PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2006-03-18
0024

Persiens fyrste 8

DET PERSISKE TERRORMONSTER

Her i Israels ørken, hvorfra jeg skriver disse linier, er ingen af mine jødiske naboer overrasket over, at der er endnu en Islamisk diktator, der kalder den arabiske verden til folkemord mod jøderne. Hvad man undres over er måske den naivitet, hvormed den vestlige verden lytter til disse trusler…

"Hvilke beviser har verden endnu brug for?" spørges der fra den internationale overvågning af atomenergiens anvendelse. "Ser man ikke den umiddelbare fare og trussel, som Iran indgyder?" En anset militærkorrespondent (Seever Schiff) har angivet år 2008, som det tidspunkt, hvor atomtruslen fra Iran vil være på det højeste.

Men hvad siger de jødiske profeter? Taler de om en atomtrussel fra Iran? Forudsiger de en terror-aktivitet fra de gamle bibelske områder ved Eufrat? Taler de i det hele taget om vor tid … om det begreb som kaldes ’De sidste dage’?

Mit svar er ja!

Og ikke kun det! Efter min opfattelse peges der konkret på den fare, som vesten og de nordiske lande befinder sig i. Danmark iberegnet! De styrende i vort land er ikke færdige med den mørke hersker fra det gamle Persien, som nu søger fodfæste i Europa. Han, der kaldes for: ’Persiens Fyrste’ (Dan. 10:13) – og som på et tidspunkt vil manifestere sig i et vilddyr, der kaldes: ’vædderen’. Det er et terror-monster, som vil være i besiddelse af så faretruende våben, at alle vil vige tilbage og bøje sig i rædsel for dets krav…

*

På et tidspunkt, hvor de sorteste vandmasser har sat sig i bevægelse i det udstrakte islamiske menneskehav, og oprørte bølger pludselig begynder at slå mod Danmarks kyster, har Guds Ånd – det er vor faste tro og overbevisning – rettet vor opmærksomhed mod baggrunden for denne storm. Det er en åndsmagt, som arbejder i det skjulte: En ond magthaver, der trækker i trådene bag kulisserne! En djævle-agent af højeste rang: Fyrsten over Persien… (Dan. 10:13).

Ikke uden grund mener jeg, at vi befinder os i den time af verdenshistorien, som profeten Daniel har omtalt, når han forudsiger tre kongers fremtræden i den gamle persiske region. Det vil sige områderne omkring Irak og Iran. Disse tre vil være tydelige at identificere – men i sig selv uden betydning! De er – som jeg tidligere har understeget – kun ’forvarsler’ og vil ikke have mere magt, end at de bringer vandene i oprør. De troende holder i den forbindelse kun øje med én ting. De søger efter de eneste to tegn, som profeten Daniel angiver: Samler de sig rigdomme? Er de i stand til at skabe opmærksomhed på det internationale finansmarked? Og er de i stand til at udvikle våben, som vil skabe skræk og rædsel?

*

Der er ingen grund til at træffe panikafgørelser. "Inden der sker noget alvorligt" (forklarer profeten) "skal der dukke ikke kun én men tre sådanne perserkonger frem i horisonten." Det er en proces af en vis varighed. Ingen behøver derfor at lade sig forvirre, for disse herskere skal hverken komme fra syd eller nord. Det er områderne omkring floderne Eufrat og Tigris og det antikke Babylon, som står på dagsordenen! Det er især Iran og Irak, der toner frem af tidernes tåge. Læg mærke til, hvad der sker i Bagdad og Teheran…

Den ultra-ekstreme islamiske præsident i Iran er således ’en option’. Ved første blik virker han harmløs. Han ligner den venlige kioskejer henne om hjørnet eller grønthandleren med de mange mørke børn overfor…

Den 50-årige iraner synes ikke at ville gøre en flue fortræd, og alligevel er han af de internationale medier blevet udråbt til at være ’verdens farligste mand’.

Men de troende lader sig ikke ophidse!

