PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2006-09-21
0062

Moldova 1

MOLDOVA - ET ENDETIDSTEGN!

For nogen tid siden fik Gisèle og jeg en indbydelse fra vor datter og svigersøn, Charlotte og Johannes, at besøge Moldova og de steder i Ukraine, som vi sammen gennemrejste for 15 år siden.

Da den danske Pilgrimskonvoj forkyndte evangeliet i disse fattige og nedslidte kommunistiske områder i slutningen af 80΄erne, blev de første spirer plantet til menigheder som siden (bl.a. ved Johannes og Charlottes tjeneste) er vokset og har formeret sig til nye menighedsdannelser.

Vi rejste i et par uger over store strækninger og fik et gribende indtryk af evangeliets kraft til at frelse, udfri og helbrede mennesker.

I en tid, hvor de danske – og europæiske – myndigheder og medier sætter et ondsindet fokus på de små, levende kristne menigheders dynamik, har det været interessant at iagttage, hvorledes nogle få mennesker med troens brand i hjerter har kunnet udrette det, som de store, hule, historiske kirker ikke har formået. Ja, som far og initiativtager til pilgrimmenes familier og gerninger er jeg stolt over at se min datter og svigersøn og deres tre dejlige drenge i fuld gang med at sprede det gode budskab om Jesus i disse nødstedte egne... en af endetidens store høstmarker.

Da jeg trådte ud i det nyligt indviede menighedslokale i byen Falesti og så væggen prydet med bl.a. det danske og det Israelske flag, slog mit hjerte et ekstra slag af glæde. "Vi er så vidt vi ved de eneste danskere i Moldova, som får indbydelse fra Den danske Ambassade i Bukarest" fortæller Johannes... og det bør vi glæde os over – og hvad der sker netop i denne tid står for mig som et tydeligt tegn for Gud, at det guddommelige endetidsprogram er ved at blive indvarslet.

Om dette skulle jeg på denne rejse modtage dybere indtryk. Uden at vide det var jeg på en lille odysse ind i Guds plan vedrørende Israel og de Østeuropæiske lande. Langsomt skulle det på denne rejse gå op for mig, at Israels Gud er ved at flytte den lysestage, der har at gøre med den ny pagts tjeneste for Jerusalem. I årtier har den været plantet i de rige vestlige nationer – men tiden for det messianske budskab til Israel er ved at bevæge sig ind i en ny sæson! Øjeblikket er kommet, hvor et nyt åndeligt røre vil opstå iblandt Israels børn med hensyn til den mand, som for to tusind blev henrettet udenfor Jerusalem... Han, der udåndede under en håndmalet notits, som på tre sprog erklærede, at Han er jødernes konge.


Besøg i Solotvino
 

Da Gisèle og jeg, i slutningen af august 2006 steg ombord i det lille to-motors propelfly, der skulle bringe os fra Budapest internationale lufthavn til Kichinev, hovedstaden i Moldova, sagde vi til hinanden: - "Der er ikke sket store forandringer !"

Fjorten år er gået, siden vi forlod den lille tidligere sovjetrepublik, der er klemt inde bag det omgivende Ukrainske grænser..... og da vi en times tid senere landede i god behold i Kichinevs lufthavn og blev afhentet på landingsområdet af en aldrende bus, havde vi det samme indtryk: Omkring os på de dårligt cementerede startbaner stod gamle, udslidte propelfly, der syntes at være dateret fra den anden Verdenskrig; der syntes ikke at være sket store forandringer.

Det var endnu det kommunistiske styre, der prægede nationen, da vor pilgrimkonvoj for de mange år siden bevægede sig gennem landet for at nå ned til Odessa ved Sortehavet – og nu, da Johannes og Charlotte sammen med Simon og Jonathan kørte os de sidste 200 km op til Riscani, byen i det nordlige Moldova (15000 indbyggere) tæt ved den rumænske grænse, hvor deres del af den gamle pilgrimslejr nu er stationeret, fik vi det samme indtryk: det er ikke de store omvæltninger som har fundet sted!

