PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2006-06-11
0042


DANMARK ER UDSAT FOR ET KOMPLOT!
Derfor: Farvel, Anders Fogh! (3.del)

Kun de færreste vil give mig ret i, at hvad vor statsminister har givet udtryk for med sine udtalelser om, ’at staten ikke har – og ikke skal have – nogen religion’, står i ledtog med de mørkeste, mest raffinerede og mest ondskabsfulde kræfter, der arbejder i bunden af det menneskelige samfund! Det vil af de fleste blive betragtet som afsind, når jeg i det følgende antyder, at det mål, som statsministeren arbejder hen imod, er et led i et komplot; han står ikke alene om denne sag! Uden sikkert selv at være klar over det, samarbejder han – ikke kun (hvilket han gør bevidst) med en gudløs elite i Europa – men med et sælsomt mysteriums onde plan…

’Lovløshedens hemmelighed’, som er Ny Testamentes definition af de kræfter, der fungerer som statsministerens ’bagmænd’, er tidsåndens mest brutale og hensynsløse magt. Den har ingen respekt for noget højt eller helligt men vil afsluttende ’ophøje’ sig over alt, hvad der hedder Gud eller helligdom’ (2.Thess. 2:4).

For ’lovløshedens hemmelighed findes ingen forbrydelse, den ikke kan udføre, og der findes ikke den blodudgydelse, den ikke kan tage del i. For ’lovløshedens hemmelighed’ er alt tilladt: Målet helliger midlet…

Som sagt kan jeg næppe vente anden reaktion på det, jeg her antyder, end de ord, som en af datidens politiske ledere, Festus, henvendte til apostel Paulus: "Du er vanvittig!" (Ap.G. 26:24).

Hertil svarede apostelen: "Jeg er ikke vanvittig! Tværtimod, de ord, jeg siger, er sande og forstandige."

Lad mig derfor forklare mig nærmere:

De meget få ord, som er undsluppet vor statsministers læber i midten af maj 2006, afspejler (som vandet i den klareste brønd) hvilke uhyggelige fremtidsperspektiver, der lægges op til. (For brønden er dyb, og det mest dødsensfarlige kryb huserer i dens fugtige indre.) Ordene giver udtryk for den historiske løgn, at ’religion og politik’ ikke skal have noget med hinanden at gøre.

Selvom statsministeren vil afvise, at han ikke med fuld ærlighed og oprigtighed kan stå inde for netop dette syn, (’at staten ikke har - og ikke skal have – nogen religion) vil han i de kommende måneder komme til at indse, at det ikke kan lade sig gøre! Europa kan ikke forholde sig neutral i den hellige krig, der venter forude; de sorteste helvedsmagter er på vej for at overtage det religiøse styre i samtlige EU-medlemsstater – og alle politiske slagsværd vil vise sig at være sløve, sønderhakkede jernklinger, der intet kan udrette mod Salladins krumsabel og de blanke økser, skjolde og spyd, som opbevares i Vatikanets kældre. Statsministeren vil komme til at sande vægten i apostelens ord: "Natten er fremrykket, dagen er nær. Lad os aflægge mørkets gerninger og tage lysets rustning på (Rom. 13:12).

Der har i lang tid hersket en næsten dødlignende tavshed med hensyn til forelæggelsen af en ny konstitution for Europa. Det lammende slag i 2005, hvor den gamle EU-traktat blev kastet på bålet, har fået Europas statsledere til sammenbidt at forholde sig rolige – uden at sige et ord!

Men den tid er nu forbi! Derfor taler statsministeren! Og han berører et emne, der indtil nu har været tabu – men som i den foreliggende situation tør drages frem, for så vidt de store masser fastholdes i uvidenheden om emnets dybeste karakter! De troendes stilling i det ny Europa vil nu komme på dagsordenen – men kun i en række tilsyneladende harmløse bestemmelser og udtalelser om ’kirke og religion’. Især med en understregning af ’unionens forpligtelse til at kunne skride ind overfor diskrimination, hvor dette måtte forekomme på grund af menneskers ’religion og tro’.

