PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2006-03-09
0020

Persiens fyrste 4

KAN NEDTÆLLINGEN BEGYNDE?

Medens titusinder af mennesker anført af ministre og politikere strømmede gennem den franske hovedstads gader, for at protestere mod det brutale drab af en 23-årig jøde fra Paris, så synes Esajas-ordet om et kommende mørke at virkeliggøres.

"Se, mørke dækker jorden", siger profeten, "mulmet dækker folkene" (60:2).

Det er ikke et almindeligt mørke, Esajas omtaler; det ’mulm’, han beskriver, er den antisemitiske og antikristelige nat, som er ved at sænke sig over nationerne…

"Men over dig", fortsætter Esajas, idet han vender sig mod Jerusalem, "over dig bryder Herren frem; Hans herlighed viser sig over dig."

Det ’lys og den ’herlighed’, som her omtales er et åbenbarelsens lys. Den ’herlighed’, som beskrives, er Messias-herligheden. Derfor opfordres de troende til at være årvågne med hensyn til begivenhederne i Mellemøsten … især i de stater, som ligger nærmest Jerusalem!

Det bliver ikke let, thi forvirringen vil blive stor. Falske lærdomme vil som sugende understrømme søge at få de troende til at vakle og falde. Lærere og forkyndere, der ikke er sendt af Gud, men som er lovløshedens håndgangne mænd og kvinder, vil forføre mange – men midt i alt dette, nærmer Kristi Kirke sig det øjeblik, hvor den ud fra Skriften kan begynde at følge endetidsudviklingens kædereaktion. Med perserfyrstens fremståen kan en slags nedtælling begynde! Det er for denne time, at Den opstandne Herre har udrustet sine tjenere. Øjeblikket er kommet, hvor sandhedens bælte skal spændes om livet…

*

Der er et eller andet, som de troende skal holde øje med. Begivenheder vil finde sted, der varsler, at større ting er undervejs. Guds folk behøver ikke at være i uvidenhed om den tid, hvor det befinder sig; mange tegn og hændelser vil vise vej!

"Således det være", forklarer apostelen, "for at vi ikke længere skal være uforstandige børn, der slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind, ved menneskers terningekast, når de med snedighed fører på lumske afveje… (Ef. 4:14).

… for dette sidste vil der være nok af. I overflod! Det vil ikke mangle på raffinerede påfund, som har til formål ’at føre på afveje’. En strøm af bøger og videooptagelser med prædikanter, som kan fortælle om nye opdagelser og åbenbarelser, vil oversvømme markedet. Apostelen forklarer, at nogle af disse ’lærdomme’ er at sammenligne med ’terningekast’. Det vil sige, at det er påstande, som er ud i det blå. Det er påfund, som bygger på tilfældigheder. I dag kan det være det ene og i morgen noget andet! Yderligere afslører apostelen, hvilke motiver, der ligger bag disse ’lærdomme’; han taler om ’snedighed’ og ’lumske bagtanker’. Gamle oversættelser brugte gamle ord. Nogle af disse er uforståelige for nutidens unge; de findes ikke længere i deres ordforråd – men de ældre forstår dem! Det er ord som: ’træskhed’ eller ’vildfarelsens rænkespind’. Det vil sige egenskaber, der ikke ligefrem bør vække den største tillid.

I alt dette står Skriftens ord som lysende fyrtårne. "Ingen selvbestaltet kan tyde nogen profeti i Skriften", hedder det (2. Pet. 1:20). De folk, som ikke er kaldet og sat af Den opstandne Herre, men som træder frem som ’selvordinerede’ tjenere, afsløres ved, at de er blinde som muldvarpe, når det drejer sig om ’at tyde Skriftens profetier’.

Tyde’? Skal Skriftens profetier ’tydes’?

Absolut! Det er forseglede budskaber, som står nedfældet i Den hellige Skrift. "Men du, Daniel, sæt lukke for ordene og segl for bogen til endens tid", hedder det (12:4). Ingen kan på egen hånd bryde Gudslåsen op, og ingen ’selvbestaltet’ kan bryde seglet…

Hvad er så ’tydningen’ af profetierne i Skriften?

