PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2006-06-06
0040

FARVEL, ANDERS FOGH! (1.del)

Det er min opfattelse, at mange af vort lands kristne med glæde og iver har haft vort lands statsminister, Anders Fogh, i deres daglige bønner; det har opmuntret dem, at han ofte og positivt har stillet sig på Israels side! – men nu er der sket en alvorlig vending! Ikke med hensyn til Jerusalem men med hensyn til vort eget land! Statsministeren er nyligt kommet med udtalelser, der ifølge forhandlingsreferaterne fra den grundlovsgivende Rigssamling i 1849 betegner ham som ’en tyran’. Langsomt er han ved at berede vejen for et kommende EU-krav om, at den paragraf i vor grundlov, der betegner Danmark som en kristen nation, skal fjernes. "Nu gælder det ikke Bibelen", siger han. "Nu gælder det retsstatens love…"

Derfor: Farvel, Anders Fogh.

Lad mig forklare nærmere:

Ildevarslende nyheder når mig i min ørken! De fortæller mig, at vor statsminister, Anders Fogh, i et debatindlæg i dagbladet Politiken slår fast, at ’staten ikke har ’ og ikke skal have – nogen religion."

Så er det sagt!

Det kan naturligvis i langt mere indgående detaljer – men hermed er EU’s humanistiske linie lagt, og det er min opfattelse, at med disse statsminister-ord, bør alle kristne alle vegne samle sig for i bøn og påkaldelse at afsætte denne regeringsleder. Han bør ikke længere sidde i den fornemme og folkevalgte stilling, som han således misbruger med udtalelser af den art. Eftersom han fortsat hævder, at Danmark som stat og i sin nationale lovgivning – med særlig udgangspunkt i grundloven – ikke længere skal bekende sig til den kristne tro og ikke længere skal opfatte sig selv som en af denne verdens protestantiske lande – så er hans tid forbi!

Farvel, Anders Fogh!

Den 5. juli er det atter fødselsdag for den danske demokratiske forfatning, der for mere end 150 år siden slog fast, at Danmark er en protestantisk nation – og som sådan på den dag blev underskrevet og Kong Frederik d. VII., der samtidig bekræftede, at han var og ville forblive at være en protestantisk, kristen monark.. Dermed er det danske folkestyre og den kristen-evangelisk bekendelse så tæt forbundet med hinanden, at både samfund og kongehus vil styrte i grus, hvis statsministerens uoverlagte og tåbelige erklæring skal føres ud i livet.

Lige Det danske Riges Grundlov fastsætter det danske samfunds vilkår for både kirke og al form for religionsudøvelse i Danmark – og dermed som nationalstat i et voksende gudløst europæisk fællesskab klart og tydeligt bekender sig til Ny Testamentes lære og den reformatoriske bevægelse, så er statsministerens ord en afskedshilsen: Farvel, Anders Fogh!

Statsministerens udtalelser om, at ’vi skal skelne mellem religion og politik’ er desværre hørt før! Det var et af den tyske nationalsocialismens programpunkter – en ideologi, der rev sjælen ud af det tyske folk, så at andre guder kunne holde deres indtog.

"I den danske retsstat", erklærer statsministeren, "er det folketingets love, der gælder – ikke Bibelen, Koranen og andre hellige skrifter!"

Hertil vil jeg svare: "I den danske retsstat er det grundloven, der gælder! Og grundloven siger: "Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten". (§ 4).

Jeg spørger: Hvorledes kan den danske stat understøtte en kristen, reformatorisk kirke, uden dermed selv at bekende sig til den kristne tro bygget på reformationens bibelsyn?

- Og hvorledes kan den danske stat i samme åndedrag forpligte dronningen til, at hun skal tilhører den evangelisk-lutherske Kirke uden selv at gå ind under den samme forpligtelse (§ 6)?

Dette er simpelthen ikke muligt, og derfor kan statsministerens hårrejsende udtalelse kun betragtes som en forløber for den snedige EU-plan, at disse to paragrafer skal fjernes fra den danske grundlov.

