PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2006-06-23
0045

 

FORRÆDEREN

En solrig majdag i Rom i året 1983 blev den unge arkæologistuderende, Stephen Emmel, ringet op af en ven fra universitetet, som sagde: "Er du parat til at tage med mig til Svejts?"

"Til Svejts? Hvad skal vi i Svejts?"

"Vi skal undersøge nogle gamle, koptiske dokumenter, som et par mystiske sælgere fra Egypten vil afhænde…"

Da de unge mænd ankom til Genève, blev de bragt til et ukendt hotelrum, hvor de blev modtaget af to fremmede. Den ene var en egypter, der ikke kunne tale engelsk. Den anden en græker, som var hans tolk.

"I får en halv time til at se på disse sager", sagde egypteren og skubbede et par gamle skotøjsæsker fyldt med ældede manuskripter indpakket i gulnet avispapir hen til de to studerende… "Og så handler vi!"

Stephen tog sit fotoapparat frem.

"Ingen billeder!" sagde egypteren truende.

Papyrus-stykkerne var allerede begyndt at gå i opløsning, så Stephen turde end ikke berøre dem med fingrene. Forsigtigt knælede han ved siden af sengen og fremtog med en pincet et par af de tynde manuskriptblade… og opdagede øjeblikkeligt, at et navn var skrevet med sort blæk på den skrøbelige papyrus: ’Judas’ …

"50.000 dollar", sagde Emmel.

"Tre millioner dollar", svarede egypteren.

… og dermed forsvandt egypteren med de værdifulde manuskripter i 17 år, og en sælsom historie af ’forbandelse og velsignelse’ fulgte; men den uhyggelige beretning er endnu ikke til ende. Den fortsætter i disse timer og stiller alle mennesker overfor valget: ’Tror du på det nye evangelium – eller tror du på de fire gamle evangelier, som du har i din bibel?

De gamle papyrus-stykker er nemlig atter dukket op! Store pengesummer er involveret: Videnskabsmænd, forskere og bibellærde rykker nu frem med deres opdagelse! "Det drejer sig om Judas-evangeliet", erklærer de. "Dette er fortællingen om ’det store forræderi’, berettet af forræderen selv! Her har vi ’den endelige version’ af, hvad der skete den nat i Getsemane Have: Verden har misforstået Judas Iskariot! Historien har dømt den uskyldige skyldig! Judas var ikke en forræder; han var en helt!

Spørgsmålet er nu: Er dette et nyt stort bedrag, som skal forføre masserne og bringe de troende i anfægtelse og miskredit. Mit svar er: Ja! Dette er en ny løgn, der stiger op fra afgrunden, fra Løgnens Fader: Djævelen!

Lad mig forklare:

Et af humanismens seneste triumfkort bærer ikke et billede af ’en konge’ eller ’en dame’ eller ’en knægt’ – men billedet af den af de tolv disciple, der hedder: Judas Iskariot! Billedet er ikke længere det gamle maleri af Judas, forræderen, ’ham med pengepungen’, som var en tyv og en hykler, men Judas, helten, manden, der (i modsætning til de øvrige disciple) virkelig ’forstod Kristi Budskab’, og som i uselviskhed ’ofrede sig selv for at gøre Mesterens vilje…"

Dette er, hvad forskerne efter de mange års drama nu kan lægge på bordet, som deres seneste og mest epokevækkende fund. Historien bringes af det anerkendte ’National Geographic Magazine’ (Maj 2006) og på National Geographic’s internationale Tv-kanal. Ifølge det populære, farvestrålende og videnskabelige tidsskrift erklærer Ny Testamente, at Judas solgte Jesus til henrettelse, og at angiveriet fandt sted i Getsemane Have – men det fundne ’Judas-evangelium’ erklærer, at Jesus havde pålagt Judas at forråde Ham, og at Judas derfor kun gjorde, hvad han havde fået besked på. Ja, han gjorde Jesus en tjeneste. Han er en helt og vil få stor belønning derfor.