"Indtil videre er hans territorium fattigt som en kirkerotte", siger de. "Tegnet på, at han er det første af tre varsler, er penge. Dem har han ingen af…" Det andet tegn, at han skal besidde en magtfaktor, der kan bruges som en terror-trussel, er mere tilsyneladende…

*

Manden med det vanskelige navn, Achmedinjab, stiller fornyede spørgsmål om Israels eksistensberettigelse, han betegner Holocaust, hvor seks millioner jøder omkom i nazisternes dødslejre (halvanden million børn) for ’en myte’.

"Den historie har jøderne selv opfundet", erklærer han, "for at de kunne oprette den israelske stat på Islams jord." Han udfordrer Europa med følgende udtalelser: "Hvis I virkelig har udført så store forbrydelser mod jøderne, så kan I selv betale regningen! Bring dem til Europa og giv dem en stat på jeres eget kontinent. Hvorfor skal de uskyldige palæstinensere aflevere deres jord til jøderne?"

Men de troende lader sig ikke provokere; de bemærker, at han bruger store ord. "Han taler som Hitler", siger Tysklands kvindelige kansler." Men tegnene er der endnu ikke", siger Europas kristne. Ifølge profeten skal han begynde at samle rigdomme, og han skal være udstyret med et angrebsvåben, der indgyder frygt."

Han hersker over 72 millioner mennesker. Lige så mange som de store europæiske stater. En tredjedel er mellem 15 og 29 år. Mange arbejdsløse. Modtagelige for had-propaganda. Hans store forbillede er Ayatollah Khomeini, der i 1979 styrtede Kejser-shaen fra tronen og oprettede ’gudsstaten’, den islamiske republik. Men hverken Khomeini eller Achmedinjab har gjort Iran rigt. Tegnene mangler. De kan stadigt holdes bundet! Han råder over en armé på 600.000 mænd. Hans våbenleverandører er Rusland, Kina og det sorte marked. Iran regnes for uindtageligt; Irans arabiske navne for Allah siges at være ’Tir Chalas’: ’nådestødet’ eller ’Dschallad’: ’Bødlen’.

Det lyder faretruende! Men hvis han er den første af de tre perserkonger (som Daniel taler om) skal han berede vejen for en fjerde…" hvis rigdom skal give ham styrke ’til at angribe Europa’ og et ’horn’, der kan støde alle fjender omkuld!

Hans vigtigste våben er i øjeblikket et missil med 1300 km’s rækkevidde. Et anseeligt horn; den kan nå Israel! Han arbejder imidlertid på at skaffe sig kernevåben, og den internationale kontrol synes allerede at være både harmløs og hjælpeløs…

… men det er ikke det mest foruroligende! Iran er den andenstørste olieproducent i OPEC. Man regner med, at 10 procent af jordens oliereserver slumrer under Irans jord. Det får de troende til at løfte hovedet. Kunne det være en vej til at samle stærk valuta? Kan hænde det vil være klogt at holde øje med udviklingen omkring Iran, som i de kommende dage vil optage meget af verdens opmærksomhed, ja, som allerede optræder som en supermagt… som en angrebslysten vædder!

*

Det synes altså at være øjeblikket, hvor de, som er blevet betroet det profetiske ord, bør undersøge, hvad Den hellige Skrift siger om ’vædderen’.

Hvorfor?

Fordi Daniel får besked om, at ’vædderen med de to horn er kongerne af Medien og Persien’ (8:20). Der kan altså ikke herske tvivl! Vi har her at gøre med de regioner på verdenskortet, som beherskes af ’Persiens Fyrste’. Det er ham, som i tre uger stred mod en Gudsøn, "som er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, Han har arvet, overgår deres" (Hebr. 1:4). Er det nu ham, som gennem Irans præsident taler hadske ord mod Israel og ikke viger tilbage for at true det internationale samfund med krig? Er det ham, som i Guds ord bliver betegnet som ’en vædder med to horn’?

Med hensyn til de to horn skal vi ikke ofre for megen opmærksomhed på det mindste! "Det ene horn er nemlig større end det andet," forklarer Daniel (som i et syn har fået meddelelse om disse forhold). "Det største voksede frem sidst" (8:4).