De lange, trøstesløse, bumpede veje; de ensartede små cement-blok-huse bag de blå og grønmalede, faldefærdige gærder. Landsby-brøndene med de afskallede Kristus figurer, alt for hurtigtkørende gamle Mercedes-biler, der i sidste øjeblik overhaler et krumbøjet øg af en hest, der trækker en kærre med jernfælge....alt sammen som en gammel sort-hvid film fra en tid, som vi troede for længst var forbi. Der syntes ikke at være sket stor forandringer...


Møde i Tjatjevo
 

Men det skulle vise sig at vi tog fejl! Vi var blevet indbudt til (som første del af programmet) at deltage i en familielejr med ca. 250 deltagere i et lille uanseligt område af det moldaviske agerland, som (oversat til dansk) kaldes "Syv øre"

Nu er "Syv øre" ikke noget stort beløb! Ja hvis stedet ikke er vurderet til mere, må man med Nathanaels ord fra Ny Testamente spørge: " kan noget godt komme fra Nazaret (Johs. 1:40)

I de næste to dage fik vi imidlertid lov at opleve det samme som Nathanael, der stillede det tvivlende spørgsmål; men han måtte udbryde, da han så manden fra Nazaret: "Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge!" (v. 49)... og vi måtte erkende, at Jesu herlighed var på det lille sted i Moldova, som kaldes "Syv øre"

*

For det første oplevede jeg i de få dage, jeg opholdt mig i den moldaviske familielejr i landsbyen "Syv øre" en ny udstråling af Helligånden blandt de unge, som ledede lovsangen. En ny frihed og en ny glæde, som jeg nok bemærkede i den vækkelse der havde at gøre med Pilgrimkonvojens første besøg – men som nu (efter fortsat menighedsplantning og de efterfølgendes års solide undervisning og evangelisation) har givet unge familieliv en befriet kvalitet og hellig iver efter at tjene Herren Jesus.

Denne udstråling kommer ikke af sig selv, og den falder ikke ned fra himlen; der ligger megen slid og udholdende møje bag dette værk og ikke mindst Johannes og Charlotte har med deres trofaste indsats og sunde forkyndelse været med til at antænde og holde denne ild brændende.

For det andet var det overraskende for mig at se, at to dage af denne familielejr var "sat til side" til en lærerig undervisning om Israel. Jeg mindes, hvorledes jeg for de 14 år siden stødte mod en mur af uvidenhed – ja, modstand og derefter fjendskab, når jeg i denne formørkede egn bragte dette emne på bane.

Det er i dag tydeligt, at Guds Ånd har haft travlt med at besøge de større steder i Europa, USA og andre regioner i verden for at meddele de troende, i hvilken time Kristi menighed befinder sig! Men at budskabet om Israel med en sådan kraft er nået ud til dette tilsyneladende Gudsforladte sted "Syv øre" i den "glemte" republik Moldova har vakt min opmærksomhed! Det forekommer mig mere end nogensinde, at endetidens forkyndelse om jødernes – og de hedninge kristnes sammensmeltning, har hast. Det ser ud til, at "ilbudene, de kongelige postryttere" (ligesom i dronning Esters dage) er ved at nå frem "til hver enkelt provins og hver enkelt by" hvor den kongelige forordning nu bliver oplæst (Ester 8:14-17).

"Den kongelige forordning! Hvad drejer den sig om?" Vil nogle spørge.

"Den kongelige forordning," som Ånden nu meddeler alle kristne alle vegne, hørte jeg dynamisk oplært og fornemt forklaret af den unge, jødiske pastor Shimon Sergei (Rabbi.co@arax.md) fra byen Kichinev. Den handler i al sin korthed om den sag, som apostelen Paulus nedfældede og kommenterede for et par tusinde år siden i brevet til Efeserne.

