PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2006-08-05
0053

DE FORNEMME KAR (Nr.3):

DET STORE ULYKKES HJUL

Når folk besøger pottemagerværkstedet, sådan som profeten Jeremias af Herren opfordres dertil… er de for det meste optaget af deres egen historie: "Hvordan ser mit kar ud? Hvad er Herrens planer med mig? Hvad gør Den store Mester, hvis noget mislykkes i mit liv?"

Det navlebeskuende præger de fleste besøgende, når de studerer pottemagerens arbejde…

Men når Mesteren taler til profeten om det værk, Han har gang i, omtaler Han ikke den enkeltes liv. Nej, da gør Han rede for nationernes skæbne. Da taler Han om Israel og folkeslagene. "Det store ulykkeshjul er sat i bevægelse", siger han. "Det drejer og drejer, og der formes i denne time planer mod lande og riger… og Danmarks skæbne er lagt på den mægtige, kværnende skive, som snart har tilendebragt sit værk!

Fra pottemagerværkstedet stiger derfor tusinde røster mod himlen; de kommer fra forskellige afdelinger af Mesterens store arbejdsrum. Fra nogle steder klages der over, at krukkerne og karrene er blevet dannet på den ene eller den anden måde. "Hvorfor har du skabt mig sådan?" høres det, og fra andre steder gøres der (som sagt) indsigelser mod, at vaserne er bestemte til at anvendes til præcise formål. Nogle vil ikke være med til det ene, og andre vil ikke være med til det andet! Pottemageren høre fornærmede og forkælede stemmer overalt. På et tidspunkt vender han sig til hele samlingen og udbryder: "Menneske! Hvem er du da, siden du går i rette med Gud?" (Rom. 9:20) Han fortsætter: "Kan det, der er formet, sige til Ham, der formede det: "Hvorfor har du lavet mig sådan?"

*

Det fortælles, at Den store Mester på et tidspunkt er standset foran en hylde, som var fyldt med unge, nye kar. Nogle af dem var så smukke og velformede, at de ikke sagde: "Hvorfor har du lavet mig sådan?" Men de sagde: "Tak, at du har lavet og formet mig sådan!"

Dertil svarede Mesteren: "Jeg har lavet kar til fint brug og kar til dagligt brug!"

"Hertil svarede krukkerne: ’Jamen vi vil lade os bruge til vor egen fornøjelse’!"

"Jeg formede jer smukke og veldannede til Guds Rige", indvendte Mesteren. "Jeg gav jer en vindende skønhed og nedlagde I jer de mest velegnede talenter. Alt sammen for at I kan være med til at fremme mine evighedsformål."

"Tak, fordi du har formet os sådan – men vore vaser skal fyldes med verdens blomster, og vore fornemme kar skal fyldes med verdslig vin. Vi vil bemales og smykkes efter den sidste mode, og vi vil afdækkes sådan, at alle kan beundre vort smukke udseende."

*

Der fortælles videre, at nogle af disse veldannede og henrivende krukker blev taget i brug til andre formål end hvortil, de var bestemte. Enkelte blev revet ned af hylderne og brugt til de mest lave – ja, usømmelige anvendelser. "Mesteren (der afsluttende vil vise sin vrede og åbenbare sin magt), bar imidlertid over med disse kar, der var genstand for hans utilfredshed og var bestemt til ødelæggelse" (Rom. 9:22), og besluttede sig til endnu engang at tage dem under behandling…

Nogle har spurgt, hvad det var for ’en behandling, Han nu udsatte dem for. Hertil svarer profeten:

"Gå ned til pottemagerens hus, dér skal du få mine ord at høre!"

Den, der spurgte, fortæller videre: "Så gik jeg ned til pottemagerens hus; han sad og arbejdede ved drejeskiven."

Han fortsætter: "Når det kar, som pottemageren var i gang med at forme af ler med hånden, mislykkedes, lavede han det om til et andet kar, som Han nu ville have det…" (Jer. 18:1-4).

Ikke alle vil forstå Guds besynderlige gerning med de kar, som Han har dannet til sit eget formål. Kun de færreste begriber, hvilken smerte og hvilken nidkærhed, ja, hvilken harme, der stiger op i Mesterens hjerte, når Han ser de skønneste og mest fuldendte kar slænget hen som potteskår på verdens skraldeplads. De aner intet om det evige design, der ligger bag det forunderlige pottemagerværk! De ved intet om de dybe tanker og den ophøjede hensigt, der har bevæget mesteren til at danne og forme netop dette kar til et så fornemt brug. Derfor lyder befalingen til dem, der har spørgsmål i den henseende: "Gå ned til pottemagerens hus; der skal du få mine ord at høre."

