PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2006-03-01
0016

Muhammedtegningerne 10

ÅRSAGEN?

Den globale trussel, der har sænket sig over Danmark, har sin årsag! De brændende ambassader, de søndertrampede, iturevne, flammeomspændte flag – de efterhånden mange dræbte – den ruinerende boykot, de rasende horder og den hadefulde brølen… alt sammen har sin årsag!

"Brøler en løve i skoven, hvis den ikke har bytte?" spørger profeten og fortsætter: "Falder en fugl til jorden, hvis den ikke er ramt? Klapper en fælde i, hvis der ikke er fangst?"

Derefter fortsætter profeten sin beskrivelse af årsagssammenhængen: "Mon der sker en ulykke i byen, uden at Herren har gjort det? Mon der stødes i horn i byen uden at folk bliver forfærdede?" (Amos 3:3-6).

Alting har sin årsag – også den verdensomspændende hvirvelvind, som i de seneste uger har bragt Danmarks navn på alles læber.

Hvad er årsagen? Hvad er den egentlige grund til dette ragnarok?

Medens stemningen i EU-parlamentet nu fra unionens top har laget Danmark i forsvar med hensyn til friheden til at offentliggøre de tegninger af Muhammed, som har bragt den muslimske verden i oprør – så forbliver spørgsmålet: Hvor langt strækker denne påståede kærlighed til ytringsfriheden?

Det synes nemlig, som om Strassburg i denne sag (om retten til at tale og tænke frit) taler med to tunger. Det er nemlig ikke glemt, hvad der skete, da det samme parlament for et par år siden endte i kaos: Kommissionen blev sendt hjem og måtte siden rekonstrueres; en italiensk kommissær havde i en privat samtale ytret én sætning fra Ny Testamente…

Sådan som EU-parlamentet nu til Danmarks fordel tilsyneladende optræder modigt ved at forsvare ytringsfriheden, således krøb det fejt i skjul, da en italiensk-katolsk repræsentant i kommissionen gav udtryk for, at han gjorde sig de samme tanker om homoseksualitet som apostelen Paulus. Da italieneren i fortrolighed ytrede, at han betragtede al homofil adfærd som ’synd’, blev han fyret! Det var og er på det sted forbudt at sige noget sådant. Ja, det var og er forbudt at tænke således; det er forbudt at bekende en sådan tro!

Det er derfor med hævede øjenbryn, at de troende, der taler som apostelen og tænker som Ny Testamente, lytter til frihedsfanfarerne fra Strassburg. Hvor langt gælder denne ytringsfrihed? Gælder den også de kristne, der fortsat og urokkeligt har en anden opfattelse end den, som kunne være den mest udbredte?

*

Til dem, der mener, at jeg beskæftiger mig for meget med denne sag, bør jeg betone, at Kirkernes Verdensråd i disse dage for første gang er forsamlet i Latinamerika – i Brasilien – for sammen med 300 medlemskirker at drøfte samme emne. Også andre ting er på Verdensrådets dagsorden – men sagen om de homoseksuelle præster står øverst på agendaen!

Dette møde vil efter al sandsynlighed ende med, at der stort set opnås enighed om, at præster med denne ’seksuelle orientering’ bør godtages. Ja, mere end det. Det mægtige Kirkeråd vil give disse mænd og kvinder deres bifald… Apostelens forudsigelse lyder nemlig således: "De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø, alligevel lever de ikke bare sådan, men bifalder også, at andre gør det" (Rom. 1:32).

Lad mig forblive lidt ved denne erklæring; vi nærmer os nemlig tilstande, hvor de, som er blevet betroet en tjeneste med ordet, ikke tør passere dette afsnit af Ny Testamente uden at skænke det fornyet og særlig overvejelse…

Når apostelen henviser til, at der her eksisterer en ordning, som "Gud har bestemt", da er det ikke en sag, som mennesker kan omstøde! Ja, de burde aldrig driste sig at lade sig forføre af en sådan tanke! Denne ’bestemmelse’ er nemlig ikke kun en ligegyldig regel, som mennesker kan forholde sig til efter deres egne indskydelser eller egen mening og drift. Nej, hvad Gud vedrørende de homofile par har bestemt, står nedfældet som en retsordning, der er gældende i alle tider! Den ’retfærdige ordning’ indebærer straf for dem, som overtræder den, og nidkær retsforfølgelse for dem, som i ord eller gerning sætter sig op imod den…

Hvem er det, som vil blive ’retsforfulgt’ i sagen om ’Guds bestemmelse’ vedrørende homoseksualitet?