National Geographic Society, der støtter arbejdet med at restaurere og oversætte dette manuskript, har overdraget laboratorie-undersøgelserne med hensyn til dateringen af det gamle, gulnede værk til Arizonas Universitet, USA. Efter at have haft fem afsnit af den ældede papyrusrulle under lup samt selve læderomslaget i analyse hævder forskerne, at manuskriptet stammer fra (et sted mellem) år 220 og 340 efter Kristus. Det vil sige, at ’Judas-evangeliet’ (hvilket også kan skønnes af den form for ’blæk’ der er brugt) ikke er nedskrevet af Judas; der kan kun være tale om et kopi af et skrift, der har været i omløb; og netop dette var tilfældet med en del ’kætterske skrifter’ på det tidspunkt…

*

Kirkefaderen Irenæus (130-202) kom fra Orienten til Frankrig, hvor han blev biskop i Lyon. Han forsvarer i sine skrifter ’den rene kristne tro og overlevering fra apostlene’. I sit værk ’Against Heresies’ (mod kætteriet) indtog han en fast holdning overfor de strømninger i tiden, der angreb Bibelens lære.

Disse løgne-bevægelser, der meget minder om de overfald på evangeliet, der finder sted i vore dage, bør mødes med samme urokkelige tro og fremholdelse af Guds Ord, som Kirkens åndelige lederskab lagde for dagen i de første århundreder. Apostelen Paulus taler om tider i hans liv og tjeneste, hvor han måtte både ’forsvare og underbygge evangeliet’ (Fil. 1:7). De troende bør derfor alle vegne forberede sig på en sådan sidste kamp om evangeliernes sandhed, thi forførelsen er i fuldt gang! "De ved", siger apostelen om de kristne, der støttede ham i denne strid, "at jeg er sat til at forsvare evangeliet" (Fil. 1:16). "Lad os bruge retfærdighedens våben til angreb og forsvar" (2.Kor. 6:7).

Blandt dem, som den vrede biskop i Lyon bekæmpede var en gruppe, der ’ærede Judas’. "De har skabt en fiktiv historie om forræderen", fortæller han, "og de kalder dette skrift for: ’Judas-evangeliet’!"

Når således de første kristne straks greb til forsvar mod en sådan vranglære, hvorfor skulle vore dages troende holde sig tilbage?

*

I 1945 fandt en egyptisk bonde i en lerkrukke i nærheden af byen Nag Hamadi nogle gamle manuskripter. Blandt dem var ’Thomas-evangeliet’, ’Phillip-evangeliet’ og ’Sandhedens Evangelium’. Nu har man fundet ’Judas-evangeliet’…

Vort gamle Mattæus-evangelium beretter imidlertid at ’Judas, en af de tolv, kom, fulgt af en stor skare med sværd og knipler fra ypperstepræsterne og folkets ældste’ (26:47). Dette var ’forrådelsens nat’, og det kan næppe have været Jesu hensigt at belønne den mand, der her samarbejdede med de folk, som han dagen forinden kaldte ’hyklere’.

Han, som forrådte Ham, havde aftalt et tegn med dem og sagt: "Det er han, som jeg kysser. Grib Ham!" (v. 47)

’Ham, som forrådte Ham’. Dette er Mattæus’ tydelige betegnelse af den af de tolv mænd, der angav Jesus! Når ’Judas-evangeliet’ senere omtaler forræderen med et hædersnavn, er det op til de troende at retlede folket, som nu bombarderes med forførende påstande…

… og det er ikke vanskeligt! Mattæus fortæller senere: "Da Judas, som forrådte Ham, så at Han (Jesus) var blevet dømt, angrede han…" (27:3).

Hvis ’Judas-evangeliets’ påstand om, at forræderen faktisk gjorde en ’god gerning’ ved at sørge for, at Jesus blev arresteret… hvorfor skulle Judas da siden hen angre?