*

EU-grundlovens artikel 1-2 om unionens værdier vil blive trukket frem i lyset. Særlig det punkt, der omtaler ’ikke-forskelsbehandling’. Her vil søgelyset glide ind over de såkaldte protestantiske lande. Især dem, der i deres nationale konstitution har lovfæstet den protestantiske tro ved at give den et fortrin frem for andre opfattelser af Den hellige Skrift. Her vil Danmark komme ind i billedet! En grundlovsændring vil blive fordret – og statsministeren har allerede meldt ud, at staten som sådan ’slet ikke skal have nogen religion!" Den kan derfor ikke støtte eller opretholde nogen bestemt trosretning. "Hverken Bibelen, Koranen eller nogen andre hellige skrifter" lyder det. Statsministeren går i sine udtalelser så langt som til at hævde, at i denne sag er det kun den danske retsstats og Folketingets love, der bestemmer. "Staten har ikke – og skal ikke have – nogen religion!"

Det vil – så vidt jeg kan bedømme – sige, at statsministeren ikke i den forestående kamp vil stride i den danske grundlovs favør. Ikke et eneste sværdslag vil han slå for den protestantiske læres forret og fortrin. Han er ’Europas mand’, og vil udelukkende kæmpe i unionens favør! Han vil stride for den gudløse stat!

Derfor: Farvel, Anders Fogh!

*

Det fremgår nemlig med pinlig tydelighed, at den danske stat ifølge grundlovens § 4 støtter den evangelisk-lutherske kirke. Dette vil ifølge lovens ånd ikke kun sige, at den danske stat støtter en bestemt kirke med præstelønninger, pension til præster, tilskud til kirkeistandsættelser, løn til bisper, og at skatteopkrævningssystemet stilles til rådighed for opkrævning af ’medlemsbidraget’ (kirkeskat) – men det vil sige, at staten siger ja til den lære, der er nedlagt i denne kirkes bekendelse.

Uden i første omgang at hæfte sig for meget ved ’det lutherske’ vil det fremdeles sige, at grundlovens fædre siger ja til reformationen; de erklærer hermed, at Danmark er et protestantisk land! Nationen er ifølge sin grundlov ikke blot et bibelsk land, der – i modsætning til Koranen – taler om Abrahams, Isaks og Jakobs Gud (og ikke som muslimerne om Abrahams og Ismaels Gud) og Danmark er ej heller kun et bibelsk land (der som jøderne taler om Israels Gud) men Danmark er ifølge sin konstitution at betragte som et kristent land, der med sin anerkendelse af Ny Testamentes omtaler sig selv som ’evangelisk’ – og ikke kun ’evangelisk’ men ’reformatorisk-evangelisk’, hvilket vil sige et klart nej til Rom!

*

Hvorvidt dette evangelisk-protestantiske syn har vundet sejr i folkelivet er – og det vil sikkert undre adskillige – i denne forbindelse underordnet! Vi taler her om Det danske Riges Grundlov, der i denne forbindelse må betragtes som et lovværn. Vi taler ikke om, hvorvidt den åndelige vækkelse, som dette Gudssyn hviler på, har rod i den danske befolkning. Vi taler her om aldrig at opgive de sidste Grundlovs-bastioner for fremover i vort land at kunne arbejde frit med evangeliets forkyndelse – inden Islams horder rykker ind på livet af os, og inden Pavestolen lægger sin iskolde hånd på vort folk. Vi taler her om at bevare den frihed, der blev Danmark skænket ved reformationen og hele det protestantiske syn, der ligger til grund for den politiske parlamentarisme og den fortsatte åbenbarelse, som har at gøre med det begreb, Grundtvig kalder: ’Åndens frie bevægelse’.

