PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2006-08-22
0057

LIBANON-TEGNET

Hvem har dristet sig til at erklære, at den forhåndenværende krise i Mellemøsten er et begyndende tegn på den æra, som indvarsler menneskesønnens komme? Hvem har vovet at udtale, at Libanons ødelæggelse er forbundet med de stærkeste og klareste profetudsagn om indvarslingen af en tid, som alle jordens slægter har ventet på? Hvor er de fremtidsforskere, som har turdet sammenkoble Libanons aktuelle og tragiske mørke med Esajas-ordet: ’Nu fortæller jeg det nye, før det spirer frem, forkynder jeg det…" (42:9)?

Et af de ulykkesbilleder fra Libanons ruinhobe, som har gjort mest indtryk på mig, er et pressefoto fra en bunke murbrokker ved Beirut. Mellem de smadrede betonplader tittede en lille hvid blomst frem: Ubesejret foldede den lyse budbringer sine snehvide kronblade ud mod himlen. Fotografens budskab var enkelt: "Denne ødelæggelse er ikke afslutningen; der er stadig håb forude!"

Bibelens profeter giver ham ret! De taler om ’Libanons kommende frugthave’ og tøver ikke med at gøre det klart, at netop denne forudsigelse er ubrydeligt forbundet med budskabet om Jesu snare komme!

Lad mig forklare:

"Det varer kun en kort tid", udbryder profeten Esajas; det er som han gennem tårer har været til Libanons ødelæggelse. Han fortsætter: "Så bliver Libanon igen en frugthave…"

Hans ord må være som balsam for alle, der har oplevet tilintetgørelsens kræfter! Dér hvor der i dag kun er gråd og desperation af tusinder på flugt – dér lyder profetens håbefulde tale! Der er håb for alle, som sidder tilbage med tab og tårer! Ødelæggelsens murbrokker skal ikke for altid præge de forladte tomter!" Libanon bliver igen en frugthave"… fortæller profeten. Løftet gælder ikke en fjern og uopnåelig fremtid. Den slags udsagn kan vi ikke rigtig bruge til noget; "det varer kun en kort tid", erklærer profeten.

Den usædvanlige og for tiden yderst opmuntrende erklæring angiver samtidig, at der er en grænse, som ikke eksisterer mere. Den såkaldte blå linie, som nu med næb og klør skal forsvares af en international fredsstyrke synes i dette profetiske udsagn at være som slettet af kortet. Esajas ser det nordlige område af Israel og Libanon som én region. "Libanon bliver igen frugthave, og Karmel regnes for skov". Karmel er højderne omkring Haifa, hvor Hizbollahs raketter er slået ned i hundredvis, og hvorfra der meldes et større antal sårede og dræbte. At ’Karmel regnes for skov’ vil sige, at de grønne beplantninger, som allerede præger området, skal brede sig i omfang og frugtbarhed; ’det bliver en skov’, siger profeten.

At en ødelæggende storm i de seneste uger er fejet ind over Libanon, bringer atter dette profetiske felt frem på skærmen! Imidlertid er det ikke de destruktive kræfter, profeten angiver som et tegn; det er ikke bomberegnen og granathullerne, der er det signal, de troende skal spejde efter. Det er genopbyggelsen og genoprettelsen, der toner frem i det profetiske billede! Det er ’frugthaven’, som er løftets bærende perspektiv. "Libanon og Karmel skal føjes sammen i et landskab, der minder om Edens Have."

*

Dette forunderlige løfte, der lyser frem af Libanons aktuelle mørke, indebærer en større og dybere dimension, end de fleste forestiller sig. Medens denne verdens magthavere samler sig for at søge at tænde en lille tælleprås af håb for det fortvivlede folk nord for Israel, bøjer nationernes troende sig over de bibelske løfter. Ordene om ’Libanons kommende frugthave’ ansporer til forhåbninger af en størrelse, som hører endetiden til. Forjættelsen om Libanons genoprettelse er i det omtalte skriftafsnit forbundet med løfter, som hører til den ny pagts periode, som Israel venter på, og som den ganske verden – ja, hele Guds skabning ser hen til…

Den dag ’Libanons frugthave’ begynder at spire mellem ruinerne af det ødelagte land, indvarsles genoprettelsestider, som har at gøre med Menneskesønnens komme! Da er tiden inde for Messias’ tilsynekomst: Øjeblikket for Jesu komme er nær…

*

"Derfor skal I omvende jer og vende om for at jeres synder kan blive slettet ud", råber apostelen Peter i Salomons Søjlegang på Tempelpladsen i Jerusalem. Han fortsætter: "… så skal de tider komme, da vi kan ånde frit, og Han skal sende den Salvede, som forud var bestemt for jer, og det er Jesus…" (Ap.G. 3:19-21).

