PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2006-03-11
0021

Persiens fyrste 5

PERSER-PENGENES MAGT

Den persiske fyrste har vist sine sande ansigtstræk. I det lille land, Danmark, er mange blevet chokeret; de havde ikke forventet, at han så sådan ud! Mange havde forestillet sig en venlig Alladin-figur fra 1001-nats eventyr – men da de så, med hvilket had og hvilken foragt fyrstens undersåtter trådte på det danske flag, der var malet på stenbroen i Østjerusalem, blev de bange…

Dette er imidlertid kun begyndelsen! Det er ikke kun Danmark, den onde fyrste skuler til; han har planer om at ville angribe Europa! På hvilken måde og med hvilke midler er endnu usikkert. Men det har noget at gøre med penge og med ’kærlighed til penge, der er roden til alt ondt’ (1. Tim.6:10). Ufattelige rigdomme vil give perserfyrsten styrke og indflydelse til at fortsætte og på et tidspunkt fuldføre den had-kampagne, som han har begyndt…

Alt går i øjeblikket globalt! Også økonomien! Perserfyrsten vil på et tidspunkt sørge for (med sine ubegribelige midler) at ’hjælpe med til’ organiseringen af det globale samfund, så det bliver i stand til at modvirke verdensfinansmarkedets kommende uro og forvirring. En ny valuta, der bygger på den ondeste form for kapitalisme, vil udøve sine kontrolforanstaltninger fra Babylon. Danmark har smagt lidt af, hvad ’boykot af danske varer’ kan betyde. Men det er kun en forsmag…

"Nu vil jeg fortælle dig sandheden…" siger den forklarede, herliggjorte skikkelse til profeten Daniel, der i det øjeblik lige havde rejst sig fra det sted, hvor han var faldet om. Synet havde slået ham til jorden…

Det er som anført vigtigt for os at vide, hvem der her taler? Hvem er det, der ’vil fortælle sandheden’? Der lyder så mange røster i dag. Hvoraf kan vi med sikkerhed vide, at Ham, som nu taler, kan have vor fulde tillid? Hvem siger noget om perserfyrstens penge?

Det samme spørgsmål må gøre sig gældende for dem, som følger med i disse betragtninger over det generelle emne: ’Persiens Fyrste’. Hvorledes tør de driste sig til at tage disse forklaringer fra Daniels Bog for gode varer? Der bliver i dag faldbudt så meget på det vældige endetidsmarked, og en stor del af det gods, der udbydes, er ikke det papir værd, som det er indpakket i; det er megen løgn og falsk lære til fals! Hvad betyder denne mørke tale om Babylons kommende rigdom? Hvem taler her? Hvilken røst hører vi?

Det er en engel! svarer nogle.

En engel? For os er det ikke tilfredsstillende, at det er en engel, der taler. Ligesom der er falske lærere og falske forkyndere, således er der også engle, der viser sig i falske fremtoninger.

Hvorledes? Engle i falske fremtoninger?

Ja, apostelen forklarer: "Der er falske apostle, troløse arbejder, der giver sig ud for at være Kristi apostle." Han fortsætter: "Det er intet under; Satan selv giver sig ud for at være lysets engel! Så det er ikke mærkeligt, når også hans tjenere giver sig ud for at være retfærdige tjenere. Det skal gå dem efter fortjeneste!" (2. Kor. 11:12-15).

Hvem er så den person, der taler til Daniel og til os og siger: "Jeg vil fortælle dig sandheden." (Dan. 11:1) … og derefter forudsiger Perserfyrstens rigdomme?

Jeg har tidligere beskrevet Ham men vil her gøre det igen: Han er iført en linneddragt, og han bærer om lænden et bælte af det fornemste guld. Hans legeme er som krysolit, og Hans ansigt stråler som lynet. Hans øjne er som flammende fakler, og Hans arme og Hans fødder er som blankt kobber. Når Han taler, lyder det som en folkeskare…" (Dan. 10:5-7).

For mig at se, er det ikke en engel, som taler her; det er Herren Jesus Kristus! Det er Hans mægtige røst, vi hører; Ham kan vi have tillid til! Ja, mere end det; vi står her overfor Den opstandne Herres egen forklaring på de sidste dages begivenheder. Vi står overfor et afgørende og betydningsfuldt budskab til Kristi menighed. En beskrivelse af Babylons rigdom, og hvad den skal bruges til!

*

Da profeten Ezekiel har en åbenbarelse af den samme herlighedsskikkelse, forklarer han, at han så ’noget, der lignede en hvælving, ligesom funklende, frygtindgydende krystal… (1:22).

