PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2006-03-07
0019

Persiens fyrste 3

TRE MØRKE SKIKKELSER

Inden Europa for alvor bliver draget ind i de sidste dages begivenheder, vil en varslende klokke falde i slag ved floderne Eufrat og Tigris. Alle ved, at der allerede er røre i disse Bibel-floders vande; der går ikke en dag, uden at nye meldinger fortæller om omvæltninger, krig og ødelæggelse i denne region. Men dette er kun en optakt til større og af profeterne forudsagte begivenheder.

Desværre har højtuddannede skriftkloge i årevis hævdet, at de jødiske profeters udsagn om det, som nu er i vente, ikke har nogen aktualitet; ’disse hændelser har allerede fundet sted’ hævder de.

Men de taler uden visdom!

Derfor er de troende stort set uforberedte på perserfyrstens angreb. De fatter ikke, at hvad der i den sidste tid har bragt den halve verden i oprør og bragt Danmarks navn på Islams dødsliste, er styret fra en ond Babelfyrstes åndelige domæne; de ved ikke, at det er en række ældgamle ’filmscript’, som bliver kørt igen!

Det er midt i dette verdensmørke, at Gud befaler et åbenbarelsens lys at skinne. Og det er i skæret af dette livslys, at tre skikkelser træder ud af natten. De er forvarsler for en fjerde… som vil angribe Europa!

*

Det tidspunkt, hvor åbenbarelsen bliver givet til Herrens profeter, er i en time, hvor begivenhederne endnu ikke har fundet sted; sådan var det i de henfarne slægter – og således er det i dag. "Mon der sker en ulykke i byen, uden at Herren har gjort det", spørger profeten Amos og fortsætter: "Nej, Gud, Herren gør ikke noget, førend Han har åbenbaret sine planer for sine tjenere, profeterne" (3:6-7).

Når derfor de troendes opmærksomhed ved Herrens Ånd (ikke ved Mediernes reportager) henledes til de krigsomtumlede områder af det gamle perserrige, så er det fordi, afgørende og forudsagte begivenheder er ved at indtræffe; tidspunktet er kommet, hvor de hændelser, som har været omtalt i evigheden, er ved at finde sted: Gud Herren lader intet ske, uden at Han først har signaliseret sine planer til de mænd, som Han kalder for sine tjenere…

Derfor fremstår det profetiske budskab om de ting, som nu er ved at tage form i Iran (der er en hoveddel af det gamle perserrige) som en opfordring til at lukke øjnene op. "Se", hedder det, "endnu tre konger skal fremstå i Persien" (Dan. 11:1).

Se, hvad der nu er i færd med at ske! Læg mærke til udviklingen! Bemærk hvilke personer, der træder frem på arenaen! Iagttag især deres holdning overfor Israel. Nedskriv deres ord om jøderne og deres land og skøn selv, om ikke Fyrsten over Persien er på vej.

Denne fremadskuen er gennem generationerne blevet hindret af de lærde, der har villet fortælle os, at alt dette er ’historie’. "Det er allerede sket!" hævder de. Profetien blev jo først udtalt under Kyros’ regering, for der står skrevet, at ’det ord blev åbenbaret for Daniel i perserkongen Kyros’ tredje regeringsår’ (Dan. 10:1).

"Derfor", fortsætter de (triumferende) er disse tre konger dukket op mere end 500 år før Kristus. Vi kender deres navne:

Cambyses (530-522)

Guatama eller Smerdis (522)

Darius I Hystaspes (521-486).

Den fjerde konge (fortsætter de med voksende begejstring) er derfor Xerxes (486-65), som er den stenrige monark, der beskrives i Esters Bog (og som er omtalt i Ezra 4:6… ham, som til sidst angreb og erklærer: "Mere er der ikke at sige om den ting".

Folk, der taler således, bør tage sig i agt! De bør lytte til Jesu ord, som siger: "Ve jer, I lovkyndige! I har taget kundskabens nøgle. Selv er I ikke gået ind, og dem, der ville ind, har I hindret i det!" (Luk. 11:52).

De lærde og i perserrigets historie velstuderede, som vil forlægge profetiske begivenheder, der endnu ikke har fundet sted, til en periode i fortiden, hindrer de søgende i at komme ind i den endetidens tjeneste, hvortil de er kaldede. Ikke kun læner de sig behageligt tilbage i sofahjørnet, hvor de taler hovent og arrogant om de ulærde og uforstandige, men de gør sig skyldige i en sådan åndelig forbrydelse, at Jesus udtaler et véråb over deres hoveder…

Jamen, det er jo alt sammen sket! Historien fortæller, at disse forudsagte begivenheder allerede for 2500 år siden fandt deres opfyldelse?

