PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2006-05-10
0033

 

DE HAR VÆKKET KÆMPEN

Lad det ikke blive anset som nogen tilfældighed, at den gamle nationale kæmpe, sagnhelten Holger Danske, er blevet revet ud af sin hundredårige søvn i Kronborgs kasematter! Ifølge den norske Karlmagnus saga og nogle danske folkeviser vil den sovende kæmpe først bevæge sig, når Danmark er i den yderste nød…

For kun få måneder siden har jeg her på hjemmesiden henvist til dette sagn – og en god ven har i den forbindelse hjemmefra gjort mig opmærksom på, at TV-avisen har gjort sig umage med at fortælle, at den tunge kæmpe er flyttet.

"Han er blevet anbragt på en mere anseelig plads", - hedder det i mediernes forklaring, og med dette vil vel de fleste danskere stille sig tilfreds. Mere er der ikke at sige om den sag…

I apostelen Paulus’ store Areopagos-tale i Athen henviser han til den antikke, græske litteraturs gude-legender. "Nogle af jeres digtere har sagt", erklærer han, at "vi også er af Guds slægt" (Ap.G. 17:29). Han fortsætter med at konkludere, at når dette nu er tilfældet, "så bør alle mennesker alle vegne omvende sig!" Apostelen tager altså sit udgangspunkt i nogle gamle digteres fortællinger – og drager den slutning, at deres ord har betydning i en sådan grad, at han ved hjælp af disse kan kalde folket til omvendelse…

Når dette nu er tilfældet med apostelen, hvorfor skulle da ikke vi erklære (vedrørende det gamle sagn om Holger Danske), at når han rejser sig, er landet i våde? Hvorfor skulle vi ikke tage dette som et tegn? Sagnhelten under Kronborg er i det synlige blevet vakt ved lufthamrenes dundren. Han er på jordisk vis blevet slæbt ud fra sit halvgemte hjørne og anbragt, så at alle nu bedre kan se ham. Og hver gang nye flokke af turister i det daglige spadserer forbi, hører han den samme historie fortalt. "Når Danmark er i stor nød, vil Holger Danske rejse sig!"

Men det er ikke det hele; det er en vigtig og usynlig side af sagen, som ikke må glemmes. Om dette åndelige aspekt vil jeg tilføje følgende:

For nogen tid siden har jeg (som nævnt) omtalt Holger Danske. Det er sket i forbindelse med, at de ’unge kristne (fra 68) en april morgen i 2006 samledes for at sige til hinanden, at ’det er på høje tid atter at gå på barrikaderne!’ Johannes Facius var i den forbindelse kommet fra Tyskland. Forinden havde han adskillige gange besøgt mig i min ørken – og hver gang talte han om ’Holger Danske’. Inden vi mødtes med vore gamle venner i København, ringede han til mig og sagde: "Hvis der bliver enighed om, at vi atter skal gøre en indsats sammen for vort gamle fædreland, foreslår jeg, at vi kalder dette nye initiativ for ’projekt Holger Danske’…

Med det skete (altså at Kronborg-sagnhelten under hele landets bevågenhed er blevet flyttet fra sit slumrende hjørne) mener jeg, at Herren hermed har givet sin tjener Johannes Facius ret! Der bør opstå en ny bevægelse i vort land under navnet: ’Projekt: Holger Danske’. Selvom en dansk modstandsgruppe under krigen under samme navn foretog mere end 200 stikker-likvideringer, og en neonazistisk flok for nyligt uforskammet har anvendt samme benævnelse, er det gamle danske sagn nu atter trådt frem i folkebevidstheden…

"Jamen, det er jo kun nogle museumsfolk, der har fundet en bedre plads til kæmpen", vil nogen indvende.

Hertil vil jeg svare med profeten Esajas’ ord: "Jeg kuldkaster orakelpræsters varsler og gør spåmænd til tåber, slår vismænd tilbage og gør deres viden til dårskab. Jeg stadfæster min tjeners ord og fuldbyrder mine sendebuds råd" (44:25-26).

At Holger Danske ’har rejst sig’ betyder, at landet er i nød, og der kaldes nu til samling og indsats.

Lad mig slutte med følgende:

Allerede i året 1589 forekommer manuskripter af Williams Shakespeares’ ’Hamlet’, hvis handling nu finder sted på Kronborg. Titlen på det berømt skuespil var: ’The revenge of Hamlet, Prince of Denmark’ – og det er i dette drama, at de berømte ord udtales: "There is something rotten in the State of Denmark…"

Et underligt sammentræf. I slottets øverste gemakker udtales de ord, som med tiden har fået den profetisk klang – og i slottets kælder sidder den danske kæmpe, der skal vækkes, når landet er i nød.

Der er råddenskab i alle lande, men i Danmark synes gribbene at samles i luftrummet over det ganske rige. "Hvor ådslet er, dér vil gribbene være", siger Jesus. (Mat. 24:28). Dette udsagn har efter alt at dømme at gøre med Jerusalems sidste dage – men princippet forbliver det samme: Som en invasion af dæmoner dykker ådselgribbene ned over Danmark. Sindssygehospitalerne er fyldte til bristepunktet, ægtefæller rives fra hinanden, den kristne menighed presses mod jorden og et overhåndtagende mørke, de folkevalgte mænd og kvinder giver indtryk af at være drevet af en total forvirring, nationens holdning til Israel er præget af usømmelighed: "Herrens ord er sjældent, og syner er ikke almindelige…" (1. Samuel 3:1).

Det er i en sådan time, at der bliver rusket i Holger Danske. Han drages ud af søvnens mørke og anbringes i det klare dagslys. En ny morgen stunder til! Der er endnu tolv timer tilbage. "Den, der vandrer om dagen, snubler ikke, for han ser denne verdens lys. Men den, der vandrer om natten, snubler, for lyset er ikke i ham" (Johs. 11:9-11).

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”