Netop dette velkendte frihedssyn formulerer Grundtvig tidligt i forhandlingerne i Den Grundlovsgivende Rigsforfatning. "Alt skal indrettes med hensyn til ’Åndens frie bevægelse’, erklærer han (Beretning om forhandlinger på Rigsdagen, spalte 1566).

Netop ved muligheden for Åndens frie bevægelse er Ny Testamentes åbenbarelse nået frem til menigheder, vækkelser og liv, der for længst har sprængt murene omkring Den evangelisk-lutherske Kirke. Hele folket kan næppe sættes i bevægelse ved denne Åndens frie vandring – men de, som vil, kan følge dens kalden, uden at blive truet af Imamer i den hellige by Qum i Iran eller udsættes for nye bølger af inkvisition fra Rom.

Det er denne frihed, at statsministeren faldbyder ved udsalget af Grundlovens paragraf 4.

Derfor: Farvel, Anders Fogh!

*

Utroligt at tænke på, at for lidt mere end 150 år siden havde vi mænd i Danmark, som i det daværende folketing (Rigsdagen) åbent talte om ’Åndens frie bevægelse’. Det er andre folk, der styrer landet i dag! De taler om, at staten skal adskilles fra enhver form for ’åndelig bevægelse’. Ingen religiøs rørelse eller vækkelse skal have adgang til folketingssalen, og staten må ikke identificeres med nogen form for tro.

Hvis det har været tilfældet, og hvis en troens bekendelse på nogen måde har fundet ind i lovgivningen – skal disse skræmmende spor nu fjernes! Danmark skal uniformeres med det øvrige Europa, der fremover konstitutionelt skal kemisk renses for enhver nævnelse af Guds navn…

Derfor: Hvad mente Grundtvig, da han i forhandlingerne om den grundlov, som nu skal ændres, talte om ’Åndens frie bevægelse’? Hvad var det for en ’ånd’ han talte om? Var det menneskeånden, den litterære, kunstneriske skabende ånd. Altså et andet ord for kultur?

Næppe! Hvis dette var tilfældet, ville ikke en sjæl gøre indsigelser i dag. Ja, vor statsminister ville gøre sig til fortaler for en større frihed på dette område. Han ville tale om ’åndens frie bevægelse’ tværs over landegrænser, udveksling af kulturelle initiativer…

Men det er ikke menneskeånden, som grundlovsfædrene talte om; det er Guds Ånd! Det er Helligånden! Personligt tror jeg, at den store salmedigter, rigsdagsmanden Grundtvig, med udtrykket ’Åndens frie bevægelse’ henviser til Jesu ord i Johannesevangeliet det tredje kapitel, hvori det hedder: "Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, der er født af Ånden" (v.8).

Grundtvig talte faktisk i Rigsdagens forhandlinger om Grundloven om nogle mennesker, som, ledte af Guds Helligånd, kunne foretage sig de mest overraskende handlinger. Deres ’bevægelser’ kan ikke forudsiges, kontrolleres eller fastholdes ved nogen lov, regel eller noget dogme. "Sådan er det med enhver, der er født af Ånden", siger Jesus.

Hvilken himmelråbende forskel på Grundlovens fædre, der ved lov og åben trosbekendelse søgte at værne om den del af det danske folk, som ’er født af Ånden’ – og så de mænd, der i dag skal foretage ændringer i den samme grundlov, og derfor allerede på forhånd erklærer: "Bibelen vi ikke brug for! Vi vil ikke sammenblande religion og politik…"

Derfor: Farvel, Anders Fogh!