Til pottemagerens hus? Hvorfor skal jeg gå ned til pottemagerens hus? Jeg kan lige så godt ’høre Herrens ord’ der hvor jeg er? Hvorfor skal jeg besværes med ’at gå ned til pottemagerens hus’?

Således er der adskillige, som vedvarende argumenterer med Gud. De vil ikke godtage pottemagerens arbejde, og de vil ikke begive sig til pottemagerens hus, og når pottemageren taler, vil de ikke lyde pottemagerens ord. Ja, enkelte er så vanartede, at de ikke engang vil acceptere pottemagerens eksistens

"Der er slet ingen pottemager!" siger de spottende – og det skønt de fra verdens begyndelse overalt kan se Hans gerninger…

"Det er nogle religiøse idioter, der har opfundet pottemageren", hævder de. "De vil ha’ at vi skal blive bange for ham, og nu vil de ha’, at vi skal gå til de huse, de har bygget for ham, for at vi dér skal lytte til hans ord. Men der tager de fejl! Vi bliver, hvor vi er…"

… og dermed unddrager de sig at høre Guds ord, for befalingen forbliver uforandret: "Gå ned til pottemagerens hus; dér skal du få mine ord at høre."

I virkeligheden skulle den mest voldsomme længsel opstå ved løftet om ’at få Herrens ord at høre’. Intet burde bibringe en større lyst til, - ja, en større iver efter – at ville ofre det dyreste, man ejer, - end forjættelsen om at ’høre Guds ord’! Ved at modtage denne oplysning: "Dér skal du få mine ord at høre", burde ethvert menneske allerede være på vej! "Hvor kan jeg få Herrens ord at høre?" vil en Kristi discipel råbe. "Sig mig, hvor dette ord lyder? Jeg vil høre det! Jeg vil gå, hvorhen det skal være, om blot jeg dér får lov at høre Den Almægtiges tale…"

*

Så gik jeg ned til pottemagerens hus", fortæller profeten, og han fortsætter: "Da kom Herrens ord til mig" (v.6)

Hvorledes skete det? Hvordan kom Herrens ord til dig?

"Først lod pottemageren mig se, hvorledes han arbejdede. Før han talte, fik jeg lov at se ind i hans værksted."

Hvad så du i hans værksted?

"Pottemageren sad og arbejdede ved drejeskiven. Når det kar, som pottemageren var i gang med at forme af ler med hånden, mislykkedes, lavede han det om til et andet kar, som han nu ville have det!"

Sad han og arbejdede ved drejeskiven?

Ja, han sad og arbejdede ved drejeskiven!

*

Der findes et skriftsted i Ny Testamente, som er understreget i de fleste Bibler. Det har været til trøst og opmuntring for mange. Det lyder således:

"Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter Hans beslutning er kaldet."

Det efterfølgende bibelvers er imidlertid ukendt af de fleste; det er glemt og gemt og som sunket i havets dyb. Det lyder således:

"For dem, Han forud har kendt, har Han også forudbestemt til at formes efter Sin søns billede (Rom. 8:28-29).

Det vil sige, at pottemageren uafbrudt sidder ved drejeskiven. Den drejer og drejer, og Hans hænder former og danner. Det runde pottemagerhjul snurrer ikke blot her i tiden, men det har været i omdrejninger i evigheden.

"Forudbestemt til at formes…" siger apostelen.

*

Kong David synger om dette under. "Mine knogler var ikke skjult for dig", hedder det i en af hans salmer… "da jeg blev formet i det skjulte, blev vævet i jordens dyb".

Det vil sige, at drejeskiven var i funktion, før vi blev videredannet i moders liv. Et mønster var allerede udarbejdet, og en udvælgelse havde fundet sted. "Da jeg endnu var foster havde du mig for øje. Alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet" (Salme 139:15-16).

Af samme grund er Mesterens smerte stor, når et kar mislykkes; det sker nemlig ikke, fordi forarbejdet var hastigt og uigennemtænkt. Ej heller fordi pottemageren ikke udførte sit arbejde ordentligt – men udelukkende fordi det færdige kar nægtede at lade sig bruge efter sin bestemmelse!

