PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2006-03-05
0018

Persiens fyrste 2

DE 21 DAGE

Hvad er grunden til, at hele verden indenfor få uger har rettet sit blik mod Danmark? Hvorfor har Islams nationer rejst sig i vrede mod dette lille land, som de indtil nu kun har kendt for dets smør, Søren Kirkegårds filosofi, H.C. Andersens eventyr… Tivoli og dronningens hus?

Vreden – således har de fleste forstået det – drejer sig ikke kun om et dagsblads satiriske tegninger; den stikker dybere og har sin oprindelse i ukendte, usynlige kræfter!

Den vælder frem fra et sted, som er et lukket land for Danmarks udenrigsminister: Den store taber i dette spil!

Bibelen forudsiger, at det drejer sig om enogtyve afgørende dage! Kampen står ikke om noget billede. Nej, et ord er undervejs – og dette ord må hverken blive udtalt eller nedskrevet. Perserrigets samlede djævlehob vil have det ord slettet… før det er for sent!

*

De alvorlige begivenheder, som med global styrke er rullet ind over vort lille land, og som indtil nu har kostet 60 mennesker livet, har foranlediget, at min opmærksomhed er blevet rettet mod den person, der i Bibelen omtales som ’Persiens Fyrste’. I det følgende ønsker jeg at nedskrive mine betragtninger i den henseende. Forinden vil jeg imidlertid give til kende, at det ikke er usædvanligt, at de troende på visse tidspunkter bliver gjort opmærksom på ganske bestemte afsnit af Den Hellige Skrift. Vi har god grund til at tage dette som en indikation fra Gud; det er Ham, som vil gøre os opmærksom på visse forhold. Det er Hans Ånd, der drager os til at læse bestemte sider og kapitler fra Bibelen. Der er noget, Han vil sige. For tiden vil Han tale til os om ’Persiens Fyrste’. Det er nemlig denne onde hersker, som er på spil, når hele Islams verden rejser sig i vrede mod Danmark.

Profeten Daniel, som er genstand for vore undersøgelser med hensyn til ’Persiens Fyrste’, oplevede selv, at Guds Ånd på et tidspunkt satte fokus på et bestemt afsnit af Jeremias Bog. Han fortæller, at dette skete i kong Darius første regeringsår: "Da blev jeg, Daniel, opmærksom på angivelsen i bøgerne af det åremål Jerusalem efter Herrens ord til profeten Jeremias skulle ligge i ruiner, halvfjerds år!" (Dan. 9:2).

Dette vil sige, at Guds Ånd for det første henleder profetens opmærksomhed på udsagn i Den Hellige Skrift, som har at gøre med den tid, han lever i og de begivenheder, som er ved at udspille sig samt (for det andet), at Ånden ikke viger tilbage for at angive ’åremål’ og specifikke tider for udførelsen af den guddommelige plan.

Altså bør vi være agtpågivende overfor netop den slags ’henvisninger’, som gives af Ånden (og ikke nødvendigvis af noget menneske).

I vort tilfælde og i en tid, hvor de særeste og stærkeste babylonskræfter hærger vort samfund, ledes vore tanker hen mod den usynlige ikke-jordiske hersker, som Daniels Bog kalder: ’Persiens Fyrste’.

Usynlige? Ikke-jordiske?

Ja, en usynlig hersker i Åndens verden.

Jamen, den slags magthavere tror vore ministre ikke på! De tror kun på de synlige, jordiske præsidenter, konger og diktatorer; de regner slet ikke med den åndelige verden og vil høre derom.

Det er trist; i så tilfælde vil de ikke kunne ’holde stand mod djævelens snigløb’. De vil ikke kunne klare Persiens Fyrste; de vil blive et let bytte for de mellemøstlige kræfter, som ikke kun i den synlige verden, men i det åndelige rum over Danmark er ved at invadere vort land.

Jamen, vor udenrigsminister..?

Ham skal I ikke regne med; han har allerede bevist sig uduelig i denne kamp! For ham er spillet allerede tabt…

Allerede tabt? Hvad vil det sige: ’Allerede tabt’?

Det vil sige, at han ikke fatter og sikkert aldrig vil komme til at forstå denne kamps vilkår; han vil ikke kunne begribe, hvad Ny Testamente forklarer om de ukendte spøgelser, som i denne time huserer i vort regeringspalæ, vore byer og landsbyer… og i hele den arabiske gade.

… og forklaringen?