Det ’funklende og frygtindgydende’ er en nøjere beskrivelse af Menneskesønnens herlighed. Det er Ham, som snart kommer igen – og som forbereder Sit mægtige, majestætiske komme ved nøje at gennemgå den udvikling, som leder frem til Hans åbenbarelse. Et forudgående tegn synes at være et kapitalstærkt Iran og Irak.

"Når Menneskesønnen kommer i Sin herlighed og alle englene med Ham, da skal Han tage sæde på Sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran Ham" (Matt. 25:31-32).

Således lyder Jesus’ egen beskrivelse af en ’funklende og frygtindgydende’ herlighed, som alverdens magthavere og regeringsledere vil komme til at opleve på nærmeste hold. "De skal samles foran Ham." Når der her er tale om ’folkeslagene’, er der under alle omstændigheder også tale om deres repræsentanter. Også dem, der stadigt fornægter Ham, og som i denne afgørende time har stillet sig på Israels fjendens side. Den, som er parate til at sælge deres sjæl for perser-penge. På den dag vil deres hovmodige og frække ord være ophørt! Deres gudsbespottelse og vederstyggelige handlinger vil omgive dem som en nagende skam, og de vil – alle som en og uden undtagelse – kaste sig på deres ansigter; regnskabets time er kommet! Der er en trykkende gæld, som skal betales tilbage…

*

Når vi altså har fået det indtryk, at budskabet om Persiens rigdom er fra Guds Søn (en oplysning, som her først gives til Daniel), så modtager vi det med desto større ærefrygt. I det forudgående har vi begrebet, at vi skal være årvågne overfor enhver manifestation af den åndelige hersker, der benævnes som ’Persiens Fyrste’, og vi har i den jordiske, politiske og religiøse verden set, hvorledes netop denne mørke skikkelse rører på sig; snart vil vi komme til at se ham bevæge sig i den globale økonomi!

Den herliggjorte Menneskesøn har (som jeg tidligere har anført) udpeget fire konger, ’der skal fremstå i Persien’. "Den fjerde", erklærer Han, "samler sig større rigdom end de andre, og når hans rigdom har givet ham styrke nok, vil han opbyde alle mode det græske rige…" (Dan. 11:3).

Det er ikke uden interesse, at vi lytter til denne forudsigelse. Kortfattet har jeg tidligere forklaret, at ’det græske rige’ er profetens benævnelse af det nuværende Europa (hvilket jeg sener vil uddybe). Det betyder, at Persiens Fyrste har blikket rettet mod vore breddegrader. Det er ikke kun hans agt at ophidse Islams masser mod det europæiske kontinent. Nej, han har i sinde at angribe det. I øjeblikket søger han efter fodfæste; han vil gribe til et frygtet våben: Pengenes magt.

Tegnet på, at ’den fjerde konge’ er på banen, er at ’han vil samle sig større rigdom end de andre’; hans motiv bliver her blotlagt: "Når hans rigdom har givet ham styrke", vil han angribe! Hans strategi beskrives, hvilket jeg senere vil forklare…

’Den fjerde konge’ vil ikke være svag! Han er en mægtig hersker: ’Persiens stærke mand! Han vil med sin overraskende rigdom være i stand til at samle de arabiske nationer omkring sig. Ja, han vil være den forenende skikkelse, som Islam og de arabiske regeringsledere drømmer om. Forudsigelsen præciserer, at han vil være i stand til ’at opbyde alle’ mod Europa! Der står ikke skrevet, at han selv og alene vil kaste sig imod det europæiske kontinent – nej, han vil samle sine allierede omkring sig; han vil forene de splittede og selvrådige terrorfraktioner; han vil gøre det, som ingen andre kunne: "Han vil opbyde alle mod…" (Dan. 11:3).

*

Den fjerde persiske konges styrke ligger altså ikke i hans karismatiske lederevner; ej heller i hans uovervindelige hær. Den er ikke baseret på hans politiske snedighed og har ikke rod i hans diplomatiske kunnen. "Når hans rigdom har givet ham styrke", lyder det i det profetiske ord. Det vil sige, at hans magt og indflydelse er forbundet med penge! Han er i stand til at købe sig til opfyldelsen af sine mål…

Hvor pengene kommer fra, ved ingen. Det kunne være ukendte oliekilder, der pludselig springer; det kan være en overraskende udvikling i den omfattende sag omkring nuklearenergi – men det kan også være den mystiske valuta-forskydning, som profeten Zakarias taler om.

I sit femte kapitel omtaler profeten en ’glemt’ måleenhed, der kaldes ’kornmålet’. Denne måleenhed (eller valuta-benævnelse) er både falsk og korrumperet … og det i en sådan grad, at den af en engel omtales som ’hele landets synd’ (Zak. 5:6).