Apostelen skrev: "Men nu er I, som engang var langt borte ved Kristi Blod kommet nær. For Han er vor fred. Han gjorde de to parter til et og med sin legemlige død nedrev Han den mur af fjendskab, som skilte os. Han satte loven med dens bestemmelser ud af kraft for i sig at skabe et nyt menneske af de to og således stifte fred, for ved korset at forsone dem begge i et legeme, og dermed dræbte Han fjendskabet. Han kom og forkyndte fred for jer, der var langt borte og fred for dem, der var nær. For gennem Ham har både I og vi i en ånd adgang til Faderen!" (Efes. 2:13-18)

På lave, hårde hvidmalede træbænke sad vi i den varme september sol og tog for os af den gode undervisning, som denne unge messianske Rabbi servede for os. På god østeuropæisk vis er et par timers koncentreret forkyndelse ikke for meget, og halvanden times lovprisning til den hebraiske inspirerede musik strækker lige til. Der blev taget noter og skriftstederne blev nedskrevet – ikke i noteshæfter men om muligt i selve Bibelen. "Hæfternes løsblade forsvinder og blæses bort med vinden" forklarede den hvidskjortede prædikant, men hvad står skrevet i Bibelen forbliver... til evig tid! "


Johny og Gisèle foran Uzhgorods synagoge
 

Medens Rabbi Shimon forklarede Efeserbrevets højaktuelle budskab, blev tekstens ord atter lyslevende for mig. Ja, det var, som om den antog nye former og viste sig i nye dimensioner.

Den fred, som verdens magthavere i denne time desperat søger at iværksætte, og som nationers statsmænd og politiske eksperter prøver at formulere og garantere... den fred står her omtalt i dette totusindårige dokument! Den er ikke en politisk eller militær aftale, den er ikke bygget på en international resolution eller forsvaret ved nogen magtanvendelse, den er ikke begrundet i nogen forvirret opdigtet, religiøs ideologi og har ikke sin rod i noget kompromis – nej, den fred som hele verden spejder efter i øjeblikket er en person! – Han er vor fred erklærer apostelen. Den person han omtaler, er Jesus...

Sergei Shimon er som omtalt rabbi for en messiansk menighed i Kichinev. Dette er i sig selv et nært ufatteligt tidens tegn; dette tegn fortæller at historien kan gå sin gang, og tidens knusende kværn kan have drejet endnu en omgang – men Guds evige udvælgelses planer forbliver urokkeligt de samme; det, som Han har begyndt, fuldfører og fuldender Han; "Jeg er Alfa og Omega!" siger Gud Herren, "Han, som er og som var og som kommer, den Almægtige" (Åb.1:8)... og det er i den forbindelse at jeg aner at Østeuropa nu i højere grad vil blive draget ind i en ny dimension af Ny Pagts Tjeneste. En gerning, som især er rettet mod den gamle pagts folk...

*

I slutningen af 1800-tallet boede i Kichinev en ung jødisk advokat ved navn Joseph Rabinovitch. Han var i byen (hvor hver tredje borger var jøde) en respekteret og anerkendt personlighed.

Efter en tragisk pogrom, hvor de russiske kosakker efterlod ligene af et stort antal dræbte jødiske mænd, kvinder og børn på gaderne udenfor deres ødelagte huse og forretninger, blev den unge advokat så nedslået og berørt, at han overfor sine jødiske trosfæller erklærede: "Jeg drager nu til Jerusalem, og I ser ikke mit ansigt igen, før Israels Gud har givet mig en forklaring på, hvorfor denne ulykke er gået over os !" Rabinovitch drog af sted på den lange rejse, og da han kom til den hellige stad opholdt han sig i lang tid i bøn på Oliebjerget øst for Jerusalem.

Medens han således i en sen nattetime påkaldte Herren, så han til sin forfærdelse pludselig en lysende skikkelse stå foran sig. Han faldt på sit ansigt, idet han råbte: "Hvem er du, Herre?"

