PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2006-05-28
0037

DE GULE OG DE RØDE BÅND

Iran søger ihærdigt at bortforklare, at de har haft et lovforslag under behandling, hvor den gule jødestjerne anes i baggrunden. Det synes at være et to år gammelt antisemitisk lovforslag, som nu drages frem i lyset af det nye radikalt-muslimske styre i Teheran. En international harme og protest har imidlertid rejst sig, fordi lovforslaget ikke kun er rettet mod Irans jøder – men også mod landets kristne, der ligesom det var tilfældet med synagogens folk i Hitlertiden skal mærkes med en farve på deres tøj.

I øjeblikket synes alle spor at blive slettet med hensyn til denne planlagte hetz mod Irans jøder og kristne – men det er vigtigt, at Europas troende ikke lader sig binde nye løgne på ærmet.

Den planlagte gule og røde mærkning af tøj i Iran bør af både jøder og kristne opfattes som en advarsel fra Gud. Det er tid for disse to grupper at forlade landet. Den profetiske trafiklampe er ved at skifte fra gult til rødt, hvilket betyder, at den tid snart kan komme, hvor det ikke længere er muligt at passere det farlige vejkryds.

Samtidig er tiden kommet, hvor både jøder og kristne må se i øjnene, at de af mørkets magter betragtes som en fælles fjende; de kommer til at vandre sammen gennem en kommende trængselsnat, der som et overordnet formål sigter på at forbinde disse to parter i ét legeme. Om dette skriver apostelen: "Ved korset vil Han forsone dem begge (jøder og hedninger) i et legeme…" (Ef. 2:16).

For nærmere at vinde indsigt i dette, bør vi tage Irans lovforslag alvorligt – og ikke lade os afvise af nogen løgn eller nogen diplomatisk manipulation.

En såkaldt dress-code (beklædningslov) er i midten af maj efter sandsynlighed blevet præsenteret for det iranske parlament. Beklædningslovforslaget fordrer, at den iranske befolkning fremover skal gå klædt i den samme standard-klædedragt, men indeholder efter sigende en paragraf, der fordrer, at jøder og kristne fremover klart skal kunne identificeres på deres påklædning.

Identifikationsmærkerne skal ifølge lovforslaget være farvede strimler på tøjet, således at jøderne i fremtiden skal have en gul strimmel på deres klædedragt.

Rabbi Mervin Hier fra Simon Wiesenthal-centret i Los Angeles har øjeblikkelig reageret på ’denne reminiscens fra Holocaust’ (som han kalder det). "Iran antager mere og mere form efter nazi-ideologien", erklærer han idet han sætter spørgsmålstegn ved Irans benægtelse af en sådan lovs eksistens. "Iran lyver om så mange forhold, og vil også gøre det i dette tilfælde", siger han.

Eksil-iranere i Canada har bekræftet, at den ’Islamiske Majlis’, som fordrer ’standard-beklædning’ af alle iranere også indebærer de farvede strimler for ikke-muslimer; de fortæller, at den ny lov allerede har ligget på parlamentets bord i et par år. "Det er præsident Mamoud Ahmadinejad, som nu ønsker at få den gennemtrumfet", siger de.

Loven skal, før den træder i kraft, have det blå stempel af Irans ’højeste råd’, som er Ayatollahen Ali Khamenei – "men der er ingen grund til at tro, at denne godkendelse vil blive nægtet, hvis ikke der kommer en tilstrækkelig voldsom protest fra det internationale samfund", siger Iran-eksperter til det canadiske blad ’National Post’.

Mr. Bernie Farber, som er præsident for den canadiske ’Jewish Congress’ erklærer: "Dette er statsstøttet religiøs diskrimination’.

Min opfattelse af situationen er (som en indledende bemærkning) følgende:

Det ny lovforslag i Iran bør få Europas kristne til at vågne op! Situationen er skærpet således, at det ikke længere er Irans 2500 jøder, der nu skal ’mærkes’ på deres tøj, men det er også landets kristne! Sammensmeltningen af disse to parter gør sig mere og mere gældende i den Islamiske verdens bevidsthed! Islams åndelige ledere ser i forbundet mellem jøder og kristn en voksende fare – og der er i ekstreme muslimske organisationer en øget opfattelse af, at Islam må ’gøre fælles sag’ med jøder og kristne. "Først tager vi os af lørdagsfolket’ skrev Jihad-ledere allerede for år tilbage på det palæstinensiske banner. "Siden tager vi os af søndagsfolket!" Nu skal begge grupper – efter al sandsynlighed – ’tøjmærkes’ i Iran (hvilket jeg afsluttende vil kommentere nærmere).

Simon Wiesenthal-centeret i Los Angeles har øjeblikkeligt skrevet til generalsekretæren for FN, Mr. Kofi Annan, for at fremkalde en international protest (som imidlertid allerede synes affærdiget ved Irans første benægtelse af lovforslagets eksistens).

Mr. Ahmadinejad er imidlertid citeret (på National Posts webside) for at have kaldt lovforslaget ’spændende (’chilling’) – så det må forventes, at han nu selv må erklære, at beklædningsloven (med paragraffen om de gule strimler for jøder, røde for kristne og blå for de såkaldte Zoraastrians) ikke eksisterer, og at han aldrig har kommenteret dens eksistens.

