PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2006-09-01
0059

DET ONDESTE TRIUMVIRAT

Danmark bør ikke være blind overfor den kendsgerning, at Europa vil anvende Libanon-krigen til at lægge nye hjørnesten for en fælles udenrigspolitik

Alle EU-borgere bør derfor være på vagt, når Frankrigs udenrigsminister har gjort sig til talsmand for oprettelsen af Mellemøstens ondeste triumvirat! På et tidspunkt har han udtrykt det ønskelige i, at Iran og Syrien ’bliver taget med på råd’ for at neddæmpe Hizbollahs terror!

Siden begyndelsen af 70’erne (Avignon-overenskomsten) har EU-staterne arbejdet på en fælles mekanisme på det udenrigspolitiske plan. Den udløser sig nu i denne bombe! Selvom det i første omgang ser ud til at blive en ’fuser’, er dens antisemitiske intention tydelig.

Esajas advarer Israel mod ’at slutte forbund, som er min ånd imod’ (30:1). Det samme gør sig gældende for Europa.

"Vi har sluttet pagt med døden", (Es.28:15) erklærer fortiden oprørske Israel (og de jødiske rabbier advarede deres tidligere regering mod nogen form for overenskomst med Arafat, idet de betonede, at netop denne linie i Esajas talte om at ’slutte pagt med ’terror’…)

Derfor kan den samme advarsel gives til de ansvarlige i EU! At slutte en sådan foreslået pagt med Iran og Syrien er (som profeten udtrykker det): ’at gå i forbund med dødsriget’ (Es.28:19).

Om kort tid lægges den ny EU-konstitution på bordet. Den vil på længere sigt bevirke, at unge danske soldater i flagomvundne kister bliver bragt tilbage fra Mellemøsten, hvor de har måttet åbne ild mod Israel!

Hvis en europæisk indflydelsesrig diplomat i fuld alvor har kunnet foreslå fremståelsen af en sådan djævelsk treenighed – hvad bliver så det næste?

Lad mig forklare:

Med rette vil nogen spørge: ’Er den nuværende konflikt i Libanon den endetids-konfrontation, som vil føre til den opfyldelse af fredsriget, som profeterne omtaler?

Mit svar er nej!

Så vidt jeg kan bedømme ud fra Den hellige Skrift og tidernes tegn, er der endnu en række begivenheder, som skal finde sted, før profetens ord om ’Libanons frugthave’ går i opfyldelse. De troende bør i denne voldsomme tidsperiode hele tiden holde sig apostelens ord for øje, når han siger: "Lad jeg ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme hverken af en profeti eller af et ord eller af et brev, der skulle være fra os, om at Herrens dag er lige forestående.

Paulus fortsætter: "Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares!"

Apostelen slutter med at beskrive ’fortabelsens søn’, som skal komme efter det store frafald og før Jesu komme: ’Han er modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud’ (2.Thess.2:2-4).

*

Dersom vi i øjeblikket befinder os i den periode, som Ny Testamente betegner som ’det store frafald’ (hvilket jeg selv formoder) – så er der tilbage at forvente, at antikrist vil komme på banen, og eftersom det forudsiges, at han skal ’sætte sig i Guds tempel’, må vi også kunne forvente, at dette tredje tempel vil blive opført…"

Jamen ’Libanon-tegnet’ – hvad står det så for? Når det står skrevet, at Libanon (efter en omfattende ødelæggelse) ’atter skal blive en frugthave’, og dette fremstilles som indledningen til, at ’bogens tildækkede ord skal blive åbenbaret for Israels børn’ (Es.29:17-21) – hvad er det så, der sker i øjeblikket? Er Libanons nuværende ruiner og øde byer tegnet på, at en sådan afsluttende åndelig vækkelse vil finde sted i Israel?

Næppe! Efter min opfattelse må en del vigtige begivenheder først indtræffe – men det betyder ikke, at det forhåndenværende ’Libanon-tegn’ er uden betydning!

Hvad vil det sige? Hvilken betydning har da det ødelæggelsens tegn, som i øjeblikket viser sig over Libanon? Hvorledes skal det tolkes?

Jesus sagde til de jødiske farisæere: "Ved aftenstid siger I: ’Det bliver godt vejr i morgen, for himlen er rød’, og om morgenen siger I: ’Det bliver dårligt vejr i dag for himlen er rød og ’truende’. Himlens udseende forstår I at tyde, men tidernes tegn kan I ikke tyde…" (Matt.16:1-3).

Hvorledes skal det forstås… med hensyn til ’Libanon-tegnet’?