Personligt er jeg af den overbevisning, at vi i øjeblikket befinder os ved indgangsporten til et meget tydeligt tegn, der – så vidt jeg kan se – er startskuddet til en længere række af begivenheder, som afsluttende vil føre til åbenbaringen af Antikrist og de sidste ting…

Hvad er det for et ’tydeligt tegn’? Hvorledes ser denne ’afslutningens indgangsportal’ du? Hvad er det, vi skal holde øje med?

Vi skal holde øje med det gamle Persien! Vi bør med den største opmærksomhed følge udviklingen i Iran og Irak, Tyrkiet, Egypten, Syrien, Jordan… alt, hvad der omgiver Jerusalem!

Holde øje med? Hvorledes?

Bibelen siger: "Se, endnu skal der fremstå tre konger i Persien." Disse tre endnu ikke-kendte magthavere er varsler om en fjerde…

Hvad særligt er med disse tre magthavere? Hvorledes kan den fjerde identificeres?

På deres bankbeholdninger. Deres rigdomme! "Den fjerde skal komme til større rigdom end nogen af de andre", hedder det. Dette er det eneste givne tegn. Men det er tilstrækkeligt i en verden, hvor næsten alt styres af penge! At ’den fjerde konge skal komme til større rigdom’, fortæller, at han (næsten overraskende) støder på rigdomskilder. Hvad der helt konkret tales om, kan ingen i øjeblikket vide på forhånd, men det vil med sikkerhed vise sig…

Imidlertid venter Skriften ikke på at udpege den fjerde perserkonge, ved at hans rigdom åbenbares! Nej, han har tre forløbere, der er på vej i samme retning; deres valuta bliver stærkere og stærkere. At den fjerde konge ’kommer til større rigdom end nogen af de andre’ (Dan. 11:2) betyder, at en opadgående linie viser sig på perserbørsen; det kan betale sig (indtil videre) at investere i den del af verden. ’Persiens penge’ bliver guld værd!

Efter al sandsynlighed vil kapital-stærke sammenslutninger være interesserede i sådanne oplysninger (det er jo ikke hver dag, at Bibelen giver informationer om, hvor man kan ’blive mægtig ved rigdom’ (Dan.11:2)) – men der vil være andre, som vil mærke sig disse tegn og andre årsager og med andre motiver end penge! Blandt disse er de troende, som er kaldede til at være indviede i Guds frelsesplan for den sidste tid. Både for deres egen skyld og for omverdenens skyd; de skal nemlig give besked – ikke blot til deres nærmeste naboer – men til alle i landet og ikke mindst til dem, som sider på tinge…

Det er af denne grund, at øjeblikket er kommet – tror jeg – hvor nøglen vil blive udleveret til de af Guds tjenere, som Den opstandne Herre har udset til at skulle administrere det lys, som gives for de sidste dage.

Hvad jeg her kalder ’nøglen’, har jeg i tidligere betragtninger over dette emne beskrevet som ’Persiens Fyrste’. Han står omtalt i Daniels Bog (10:13), hvor han beskrives som en modstander af guddommelig åbenbarelse. "I en og tyve dage har han stået mig imod", erklærer lysets budbringer og fortsætter: "Men se, da kom Mikael, en af de ypperste fyrster mig til hjælp; ham lod jeg blive dér hos perserkongernes fyrste…"

Det er tydeligt, at det ikke drejer sig om jordiske konger. Der er her ikke tale om synlige kampe. Hvad her omtales er en krig i det himmelske. En slags ’space-wars’. Det glimter i rummet, når lysets og mørkets kræfter tørner sammen.

Hvad kan de troende gøre i denne sammenhæng; det er vel næppe tilstrækkeligt, at de bliver informeret for derefter at give deres informationer videre? Hvis det er sandt, at en kamp finder sted i den åndelige verden, og denne strid er opstået, fordi de ondeste og mest forbitrede, Gudsfjendske kræfter er sat ind på at hindre lysets sønner i at nå frem med åbenbarelse – så må der være udstedt befalinger til den del af Guds mandskab, der er udpeget til at være sendebud i denne tid.

