PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2006-11-08
0074

SODOMA-SABBAT 2

HOMO-PROVSTER

Hvilket værn har Danmark at stille op, når grundlovsstriden om kort tid tager sin begyndelse? Kan befolkningen forvente, at landets 111 (et hundrede og elleve) ’veluddannede provster’, som er sat til at forsvare den protestantiske kirkes lære, vil træde modigt op mod den modreformation, som i denne time planlægges i Bruxelles og Rom? Deres holdning og svage protest med hensyn til landets moralske forfald giver ikke meget håb. Provsternes tavshed overfor deres overordnede, de såkaldte ’homo-bisper’, taler for sig selv! Der har ikke løftet sig nogen samlet røst med hensyn til biskoppernes udsendte vejledning til en gudstjenestelig velsignelse af registrerede homofile par.

"I er jordens salt", siger Jesus til de et hundrede og elleve. Han fortsætter: "men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med. Det duer ikke til andet end til at smides ud og trampes ned af mennesker…" (Matt.5:13).

De 111 (et hundrede og elleve) provsters ildevarslende tavshed har været et velkomment signal for landets homofile par, som nu med den lutherske kirkes blå stempel er draget til Jerusalem for at deltage i den parade, der forventes gennemført fredag d. 10. november. De homoseksuelle par, der nu skal feste og danse på Jerusalems gader, har ikke kun myndighedernes registreringsattester i baglommen; de har Den lutherske Kirkes velsignelse – og når de mødes af 250.000 ortodokse jøder, der læser højt fra Toraen om Guds dom over Sodoma og Gomorra, og hævder, at dette skete på grund af byens homoseksualitet, så ryster de et hundrede og elleve på hovedet og siger, at ’det skal ikke forstås så bogstaveligt…"

*

Danskerne bør være opmærksomme på, at dybe og ukendte understrømme nu er i frembrud for at åbne for nye humanistiske- og religiøse bevægelser i samfundet! Den nordiske velfærdsstats ’vogteropgave’ med hensyn til at bevare landet som en protestantisk nation står på prøve! Snart vil der blive løbet storm mod Danmarks reformatorisk-evangeliske arv. Det er i denne sag ikke muslimerne, der er den største fare! Den mest undergravende virksomhed kan forventes fra Rom: Den danske grundlovs paragrafer fire og seks står for skud! De våben, der vil blive brugt, er udover en forøget og banebrydende indsats på det feministisk-religiøse område (med bl.a. en større udbredelse af ’Maria-tilbedelsen’) et intellektuelt humanistisk-fornuftspræget opgør med den danske velfærdsstats samfundsmæssige og videnskabelige adskillelse og religion, ret og samfund. I alt dette har den militant homoseksuelle verdensbevægelse sin plads. Dens fordærvende virksomhed i den danske evangelisk lutherske kirke vil få alvorlige følger. Dens mørke drifter styrer nationerne mod en afgrund! Samtidig vil den åndelige fattigdom i landets lutherske nationalkirke komme til syne. "Hvorfor skal vi bruge millioner af skattekroner på tomme kirker?" spørges der. Ifølge gratisavisen ’24 timer’ har landets provster allerede givet deres svar! "Det skal vi heller ikke!" erklærer de. Et rundspørge til landets 111 (et hundrede og elleve) provster viser, at hver fjerde provst nu er klar til at lukke kirker. Størstedelen synes, at det nu bør overvejes, om tomme kirker skal omdannes, så de kun åbnes ved særlige højtider.

Ifølge gratisavisens ’rundtur’ en søndag morgen er der i Danmark meget lille interesse for provsternes forkyndelse af Guds ord. En sådan ’avis-rundtur’ kan naturligvis ikke tages som nogen objektiv måle-enhed, men det må alligevel vække opmærksomhed, at en forstad til Kolding kun havde 16 besøgende til kirkens søndagsgudstjeneste. I domkirken i Ålborg var der 180 besøgende heriblandt to dåbsselskaber, altså folk, der i det store og hele kun dukker op ved denne anledning.

I København tiltrak den kirke, som avisen besøgte, 26 mennesker, hvoraf halvdelen var barnedåbsgæster. "Det er dyrt og ikke særligt festligt, at holde gudstjeneste for tre tilhørere", udtaler provst Arne Mumgaard fra Ålborg Budolfi provsti til avisen.

*

Hvad er årsagen og baggrunden for den åndelige tomhed, som her hviler over det danske samfund – og hvad er udvejen? Hvilke kolossale tab kan den forhåndenværende udvikling medføre, og hvad venter om det næste hjørne, når kirkekampen om den danske grundlovsændring sætter ind… og mest af alt: Hvem er de hovedansvarlige i den sørgelige kædereaktion, som øjensynligt er ved at finde sted? Hvem er det, der ejer nøglen til de mørke sluseporte, som i øjeblikket er under tidsåndens mest voldsomme pres, og som i løbet af kort tid kan åbne for rædselskræfter, som ingen på forud har kunnet forestille sig? Har Tora-studenterne ret, når de ved den forventede Homo-parade i Jerusalem citerer fra 1.Mosebog om Guds dom over et homoseksuelt samfund? Har de 111’s (et hundrede og elleves) tavshed over for deres homo-bisper noget med denne sag at gøre?