Er det da ikke selvmodsigende, at Judas ’bringer de tredve sølvpenge tilbage til ypperstepræsterne, og er det ikke i total modstrid med historien om ’Judas heltegerning’, at han fortvivlet udbryder: "Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod!" (27:4)

Nøglepassagen i ’Judas-evangeliet’ er det sted, hvor Jesus vender sig til Judas og udbryder: "Du skal give dødsstødet til det menneske, som jeg er iklædt!" I det koptiske sprog fremgår det efter sigende endnu tydeligere: Judas skal arrangere drabet på Jesus – og dermed gøre Ham en tjeneste… "for det er jo ikke den virkelige Jesus, der her ofres", forklarer den bibelske lærde ved Chapman Universitetet, Marvin Meyer. "Nej, Jesus vil ved Judas’ angivelse endelig blive fri for sit materielle, fysiske, kødelige legeme, så at den virkelige Kristus – den guddommelige, indre person – endelig kan forløses!"

Judas bliver ifølge dette ny evangelium betroet denne store opgave. "Opløft dine øjne", siger Jesus til ham, "og se en lysende sky med stjerner omkring… det er din stjerne…"

*

Som ved al form for forførelse, må menneskene beslutte sig til at tro enten det ene eller det andet. Enten må de fatte tillid til ’Judas-evangeliet’, hvori apostelen er fremstillet som en særlig udvalgt Kristi tjener – eller de må stole på det gamle Mattæusevangelium, (som er bekræftet af de tre andre evangelier) at Judas er en forræder!

De øvrige apostle fortæller, at ypperstepræsterne ikke engang ville tage imod de sølvpenge, som den desperate Judas kastede ind i templet. De tog dem og sagde: "Det er ikke lovligt at lægge dem i tempelblokken, da det er blodpenge" (27:6).

Det vil med andre ord sige, at de skriftlærde og folkets ledere betragtede Judas gerning og de penge, som han havde modtaget derfor, for en så stor forbrydelse, at de end ikke turde lægge det tredive sølvmønter i tempelblokken. "Det er ikke lovligt", erklærede de. Hvis de samme lovkyndige i dag skulle bedømme ’Judas-evangeliets’ påstand om, at ’Judas havde gjort Jesus en tjeneste’ – ville de uden tvivl fastholde deres første erklæring: "Vi traf beslutning om at købe pottemagermarken for pengene som gravplads for fremmede…"

Mattæus tilføjer: "Derfor hedder den mark den dag i dag ’Blodager’." Det vil sige en mark, som er købt for blodpenge! Judas’ forræderi var ikke en smuk tjeneste, for hvilken apostelen skulle få stor løn – nej, det var (ifølge Bibelen) en ugerning, som gav ham navnet ’fortabelsens søn’ (Johs. 17:12).

Det er Jesus selv, der bruger dette forfærdende navn om den mand, der i historiens mørkeste nat viste vej for Menneskesønnens mordere. Hvorledes kan da vor tids videnskabsmænd og bibelprofessorer forklare, at ’Judas trådte ind i en lysende sky’? Han havde en særlig åbenbarelse; en himmelsk stjerne viste ham vej’?

"Jamen, Judas gjorde jo blot det, som de gamle profeter havde forudsagt: Han var en opfyldelse af Skrifterne!" vil de moderne forsvarere af ’Judas-evangeliet’ hævde.

"Korrekt! Mattæus forklarer: "Da opfyldtes det, som er talt ved profeten Jeremias som siger: ’Og de tog de tredive sølvpenge, den pris Han blev vurderet til, Han, der blev vurderet af Israels Børn, og de gav den til pottemagermarken, sådan som Herren havde befalet mig!" (Matt. 27:9-10).

Der findes ulykkelige sjæle, der bliver en opfyldelse af det ord, at de vurderer menneskesønnen meget lavt! Profeten Esajas græder og udbryder: "Vi regnede ham ikke for noget!" (53:3) … ja, han går videre og siger: "Vi regnede Ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud!" (v. 5)

Jesus forudsiger om de sidste dage, at de troende ’vil blive udleveret, selv af forældre og brødre, slægtninge og venner, og nogle af jer skal de få dømt til døden, og I skal hades af alle på grund af mit navn’ (Luk. 21:16-17).

