PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2006-06-19
0044

TYRANNEN
Derfor: Farvel, Anders Fogh! (5.del)

Med få dages mellemrum er statsministeren trådt frem for offentligheden med de mest opsigtsvækkende udtalelser! I vor stat drejer det sig ikke om Bibelen – men udelukkende om folketingets love!" erklærede ham overfor en nyhedskanal. "En kommende EU-traktat behøver ikke nødvendigvis at sendes til folkeafstemning", fortsatte han overfor et dagblad.

"Vær på vagt overfor alle begyndende tendenser til det totalitære", lyder advarslen fra en tidligere generation. ’Herrefolket’ i 30’ernes Tyskland skelnede mellem ’de kloge og de dumme’…

Hvis den danske befolkning uden indsigelser ’køber’ disse to udtalelser af deres statsminister, er de – i mine øjne – ’ikke agtpågivende’, og de hører ikke til ’de kloge’…

Det ser nemlig ud som om, der er et eller andet, der skal ’luskes igennem’. Noget, der ikke tåler dagens lys. En slags mørkets gerning…

Jeg taler her om den pludselige vending, som regeringen har taget med hensyn til den ny Europa-grundlov. Det sidste, danskerne har hørt, er statsministerens forsikringer om, at det er nødvendigt, at en EU-forfatningstraktat kommer til folkeafstemning. Nu får folket gennem dagbladet Berlingske Tidende at vide, at ’det alligevel ikke er nødvendigt at sende EU’s forfatningstraktat til folkeafstemning. "Det, der var nødvendigt i går, er ikke nødvendigt i dag! Derfor det berettigede spørgsmål, som statsministeren (hvis han skal være ærlig og oprigtig) får vanskeligt ved at besvare: Hvad er det, der gør det nødvendige unødvendigt … og det i en sådan grad, at det nødvendige, der var så nødvendigt, at hele folket skulle spørges til råds, nu er blevet så unødvendigt, at hele folket anmodes om at tie stille? Eller sagt med andre ord: Hvis en sag er af så afgørende betydning for et helt folks fremtid, at den kun kan afgøres ved en folkeafstemning, da må det være grunde af en lige så afgørende betydning, som beder vælgerne gå hjem! De, der for få måneder siden i folkestyrets ånd kaldte befolkningen til valgurnerne (det var kun et spørgsmål om at finde en passende dato), må nu forklare, hvorfor valglokalerne bliver lukket, og valgdatoen slettet af kalenderen?

*

Jeg vil i det følgende søge at angive to grunde til, at statsministeren nu erklærer, at de danske EU-borgere ikke bør give deres mening tilkende med hensyn til vedtagelsen af den europæiske grundlov, der fremover skal bestemme deres skæbne fra vugge til grav.

Den første grund må betragtes som ’god’. Den bør hilses velkommen! Ja, den er så fortrinlig, at den fremover sparer unionens modstandere for mange forklaringer og meget besvær. Den viser nemlig med indlysende klarhed, at med den ny EU-grundlov er det danske folkestyre forbi! De, der har advaret mod unionens totalitære tendens, har ret: Bruxelles stræber mod enevælde – og det har i det digre opslagsværk, som den forkastede forfatning udgjorde, været vanskeligt at gennemskue. Mange har ladet sig overtale af de blide fløjtetoner – men når nu trommehvirvlerne drøner, og statsministeren kommer med sin erklæring, behøver ingen at være i tvivl: Folkets røst er en unødvendig hindring! Denne ’ubetydelige sag’ kan klares indenfor Christiansborgs mure. Det er dér, afgørelserne skal tages… ligesom i Bruxelles!

Derfor: Farvel, Anders Fogh!

*

I den debat, som nu må løbe af stabelen, er det af stor betydning, at de, som taler, varer deres tunge; især bør beskyldninger med henvisninger til nazi-herredømmet i 30’ernes og 40’ernes Tyskland være sjældne!