*

For at svare på dette sidste spørgsmål først, er jeg af den formening, at Ny Testamente tydeligt udpeger de folk, der er denne sags hovedansvarlige. Det er ikke politikerne eller samfundsforskerne! Hverken regering, politi, medier, folketing eller folkekirke kan drages til ansvar i denne sag! Ikke engang de 111 (et hundrede og elleve) velbetalte og velbjergede provster kan udpeges som de skyldige! De folk, som lyskeglen finder frem til i det forhåndenværende drama, der nu for åbent tæppe fejer over Jerusalem-scenen, står i Ny Testamente omtalt med et navn, der for længst er slettet af ordbogen; som begreb eksisterer de mennesker ikke længere! De er en ’uddød race’, og de tiloversblevne kan hurtigt tælles; de regnes overalt for samfundets overdrev og tages ikke alvorligt (hvis de melder sig i den almindelige debat). Tiden er løbet fra dem; deres meninger og tanker fejes af bordet som urelevante; deres tilstedeværelse tåles ikke!

Denne oversete og ringeagtede og isolerede minoritet kaldes af Ny Testamentes apostle for ’De hellige’. Apostelen Judas (Jakobs bror, ikke Iskariot) skriver: "Jeg har anset det for nødvendigt at skrive til jer og formane jer til at kæmpe for den tro, som en gang for alle er overdraget de hellige" (v.3).

Det er disse folk – tror jeg – som nu må stå den forhåndenværende afskrækkende udvikling imod… om det dog skulle være muligt for dem at afvende en kommende dom.

Om dette har jeg mere at sige, men for mange vil min redegørelse være uforståelig, hvis ikke jeg forinden søger at fremmale, hvor dybt vort danske folk er faldet på det moralske område.

*

Jeg har her i min ørken modtaget meddelelser om, at den samme gratisavis (som jeg ovenfor har nævnt) har foretaget en undersøgelse, der beskæftiger sig med den danske lovgivning omkring det ubehagelige emne, som hedder: ’sex med dyr’. Jeg forstår, at den ’frihed’ og ’tolerance’, der i Danmark er på det område for tiden udnyttes af udlændinge, så at rygterne i det øvrige Europa kalder Danmark for ’et slaraffenland for dyresex’. I den forbindelse – hører jeg – skal Det Dyreetiske Råd diskutere, hvorvidt dyreværnsloven i Danmark bør skærpes. "Det sker blandt andet", siges der, "på baggrund af sidste års mange sager om seksuel vanrøgt af hopper…"

Forud for denne mulige lovændring har den omtalte avis sat sig for at undersøge, om det er nemt at skaffe sig adgang til sex med dyr i Danmark. På få timer fandt avisen 22 dyresex-annoncer på forskellige hjemmesider. Via enkelte mails og SMS’er havde avisen aftaler i hus med to udbydere af dyresex…

Det videre forløb i sagen er skræmmende! De eneste udtalelser, som avisen i den forbindelse henter, er fra en dyrlæge, der giver sin mening til kende ud fra ’en dyrlægefaglig vurdering’. Artiklen slutter med den bedrøvelige konstatering, at: ’Det Dyreetiske Råd har intet overblik over, hvor mange dyre-ejere, der lejer deres dyr ud til sex...’

Om menneskets etiske værdighed siges ikke et ord!

*

Det er midt i dette ekstreme moralske bundfald, at 111 (et hundrede og elleve) danske provster har været ’lettere berørt’ at et rundspørge (det er sikkert ikke alle 111 provster, som er blevet spurgt) vedrørende landets tomme kirker. Jeg er – uden at kunne bevise min påstand – overbevist om, at ingen af de 111 provster kunne drømme om at sætte disse forhold i forbindelse med hinanden.

Lad mig forklare:

At Danmark på en tysk hjemmeside averteres som ’et slaraffenland for dyrebordeller’ samtidig med, at nationen er så religiøst udhulet, at de gejstlige nu alvorligt overvejer at begynde kirkelukninger, anser man som to adskilte fænomener! Det er i denne ’lutherske frafaldssituation’, at en modreformation bliver masterminded i Rom. Ligesom Den katolske Kirke for 500 år siden oplevede, at dens vanhellige salg af afladsbreve gav stødet til, at reformatorerne fik pavestolen til at vakle – således er gengældelsens time nu oprunden! Da landets biskopper for et par år siden blåstemplede en vielses-velsignelse for homoseksuelle bemærkede de ikke øksen, der lå skarp og blinkede ved træets fod. Først nu, da de indledende smertefulde hug skærer sig ind i den tusindårige gamle eg, er der enkelte, der løfter hovedet. Som vakt af en dyb søvn ser de sig forvirrede omkring for at spørge, om nogen kan give en forklaring på dette.