Imidlertid må landets troende her stå fast. Statsministeren – og ikke Grundlovens kristne bekendelse – skal fjernes…

Farvel, Anders Fogh!

I Det danske Riges Grundlov, paragraf 7, skal kongen, inden han tiltræder regeringen afgive en skriftlig erklæring til statsrådet hvori han højtideligt forsikrer, at han ’ubrødeligt vil holde grundloven’. Det vil dermed sige, at vor dronning aldrig vil kunne sige, at Bibelen i lighed med Koranen, er uden betydning i det danske retssamfund. Den, som ’ubrødeligt skal holde grundloven’ må vedkende sig både ånd og bogstav i paragrafferne 4 og 6, som understreger den danske stats kristen-reformatoriske baggrund… og dermed et bibelsyn, som gennem mere end 500 år har dannet det danske folk, den danske kirke og det danske samfund…

I vor tro og gudsdyrkelse styres vi hverken af nogen pave i Rom eller nogen Imam i Teheran! Vi er reformationens børn og ønsker at forblive sådanne og må dermed høfligt takke af til en statsminister, der har andre visioner.

Farvel, Anders Fogh!

Baggrunden for, at jeg kan tale så klart og tydeligt om denne sag, er den lykkelige omstændighed, at forhandlingsreferaterne fra den grundlovsgivende Rigsdagsforsamling i 1849 findes på Grundtvig-biblioteket i Vartov i København (hvilket bl.a. står omtalt i sognepræst Helge Rørtoft Madsens værdifulde bog: ’Euro-sjælen’, 1999, Forlaget: Vindrose). Vor statsminister Anders Fogh får i ’Beretningen om forhandlingerne på Rigsdagen’ (spalte 1566) svar på tiltale, når han hævder, at ’staten ikke har – og ikke skal have – nogen religion!"

"Jeg er langt fra den tankegang", forklarer Grundtvig, "at mennesket som sådan slet ingen rettigheder har at gøre gældende i det borgerlige selskab, men kun de rettigheder, som staten – dette hemmelighedsfulde og meget tvetydige væsen – efter sin bekvemmelighed vil indrømme mennesket."

… og med disse ord, rejser også den gamle, hvidhårede kæmpe, Grundtvig, sig og rækker hånden til farvel til vore dages statsminister.

"Staten har ikke – og skal ikke have – nogen religion!" erklærer Anders Fogh.

"Staten?" udbryder den gamle grundlovsgiver… "dette hemmelighedsfulde og meget tvetydige væsen!" Hans ord fra 1849 får ny betydning i disse dage. "Det hemmelighedsfulde væsen ’er ved at gøre sig gældende på Christiansborg. Der er noget skjult og gådefuldt ved dets fremkomst. Det totalitære anes i dets uhyggelige nærvær. Det åbenbarer sig som et spøgelse, der ikke er fremkommet af den danske jord. Det taler med to tunger og bliver derfor ’tvetydigt’! Det er ude i et mørkt ærinde, der ikke har noget at gøre med vort folk eller vort land. Det er udsendt fra Bruxelles!

Anders Fogh er blevet dets talsmand! Han giver det mål og mæle. Han løfter nu røsten og tilsiger som statens overhoved, hvad han ’i sin bekvemmelighed vil indrømme mennesket’. "Det er folketingets love… ikke Bibelen, der gælder", siger han.

Til dette svarer Grundtvig som en af disse loves fornemme fædre. "Jeg bekender rent ud min tro, at staten – den kalde sig hvad den vil, den være tyrkisk eller kinesisk, fransk eller tysk – så er den til for menneskers skyld, og mennesket er ikke til for statens…"

Dette har vor statsminister ikke begrebet. Derfor: Farvel, Anders Fogh!

