PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2006-06-08
0041

DEN GUDLØSE STAT
Derfor: Farvel, Anders Fogh! (2.del)

Den mand er ikke kun parat til at sælge den sidste smule guld, der er tilbage i Nationalbankens kælder – han er klar til at afhænde arvesølvet, som ved lov har været i dansk eje siden reformationens dage! Nogle få sætninger af statsministerens mund er så afslørende, at alle landets kristne med en mund bør råbe: "Farvel, Anders Fogh!" Som den store talsmand for en kommende EU-traktat har han med få ord gjort det klart, at Danmark ved en grundlovs ændring skal følge trop, så at staten som sådan fremtræder ’gudløs’ – og Guds navn ikke nævnes i en kommende EU-forfatning!

Lad det være hans sidste statsministers ord!

"Vi skal skelne mellem religion og politik", erklærer vor statsminister, Anders Fogh, i et debatindlæg i Politiken. Det lyder fornuftigt og harmløst! Især når han tilføjer: "Staten har ikke – og skal ikke have – nogen religion!" Enhver må umiddelbart kunne indse det ikke blot rimelige – men det korrekte og det fremadskridende – i denne udtalelse; hele landet må her bøje sig, thi med disse ord beviser Anders Fogh sig at være – ikke blot en politiker, der tænker på næste valg – men en statsmand, der har omsorg for en kommende generation…

Hvorledes tør jeg da opmuntre alle kristne alle vegne til at opfatte disse statsminister-ord som hans afskedstale? Hvorledes kan jeg driste mig til efter denne minister-udtalelse at udbryde: "Farvel, Hr. Statsminister! Farvel, Anders Fogh!"

Om dette vil jeg forklare mig nærmere:

Medens den ganske jord nærmer sig en verdensbrand, og alle, som har øjne i hovedet, kan se, at det ikke kun er et opgør mellem civilisationer og etniske folkeslag, men at det er en kollision mellem religioner – så træder Danmarks statsminister frem og erklærer: "Vor stat har ikke – og skal ikke have – nogen religion!" I det øjeblik, hvor nationerne væbner sig, og de fleste indser, at hvad ligger forude er en åndelig kamp – så bekender Danmarks regeringsleder, at hans stat kun vil føre det kommende endetidsslag med politiske våben! Han nedlægger på forhånd det skarpeste og mest slagkraftige af de sværd, som stilles til hans rådighed! Staten Danmark har ikke – og skal ikke have – nogen religion!" erklærer han, og med denne rustning vil han føre folket ind i verdensopgøret: Nationernes kamp på liv og død, hvor alt, hvad der ikke er båret af ånd og tro vil lide et morderisk nederlag…

Derfor: Farvel, Anders Fogh!

Efter at have gennemlevet de syv døgns mareridt, da den globale islamiske vrede rejste sig mod vor lille nation, og statsministeren i sine første udtalelser erklærede, at efter de offentliggjorte Muhammed-tegninger stod han overfor nogle ’ustyrlige kræfter’ – så vender han nu tilbage og lægger Bibelen på bordet med ordene: "Den har vi ikke brug for!" – I den retsstat er det folketingets love, der gælder – ikke Bibelen!"

Og dermed taler han Det ny Europas sprog! Med disse ord bereder han vejen for en kommende konstitution, hvor han med samme eftertryk vil sige: "Gud skal ikke nævnes i den fremtidige traktat! Vi skal skelne mellem religion og politik"… og på den måde vil han være behjælpelig med at trække hjørnetænderne ud på det Europa, som nu forbereder sig til at møde Islams horder. Medens Allahs krigere med Koranen højt hævet over deres hoveder stormer de europæiske hovedsteder med råbet: "Allah er stor!" så hejser statsministeren (før en eneste pil har løsnet sig fra hans bue) det hvide flag med ordene: "Bibelen har vi ikke brug for!"

Derfor: Farvel, Anders Fogh!

Statsministeren tror på religionsfrihed! Derfor siger han: "Det er hverken Bibelen, Koranen eller andre hellige skrifter, der gælder!"

Af samme grund holder han sig i hovedsagen til grundlovens paragraf 67, som siger:

"Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden."

"Der er religionsfrihed i Danmark", vil han sige, "og den frihed vil folketingets love værne om…"

Men dette er ikke – og vil ikke blive statsministerens store problem! Den frihed vil Bruxelles ikke turde gøre noget ved – i øjeblikket! Nej, der, hvor spørgsmålet vil rejse sig (og hvor statsministeren allerede har kastet håndklædet ind i ringen) er den kendsgerning, at Danmark ifølge grundloven vel har religionsfrihed – men ikke religionslighed!