Det er sandt. Filmen er blevet kørt før. Men den vil blive kørt igen! At begivenhederne for år tilbage er rullet over skærmen, beviser kun, at Gud har historiens gang i sin hule hånd. "Derved blev de advarende eksempler for os", forklarer apostelen, "for at vi ikke skal få lyst til det onde, sådan som de fik det…" (1. Kor. 10:6). "… for at ingen skal falde på grund af en tilsvarende ulydighed" (Hebr. 4:11), erklærer Hebræerbrevets forfatter. "Det er jo kun en efterligning og en skygge", forklarer det samme brev (8:5).

Hvad skete dengang? Kan vi lære noget af den gamle sort-hvide filmstrimmel fra Xerxes tid?


Ja, der er meget at lære. Historien er nemlig følgende:

I året 480 før Kristus marcherede Xerxes med 200.000 mand mod Grækenland. Hundredvis af skibe var sat ind i denne invasion. Tropper og materiel var samlet fra hele hans mægtige imperium. Det var tanken om hævn, som drev perserkongen. Det ydmygende nederlag, som hans far, Darius I, havde lidt ved Maraton ti år forinden, skulle genoprettes; der var et regnskab at gøre op.

Hvis dette forløb skal køres igen (hvilket jeg tror, er tilfældet) så må ’den fjerde konge’ på et tidspunkt fremstå igen.

… og den sag er ikke så ligetil at begribe. Derfor udbryder engelen, som forklarer dette sælsomme forhold til apostelen Johannes: "Her gælder det den forstand, som har visdom" (Åb. 17:9).

Hvorledes skal det forstås?

For mig at se, skal det forstås således: De bibel-kommentatorer, som blot vil gøre disse begivenheder til en glemt fortid, er folk, som nok har forstand (thi de kan med alle mulige beregninger og årstal få tingene til at hænge sammen). Dermed kan de få sagen afsluttet og fjerne det profetiske element. De har nok forstand – men er samtidig så tåbelige, at de tør hævde, at det samme forløb ikke gentager sig; vel har de intelligens, og de kender oldtidens historie på fingrene – men dertil er de så dåragtige, at de påstår, at alt dette kun hører fortiden til. "Nej", erklærer apostelen, "her gælder det den forstand, som har visdom" (Åb. 17:9).

Hvilken visdom?

Den visdom, som ejer profetisk indsigt. Den visdom, som kan læse ud af de begivenheder, som skete i år, hvad der vil ske i morgen! Den visdom, som ikke bygger på spekulative historiske betragtninger, for at få Den Hellige Skrift lagt hen på en støvet hylde, hvor den bare er blevet gjort til en historiebog. Den visdom, som klart indser, at Xerxes og Alexander den Store, Napoleon, Hitler og Stalin kommer igen; deres djævleplaner vil atter blive smedet og udført. "Fyrsten af Persien" er ikke et afsluttet kapitel. Det er atter ved at blive åbnet – og Europa er endnu en gang skuepladsen for endetidens drama.

Det er i denne sammenhæng – tror jeg – at en af gåderne i Johannes Åbenbaring kan forklares… den, der indeholdes i følgende afsnit:

"Jeg vil fortælle dig hemmeligheden (siger engelen til Johannes): "Dyret, du har set, var og er ikke mere, og det skal stige op af afgrunden og gå sin undergang i møde. Og de, der bor på jorden, og hvis navne ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, vil undres, når de ser dyret, som var og ikke er og vil komme."

Herefter slutter budbringeren med ordene: "Her kræves der et sind med visdom" (Åb. 17:7-9).

Det er ud fra denne betragtning, at jeg tør hævde, at de tre perserkonger endnu ikke (i nyere tid) er trådt ind på verdensarenaen. Når disse tre forløbere atter er forsvundet bag kulisserne, kommer den fjerde; det er ham, de troende skal have deres opmærksomhed rettet imod. Han vil have tilegnet sig store rigdomme. "Og når hans rigdom har givet ham styrke, vil han opbyde alle mod det græske rige" (Dan. 11:3). Så vil han overfalde Europa…

Europa?

Ja, Europa! Grækenland er den yderste spids af Europa i området, der omgiver Jerusalem. Det europæiske kontinent dypper den ene af sine fødder (den italienske støvle – med Rom – er den anden) i Middelhavet, hvis bølger slår ind mod Israels kyst. Så snart vi i det profetiske område fra Den Persiske Golf over Nordafrika til Spanien og Frankrig hører tale om Grækenland, bør vi forstå, at der henvises til Europa!

Det var dette Europa, at ’den fjerde’ persiske konge (i den omtalte rækkefølge på tre) Xerxes, omkring 480 før Kristus angreb. Men hans mægtige hær blev knust nord for Athen (Plataea), og hans lige så mægtige flåde gik til bunds vest for Athen (Salamis) Perserfyrsten ’steg op af afgrunden og gik derefter bort til sin egen undergang’ (Åb. 17:8). … og de, som bor på jorden (og hvis navne ikke er indskrevet i Livets Bog) skal undre sig, når de ser historien gentaget… når de forbløffende betragter ’dyret, der var og ikke er og som skal komme’ (Åb. 17:8).