Apostelen fortsætter (og det er især dette afsnit, som bør vække vor opmærksomhed): …"Han skal bo i himlen, indtil de tider kommer, da alt det genoprettes, som Gud fra fordums tid har forkyndt gennem sine hellige profeters mund" (v.21).

Så snart vi i Skriften bemærker ordet ’indtil’, ved vi, at vi har at gøre med en tidsbegrænsning; ’indtil’ betyder, at bladet i hovedbogen vendes: ’Et nyt kapitel begynder’. I dette tilfælde et kapitel, som indvarsler en ny æra; "Jesus skal bo i himlen, indtil…" erklærer apostelen.

Der findes i Den hellige Skrift næppe noget eksempel på ’genoprettelsestider’, som dem, der er forbundet med løftet om Libanons genoprettelse. Om dette vil jeg i det følgende tale mere detaljeret – men her kun slå fast, at Libanons ødelæggelse og uddrivelsen af de vilddyr, som går under betegnelsen Hizbollah har at gøre med de begivenheder, som må finde sted før Jesu komme.

"Så skal de tider komme, da vi kan ånde frit, og Han skal sende den Salvede… det er Jesus!"

Begrebet ’at ånde frit’ har i denne forbindelse med forhold at gøre, som indebærer mere end lettelsen over, at en terrororganisation er bragt på flugt samt at bomberegnen er ophørt. ’At ånde frit’ vil for apostelen Peter sige en ny tid, hvor lovens tunge skygge ikke længere hviler over det jødiske folk, og hvor jubelen over den forløsning, som findes i Messias Jesus stiger mod himlen! Han taler om de ’genoprettelsestider’… ’som Gud fra fordums tid har forkyndt gennem sine hellige profeters mund’ (v.21). Apostelen henviser ikke kun til det øjeblik, hvor Jesus kommer igen – men han omtaler ’de tider, da alt det genoprettes’, som profeterne har forudsagt. "Jesus skal bo i himlen indtil de tider kommer" (v.21). Hele forberedelsestiden til Kristi andet komme er altså inkluderet; Libanon skal blive som en frugthave og Karmels bjerg som en frodig skov, før Herren Jesus kommer for at sætte sin fod på Oliebjergets top.

*

Hvorledes kan dette nu bevidnes? Hvor findes dokumentation for, at Libanons ødelæggelse og genoprettelse og terrorens vilddyrs flugt går forud for opfyldelsen af slægternes største forventning: Jesu snarlige komme?

Apostelen henviser til ’de hellige profeters tale’. En af disse er Esajas, og det er netop hans udsagn, som i forbindelse med den seneste krig i Mellemøsten har vakt vor opmærksomhed.

Han siger: "Det varer kun en kort tid, så bliver Libanon igen en frugthave, og Karmel regnes for skov’. Profeten fortsætter (… og det er i denne fortsættelse, at forjættelsen om en ny pagts forløsning dukker frem): "På den dag skal de døve høre, hvad der står i bogen, og de blindes øjne se trods mulm og mørke" (Es. 29:18).

Netop dette, at ’de blinde ser, og de døve hører’ er en direkte reference til forberedelsestiden, som må gå forud for menneskesønnens komme. Da den mand, Johannes Døberen, der mere ende alle andre står som et vidnesbyrd om forberedelsen til Messias komme, stiller Jesus spørgsmålet: ’Er du den, der kommer?’ får han svaret: ’Blinde ser, og døve hører’!" (Matt.11:5)

Om ’det nye, der skal spire frem’ (og blive som en frugthave og som en skov) erklærer Herren følgende: "Jeg, Herren har kaldet dig i retfærd, jeg tager dig ved hånden. Jeg danner dig og gør dig til en pagt med folket, til et lys for folkene."