Det skal forstås således, at Jesus i dag ville tale på samme måde til vor tids åndelige ledere: præster, biskopper, teologiske professorer, skriftlærde og jødiske rabbier, som ved aftenstid før Tv-nyhederne interesserede følger dagens vejrudsigt for de følgende døgn. ’Det bli’r godt vejr i morgen’, siger de, efter at meteorologerne har afleveret deres oversigt – eller: ’Det bli’r dårligt vej i weekenden!’

Derefter sætter de sig til rette og følger på skærmen den systematiske ødelæggelse af Libanon og tragedien i det nordlige Galilæa.

Om det første, vejrudsigten, udtaler de sig om de kommende dage. Om det sidste, den truende situation i Mellemøsten, har de intet at sige!

"Himlens udseende forstår I at tyde", siger Jesus til disse skriftlærde, som har årevis af teologisk uddannelse bag sig, men tidernes tegn kan I ikke tyde!"

Og ’Libanon-tegnet’?

… kender de intet til! Ej heller vil de høre derom! ’Libanon-tegnet’ hører til den åndelige horisont, og selvom den i øjeblikket er ’rød og truende’, udtaler de åndelige ledere sig ikke derom. Hvad sker i Israel er, hvad Jesus kalder: ’et tidens tegn’, og et sådan tegn ’kan de ikke tyde’ (Matt.16:3).

*

Dette åndelige princip kender de troende fra deres eget liv. Der kunne ikke komme velsignelse over deres færd og tilværelse, før de havde bøjet sig for den Almægtiges dom; frelsens virkelighed forbliver fjern og uopnåelig hvis ikke omvendelse finder sted. Guds ords dom gå over det gamle menneske, før den ny skabning i Kristus bliver til. Den gamle verden tilintetgøres, før den nye verden åbenbares!

"Er nogen i Kristus, er han en ny skabning", siger apostelen. "Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til."

Paulus fortsætter: "Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv" (2.Kor.5:17-18).

Denne ’forligelse’ beskriver apostelen i samme afsnit, hvor han erklærer: ’Han, Jesus, døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv men for Ham, der døde og opstod for dem’ (v.15). En livsforvandling har fundet sted; en omvendelse er sket…

*

Princippet i ’Libanon-tegnet’ er imidlertid gældende. Når det viser sig, vil nogle af de hændelser finde sted, som har at gøre med tegnets sidste opfyldelse.

.. og det er?

- at (som profeten udtrykker det): ’Herren rejser sig! Han vil vise verden sin storhed og styrke. Israels Gud vil ’få syndere’ – både i Israel og blandt nationerne – til at forfærdes’. Om dette taler profeten Esajas, når han udbryder:

"Libanon bliver til skamme og visner, Saron bliver et øde land, Bashan og Karmel mister bladene.." (33:9)… ’nu rejser jeg mig’, siger Herren (v.10).

Den første del af ’Libanon-tegnet’ har med dom og ødelæggelse at gøre: ’Libanon bliver til skamme og visner’. Det samme gælder Israel: ’Karmel (Haifa) mister bladene… Den anden del af ’Libanon-tegnet’ har at gøre med velsignelse: ’Libanon bliver igen en frugthave! De døve skal høre, hvad der står i bogen. De hjælpeløse skal igen glæde sig over Herren. De fattige skal juble over Israels hellige…" (Es.29:17-19). Mellem disse to ’opfyldelser’ står Herren op: ’Han rejser sig…’

*

Den konflikt, som har raset mellem Israel og Hizbollah, vil fortsat bevise, at så længe der ikke går dom over det gamle system, kan det nye ikke spire frem! Det internationale samfund synes dybest set at være klar over dette princip; hvis den urolige region skal undgå nye kampe, må der sættes en stopper for de shiitiske gruppers aggression’ hedder det. USA og Europa opfordres til for alt i verden at undgå halve løsninger; disse kan kun føre til illusoriske forhåbninger og i løbet af ’no time’ vil missilerne tale igen…" advares der.

Det er i den forbindelse foruroligende, at den franske udenrigsminister ikke lægger skjul på, at han ønsker, at Iran fremover skal deltage i det diplomatiske spil – og der lyder højrøstede krav i Washington om, at Syrien ikke bør holdes udenfor de forhandlinger, som nu skal afgøre regionens skæbne.

Dette er i mine øjne som at invitere djævelen indenfor i varmen! Et sådan diplomatisk projekt beviser en total mangel på forståelse af krigens oprindelse – og det i det lange løb vise sig at give det stik modsatte resultat, end det, de naive forslagsstillere forestiller sig. Ja, det vil – sådan som jeg opfatter det – være en politisk fremgangsmåde, som er stik imod det guddommelige princip, som jeg lige har beskrevet: Dom må gå over det gamle, for at det nye kan spire frem...