Det er ikke ’helte’, der udøver den slags forræderi. Det er ikke mennesker, som er ledet af ’særligt lysende stjerner’. Nej, disse evangeliets forrædere er løgnere og kujoner, der for at redde deres eget skind, angiver deres nærmeste… og de bliver derved en tragisk opfyldelse af Jesu ord. Det er ’ulydighedens børn’, der ’lader sig bestemme af denne verdens tidsalder og hersker over luftens rige (djævelen) (Ef. 2:3).

"Jamen, ’Judas-evangeliet’, som er et værdifuldt gammelt manuskript, siger at ’det var Jesus, der pålagde sin discipel at udføre denne gerning!"

"Vel, men Johannesevangeliet, der er et lige så gammelt, værdifuldt manuskript", erklærer, at ’djævelen’ havde sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde Ham!" (13:2)

"Jamen, ’Judas-evangeliet’ siger, at det var ’en lysende stjerne’, der førte denne discipel til at angive sin Mester…"

"Vel, Johannesevangeliet fortæller, at det var ’Satan, der fór i Judas’ (13:27).

… og således kan den stående debat fortsætte. Men valget ligger hen til den enkelte: Vi du tro på Judas-evangeliet eller Johannes-evangeliet? Vil du tro på forræderen eller på den discipel, som Jesus elskede?

Manuskriptet med budskabet om ’forræderiets store belønning’ har været på stadig rejse i de sidste tyve år. Det er blevet solgt for ca. 300.000 US-dollar – og tusindvis af små skrøbelige papyrusstumper er over en femårig periode blevet samlet til et 26 siders ’Judas-evangelium’.

"… han fik penge for sin ugerning", skriver lægen Lukas i Apostlenes Gerninger, "men han styrtede på hovedet ned og sprængtes, så alle hans indvolde væltede ud. Og det blev kendt af Jerusalems indbyggere, så at den mark på deres sprog blev kaldt Hakeldama, det vil sige blodmarken." Efter dette afsluttende beskrivelse af ’ugerningen’ (ikke ’heltegerningen’) – og det både fysiske og åndelige ulægelige fald (thi Judas styrtede fra en høj kaldelse; han var ’en af de tolv’) fortsætter Lukas: "I Salmernes Bog står skrevet: ’Hans bolig skal blive øde, ingen skal bo i den; en anden skal overtage hans embede!" (Ap.G. 1:20)

Ny Testamente er derfor klar i sin beskrivelse af Judas Iskariot og hans bedrøvelige endeligt. ’Judas-evangeliet’ er endnu et forsøg på at fordreje Guds Ord! Forræderen er stadig på spil og udøver sin onde gerning. Derfor råber Esajas: "Ve dem, der kalder det onde godt, og det gode ondt, som gør mørke til lys, og lys til mørke, gør det bitre sødt og det søde bittert" (5:20).

Der klæber en forbandelse ved dette falske skrift. Rør det ikke! Besmit ingen med dets ord! Dets ærinde fører endog budbringerne til fald! Deltag ikke i dets forræder! Dets vurdering af Menneskesønnen er for lav – og dermed mistes vurderingsevnen af Herrens gerning og Jesu Kristi tjenere i dag… og det vil føre til stor ulykke!

Apostelen Paulus advarer: "Jeg undrer mig over, at I så hurtigt lader jer vende bort fra Ham, som kaldte jer ved Kristi Nåde, til et andet evangelium, som slet ikke er et evangelium; der er bare nogle, som forvirrer jeg og søger at forvrænge Kristi Evangelium." Han slutter:

"Men om så vi selv eller en engel fra himlen forkyndte jer et andet evangelium end det, vi har forkyndt jer, forbandet være han. Som vi allerede har sagt, siger jeg nu igen: ’Hvis nogen forkynder jer et andet evangelium, end det, I tog imod, forbandet være han…" (Gal. 1:6-9).

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”