*

Selvfølgelig vil statsministeren protestere. Han vil sige, at ’når det i en retsstat ikke er Bibelen, der gælder’, så er det til borgernes bedste. "Vi skal skelne mellem religion og politik", forklarer han. "Det er Folketingets love… ikke Bibelen, der gælder."

Til dette svarer lovgiveren fra 1849: "… hvad mindst kan afses, fordi mennesket trænger til det for sin lykke og for sin udvikling, det skal også det borgerlige selskab – hvad enten det kalder sig stat eller ikke – yde!"

’… hvad mindst kan ases’? Hvad mener Grundtvig med disse ord? Som statsmand og politiker taler han undertiden i gåder. Hvad mon han henviser til? Mere social sikkerhed? Større familieydelser? Bedre lovgivning med hensyn til landbruget? Flere penge til militæret? Bedre arbejdsforhold og længere ferier til pædagogerne?

’… Hvad mindst kan afses’?

Flere jobs? Større lønninger? Bedre forhold for husejere? Mere EU? Mere styr på folkeskolen? Hvad har denne grundlovsfader i tankerne?

’Hvad mindst kan afses’?

Jeg tør sige, hvad det er, denne rigsdagsmand henviser til. Han definerer det nemlig. Han fortsætter: "Mennesket trænger til det for sin lykke og for sin udvikling." Med disse ord referer den gamle salmedigter kun til ét eneste: Bibelen med evangeliet om Herren Jesus Kristus! Det er, hvad han har i tankerne, når han siger: "Hvad mindst kan afses", og det er, hvad vor statsminister nu vil have fjernet fra vort samfunds styre og lovgivning. Som EU’s håndgangne mænd er han ved at cementere grunden for, at de paragrafer i grundloven, som fastholder vort lands kristne livssyn skal fjernes!

Derfor: Farvel, Anders Fogh!

- Jamen, siger statsministeren, jeg er tilhænger af den nuværende folkekirkeordning!

- Lyder smukt! Men det er ikke det, som den danske grundlov taler om. Loven siger, at ’Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske folkekirke’ – og (uden at komme ind på ’bekendelsesgrundlaget’, og hvad den kirke i praksis står for) så er det klart som solen, at den aldrig på noget tidspunkt eller i nogen sag kan anvende statsministerens ord: "Bibelen gælder ikke!"

Det har jeg heller ikke sagt, vil statsministeren indvende, jeg har sagt: ’Bibelen og Koranen og andre hellige skrifter…"

- Så meget desto værre! Ifølge Den evangelisk-lutherske lære kan Bibelen ikke sidestilles med ’Koranen eller andre Hellige Skrifter’. Hvad mindst (i vort danske samfunds sammenhæng) kan afses, er Bibelen! ’Derfor’, fortsætter Grundtvig i sin rigdagstale (så det er altså ikke nogen prædiken, jeg her citerer) ’skal også det borgerlige samfund – hvad enten det kalder sig stat eller ikke – yde, hvad mennesket (mest af alt) trænger til for sin lykke og udvikling: Evangeliet om vor Herre Jesus Kristus!"

"Det har vi kirker til", siger statsministeren.

Grundtvig svarer: "Det borgerlige samfund, hvad enten det kalder sig stat eller ikke, skal sørge derfor!"

…’og hvis ikke’?

"Hvis ikke", den gamle grundlovsfader stirrer med sit gennemtrængende blik gennem slægterne og svarer: "Hvem, der berøver mennesket dette, er en tyran – enten han således som Ludvig den Fjortende kalder sig staten eller hvad andet navn han vil give sig."

- Har Grundtvig virkelig sagt det?

- Ja, det står i spalte 1886 i forhandlingsreferaterne fra Den grundlovsgivende Rigsforsamling.

- Hvem, der berøver mennesket dette – altså det borgerlige samfunds forpligtelse overfor evangeliet – er en tyran?

- Ja, en tyran!

- Også hvis det er vor nuværende statsminister?

- Ja, også hvis det er vor nuværende statsminister.

- Hvis det er tilfældet, så… farvel, Anders Fogh!

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”