Skælvende lyttede han til de samme ord, som århundreder forinden blev givet til en jødisk rabbi, der ved et lignende syn lå i støvet uden for Damaskus : "Jeg er Jesus" ( Apg. 9:6 )

Som Jøden Paulus fra Tarsus dengang modtog denne åbenbarelse og det budskab, som fuldstændig ændrede hans liv – således skete det nu med jøden Josef Rabinovitch fra Kichinev. Han rejste kort efter tilbage til sin hjemby, hvor han berettede for sine ventende trosfæller, hvad han havde oplevet.

Da Rabinovtich i Kichinev havde aflagt sin beretning skete det samme for ham, som hændte med Paulus i Athen. "nogle spottede" mens andre sagde: "Det vil vi høre dig tale om en anden gang... og nogle sluttede sig til ham og troede." (Apg. 6.17:33-34)

Dermed opstod i Kichinev i Moldova den første messianske-jødiske menighed i nyere tid. Sådanne menigheder, hvor Jesus-troende jøder og hedninger sammen tilbad den opstanden Herre eksisterede i det første århundrede – men siden har de ved djævelske forfølgelse og forførelse været som udslettede fra jordens overflade.

Det er, som om alle helvedes kræfter slippes løs, når den nytestamentlige forkyndelse atter tager den retning, som der står skrevet: " Han gjorde de to parter til ιt," - samt: "Han satte loven med dens bestemmelser ud af kraft for i sig at skabe et nyt menneske af de to..." (Efes. 2:14-15) .

...og netop dette hændte nu i den del verden, hvor denne spæde spire havde fæstet rod: Stormene satte ind over de områder og regioner, hvor denne høje åbenbarelse var ved at blive virkeliggjort – ja, det var som afgrunden i al sin gru og rædsel rejste sig mod det syn, som jøden Josef Rabinovitch bragte med sig fra Jerusalem!

Den mest ondskabsfulde og antisemitiske pogrom fandt vej til Kichinev, og blodet fra de dræbte jøder farvede sneen rød. Den første verdenskrig jog som en ødelæggende vind over området. Derefter væltede den røde revolutions horder in over byen, og stalintidens forfølgelse fik de mange synagoger omdannet til koncertsale og sportshaller. Den anden verdenskrig færdiggjorde det hæslige hærværk, så at alle spor og Rabinovitch’ arbejde syntes udslettede. Den messianske synagoge var forsvundet..., men i den lille uanselige landsby "Syv øre" i det nordlige Moldova, hørte jeg om Rabinovitch-værkets genoplivelse – og jeg mødte den unge jødiske rabbi, som står for ledelsen af denne ny jødiske – messianske menighed i Kichinev. Jeg lyttede til hans bevægende forkyndelse, at – som der står skrevet: " Han (Jesus) ved korset vil forsone dem begge (jøder og hedninger) i ιt legeme...." (Efes. 2:16)

Dette er, hvad der nu viser sig i horisonten af den tjeneste, som den opstandne Herre er ved at rejse iblandt nationerne... hvoraf Moldova på grund af sin Kichinev-historie indtager en særlig plads, og hvor de nationer, som husede antisemitismens dæmon i øst, nu vil rejse sig for aktivt at tage del i den Åndens gerning, som fremover skal indføres i Israel...

Om mit indtryk af, hvorledes Israels Gud nu vender sig til de stater, som under det røde regime vendte sig mod Jerusalem og forfulgte det jødiske folk, vil jeg i det følgende berette i min rejsebeskrivelse!

De mange kilometers rundtur gennem denne del af Transkarpatien og det tidligere omtalte Bessarabien, hvor der – efter Pilgrimkonvojens første indsats og Johannes og Charlottes senere arbejde – nu fungerer levende menigheder, blev for mig en åndelig anskuelsesundervisning om, at Herren i disse egne er ved at etablere en åndsåbenbaret Ny Pagts tjeneste.


”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”