Netop dette er tilfældet. De nedskrevne ordrer er givet og bør følges til mindste detalje; hvis dette ikke er tilfældet, risikerer de mænd og kvinder, som er sat ind i denne kamp, at bukke under! Medens kampen bølger omkring dem, vil de ligge sårede eller faldne på slagmarken; deres våben vil blive taget fra dem og deres bagland vil blive plyndret. Deres kæreste ejendom vil gå op i luer, og grædende vil de se, at deres børn og elskede ægtefæller vil blive ført bort som slaver.

Derfor lyder kongens befaling gennem apostelen således:

"I øvrigt, vær stærke i Herren og i Hans mægtige styrke" (Ef. 6:10).

De, som sendes ind i denne endetidens kamp, bør ikke være svage; det er ikke nyomvendte mennesker, som er uden erfaring med hensyn til brugen af de åndelige våben; det er ikke en tilfældig sammenstuvet bondehær, der udrustet med leer og hakker, stokke, bådshager og høtyve sendes mod ondskabens veltrænede brynjeklædte tropper. Det er ikke en flok fattige og gældbundne ’riddere’, der på et par magre, udslidte øg og mølædte æsler kastes mod ’verdensherskerne i dette mørke’ (Ef. 6:12). Nej, det er stærke enheder, som Herren sender i fronten. Men ikke folk, som er stærke i sig selv! Ikke den slags stridsmænd, som mener, at deres egne naturlige evner og begavelse kan udrette noget. Ikke de forvovne og dumdristige, der kommer stormende fra bibelskoler og læreanstalter, fakulteter og universiteter, og som mener, at deres træsværd og plastikskjolde kan stille noget op mod ’magterne og myndighederne i himmelrummet’. Deres legetøjsvåben vil allerede i det første slag blive splintret, og de vil blive forfærdede, når de opdager, hvilke rædselsvækkende kæmper, der stormer imod dem.

Kongen rekrutterer i disse dage folk, som ’er stærke i Herren’; dem, som har indset, at krigen er af en sådan art, at kun ’Hans mægtige styrke’ kan udrette noget. De øvrige bør vende hjem! De, som ikke på forhånd har indset denne kamps vilkår, og som ikke har kalkuleret med de ofre, den indebærer, bør vende om og fjerne sig fra fronten. De vil ikke være til hjælp! Tværtimod: De vil være til besvær; deres egenrådighed og kødelige, egocentriske karakter vil skabe problemer – ja, bringe deres gruppe eller enhed i fare. Deres selvoptagethed, verdslige begær og iver efter tom ære, vil blot udnytte deres kampfællers indsat, udsuge deres sidste kræfter og tage deres tid! Lad disse uduelige gå hjem! Lad dem bringe sig selv i sikkerhed og overlade fronten til dem, der har iklædt sig ’Guds fulde rustning’…

Guds rustning?

Nej, Guds fulde rustning! Hvis de troende i denne tid skal kunne ’holde stand mod djævelens snigløb’, så skal de iføre sig Guds fulde rustning. Hvis de skal (som apostelen siger) ’overvinde og bestå’, da må de iføre sig alle de dele af rustningen, som står anført i Skriften. Mange render forvirrede og halvt påklædte rundt langs frontlinien, og de vil blive et let bytte for fjendens snigskytter; deres manglende udrustning er et talende vidnesbyrd om, at de ikke er klar over faren. Når apostelen i Efeserbrevet har forklaret, at ’Guds visdom nu i al sin mangfoldighed gennem kirken vil blive gjort kendt for magter og myndigheder i himmelrummet (3:10), så ligger der i denne henvisning en formaning om, at den tid, hvor nogen ’leger kirke’ er forbi. Legestuens hygge er fortid. Tællelysene er blæst ud, og alterkærterne er brændt ned. "Det er nat", erklærer apostelen. Timen for ’verdensherskerne i dette mørke’ er oprundet. Isnende vinde fra rummet suser og blæser alle vegne. Først nu er der enkelte, der opdager, at Jesus har talt om en tid, hvor ’mennesker skal gå til af skræk’ (Lukas 21:26).