Hvorfor undrer de sig?

Fordi de har glemt eller aldrig forstået, at disse forskellige fremtoninger af dyret ikke kun har eksisteret og ikke blot i visse perioder fjernes fra verdensscenen, men at de kommer igen. ’Dyret var og er ikke og skal komme!’

Med hensyn til de muslimsk-palæstinensisk-arabiske planer om at ville skabe et aktuelt brohoved i de skandinaviske lande, for herfra at invadere Europa, læser vi med interesse værket ’De persiske krige’ af den græske historiker Herodotus (omkring 450 før Kristus).

Han citerer perserkongen for at have sagt: "Jeg vil skabe et brohoved til Hellespont for derfra at marchere en hær gennem Europa."

Dette er perserfyrstens intention. Og det er et brudstykke af denne mørke mosaik, som anes i de dramatiske begivenheder, som på det sidste har udspillet sig omkring Danmark. Persiens Fyrste har afsløret, hvad han har i sinde…

*

Hvor befinder vi os i hele denne udvikling? Hvad kan vi forvente, at der herefter skal ske? Hvis Fyrsten af Persien har rejst sig og begynder at afsløre sine planer, hvad bliver så det næste?

Personligt er jeg af den opfattelse, at de troende bør være opmærksomme overfor udviklingen i det gamle persiske område; det vil sige landene omkring de bibelske floder Eufrat og Tigris: Irak og Iran ind over Tyrkiet mod vest ned gennem Jerusalem omfattende Egypten og tilbage øst til Den persiske Golf.

Nøgleordet i det, som venter forude henviser til et klart og tydeligt tegn! Når det begynder at indfinde sig, vil endetidsprogrammet forløbe slag i slag. Ja, de troende vil faktisk være i stand til at følge begivenhederne, sådan som de som vejvisersten står rejst i Den hellige Skrift.

Nøgleordet? Hvad er det for et nøgleord?

Det står nedskrevet i umiddelbar forlængelse til den himmelske budbringers ord til profeten Daniel. Han siger: "Jeg vil nu kundgøre dig, hvad der står skrevet i Sandhedens Bog. Ja, nu vil jeg kundgøre dig, hvad der er sandt (Dan. 11:1-2). Derefter begynder manden i linneddragten, som i 21 dage har måttet stride mod Persiens Fyrste, at åbne den bog, som indeholder rækkefølgen af de sidste ting. Han siger: "Se, endnu skal der fremstå tre konger i Persien…" (Dan. 11:3).

Dette er – tror jeg – begyndelsen til enden! Det efterfølgende er så detaljeret beskrevet, at der ikke findes noget afsnit i Bibelen, der skitserer de afsluttende begivenheder så tydeligt. Ja, de, som får indsigt i denne åbenbarelse, vil komme til at kende mere til tider og forudsagte hændelser end de fleste. De vil vide, hvad der står skrevet i det ukendte værk, som kaldes ’Sandhedens Bog’.

"Se, endnu skal fremstå tre konger i Persien (Dan.11:3).

Det lille (og af mange forstået: ’ubetydelige’) ord: ’Se’ ejer stor vægt. Ja, det beskriver en hel dispensation! Det er en guddommelig opfordring, der indeholder dekretets tyngde. Ordet er udgået som en befaling fra den Højestes Trone, og ejer den samme skabende myndighed som det første ord, Gud talte. Efter at Skaberen har bragt himlen og jorden ind i eksistens, og efter at klodens tomhed og kaos er beskrevet… efter at urdybets mørke er forklaret, og budskabet om Guds Ånd, der svæver over vandene, er afleveret, hedder det: "Gud sagde: "Der skal være lys".

Dette mægtige guddomsord er at sammenligne med Begyndelsesordet i Sandhedens Bog: ’Se!’

Hvad vil det sige?

Det vil sige, at befalingen ’Se!’ fra nu af vil gøre sit værk. Før de tre persiske konger dukker frem af afgrundens gule tåge, må Guds Folk blive seende.

Dette er, hvad Persiens Fyrste vil forhindre. Dette ord må for alt i verden ikke nå frem! Det er et skabende ord, som får skællet til at falde fra tusinde øjne. Det er fuldt af profetisk indsigt og vil bringe styrke og klarhed til Guds Folk. Det vil fortælle de troende, hvem de tre persiske konger er, og sker det, er den efterfølgende kædereaktion afsløret. Dette er grunden til at Babylons åndelige magthaver har rejst sig; han sigter på Europa – og han har valgt Danmark som et brohoved…

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”