her er tale om, er to parter, og ’de to parter’, som apostelen henviser til, er jøderne og hedningerne!

Ny Testamente har altså et klart budskab om, at jøder og hedninger i Messias skal bringes sammen… "for at forlige dem begge i et legeme med Gud ved korset" (Ef. 2:16).

At dette kun kan ske ’ved korset’ er indbegrebet af noget større og højere end blot ’at gøre korsets tegn’. Det er noget mægtigere end et smykke omkring en hvid hals. Ja, det er en yderligere dimension af Kristi lidelse på den blodige træplanke, som var rejst på Golgata. At disse to parter, hedninger og jøder, skal forenes med Gud i ét legeme (og at dette kun kan ske ’ved korset’), betyder i denne forbindelse, at en trængselens skygge falder ind over de troende af både jødisk og ikke-jødisk herkomst. For at sige det med andre ord: ’Velkommen i klubben’-hilsenen vil blive mere aktuel, end den er i øjeblikket, hvor det kun drejer sig om national-religiøse fejder. Eller for at sige det på en anden måde: Hvad sker i øjeblikket er et forvarsel. Om nogen tid vil det ikke være det hvide kors på Dannebrogs røde baggrund, der trampes på. Da vil det være korset selv, som farves af det røde blod…

Eller for at sige det endnu tydeligere: Da vil det ikke være de nationale symboler, som findes i Davidsstjernen (i det israelske flag) eller Korset (som det findes i de skandinaviske flag) – nej, da vil det blive en global efterstræben efter de mennesker – jøder og arabere og folk fra nationerne – som Gud i sin nåde har forligt i et legeme … ved korset!

Af samme grund må den ophidsede konflikt, som har raset mod Danmark i nationerne, langsomt dø hen. Den vil i en uoverskuelig fremtid vedblive at frembyde en trussel, der desværre også vil kræve sine ofre – men den egentlige konfrontation er ikke af national-religiøs art! Den udspringer ikke af en politiseret vrede over nogle tegninger og sigter ikke på nogle nationale symboler i flag. Den vil ikke kun brænde bygninger og bannere; den vil se blod!

Den egentlige konflikt, som stadig venter forude, er heller ikke baseret på Islam! Den har dybere rødder end en religiøs bevægelse, der opstod 600 år efter Kristus. Den udspringer ikke fra en fornærmelse, som er rettet mod Muhammed. Den sidste store ’krig mod de hellige’ henter sin kraft fra et dyb, der gennem generationer har kæmpet mod Guds afsluttende plan, og som defineres således: "I den blev profeters og helliges blod fundet og alle deres, som er myrdede på jorden" (Åb. 18:24).

Islam har sin plads i endetidens begivenheder. Men ikke nogen afgørende plads! Muhammeds vrede er ildevarslende, men den står ikke omtalt i De hellige Skrifter, for den var slet ikke kommet til verden, da disse under Helligåndens inspiration blev nedskrevet. Nej, de troendes opmærksomhed bør være vendt mod en langt farligere fjende. Den bør være rettet mod en ’kvinde, der er drukken af de helliges blod og af Jesu vidners blod" (Åb. 17:6).

Om denne kvinde kan siges meget – men her skal kun ét kendetegn videregives. Hun har et navn skrevet på sin pande. Navnet er en hemmelighed, så det kan ikke lynhurtigt tolkes! Alt for mange har alt for ofte søgt at blive hurtigt færdige med navnets tydning. Navnet er: ’Babylon, den store’, og om hende står fortalt, at hun er ’moder til jordens skøger og vederstyggeligheder… ‘ (Åb. 17:6).

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”