Det er i den forbindelse nødvendigt at påpege, at krigsskuepladsen – så vidt jeg kan se – ikke overlades til en flok frafaldne kristne, der på grund af deres vantro og lunkenhed er blevet ’ladt tilbage’; den lære har nemlig bredt sig, at den forjættede bortrykkelse finder sted, før der opstår trængsler og vanskeligheder. Det vil sige, at den sidste konfrontation med Antikrist og hans håndlangere efterlades til en samling forvirrede og våbenløse nederlagskristne – til de, der ikke har sejret – fordi de øvrige (sejrvinderne) ifølge denne lære er rykket bort fra slagmarken…

Intet kan være mere forkert! Den opstandne Herre uddanner i denne tid de troende til at ’iføre sig Guds fulde rustning’. Ikke for at fjerne dem fra ondskabens hære, men for at ’de skal stå fast og overvinde alt på den onde dag’ (Ef. 6:13).

Ideen bag læren om, at Kristi efterfølgere rives ud af trængslernes nat og bortrykkes for ikke at komme til at opleve ’den onde dag’ strider mod apostlenes forkyndelse! De taler åbent om ’at bestå på den onde dag’ (Ef. 6:13); rustningen udleveres til kamp og ikke til flugt! Herren fjerner ikke sine elitetropper på stridens dag; han har uddannet og udrustet dem til denne time; det er ’Guds beslutning fra evige tider’ forklarer Efeserbrevets forfatter, at Han ’gennem kirken vil gøre sin mangfoldige visdom kendt overfor magterne og myndighederne i himmelrummet’ (4:10).

Om dette er der meget mere at sige, men her skal blot nævnes, at den onde perserfyrste vil komme til at møde modstand. Guds Folk forbliver på valpladsen til sidste sværdslag…

"Så stå da fast", fortsætter apostelen, idet han forklarer rustningens forskellige dele, "spænd sandhed som bælte om lænden" (6:14).

I et forlorent New Age klima, hvor der råbes højt om ’kærlighed’ og meget svømmer ud i følelser, er det betryggende at høre, at når det drejer sig om ’at stå fast’, og der tales om at ’spænde bælte om lænden’, så peges der på sandheden! Når de troendes øren bli’r tudet fulde af forklaringer om, at det hele bare skal drukne i ’kærlighed’, og bisper og præster og kapellaner viger overfor de grueligste vederstyggeligheder, da opfordres de hellige til at berede sig til kamp for sandheden!

Det er Pontius Pilatus, som stående overfor Israels Konge, spørger: "Hvad er sandhed?" Depraverede verdensherskere kan være forvirrede; men ikke Kristi efterfølgere! De bliver af Ånden ledet til hele sandheden. Ingen af dem bør lade sig narre til at vige fra sandhedens grundvold! Deres trosbekendelses ord er hverken forældede eller forkastede. "In doctrine one", synger de i den engelske version af ’Kristi Stridsmænd’, og det er i Guds ords uforfalskede sandhed, at de hellige forenes (ikke splittes) i forførelsens nat.

At være ’sandheden tro i kærlighed’ taler ikke om nogen form for kompromis. Kærligheden tåler alt, men den tolererer ikke alt. Det hedder jo netop, at Kristi efterfølgere skal være ’sandheden tro’. At dette kun kan lade sig gøre i en sagtmodig og kærlighedens ånd fremgår af formaningen om med hvilket sind, at Guds ords sandhed skal fastholdes. Al form for farisæisme og håndhævelse af regler og påbud er en frugtesløs gerning. Men sandhedens bælte kan ikke kastes bort som unyttigt; det skal i denne time spændes om lænden. Stærkt, bredt og bæredygtigt; spændet er gyldent… det glimter i solen… selve bæltet giver skridtene fasthed… tiden er kort… en slags nedtælling kan begynde!

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”