Lang tid er gået, hvor de danske politikere ikke har nævnt ordet ’grundlovsændring’. Forkastelsen af EU-traktaten er for smertelig til, at man tør røre ved dette ømme punkt. Men tiden nærmer sig – og et af de forhold, som Bruxelles vil kræve ændret, er netop dette med ’religionsligheden. Altså ikke ’religionsfriheden’ (det spørgsmål gemmes til der bliver andre tider) – men religionsligheden; den eksisterer nemlig ikke i Danmark! Ifølge rigets grundlov har en kristen kirke med det reformatoriske syn en forret i landet. Den protestantiske lære har fortrin! Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten (§ 4) – samt: "Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske kirke" (§ 6).

Disse to forhold vil der blive løbet storm imod i den nærmeste fremtid – og der er ingen, der i øjeblikket kan sige, hvorledes udfaldet vil blive. Men statsministeren har sendt en første prøveballon til vejrs. Der er større perspektiver i ministerens ord, end de fleste forestiller sig: "Staten har ikke – og skal ikke have – nogen religion!"

Derfor: Farvel, Anders Fogh!

De troende bør lægge mærke til statsministerens ordvalg: ’Staten har ikke’ – ’og skal ikke have’… Så vidt jeg kan forstå af denne udtalelse, slår ministeren fast, at den danske stat som sådan ikke i øjeblikket kan ’behæftes’ med nogen religiøs holdning (hvilket jeg tidligere har omtalt og afkræftet) – men ministeren taler også om fremtiden; ordene ’skal ikke have’ kan kun forstås som en fremtidserklæring! "I dag har vi ikke som stat en religion – og det skal vi heller ikke have i morgen!"

Dermed betoner den danske statsminister, hvorledes det nationale Danmark vil se ud i det europæiske fællesskab, når en ny konstitution bliver vedtaget. Som der ikke er nogen henvisning til Himlen og Jordens Skaber i den forkastede EU-forfatning – og langt mindre en tydelig reference til Europa som et kristent kontinent, ja, endnu mindre en omtale af visse staters hævdvundne ret til at tage afstand fra Pavestolens magt og den katolske kirkes lære om ’Maria himmelfart’ – således skal ethvert spor af en reformatorisk bekendelse fjernes fra Danmarks grundlov. "Staten skal ikke have nogen religion", siger ministeren. "Reformatorernes sejr skal begraves! Danmarks Grundlov skal fremover undsige sig ethvert forhold til den åndelige vækkelse, der for fem hundrede år siden sprængte pavedømmets lænker. De stater, som efter inkvisitionens nat tilkæmpede sig en ny åndelig frihed, og som stred for at lovfæste reformationens sejr for en efterfølgende slægt, skal nu med bind for øjnene bringes fra Bruxelles til Rom, idet deres regeringsledere opgiver deres grundlovssikrede ret.

Derfor: Farvel, Anders Fogh!

*

Hvad er det, der er ved at ske?

Mit svar er af en sådan art, at jeg på forhånd må se i øjnene, at statsministeren ikke vil kunne fatte, hvad det drejer sig om. Hans rådgivere vil berolige ham… ja, jeg kan forvente, at eksperterne i statsministeriets forkontor vil undlade at besvære ministeren med sådanne synspunkter. De er ikke relevante" vil man sige. ’For ekstreme’. ’Overåndelige’.

I øvrigt er døren ind til statsministerens bord lukket forsvarligt! Han har jo selv sagt, at ’religion og politik’ skal holdes adskilte fra hinanden, samt at det ’nu drejer sig om loven – ikke om Bibelen’! … derfor må han med det samme kaste denne skrivelse i papirkurven; den bygger nemlig bl.a. på nogle betydningsfulde bibelske udsagn samt henviser til udtalelser af de af grundlovens fædre, som anså Bibelens ord og den religiøse holdning for afgørende. Men dette kan statsministeren næppe lægge øre til. I så tilfælde kun af høflige og diplomatiske grunde… ja, måske endog af politiske motiver, for det vil være tåbeligt at komme i strid med landets troende! Men nogen direkte indflydelse fra åndens mænd eller bibelsk underbyggede argumenter, må han holde sig adskilt fra! "Politik og religion skal holdes adskilte", erklærer han. "Det drejer sig ikke om Bibelen…"

Derfor: Farvel, Anders Fogh!

*

Den mand, hvis skrifter måske har haft den største betydning for Europas kultur og lovgivning, apostelen Paulus, siger blandt andet: "Dog visdom taler vi om blandt de fuldkomne, men ikke en visdom, som er af denne verden eller fra denne verdens forgængelige herskere!" (1.Kor. 2:6).

Vor statsminister, hans regering og hans embedsmænd bør gøre sig klart, at der findes en visdom, som ikke har sin oprindelse ’hos denne verdens forgængelige herskere’. Det vil sige en viden og en indsigt, der ikke bygger på politiske overvejelser…

Det er denne visdom, som statsministeren nu distancerer sig fra. "Den har vi ikke brug for", siger han.