"Hvorfor har du lavet mig sådan?" argumenterer en færdiggjort krukke…

"Er pottemageren ikke herre over sit ler," svarer drejeskivens mester, "så at han af den samme masse kan lave fornemme kar og kar til dagligt brug? Hvem er du, siden du går i rette med Gud?" (Rom. 9:20-21)

*

Nu skete imidlertid det mest forbavsende. Da profeten efter Herrens opfordring havde begivet sig ned til pottemagerens værksted, for dér (som det var blevet lovet) at ’høre Herrens ord’, begyndte Gud at tale til ham om Israels – og alle jordens nationers skæbne. Der – foran drejeskiven – forklarer Den Almægtige, at det ikke kun er menneskekar, Han danner. Nej, her afgøres Jerusalems og folkeslagenes fremtid. Advarende lyder det fra Den store Mester: "Dette siger Herren, nu former jeg en ulykke mod jer og lægger planer mod jer" (Jer. 18:11). Med et ryk fjernes profeten fra alle hans snævre forestillinger om pottemagerens arbejde med et enkelte menneske; i stedet hæves han op over det dagligdags og det smålige, det indadvendte og det trættende personlige – og ser nu lande og riger og troner og mægtige herskere, som enten rejser sig eller styrtes og går til grunde…

Fra pottemagerskiven taler Herren og siger: "Snart truer jeg et folk eller et kongerige med at rykke det op med rode, rive det ned og ødelægge det. Men hvis det folk, jeg har truet, vender om fra sin ondskab, så fortryder jeg den ulykke, som jeg har planlagt mod det…" (18:7-9).

Hvis der findes noget ord, som Danmark i øjeblikket skulle lytte til, er det dette! Om der gives noget udsagn fra Den Almægtige, som det danske folk og det øvrige Europa i denne time burde tage alvorligt, er det dette: "Hvis det folk, jeg har truet, vender om fra sin ondskab, så fortryder jeg den ulykke, som jeg har planlagt mod det…"

Jamen, hænger der en trussel over hovedet på Danmark? Er der for Europas vedkommende mørke skyer at øjne i horisonten?

Ja, himlen er rød og mørk. Det trækker op til uvejr! Der er storm på vej! Kan noget afvende den kommende ødelæggelse?

Ja, orkanen, der rykker op med rode, river ned og tilintetgør, kan holdes tilbage! Det store ulykkeshjul, der nu drejer og drejer, kan standes! Pottemageren erklærer, at han er parat til at tage de ulykkesplaner, som er ved at blive smedet, og den katastrofe, der er ved at formes, og kaste den på jorden (så at den smadres i tusind stykker). Han udtaler, at han er villig til at rive den kommende dom af drejeskiven – på en betingelse -: At folket omvender sig!

Dette princip (med at Gud ændrer holdning, når han ser anger, bod og omvendelse) gælder imidlertid også, når pottemagerskiven drejer den modsatte vej. Herren fortsætter med at tale til profeten med ordene:

"Snart lover jeg et kongerige at bygge det op og plante det. Men hvis det gør, hvad der er ondt i mine øjne og ikke adlyder mig, fortryder jeg det gode, jeg lovede at gøre mod det (18:9-10).

Derefter vender Herren sig til Israel (som Han har lovet at gøre godt imod) og pålægger profeten at give Hans elskede jødiske folk følgende besked: "Sig nu til judæerne og Jerusalems indbyggere: Dette siger Herren. Nu former jeg en ulykke mod jer og lægger planer mod jer. Vend jer dog alle fra jeres onde vej og gør jeres færd og jeres gerninger gode" (v.11).

Hertil vil nogle af nationernes åndelige leder indvende: "Gud former ingen ulykke! Al den slags kommer fra djævelen!"

"Sig til dem", svarer Herren: Nu former jeg en ulykke mod jer!" (v.11)

Vil du bringe ulykke over os?

Ja, jeg vil både forme og danne ulykken, for at den kan ramme jer… hvis I ikke omvender jer!"

Og hvis vi omvender os?

"Så standser jeg det store svinghjul og river de færdige planer af bordet og lægger en ny plan for jer…

Hvad er det for en plan?

"Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke – om at give jer en fremtid og et håb" (Jer. 29:11).

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”