Apostelen siger: "For os står kampen ikke mod kød og blod men mod myndigheder og magter mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet" (Ef. 6:12).

*

Persiens Fyrste er en af disse ’åndemagter’. Hans region er ikke her på jorden; den er – ifølge angivelsen i Ny Testamente – hævet over det jordiske. Ikke i himlen men i himmelrummet. Han er en verdenshersker, hvilket vil sige, at han ustandseligt søger at ekspandere sit herredømme. Han er ikke god men ond, for han tilhører det djævelske regime, som kaldes for ’ondskabens åndemagter’. Hans planer er lumske og løgnagtige og karakteriseres af apostelen som ’snigløb’. Det vil sige, at hans agenter har stål i kappefolden; de dolker folk bagfra: Det er snigmordere! Ikke kun på det åndelige plan men i det virkelige liv. De er farligere end andre dræbere, fordi de mener at tjene Gud ved at udgyde blod. Den slags folk er ikke kun på vej til Danmark, men de har allerede sneget sig ind over vore grænser, og de planlægger deres næste ’snigløb’.

*

Et af de spørgsmål, som i denne sag må afklares er dette: Hvorfor er Persiens Fyrste optaget af Danmark? Af hvilken grund skuler han i disse timer ondt mod det lille land, som på mange måder har stillet sig gæstfrit og hjælpsomt overfor folk, der kommer fra Persiens udstrakte områder? Hvorfor har han sendt nogle af sine elitemordere til vore breddegrader?

Fordi han søger fodfæste.

Fodfæste?

Ja, fodfæste til at skabe et brohoved.

Brohoved? Hvortil?

Han søger at skabe et brohoved til Europa. Gennem lang tid har han sat sig som mål at bruge Skandinavien som det strategiske udgangspunkt for hans videre fremfærd i Europa. Han sigter i første omgang på Danmark og Norge. Det er intet tilfælde, at det er disse to landes flag, som er blevet brændt og nedtrampet; han hader korset i deres nationale symbol, og han øjner i disse frie, demokratiske stater de bedste muligheder for at kunne opbygge det nedrige netværk, som skal sprede terror og rædsel ind over det europæiske kontinent. Men det er ikke det hele; der er endnu en skjult og hemmelig grund til, at han har udsøgt sig Danmark som mål!

En hemmelig grund til, at han siger på Danmark?

Ja, en hemmelig grund til, at han i den seneste tid har bragt Danmark på verdenskortet.

Hemmelig? Hvorledes?

Ja, det er netop spørgsmålet. Svaret er ikke så lige til; det er jo en hemmelighed…

*

"I perserkongen Kyros tredje regeringsår blev et ord åbenbaret for Daniel. Ordet var sandt; det var meget vanskeligt at forstå, men han forstod det ved hjælp af et syn" (Dan. 10:1).

Det er dette ord, der rummer hemmeligheden, som perserfyrsten med alle til rådighed stående midler vil bekæmpe. Alle helvedes legioner vil blive sat ind på at hindre åbenbarelsen af denne hemmelighed; hvis koden til dette mysterium bliver brudt, vil ondskabens åndemagter blive tilføjet et så afgørende slag, at deres endelige herredømme står på spil. Derfor holdes der i disse dage råd i dybet; de mørkeste ansigter skimter omkring helvedshulernes forstenede forhandlingsborde. "Hvem kan byrde koden?" lyder spørgsmålet. "Hvem kan hindre dette dødsensfarlige budskab i at nå frem?"

Da rejser en prægtig skikkelse sig i det dybeste stenbrud. Hans druerøde kappe hvirvler omkring ham. Det glimter fra kronen og skæftet på hans krumme våben. Hans fremtoning indgyder frygt: fuld og rolig, hoven majestæt! Spørgsmålet lyder atter fra grottens bagerste, fugtige stenvæg: "Hvem kan hindre dette dødsensfarlige budskab i at nå frem?"

"Det kan jeg!" svarer den stolte, mørke skikkelse. En mumlen lyder fra de forsamlede. Lyset glider over arrede, dystre ansigter: Alle mænd af indflydelse og rang! De rejser sig værdigt og vender sig mod grottens endevæg…

"Fyrsten af Persien har talt!" lyder det fra hulens bagerste rum, hvorfra i samme øjeblik en sværm af snehvide flagermus og kulsorte ravne stryger gennem de kolde hvælvinger. "Fyrsten af Persien har talt", lyder det med et brus af stemmer fra grottens onde adel. Derefter opløses den sorte skare. En klirren af våben og sporernes klang mod stengulvet høres, da de forsamlede bevæger sig mod månelyset ved hulens udgang. Glinsende hvide og sorte heste holdes ved tøjlerne af unge mænd med kolde, blege ansigter. Prægtige gangere! Der lyder en prusten og sparken. Det høje selskab stiger til hest. Sidst en rædselsvækkende skikkelse på en arabisk hingst. Han løfter en tung jernnæve til hilsen og råber: "Efter enogtyve dage vil sagen være afgjort!"