Profeten fortsætter (og atter er det i denne fortsættelse, at vi bør se lyset, der rejser sig som en morgenstjerne over Libanon): ’Du skal åbne de blindes øjne, føre fangerne ud af fængslet, og den, der sidder i mørket ud af fangehullet…" (Es. 42:6-7).

Dette mægtige løfte gælder ikke kun indbyggerne i det udbombede Libanon; nej, det gælder især Israels Folk, der sidder bundet i lovens mørke, og som er fængslet og lænket af tusinde lovbud og regler. Dem, ’der sidder i mørket’, og som skal ’ud af fangehullet’ er Israels børn… og det er for dem, at en stjerne oprinder i nord! Et af tegnene på, at en ny pagts tid står for døren, er Libanons genoprettelse; Den dag, at ’Libanon igen bliver en frugthave’ skal de døve høre, hvad der står i bogen, og de blindes øjne se trods mulm og mørke…" (Es.29:18).

"En ny pagts tid?"

"Ja", en ny pagts tid"; om Herrens tjener, som skal udføre denne forberedende gerning, lyder det: ’Jeg danner dig og gør dig til en pagt med folket" (42:6). Det folk, der er tale om, er Israels Folk, og den pagt, som her omtales, er den nye pagt

Det løfte, som forbindes med Libanons forunderlige genoprettelse, er knyttet til et mirakel; nationernes magthavere kan intet udrette med hensyn til den Edens Have, der skal sprede sig ind over Libanons bjerge; de har andre ideer med området og ser det på ingen måde som en forberedelse til Jesu komme. Derfor fatter de ikke betydningen af profetens udsagn: "På den dag skal de døve høre, hvad der står i bogen! (v.18) De ville kunne forholde sig til dette løfte, hvis der stod skrevet: ’På den dag skal de døve høre, hvad der siges og besluttes ved de internationale forhandlingsborde…’ "men hvorfor", vil de spørge, "skal de døve høre, hvad der står i bogen? Hvad er det for en bog, der tales om?"

- Bogen er Bibelen!

- Bibelen?

- Ja, Bibelen. De profetiske skrifter. Herrens ord om Israel… og udsagnet om Libanon…

Om denne vigtige sag (at det er ’bogen’, som skal åbnes for de døve og blinde) har apostelen i Ny Testamente følgende at forklare:

"Indtil den dag i dag bliver det samme slør ved med at ligge over oplæsningen af den gamle pagt uden at tages bort, for det fjernes først i Kristus!" (2.Kor.3:14).

Det vil med andre ord sige, at grunden til, at ’bogen’ er ulæselig og uforståelig for det jødiske folk (for det drejer sig jo om ’oplæsningen af den gamle pagt’) er den kendsgerning, at Israels Gud har lagt et tågeslør over bogens tekst. De, der læser, kan vedblive at læse og læse – de vil ikke fatte et ord af det hele, fordi Gud har tildækket denne del af Den hellige Skrift med et tommetykt slør; når Israels børn læser bogen, er de blinde, og når de hører den oplæst, er de døve! Bogens indhold er som forseglet med syv segl, og ingen rabbi eller skriftlærd, ingen lovkyndig eller nogen ypperstepræst kan bryde dette segl… bogen er lukket og låst, og vil først blive åbnet, når Libanon er en frugthave…

- Når Libanon er en frugthave?

- Ja, ’når Libanon igen er en frugthave.

"På den dag", hedder det, "skal de døve høre, hvad der står i bogen…" (Es. 29:18).

- Ak! Det vil tage lang tid", sukker nogle.

- Det vil tage mindst hundrede år… i så tilfælde trækker det i langdrag med Jesu komme!

Hvis det skal gå naturligt til, vil det tage hundrede år, før Libanons cedre atter er vokset og blevet til en skov. Da er det rigtigt, at vi må vente længe på Menneskesønnens komme! Imidlertid vil Libanons frugthave ikke fremstå ved naturlige kræfter. Det er en mirakelhave… og den slags frugttræer er ikke underlagt de normale naturlove. Om dette vil jeg i det følgende beskæftige mig yderligere…

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”