Imidlertid klinger den advarende tone fra mindesmærkerne over voldsherredømmets ofre særlig gennemtrængende i vor tid! Jeg tænker ikke mindst på en mindeplade, som er fæstnet ved Doggerværket (den hemmelige slavearbejder-leje i Houburg-bjergets indre, ikke langt fra Nürnberg), hvor der står skrevet: ’Wehret den Anfängen’! (’Giv agt på begyndelserne’)…

Det er denne advarsel fra 4000 omkomne, som på det sted blev myrdet af et totalitært styre, der får mig til at henvise til en tale af den tyske rigspropagandaleder, Joseph Goebbels, der fra 1938 organiserede de tyske jødeforfølgelser.

I talen fra 1934 erklærer Goebbels:

"Vi nationalsocialister har aldrig hævdet, at vi går ind for det demokratiske system. Nej, vi har åbent erklæret, at vi betjener os af alle demokratiske midler til at gribe magten! Efter magtovertagelse vil vi hensynsløst fratage vore modstandere de midler, som de stillede til vor rådighed, da vi var i oppositionen. Vor regering vil derefter fremsætte love for et forædlet demokrati!"

Goebbels slutter: "De kloge vinder altid over de dumme! Aldrig omvendt! Tilbage står nu at bevise, at vi nationalsocialister i oppositionstiden var de klogeste!"

(Beviset forelå ti år senere, da Goebbels med sin hustru begik selvmord efter med egen hånd at have dræbt deres seks børn i Hitlers bunker i Berlin).

Uden nogen sammenligning i øvrigt er tiden inde, hvor vi som danske skal ’give agt på begyndelserne’. I det forhåndenværende tilfælde: Begyndelserne til det totalitære! Hvorved – spørger jeg ’ kan en sådan ’begyndelse’ give sig klarere tilkende end ved at fratage folket dets mest dyrebare princip: ’Retten til at vælge’? Og hvorved – fortsætter jeg – giver ’retten til at vælge’ sig noget stærkere udtryk end ved en folkeafstemning?

Er det muligt, at statsministeren og udenrigsministeren har hvisket til hinanden: "De kloge vinder altid over de dumme?" Er det muligt, at de har talt om at anvende de demokratiske midler… f.eks. en folkeafstemning – så længe de tjener deres formål for derefter at fratage folket de samme midler, når de ikke længere ’er nødvendige’? Er det muligt, at disse to har talt om Bruxelles som ’et forældet demokrati’ – og at det er dette, de nu vil have indført på vort gamle danske folkestyres bekostning?

Jeg tror, at det er muligt! Derfor: Farvel, Anders Fogh!

*

Min pen har svært ved at skrive ordet. Men det er jo ikke mit eget! Og selvom det i vore danske øren lyder overdrevent og ekstremt, må det alligevel nedfælles på papiret. Nu, når talen falder på ’det totalitære’, dukker det frem igen: Det ord, som Grundtvig brugte, når han talte om de mænd, der nægtede folket retten til at vælge. Altså sådanne som vor nuværende statsminister, der vil frakende danskerne retten til ved en folkeafstemning at sige ja eller nej til en af dets histories mest afgørende og skæbnesvangre beslutninger.

Det ord, som Grundtvig brugte om en sådan mand, synes hentet fra Det antikke Rom eller Den franske Revolution. Det er græsk og betegner en ’voldshersker’ eller en ’grusom undertrykker’. I den græske oldtid var det en betegnelse på en ’enehersker’, der ikke havde nogen traditionel adgang til styret. ’Ordet’ er brugt i Platons og Aristoteles forfatningslære… og eftersom det nu drejer sig om den kommende EU-forfatning, må ordet (der næsten ikke tør udtales) anvendes igen:

Grundtvig kalder den mand, der nægter folket retten til at vælge, for ’en tyran’! Han siger: "Hvem, der berøver mennesket dette, er en tyran", og fortsætter: Af samme grund som man nægter almindelig valgret – af samme grund må man nægte menneskene samvittighedsfrihed, talefrihed, skrivefrihed, ethvert gran af menneskelig frihed… et sådant menneske er en tyran! (spalte 1886 i forhandlingsreferaterne fra den grundlovsgivende Rigsforsamling i 1849).