*

Kornmålet har et låg. Det er ikke – som det er tilfældet med andre valuta-enheder – støbt ud af guld; nej, det er et blylåg… altså et dække, som er skabt ud af de ringeste metaller! Kornmålet bygger på de laveste værdier, og dets indre beskriver, at det er djævelens orden, der styrer denne valuta-udvikling.

For at profeten kan få indsigt i de kræfter, der råder i denne sag, og som synes at ville bringe den stærkeste valuta-enhed på Perserfyrstens hænder, må han absolut se, hvad kornmålet indeholder.

Derfor hedder det videre: "Og se, blylåget løftede sig…" (v. 7).

’Løftede sig?’ Sådan helt af sig selv?

Ja, helt af sig selv! Det blev ikke åbnet. Ingen lukkede op for kornmålet! Låget simpelthen ’løftede sig’… efter al sandsynlighed for at profeten med bestemthed må være vidende om, hvad dette depraverede og uægte mål indeholder.

Hvad indeholdt kornmålet?

"Der sad en kvinde i kornmålet…" (Zak. 5:4).

En kvinde? Er det så slemt?

Nej, det er ikke slemt. Men det, der siges om hende, er forfærdeligt!

Hvad siges der om hende?

"Engelen siger: ’Hun er ondskaben’, og så kastede han hende ned i kornmålet igen og slog blylåget i…" (Zak. 5:8).

*

Engelens udsagn om kvinden i kornmålet er bemærkelsesværdigt. Der findes mange mænd i verdenshistorien, der er fremstået som ondskaben selv. Ja, der eksisterer mænd i dag, der er som selveste djævelen! De er ikke kun ’ondskaben’, men de er som inkarnationer af Den onde i egen uhyggelige person. Af hvilken grund fremstilles ’ondskaben’ her som en kvinde, der sidder i et kornmål, og hvad har det med perserfyrsten at gøre?

Dette spørgsmål vil jeg i det følgende søge at besvare. Jeg vil gøre det i korthed.

For ret at fatte, hvad dette syn drejer sig om, bør vi læse de efterfølgende tre vers i profeten Zakarias’ beskrivelse af ’kvinden i kornmålet’. Han fortæller:

"Jeg løftede øjnene, og jeg så to kvinder komme frem; vinden tog i deres vinger – de havde vinger som storke – og de løftede kornmålet op mellem jord og himmel. Jeg spurgte den engel, der talte med mig: Hvor bringer de kornmålet hen? Han svarede: De skal bygge hende et hus i landet Sinear, og når det er færdigt, anbringer de hende dér, hvor hun skal stå…" (Zak. 5:9-11).

Det første vi bør undersøge i denne beskrivelse af kvinden i kornmålet, ’ondskaben’, som bringes til landet Sinear, hvor hun hører til – er selve ’ondskabens’ karakter. Eftersom vi er af den opfattelse, at dette har med fremtiden at gøre – altså en endnu ikke opfyldt forudsigelse – søger vi efter en form for ondskab, der ifølge Ny Testamente har med de sidste tider at gøre. Vi finder da i Paulus’ Brev til Romerne en skildring af en civilisations undergang. Heri redegør han detaljeret for, hvilken slags ondskab, der fører til dette totale fald. Han forklarer:

"Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så de gjorde, hvad der ikke sømmer sig" (Rom 1:28).

Efter denne indledning fortsætter apostelen med anførelsen af en længere liste, der nøje beskriver alle ondskabens nedrige egenskaber. Med 21 navne angiver han, hvor djævelens endetids-ondskab består. Han lægger ikke fingrene imellem! Ved nøje at gennemgå denne ondsindethedens liste, kan vi danne os et overblik over, hvad Babylon-kornmålets skjuler under sit blylåg. Ja, vi kan – tror jeg – få indsigt i hvilken uretfærdighed, der hersker bag den valuta-ordning, som skal gøre Persiens Fyrste så rig, at han kan angribe Europa.

Listen ser således ud:

"De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre; de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det" (Rom. 1:29-32).

Den tid er forbi, hvor de regimer, som mener at have patent på den endegyldige sandhed om verdensøkonomien, styrer udviklingen. Nej, helt andre ondskabskræfter er nu i omdrejninger. De svinger med tidsånden og vil med den sorteste mafia-ånd erobre nøglen til verdensbanken.

Det er deres djævle- og heksefjæs, som i et øjeblik afsløres i det kornmål, som skal anbringes i det gamle Persien. Det er herfra – fra Sinears Land – at den mest ubarmhjertige pengemagt vil udstrække sine fangarme, og det er herfra, at angrebet mod Europa forberedes…

Om dette vil jeg tale yderligere i mine følgende betragtninger.

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”