Der er ifølge apostelens belæring mennesker, der ’lever sådan’ samt dem, der ’ikke alene lever sådan, men også bifalder at andre gør det" (Rom. 1:32).

*

Her melder sig aktuelt tre grupper, som synes involveret i en foreliggende homo-sag: Den første (og mest ansvarlige) gruppe er kirken; den ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man straf. (Her kommer Kirkernes Verdensråds Brasilien-konference ind i billedet).

Den anden gruppe er en politisk samling (i dette tilfælde f.eks. EU-parlamentet i Strassburg), der, ’skønt de erkender Guds retfærdige dom (eller den guddommelige retsordning om homoseksuel adfærd) "alligevel ikke barer lever sådan, men bifalder at andre gør det."

Den tredje gruppe er de ansvarlige embeder (som f.eks. den danske udenrigsminister, Per Stig Møller), der omsætter en homofil tidsånds indskydelser i handling (ved at udruste et homoseksuelt par med kongeligt beføjede credentiels og sende det til Danmarks ambassadørbolig i Tel Aviv).

Disse tre grupper vil både her i tiden og i evigheden blive ’retsforfulgt’ for deres overtrædelser…

*

Hvad mener jeg med, at disse tre grupper vil blive ’retsforfulgt’?

Dermed mener jeg, at det ikke er muligt at unddrage sig ordene: ’Gud har bestemt’. Den guddommelige retsordning vedrørende homofile ophører ikke på halvvejen; den kan ved omvendelse og tro overføres til en anden ordning, der har at gøre med den evige og tilgivende nåde, som findes i Herren Jesus Kristus – men hvis dette ikke sker, og omvendelsen ikke bærer ’værdige frugter’, løber den første ordning til den bitre ende…

Om dette siger Jesus: "Skynd dig at blive enig med din modpart, medens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre" (Matt. 5:15-16).

Det er denne ’retsordenens konsekvens’, som ingen af de tre nævnte grupper regner med, og hvis fuldbyrdelse vil komme som en overraskelse for dem.

- Jamen, hvad er ifølge den nytestamentlige retsorden straffen for overtrædelser med hensyn til denne ’seksuelle orientering’?

- Ingen vover at svare på dette spørgsmål; tidsånden og en humanistisk verdensorden forbyder at udtale den nedskrevne dom.

- Den nedskrevne dom? Hvorledes lyder den?

- Dødsdom! ’Lever man sådan’, erklærer apostelen, ’fortjener man at dø’ (Rom. 1:32).

- Vil det sige, at der bør indføres dødsdom for homoseksuelle overtrædelser?

- Nej, det vil ikke sige, at den verdslige orden skal indføre dødsstraf for homoseksuelle overtrædelser – men det vil sige, at kirkens mænd skal ophøre med at forkynde, at denne sag kun er af ringe betydning; deres biskopper skal ikke længere bagatellisere det homofile forhold; præsterne skal ikke ’vie’ lesbiske eller homoseksuelle par ej heller foretage ceremonielle handlinger, der udtaler en velsignelse over deres forhold. Kristi kirke har i denne sag at gøre med en overtrædelse, der ifølge Guds retsorden ’fortjener døden’!

- Hvorledes er det muligt, at syndefaldet i en så afgørende sag kunne nå sådanne dybder og en sådan udbredelse? Hvordan kan det gå til, at den sorte stær har kunnet blinde så mange øjne, så både samfundets og kirkens ledere raver i mørke, og masserne langsomt føres ind i en dommens nat, hvor de kommer til at betale dyrt for deres manglende indsigt? Hvad er grunden til denne ulykke?