Rene ord for pengene! Derfor skal vi ikke lade os narre af statsministerens smukke tale om ytringsfrihed (da muslimerne faldt over os på grund af Jyllands Postens karikaturtegninger af Muhammed) – for grundlovsgiverne lægger ikke fingrene imellem. Hvis en mand fratager folket retten til ved en folkeafstemning at afgøre en så alvorlig sag som en ny grundlov for Danmark (EU-forfatningen) – da vil den samme mand være parat til at slå en streg over enhver anden form for frihed: … samvittighedsfrihed, ytringsfrihed, ja ’ethvert gran af menneskelig frihed’… ’for en sådan mand er inderst inde en tyran’!

Derfor: Farvel, Anders Fogh!

*

Nu vil kun de færreste kunne forestille sig vor statsminister som en blodtørstig tyran. Hans kolleger og nærmeste vil ryste på hovedet og vil med det samme erklære, at en sådan beskyldning er useriøs, og at hvad der ellers siges om denne sag (af folk, der kommer med sådanne påstande) hverken kan eller bør tages alvorligt.

Forståeligt nok!

Mit ærinde er imidlertid indeholdt i den tyske advarsel: ’Wehret den Anfängen’! (’opbyd modstand mod begyndelserne’).

Lige så lidt som vor statsminister kan sammenlignes med Joseph Goebbels, lige så lidt kan han sammenlignes med Robbespierre – eller nogen anden tyran! Men når han benytter sin regeringspost til at fremsætte en udtalelse om, ’at det alligevel ikke er nødvendigt at sende EU’s forfatningstraktat til folkeafstemning hos de danske vælgere, så anes det diktatoriske! Da kaster den EU-ideologi, der ligger bag en sådan erklæring, lange skygger; nogle af dem er groteske… og for én til at tænke på den nyere tids forfærdelige tyranner!

Hvis den første grund, som statsministeren har, til (hen over hovedet på borgerne) at ville tage afgørelser om Danmarks tilknytning til Europas skæbnesvangre fremtid, må betegnes som ’god’ – så er hans anden grund ’endnu bedre’. Alt sammen naturligvis set i det perspektiv, at ministeren og hans medsammensvorne afslører sig mere end de skulle ønske sig. Deres hensigter er ikke til at tage fejl af: Den forfatning, de vil underskrive på alle danskeres vegne, er ikke det papir værd, som den er trykt på; den er ikke troværdig.

De indledende ord til den forkastede EU-forfatning er pompøse. De minder om statsmændenes forsamling i spejlsalen i Versailles og de flotte taler under prismekronerne i de franske palæer – og så det ydmygende nederlag, da de franske borgere kom til orde!

- Men sådan lyder altså indledningen: ’Ved denne forfatning, der er inspireret af de europæiske borgeres og staters vilje til at skabe en fælles fremtid…"

- ’De europæiske borgere’?

- Ja, ’de europæiske borgere’. Det står der nedskrevet – sort på hvidt! Og ikke kun ’de europæiske borgere’ – men ’de europæiske borgeres vilje’…

De danske EU-borgeres vilje med hensyn til ’at skabe en fælles fremtid’ med 24 andre stater kan ikke afspejles i nogle få mænds beslutninger! Borgernes vilje i denne sag kan udelukkende afspejles ved en folkeafstemning! Den ny forfatning bør give nøje agt på, at den ikke indledes med den samme løgn; hvis borgerne ikke bliver spurgt, skal man ikke bagefter tale om, at forfatningen giver udtryk for deres vilje. Derved bliver forfatning utroværdig.