For mig at se, er dette endnu en bekræftelse på, at vi ved at betragte verdensbegivenhederne ikke bør lade os forvirre; det er Persien, det drejer sig om, og det er i denne region ikke nogle smådiktatorer, som kun er forvarsler, der nu skal forfærde verden; "det største horn vokser frem til sidst", og det vil bruge sin magt til at angribe…

*

Forvarsler er imidlertid vigtige; det ser vi i nationernes liv og historie. Forvarsler kan spores i Israels eksistens; de optræder i vore egne liv og i menighedens tilværelse…

"Mon der stødes i horn i byen, uden at folk bliver forfærdede?" spørger profeten. "Løven brøler, hvem frygter da ikke? Gud Herren taler, hvem profeterer da ikke?" (Amos 3:6+8).

Som der findes forhærdede mennesker, der ikke lader sig advare, således findes der forhærdede nationer og regeringsledere, som vel ser alle røde lamper blinke, men som alligevel fortsætter deres gudløse vej uden at ændre retning…

Danmark har fået at føle et par stød af vædderens mindre horn; det har fået at mærke, hvad det vil sige at have at gøre med Persiens Fyrste – men efter nogen tid, er dette ubehag glemt; der styres atter efter det gamle kompas, og der vil igen være kræfter, som er parate til at alliere sig med Israels fjender for at opnå nogle økonomiske eller politiske fordele; hukommelsen vil være blæst for påmindelser om, at de, der brændte det danske flag, er de samme, som danser, når Israels stjernebanner står i flammer. Disse døve og blinde medlemmer af regering og folketing vil ikke høre tale om, at den persiske vædder har to horn! Det største er det sidste! Hvis de på nogen måde er blevet rystet af det globale stød fra det lille horn, så har de værre ting i vente! Når vædderen begynder ’at stange’ med sit store horn, vil nationerne være lammet af rædsel…

*

Begge vædderens horn sidder i panden på det samme bæst! De vokser frem af det samme uhyre. Det er det samme had og raseri, som ligger til grund for dyrets angreb – og de, der er så naive, at de ikke fatter alvoren, når vædderens lille horn opererer, vil komme til at indse mørkets magt, når vædderens store horn angriber. De, som overbærende har smilet af advarslerne mod ’Persiens Fyrste’ vil komme til at se, at han vil træde frem med større styrke…

"Jeg så, at vædderen stangede mod vest, nord og syd", fortæller Daniel.

… og vi bør undres! Dette er ikke nogen almindelig form for krigsførelse! Det er ikke den samme form for angreb, som senere (i det samme kapitel) beskrives, hvor modstanderen bliver ’kastet til jorden og trampet ned’ (8:7). Der er ej heller her tale om, at angriberen ’løber imod sin modstander’ og ’går løs på fjenden i raseri’ (v. 7), ja, ’rammer ind i ham’, og afvæbner ham…’ (v. 7).

Nej, vædderen bruger sit mægtige horn til ’at stange’. Ikke kun i én retning, som det oftest er tilfældet i den mere konventionelle krigsførelse; det er vanskeligt at kæmpe samtidigt på mange fronter… men ikke for vædderen! Dens ’militære strategi’ er anderledes! Med hurtige terror-stød gennemfører den store ødelæggelser. Den pådrager sin fjende frygtelige sår og støder hensynsløst med sit drabelige horn, hvorefter den trækker sig tilbage for at forberede lynoffensiver i andre retninger…

Den persiske vædder er terrorens ophav. En krig mod terror er en krig mod Persiens Fyrste. Så længe han er ubesejret, vil terroren fortsætte…

*

De troende vil komme til at mærke, at denne tidsånds ’terror-angreb’ vil søge at ramme dem på samme måde. De vil opleve, at det ikke er det gammeldags massive angreb, som de er ude for – men der er voldsomme kræfter, der ’stanger’ dem! Til tider modtager de sådanne åndelige stød, at de falder til jorden. Dybt sårede og blødende søger de at fortsætte løbet – men det er da vigtigt, at de begriber den åndelige sammenhæng. "Der var engang, da I lod jer bestemme af denne verdens tidsalder", formaner apostelen, idet han fortsætter: …" af ham, som hersker over luftens rige, den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn" (Ef. 2:2).