"Alligevel lever de ikke bare sådan", svarer apostelen, "men bifalder også, at andre gør det!"

Afsløringen er skræmmende! Derfor vil de fleste afvise den. "Det kan ikke være rigtigt", indvender de. "Det er ikke sådanne forhold, der styrer os!"

Men udviklingen vil bevise, at apostelens beskrivelse og forudsigelse er rigtig. Det er præcis disse depraverede og dybt hykleriske forhold, som styrer os. Babylonsånden er over os. En sværm af urene dæmoner og beskidte, sorte ravne styrtdykker i denne time over tusinde sjæle. Hyænehyl høres i det fjerne…

Grotesk?

På ingen måde! Det er et blegt og affarvet kopi af det virkelige maleri. Situationen er mere alvorlig, end vi tror!

Romerbrevets tekst antyder faktisk, at der er folk i høje stillinger, mænd og kvinder med stor indflydelse, som ikke bare lever sådan, men bifalder…

Hvad skjuler sig bag udtrykket: "… ikke bar lever sådan"? Hvorledes kan det være, at disse folk så villigt anerkender, fremmer og bifalder livsnormer, som Den Hellige Skrift åbent fordømmer? Hvilke dulgte motiver kan ligge bag den voksende fjendtlige holdning, som sådanne magtfulde personer indtager overfor de kristne, der i skrift og tale tager afstand fra denne perverse udvikling? Er det ikke kun en – som mange opfatter det – ’smuk, humanistisk indstilling’, der ligger bag, eller drives de samme mennesker i virkeligheden af de mørkeste drifter og et skjult begær?

Apostelen svarer: "… ikke bare lever de sådan, men…" Ældre danske oversættelser retter sig i højere grad efter grundsproget, når de her antyder den samme forskel mellem ’at leve sådan’ og ’at gøre det’. En sådan oversættelse (1931) siger: "… dog ikke alene gøre det, men også give dem, som øver det, deres bifald." Der foreslås i disse formuleringer en mere skjult adfærd og så den åbne, ja næsten militante udøvelse af det homofile livsmønster.

Hvis dette er tilfældet (hvilket jeg tror, det er) så nærmer vi os apostelens forklaring, når han i det efterfølgende kapitel af samme brev taler om det ’som skjuler sig i mennesker’ (2:16). Ja, da er vi måske på sporet af de dunkle lidenskaber, som er med til at styre udviklingen i vort land og vor kirke. Med denne forklaring står vi måske overfor afsløringen af, hvilke urene fugle, der flakser og basker bag de beslutninger, som fra højeste sted styrter vort land og vort folk i ulykke…

*

Alt dette er grunden til, at de troende ikke skal lægge for meget i de smukke erklæringer om ytringsfrihed, som lyder fra Strassburg og Bruxelles. Ej heller skal de tro på de dyre løfter, som gives fra vore egne folkevalgte repræsentanter på Tinget. Når det kommer til spørgsmålet om såkaldt ’diskriminering’ af en anden seksuel orientering ’får fløjten en anden lyd. En hæs undertone vil bevæge sig mellem de høje klange. Det er denne sære, dyriske lyd, der er i familie med det begreb, som apostelen kalder ’kødet begæringer’, der nu er ved at føre en hel generation på afveje. De sværeste overtrædelser har fundet sted, og en hidtil ukendt dimension af ’retsforfølgelse’ er ved at løbe af stabelen. Advarslerne mod et kommende kaos kommer i bølger: Som stærke vindkast eller voldsomme veer! Med Danmarks seneste skændselshandling overfor Israel, har vi fået en modpart på halsen. Jakobs Gud er ikke til at spøge med. Hvis sagen ikke bliver bragt i orden – så hurtigt som muligt – vil den forhåndenværende kædereaktion fortsætte, og den danske befolkning, dens regering og udenrigsminister vil ikke slippe, før regningen er betalt… til sidste øre.

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”