Der hviler således en vis mystik over stats- og udenrigsministerens fælles udspil. "Der behøves ingen folkeafstemning, hvis den forfatningslignende del af traktaten opgives og slankes", hedder det i Berlinske Tidende.

’Javist. Det er korrekt!’ Hvis den forfatningslignende del opgivesda behøves ingen folkeafstemning. Da er der jo ikke længere tale om nogen forfatning! I så tilfælde drejer det sig kun om endnu en lap papir fra papirmøllen i Bruxelles: Som de titusinde andre A4-formater, der vokser vildt som en jungle af regler og regulativer…

Hvis det altså ikke er den ny konstitution, der er på tale, da er det ej heller nødvendigt, at folket spørges til råds…

Men den anden mulighed (som ministrene foreslår): ’En slank traktat, der ikke nødvendigvis skal til folkeafstemning’ – det er noget andet! Tyk eller slank? Det er underordnet! Hvis det er en kontrakt, der skal underskrives af folkets repræsentanter, skal folket spørges…

Hvorvidt den ny grundlov er som den tidligere ’telefonbog’, eller den fremsættes som en håndterlig tegneserie, er uden betydning! Den er bindende for al fremtid og skal nødvendigvis til folkeafstemning! Om den er skrevet med store eller små bogstaver er ikke vælgernes problem. Det er indholdet, der tæller. Om den ny forfatning serveres i tabletform, (så at den bitre medicin glider lettere ned) eller den skal indtages som gammeldags skefulde af levertran, er ikke det store spørgsmål. Hvilke ingredienser indeholder den ny traktat? Det er, hvad sagen drejer sig om. Og det er, hvad de danske borgere skal hold øje med…

I 2007 skal det tyske formandskab udarbejde et forslag til, hvordan man kommer videre med forfatningstraktaten. Det bliver fra juni – så der er endnu tid til at gøre op med statsministeren og hans totalitære fremgangsmåde.

Derfor: Farvel, Anders Fogh!

*

Der er seks ting, som danskerne skal holde øje med, når den ’slanke’ EU-grundlov kommer på gaden. Disse seks ting vil jeg nævne i min næste skrivelse om denne sag. Hvis blot én af disse ingredienser findes i den ny tyske udgave af EU-forfatningen, så kast den på bålet. Rør den ikke med en ildtang!

I tidligere forfatningsudkast er begrebet ’en ny verdensorden’ blevet formuleret. Efter slankekuren vil ordet næppe blive sagt! Der vil tales om overfor verden at videreføre ’det store forehavende’ (Præambel afsnit 5) eller andre lignende udtryk – men det globale syn vil skinne igennem! Den næste grundlov bliver ikke en EU-forfatning men forløberen for en verdenskonstitution, og en verdenskirke vil overtage tøjlerne med hensyn til ordningen af de religiøse forhold i Danmark!

*

Lad mig derfor afsluttende forklare, hvorledes statsministerens seneste erklæringer hænger sammen! Den første erklæring om, at ’staten ikke har nogen religion’ og den anden erklæring om, at ’en EU-traktat ikke bør sendes til folkeafstemning. Disse to erklæringer (indenfor et par uger) er en del af en nøje gennemtænkt strategi. Der smedes hemmelige planer på Christiansborg…

Men med hensyn til ’slankekuren’ af den ny europæiske grundlov har statsministeren ikke kalkuleret med de fede prælater fra Rom; de medbringer jordens tykkeste og tungeste grundlov…

Derfor: Farvel, Anders Fogh!