Det er altså ikke kun nogen udefinerlige djævlekræfter, der er på spil; det er en person: "Ham, som hersker over luftens rige". Det er en ånd: "Ham der virker i ulydighedens børn." I samme øjeblik de troende fatter, hvem, der påfører dem disse smertelige stød, vil de bedre kunne væbne sig, og når de aner, at det blodige horn nærmer sig, kan de undvige og søge dækning.

I hvilke retninger vil denne terror-krig bevæge sig?

Den vil bevæge sig mod vest … men også mod nord og syd! Men ikke mod øst; thi der har den sine blodtørstige forbundsfæller! Vesten er først nævnt, for det er terrorens hovedmål, men de nordlige lande står også anført…

De nordlige lande?

Ja, de lande, som allerede har mærket lidt af perser-konfliktens uhygge. Danmark har ikke afsluttet sin sag med terrorens hovedsæde. Vædderen vil stange igen! Hver gang den stanger, er det forvarsler: Indtil videre er det ’det lille horn’! Men det store vædderhorn er ved at vokse frem! Det anes bag den lodne hårvækst på udyrets brede pande. Det ser faretruende ud…

Vesten er allerede opmærksom på mulighederne for terrorens voksende omfang. Ja, der rasles med sablerne i de nationer, som har været perserfyrstens udsøgte mål – og der udtales de kraftigste advarsler med hensyn til en eventuel kommende militær indgriben, hvis vædderens horn bliver for faretruende. Dermed menes helt konkret, at Vesten – som af Daniel er angivet som et klart mål for vilddyrets terrorindfald – ikke vil tillade de persiske regioner at udvikle kerneenergi! Der er ingen tillid til, at muslimske nationer (som åbent erklærer, at de som politisk og militant mål sigter på at udslette Israels eksistens fra landkortet) ligger inde med muligheden for at kunne udvikle atombomber! Det internationale samfund stoler ikke på Irans forsikringer om, at det vil bruge atomkraften udelukkende til fredelige formål! De aner vædderens vilde hensigter…

*

Set ud fra denne betragtning, er det utilladeligt at gøre sig for hurtigt færdig med den korte men uhyggeligt præcise forudsigelse i Daniels Bog: "Vædderen havde to horn. Hornene var store, det ene større end det andet, og det største voksede sidst frem…" (8:3).

Terroraktiviteten, som udgår fra Persiens Fyrste, har to etaper. Begge er omfattende – men den sidste er farligere og mere dødbringende end den anden…

Hvor farligt er vædderens sidste horn?

¨Det er så farligt, at når vilddyret begynder ’at stange’ med et (i de tre af verdens fire verdenshjørner) ’kan ingen reddes ud af dens magt.’ Ja vædderens store horn er af en sådan art, at ’ingen kan holde stand imod det’ (v. 4). Ja, perservædderens stangen og støden og stirren er så foruroligende, at alle med rædsel viger tilbage; ’den kan gøre, hvad den finder for godt’. Alle bøjer sig for ens krav, og langsomt men sikkert ’tiltager den sig magt’… (8:4).

Netop som disse alvorlige advarsler skulle nå vidt omkring – ja, række helt op til de højeste myndighedsposter i den vestlige verden, vil de skriftkloge komme på banen. Med deres lærde sprog og fornemme vendinger vil de søge at aflede de ansvarliges opmærksomhed fra den foreliggende fare…

"Daniels Bog drejer sig om historiske hændelser, som allerede har fundet sted", vil de hævde. "De fortæller om konger og stormænd, som for længst ligger i deres grave. Vædderen er død og borte og har intet med vort århundrede at gøre!"

Må de, der taler sådan, få dom efter fortjeneste! Har de ikke læst, hvad engelen Gabriel forklarer Daniel: "Du skal forstå, menneskesøn, at synet gælder endetiden… det gælder endetidspunktet. Den vædder, du så, er… kongen af Persien" (8:18-20).

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”