At loven, som sådan eksisterer, kan næppe benægtes, idet et kopi af lovforslaget (ifølge den israelske presse) er kommet Associated Press i hænde torsdag d. 20.maj – men i dette kopi var den ydre farvede tøjmærkning af minoritetsgrupper ikke nævnt. Det fremgår af pressekommentarer i Israel, at dette kan være undladt for at omgå sandheden…

Det er min opfattelse, at det for tiden kan være vanskeligt at fatte tillid til de iranske embedsmænd, der erklærer, at ’sagen ikke har været drøftet i parlamentet’. Lad mig give følgende grund for dette:

Siden 1979, hvor den islamiske revolution fejede gennem Iran, blev love gennemført, som fordrer, at kvinder skal bære ’chador’ (hvilket henviser til et hoveddække, der skal skjule deres hår samt en lang ydre dragt, der skal skjule deres legeme).

I det seneste årti har den strenge gennemførelse af denne lov være mindsket (især i Teheran) idet kvinder i hovedstaden nu bærer hovedslør, der lader deres hår komme til syne, og i stedet for de lange grå frakker bærer korte figursyede jakker…

Dette vil af det ny islamiske styre ikke kunne tolereres, og selvom det ny lovforslag ikke specielt nævner kvindens klædedragt, så taler det om, at ’opmuntre offentligheden til at afstå fra at vælge tøj, som ikke er passende for Irans kultur’. Loven giver også mulighed for økonomisk støtte til at fremme iransk tøjstil samt at lægge afgifter på import af tøj fra vesten…

Dette i forbindelse med Irans tidligere håndhævelse af lovregulationerne for kvinders klædedragt, hvor politiet på åben gade arresterede kvinder, som ikke fulgte de givne regler, er for mig en tydelig tilkendegivelse af, at Irans ny styre ikke vige tilbage for at ’tøjmærke’ ikke-muslimske borgere!

"Lad ingen glemme", siger den jødiske rabbi Marvin Hier fra Wiesental-instituttet i Los Angeles, "at den iranske præsident kalder Holocaust for en myte! Lad os huske, at han åbent fordrer Israel slettet af verdenskortet! Lad ingen misforstå, at han benægter, at Iran arbejder for at fremstille atomvåben – og at de vestlige nationer mener, at han dermed lyver! Lad os se i øjnene, at han søger fremmet en lov om en standard-klædedragt for iranske borgere… og at han nu søger at skjule, at denne lov også angiver, hvorledes jøder og kristne skal mærkes med gule og røde bånd."

Min afsluttende kommentar til hele denne sag samler sig om den kendsgerning, at det ikke længere er jøderne, der sigtes på i en kommende forfølgelse. Det er jøder og kristne, som er målet for det had og den menneskejagt, som venter forude. En fælles skæbne venter dem, der af Guds Ånd ad forskellige veje og ud af forskellige årsager drives ind i de afsluttende dystre begivenheder. Det guddommelige formål med dette er, at hvad ikke kan opnås (i den Gudgivne frelsesplan) med lempelige midler, vil blive opnået gennem trængsel og svære tider.

Jamen, hvad er det, at den guddommelige frelsesplan angiver som det næste store mål? Hvad er næste punkt på den åndelige dagsorden? Hvad er navnet på den milesten, som nu skal passeres?

Navnet på den næste milesten er: "Det ny menneske!"

’Det ny menneske’? Hvorledes skal det forstås?

Det kan man bedst forstå, ved at læse derom i Ny Testamente. Nærmere betegnet i Efeserbrevet, hvor apostelen bl.a. skriver: "… for i sig at skabe et nyt menneske af de to!" (Ef. 2:15)

Lad mig nærmere forklare:

Når apostelen i ovennævnte afsnit (om ’det ny menneske’) skriver følgende: "I, som engang var langt borte, er nu ved Kristi blod kommet nær" – så henviser han til hedningerne og de ikke jødiske folkeslag. Vi var nemlig ’langt borte’. "Født som hedninger og (foragteligt) kaldt uomskårne af dem, der (stolt) kalder sig omskårne (jøderne) (v.11)."

Men vi er nu ved den stærkeste og mest dragende magt i verden (Kristi Blod) ’kommet nær’. Ja, vi er kommet så nær, at vi er med i Guds endetidsplan om fremståelsen af ’Det ny menneske’, som kun kan formes og dannes ’ud af de to’ (v.15).

Hvad forstås med ’ud af de to’?

Der forstås, at det gule og det røde bånd nu skal sys sammen! Det er nu ikke længere to folk – men ud af disse to (jøder og hedninger) vil Gud tage sig ét folk: Hans ejendomsfolk (Ef. 1:14).

"Han gjorde de to parter til ét", erklærer apostelen – og hermed er klimaks for hele den nytestamentlige åbenbarelse nået. Med dette er ikke blot korsets dybeste hemmelighed blevet åbenbaret – men dens opfyldelse er nær!

Da en ung, nyfrelst jødisk pige ved navn Miriam fra det nordlige Israel hørte om Irans ny ’påklædningslov’, udbrød hun med et strålende smil: "Hvis jeg var i Iran, ville jeg sætte både et gult og et rødt bånd på min kjole. For jeg er en jøde, der har modtaget Jesus som min Messias og frelser…"

Loven om standardpåklædning i Iran med den dertil knyttede paragraf, at jøder og kristne skal udskilles ved gule og røde bånd er – så vidst jeg kan se – et tegn fra Gud om, at trængselstider venter forude. Den forjættede forening af de to parter – Messias-troende jøder og de kristne fra nationerne – kan nu kun opnås, hvis de kastes i den samme smeltedigel. De første advarsler, som skimtes i horisonten, søges med det samme fjernet af Israels og de kristnes fælles fjender. Det er vigtigt, at de troende ikke lader sig narre af de mange diplomatiske bortforklaringer. Islam sigter på at gøre regnskabet op med de to andre ’bogens folk’ – og de aner, at en eller anden mægtig kraft vil blive udløst i det øjeblik, at jøder og kristne forenes i den samme tro på Messias.

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”