Man kan tydeligt mærke på statsministerens ord om den totale adskillelse mellem stat og kirke (på den måde at forstå, at staten ’ikke har’ eller ’skal have’ nogen religion) – at han ikke vil have præster eller bibellærere til at regere landet; det afskrækkende billede, han har for øje, er sandsynligvis muslimske mullaher, der med en håndbevægelse udsteder dødsdomme over deres undersåtter – ja, over andre nationers borgere…

Statsministeren synes imidlertid ikke at være klar over, at hvis han – hvad der angiveligt er hans agt – piller den reformatoriske bekendelse ud af det danske riges grundlov, fratager han landets borgere et betydeligt værn mod det præstevælde, som Vatikanet vil indføre! Ja, i stedet for vor nuværende grundlov vil Danmark ikke kun blive bebyrdet med den foreliggende ’slanke’ Europæiske Konstitution men med en fed katolsk kirkes lovbog, der kan opfattes som en ’retsstatsbog’ i sig selv; den katolske, kirkelige retsorden er nemlig en så afgørende og bærende funktion, som det ikke er tilfældet med nogen anden kristen konfession!

Ved at fjerne vor grundlovs ’reformationsmure’ vil statsministeren komme til at stå overfor de pavelige legioner, hvis retsfundamenter fører tilbage til det gamle Rom. Derfor betegnelsen: ’Den romersk-katolske kirke’. Når protestantismens portslåer bliver søndret, vil Danmark ligge åbent ikke kun for religionen fra Rom men for den romerske tænken og ret, der fandt sit sande udtryk i den formørkede retskirke, der med blod og tortur vendte sig mod reformationen og dens tilhængere.

Denne udvikling har statsministeren ikke for øje, når han fremmaner billedet af en stat, hvor det (efter hans kortsigtede opfattelse) kun bliver ’folketingets love, der gælder’. Han kender ikke Corpus Iuris Canonici eller Codex Iuris Canonici 1917/18 med 2414 paragrafer, der med tiden kunne anses som en slags ophøjet grundlov (lex fundamentalis), der kunne bruges som et våben til forfølgelse af vor tids ’kættere og sekter’.

Derfor: Farvel, Anders Fogh!

Jeg kan forestille mig, at statsministeren og hans juridiske eksperter vil søge at imødegå en sådan påstand, og at de ved et snævert samarbejde med Vatikanets folk (for disse står allerede gennem den økumeniske bevægelse i et frugtbart ’fællesskab’ med Bruxelles) vil kunne bortforklare sådanne dystre perspektiver. Men Rom har allerede udarbejdet en særlig kirkeret for ’De forenede østkirker’ (altså de kristne i øst, som har underkastet sig pavens autoritet) – og ingen fornuftig iagttager vil kunne forestille sig, at en mere indflydelsesrig katolsk kirke kan eksistere på dansk grund uden at bringe en stor og tilpasset lovbog med sig.

Til denne lovbog hører (skal vi huske at fortælle statsministeren) en voldsomt udbygget kirkeret, der omfatter en egen kirkeretsvidenskab, der behandler de samme områder som teologien! Den dag kan derfor snart forekomme, hvor statsministeren sukkende må indrømme, at det var bedre at have Bibelen med det reformatoriske Skriftsyn som ledetråd end den katolsk-kirkelige ret udlagt af paven og hans kardinaler.

For de frie åndelige bevægelser, der har haft gode forhold under den forhåndenværende ’protestantiske’ grundlov venter ved en grundlovsændring efter EU-mønsteret (som er statsministerens ideal) andre tider! Hvis den katolsk-retslige opfattelse af kristendommen får frit spil, bliver der i Danmark en anderledes stærk betoning af kirken som institution! Det bliver denne bærende størrelse, der skal afgøre, hvem der fremover skal betragtes som sekter og afvigere! Det guddommelige vil da kun – efter denne nye orden – kunne møde mennesket i det katolske lov-ordnede fællesskab. Hvad der er udenfor og som ikke kan indordne sig, må betragtes som en farlig pest, der skal bekæmpes. Det er kun gennem det forordnede katolsk-kirkelige embede, at mennesker kan føres til Kristus! Kirken handler som Hans stedfortræder på jorden – og kun gennem de katolsk-kirkelige sakramenter kan fortabte sjæle finde fred…

Dette bliver den uundgåelige konsekvens af statsministerens ordning af landets religiøse forhold.

Derfor: Farvel, Anders Fogh!

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”