Foto: TV2.dk
 

Men det er ikke det hele! Statsministeren omtaler, at ’han er tilhænger af den folkekirkelige ordning’. Det vil sige, at han vil forsvare en ’ordning’, der synes at være totalt ude af kontakt med tidens behov. Efter for nyligt at have stået ansigt til ansigt med den morderiske ånd, der afbrænder landets ambassader og tramper på det danske flag, omtaler han velvilligt en ’ordning’, der mildest talt ikke mere er tidssvarende! Denne ’ordning’, der udviser en sådan mangel på kontakt med det virkelige liv og de gigantiske udfordringer, som Europa står overfor! Alle realitetsbetonede og sandhedskærlige mennesker må indrømme, at denne ’ordning’ er et ’dybt godnat’ til bare en gnist af forståelse af begrebet ’Åndens frie bevægelse’…

Det er derfor ikke denne ’ordning’, som skal søges bevaret i den grundlovsændring, der nu rykker ind på livet af os. Det ’lutherske’ har i sin nuværende form og ’ordning’ bevist sin afmagt. Der er ingen redning at finde i den specifikke men frafaldne kirke, der står nævnt i den danske grundlov. Hvis det er det eneste bud, statsministeren har at give med henblik på ’en form for tilsigelse’ af et statsligt religiøst engagement – da er Danmark stedt i vånde. Da synes alt håb ude!

Derfor: Farvel Anders Fogh!

Men her skal vi regne med, at vi står overfor et komplot. Statsministeren taler ikke kun af sig selv. Han er styret af mørke bagmænd – og han synes parat til skrupelløst at udføre deres ordre…

- Et komplot? Er det ikke lidt for fantasifuldt? Hvem i Danmark vil tage det alvorligt, hvis statsministeren anklages for at være medvirkende i et komplot? Hvad er det for et komplot?

- Det er et hemmeligt komplot. Et djævelsk komplot, som står omtalt i Ny Testamente – og ingen bør ved denne oplysning (om Det Ny Testamente) ånde lettet op og udbryde: "Jaså, er det kun sådan et ’komplot’, der tales om? Altså: et åndeligt komplot? Det kan vi ikke tage alvorligt!"

… ved at sige dette, stiller de sig nemlig helt på statsministerens side, der med sine seneste EU-udtalelser betragter religionen i alle dens former som ’et asyl for dårlige hoveder’ (som det hedder et sted hos Søren Kirkegaard). "Den slags kan vi ikke give adgang til folketingssalen", mener han. "Her gælder kun folketingets love…"

*

Det komplot, jeg taler om kaldes af apostelen for ’lovløshedens hemmelighed’. Paulus forklarer: ’For allerede nu virker lovløshedens hemmelighed, blot skal han, der endnu holder igen, først fjernes…" (2.Thess. 2:7).

Hvad der menes med dette udtryk ’lovløshedens hemmelighed’ er efterhånden ikke vanskeligt at forstå! Som tiden går, bliver det mere og mere tydeligt, hvad der er ved at ske. Ikke mindst, når denne gådefulde indflydelse, som bærer titlen ’lovløshed’ begynder at røre ved nationernes stærkeste og mest fastcementerede fundamenter: ’Grundloven’! Sådan som det i øjeblikket er ved at ske i Danmark! Dér, hvor den nationale konstitution har angivet en klar linie (som har at gøre med det evangeliske, reformatoriske menneskesyn) og dér, hvor den samme danske grundlov har rejst en række fornemme søjler (der hviler på den protestantiske Gudsopfattelse) – netop dér, sætter lovløshedens hemmelighed ind! Dér skal der ikke længere være nogen lov! Staten skal ikke have noget at gøre med religion; den må ikke identificere sig med den kristne lære! Danmark skal være som det øvrige Europa. Det skal ikke – i sin forfatning – tage Guds navn i sin mund. Bibelen skal fjernes fra dens forhandlingsbord! Ny Testamente skal sidestilles ’med Koranen og andre hellige skrifter’. Den reformatoriske vækkelsesgennembrud for 500 år siden skal glemmes og slettes af lovens bogstav! Det siger statsministeren. Men han er – så vidt jeg kan bedømme – en brik i et større spil; de mest hemmelighedsfulde kræfter har indrulleret ham i deres virksomhed! Han er med disse stærke udtalelser blevet en del af ’en ond mafia’, der til alle tider og gennem alle slægter har gjort livet til et helvede for menneskenes børn.

Derfor: Farvel, Anders Fogh!

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”