Derefter sætter han sporene i siden på det stolte dyr, der vrinskende af smerte stejler for som en vind at jage ind over den månebelyste slette.

"Fyrsten af Persien har talt!"… og se: Halvmånen sejler som en glimtende krumsabel over hans vilde ridt, der nu tager retning mod et fjernt land højt mod nord…

*

Alt dette har jeg fortalt i eventyrets form. Altså med ord, som med rette ikke kan tages for alvorligt. Således har jeg gjort, fordi natten endnu er tåget, og meget kun kan skimtes. Især de ting, som hører fremtiden til. I Daniels Bog fortælles det jo, at ’ordet var sandt; det var meget vanskeligt at forstå, men han (Daniel) forstod det ved hjælp af et syn’ (10:1).

Anderledes går det næppe i vor tid. Den eneste måde, hvorpå koden kan brydes, er ved åbenbarelse! Intet jordisk studie, ingen universitetsuddannelse, ingen doktorgrad eller nogen ry som ekspert kan dechifrere det ord, ’der er vanskeligt at forstå, og som kun kan begribes ved et syn’ (10:1).

’Ordet’, som sagen drejer sig om, var det budskab, som den forklarede skikkelse i linneddragten – ham, hvis ansigt strålede som lynet, og hvis øjne var som flammende fakler – bragte til Daniel. "Jeg vil fortælle dig, hvad der står i Sandhedens Bog", siger Han (10:21) – og tilføjer: "Nu vil jeg fortælle dig sandheden!" (11:1)

I en tid, der er fyldt med løgn, må dette få alle til at spidse øren! Især må alle Europas udenrigsministre rejse sig i stolen; det efterfølgende er faktisk oplysninger, som selv efterretningstjenesten må være ivrige efter at få fat i. ’Ordet’ beskæftiger sig med det nuværende Iran og Irak, det gamle perserrige omkring de bibelske floder Eufrat og Tigris. Et sandhedsord om jordens løgnecentrum. En meddelelse, som i den kortest mulige form forklarer, hvad der rent politisk vil ske i den region, som er den onde perserfyrstes tronhal…

Indledningen til dette ’ord’ (der omfatter flere kapitler og danner selve afslutningen på Danielbogens profeti) lyder således:

"Se, endnu tre konger skal fremstå i Persien. Den fjerde samler sig større rigdom, end de andre, og når hans rigdom har givet ham styrke nok, vil han opbyde alle mod det græske rige…" (11:2).

Det er denne afsløring, at Perserrigets Fyrste vil have kvalt i fødselen! Besynderligt nok bevæger han sig i sin snigmords-strategi mod nord. Hans hemmeligste efterforskninger har meddelt ham, at det er i denne lyse, demokratiske og protestantiske del af verdenen, at det mest gådefulde mysterium vil blive åbenbaret. Til sin vrede, ja raseri, har han opdaget, at han ikke er den eneste, der har udset sig disse flade og grønne, nordiske sletter som brohoved for sine videre operationer. Der er andre, som følger den samme plan. Livsfyrsten i linneddragten (Ham med flammeblikket og et forherliget evighedslegeme) forfølger det samme spor. Også Han har sat sig det gamle Europa som mål, og også Han begynder dér, hvor de har korset i deres flag. Dér, hvor det kristne budskab har lydt i tusinde år, og hvor nye Åndens bevægelser har fæstet rod. Dér, hvor der er frihed til at tale og tænke og forsamles, og hvor der indtil nu kan skabes et bagland for det værk, som skal strække sig ind over den europæiske verdensdel.

Det er dette projekt, som opildner perserfyrsten til det største raseri. Derfor styrer hans snehvide, arabiske ganger mod nord. Han stiler efter at nå frem til de afgørende enogtyve dages storslåede kamp. Hvordan vil de forme sig? Hvornår begynder de, og hvornår ender de? Hvilken betydning har Danmark i denne strid?

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”