- Hvorfor siger han det?

- Fordi – tror jeg – at det (som apostelen udtrykker det) er en visdom, ’der ikke er af denne verden’! Den kommende EU-konstitution er helt og holdent af denne verden; den har sin oprindelse ’hos denne verdens herskere’ og taler derfor deres sprog! Den nye EU-forfatning vil næppe ændre indledningsordene fra den traktat, der i 2005 blev fejet af bordet: "Unionen er åben for alle europæiske stater, der respekter dens værdier og forpligter sig til at fremme dem i fællesskab (artikel 1-1 stk. 2).

Vor nuværende regering ønsker at opleve denne ’åbenhed’ fra unionens side! Det indebærer imidlertid, at Danmark skal respektere ’unionens værdier’ – ja, ikke nok med det: Danmark og dens befolkning skal ’fremme’ disse værdier! En af disse (mest markante) EU-værdier er, at ’stat og religion skal holdes adskilte’ – i en sådan grad, at Guds navn under ingen omstændigheder må nævnes i traktaten. Ej heller bør der gives nogen ’diskriminerende’ adgang for Europas kristne tradition og slet ikke for nogen bestemt trosretning…

Da den kommende strid i Danmark kommer til at stå om disse punkter, må statsministeren allerede nu gøre sin holdning klar: ’Staten har ikke – og skal ikke have – nogen religion!"

I denne sag er han unionens tro tjener! Han fører dets formørkede bannermærke…

Formørkede bannermærke? Er det ikke en lidt for hård dom?

På ingen måde; Hitler sagde: "Vi tager os af denne verden og overlader den kommende verden til kirken!" Anders Fogh siger: "Jeg er tilhænger af den nuværende folkekirkeordning – men staten har intet at gøre med Bibelens tale!"

Den tale er formørket tale og vil i længden føre til formørkede tilstande! Statsministeren taler ’som denne verdens forfængelige herskere’. Deres navne er kendte. Deres gerninger onde…

Derfor: Farvel, Anders Fogh!

*

Et sidste ord om den bibelske visdom, som statsministeren ikke vil have med at gøre! Når jeg siger: ’Statsministeren ikke vil have med at gøre’, så taler jeg om ham som regeringsleder. Ikke som privatperson… selvom disse to forhold kun vanskeligt kan skilles fra hinanden!

Hvorfor kan disse to forhold: det personlige og det embedsmæssige kun vanskeligt skilles fra hinanden?

Fordi det drejer sig om åbenbarelse. Det menneske, som har fået blot et glimt at se af den himmelske og bibelske åbenbarelse, er ’solgt’! Det lys vil gennemsyre hele hans væsen og hele hans adfærd, hele hans liv og hele hans gerning.

Derfor taler statsministeren om det, han kender – og ikke om det, han ikke kender! "Den visdom har ingen af denne verdens herskere kendt", siger apostelen – og dermed sættes tingene på plads.

Det er ikke statsministeren, som vrager Bibelen, - men (så ’uevangelisk’ det end kan lyde) Bibelen, som vrager ham. Det er ikke Statsministeren, der lukker folketingssalen for Den hellige Skrift, det er Ny Testamente, som lukkes for statsministeren og hans regering, så at de i den kommende tid ikke vil kunne finde vej i det religiøse opgør, som Europa er på vej imod.

Landets troende bør være yderst opmærksomme på denne udvikling; den er nemlig farlig for deres videre eksistens: Den vil i sin yderste konsekvens føre til forfølgelse af dem, der tror på Bibelen.

Som jøderne (ud af bitter erfaring) siger: "Først brænder man de bøger, som er i de huse, hvor mennesker tror på det, som de bøger siger. brænder man de huse, hvor de bøger er, som sådanne mennesker tror på. Til sidst brænder man de mennesker, der tror på de bøger, der er i de huse…

Sagt på en anden måde:

Først forkaster man de bøger, som er i de huse, hvor mennesker tror på det, som de bøger siger. Så nedlægger man husene – og så jagter man de ’fundamentalister’ der tror på det, de bøger siger!

"Den visdom", slutter Paulus, "har ingen af denne verdens herskere kendt, for havde de kendt den, ville de ikke have korsfæstet herlighedens Herre."

Det gælder Pilatus og Herodes… og Anders Fogh! I deres fælles uvidenhed foretager de sig ting og sager, som til sidst koster blod! Dette, ved jeg, vil få enkelte til at fare op af stolen; derfor vil jeg i det følgende gøre nærmere rede for dette punkt.

Imidlertid: Den, der ikke viger tilbage for at korsfæste herlighedens Herre, vil heller ikke skjule dolken i kappefolden, når det drejer sig om Hans efterfølgere.

Derfor: Farvel, Anders Fogh!

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”