Som en af de mest betydningsfulde våben-sponsorer for Hizbollah vil Syrien utvivlsomt gå denne terrorgruppes ærinde! At indbyde Irans præsident, Ahmadinejad, til forhandlingsbordet er det samme som at stille en stol frem til Israels fjende no.1. ’Han taler som Adolf Hitler’, siger Tysklands kansler, Angela Merkel, - og hun ved i den forbindelse, hvad hun fra sit eget lands historie henviser til.

*

I denne vanskelige situation vil Israels Gud ifølge Esajas ikke overlade Israels skæbne til diplomaternes forgodtbefindende! I denne dystre time, hvor ’Libanon bliver til skamme og visner’, er det samtidig øjeblikket, hvor den del af ’Libanon-tegnet’ må gå i opfyldelse, som siger: ’Nu rejser jeg mig, siger Herren, ’nu står jeg højt hævet’… (Es.33:10).

Esajas fortsætter (og det er som hans seerblik har gennemskuet de diplomatiske manøvrer, og de resolutioner, som sigter på at sætte Israel til vægs):

"I undfanger hø og strå, jeres ånd er en ild, der fortærer jeg" (v.11). Profeten slutter: "Men folkene skal brændes til kalk; som tjørn, der er fældet, går de op i flammer!" (v.12)

At anmode de to mellemøstregioner, der har samme mål med henblik på Israels udslettelse, som Hizbollah… at anmode netop disse to totalitære stater om at få terrorgruppen til at indstille sine fjendtligheder overfor Israel, er i sandhed at ’undfange hø og strå’. Ja, profetens ord er rammende: ’Den ånd, der tør fremsætte et sådant vanvittigt forslag, er selvdestruktiv! Den er i sine tomme diplomatiske ambitioner som en farlig ’ild, der fortærer’, - ja, den vil afsluttende føre til ’folkenes ødelæggelse’, for den vil slippe terrorens brand løs, og nationerne vil i så tilfælde være som ’tjørn, der er fældet og går op i flammer…’

Men dette vil ikke ske! "Nu rejser jeg mig, siger Herren" (Es.33:10)…

Hvis Syrien og Iran i den aktuelle situation indbydes til at bringe orden i det mellemøstlige hus, er de internationale forhandlingsværter med at vaske blodet af hænderne på de syriske drabsmænd, som myrdede Libanons tidligere premierminister og de må lukke øjnene for den kendsgerning, at nogle af Hamas lederne har søgt tilflugt i Damaskus…

Samtidig må indbyderne til det diplomatiske efterspil på Libanon-krigen indtil videre lægge anklageskriftet mod Irans atomprogram til side: Hvorledes kan man anmode det teokratiske regime i Teheran, som er en dødstrussel for hele verden, om hjælp til at lamme Hizbollahs terror?

Diplomatiet bør i denne time lytte til profetens advarsel. Han gør Mellemøstens ledere opmærksom på, at de er nære naboer til Jerusalem, som han kalder ’Den evige Flamme’.

"Hvem kan bo ved de evige flammer", spørger han.

Han svarer selv på spørgsmålet: "Den, som vandrer retfærdigt og taler sandt, den, som forkaster undertrykkelsens vinding og holder hænderne borte fra bestikkelse, den, som stopper ørerne til for ikke at høre om mord og lukker øjnene i for ikke at se ondskab.." (Es.33:11).

De internationale forhandlingspartnere, som nu skal formulere ny resolutioner i kampen om Jerusalem, vil blive udsat for pres! De vil blive opfordret til at votere for det, som dybest set er uretfærdigt. De vil blive anmodet om at fordreje sandheden – ja, de vil blive tilbudt personlig vinding og blive stillet overfor åben korruption. Kun hvis de – i bevidstheden om, at de er i færd med at berøre de evige flammer – ’stopper ørerne til’ for ikke at lytte til mordplaner og lukker øjnene for ikke at få indblik i de mest ondskabsfulde intriger… skal de bestå!

Dette medfører, at der ikke sluttes forbund med terror! Der indgås ingen aftaler og underskrives ingen pagter med ødelæggelsens bagmænd! Dødsrigets købmænd afvises i porten. Så længe de har udryddelsen af en nabostat på programmet, bør de isoleres fra det internationale selskab; de er djævelens håndlangere – og Det ny Europa har allerede vist for stor en interesse i at holde døren åben for den slags folk!

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”