De vil få mange forklaringer! De fleste vil de godtage! Men én vil de med sikkerhed afvise; det er den, der kommer fra den glemte og oversete skare: De hellige! Dem, der henviser til bibelord og er ’dømmende’! De intolerante! Farisæerne! Dem, der faktisk burde spærres inde på grund af deres diskriminerende holdninger. De sygeligt religiøse! De unormale! Dem, der hævder, at de 111 stumme provster er meddelagtige i det skammens optog, som nu forberedes i Jerusalem!

*

’Sodomi’ er den gamle betegnelse for kønslig omgang mellem mennesker og dyr. Bibelen betegner dette forhold som synd. I 1.Mosebog 18:24 hedder det: "Du må ikke have seksuel omgang med noget dyr. Du bliver uren ved det. Ingen kvinde må byde sig til for et dyr for at det skal parre sig med hende. Det er en skændsel."

Denne overtrædelses alvor betegnes ved, at den ifølge Det gamle Testamente straffes med døden! Også dyret, som er medvirkende i denne ’afskyelige gerning’ skal dræbes. Ordet ’Sodomi’ er afledt af beretningen om den homoseksuelle synd i Sodoma og Gomorra (1.Mose 19). I samme afsnit, hvor den seksuelle omgang med dyr omtales, forbydes homoseksualitet: "Du må ikke have samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde" (3.Mose 18:23).

Hvad angår straffen ligestilles i Bibelen disse to former for ’seksuel orientering’. Dagen er ikke langt borte, hvor de to former for ’seksuel identitet’ vil blive ligestillet i europæisk lov og ret – ja, endog de pædofile vil få deres seksuelle egenart beskyttet.

Det sidste vil med harme blive afvist af størstedelen af den læserskare, som for en pris af kr.26,00 købte 15-juli-nummeret 2006 af ’Alt for damerne’, der under titlen: ’Jeg drømmer om kvinden i mit liv’ fortæller historien om Christina.

’Efter ni års ægteskab’, hedder det, "opdagede Christina, at hun er lesbisk. Hun holdt det hemmeligt i over et år for sin mand og sine to børn, og der skulle en depression til, før hun turde springe ud som lesbisk. Alligevel har hendes omverden reageret positivt – også kollegerne i den kirke, hvor hun arbejder som sognemedhjælper…’

De 111 provster vil – for de flestes vedkommende – nikke anerkendende til dette afsnit af interviewet:

"Da jeg (åbenbart efter skilsmissen) fortalte mine børn på fire og seks år, at deres far havde fået en ny kæreste, sagde jeg til dem, at jeg nok også får en kæreste en gang, men at det bliver en dame. For dem virker det meget naturligt. Jeg har også fået positive reaktioner fra pædagogerne i børnehaven, mine venner og på min arbejdsplads. Som sognemedhjælper har jeg unge til konfirmationsforberedelse, og da de fik det at vide, sagde de bare: ’Respekt for dig!’ Folkekirken har ikke problemer med, at man er lesbisk. Kirken er ikke så fordomsfuld, som mange tror. Det er en meget lille del af folkekirken, der mener, at det er en synd at være homoseksuel…"

"Respekt for dig!" vil de 111 provster sige, når de tager afsked med de af deres sognebørn, der som registrerede og velsignede partnere, drager til Jerusalem. "Må Gud velsigne jeres rejse og jeres ophold i Den hellige By! Må Han give jer et godt og forunderligt fællesskab med jeres ligesindede… og hvis jøderne skulle vise nogen form for mangel på gæstfrihed eller modvilje over for jeres Homo-parade, skal I ikke tage det så alvorligt. De har jo kun Det gamle Testamente… men I er blevet velsignede ifølge Det nye Testamente, som ikke betragter jeres forhold som synd."

*

"Der var engang", for mange, mange år siden, at der i Danmark forekom en slags uudtalt forestilling om en enhed, der ikke eksisterer mere: Man forestillede sig, at der forefandtes en enhed mellem kirke, folk og stat. En tid, hvor de 111 provster havde et ord at skulle have sagt. De dage er nu forbi!

Når Budolfi provsti i Ålborg efter sigende oplever tre tilhørere til en søndagsgudstjeneste, da ringer tårnets store malmklokke: Da står en overgangstid for døren, og alle, som i dette land har at gøre med evangeliets forkyndelse må stille sig spørgende overfor, hvad der nu er ved at ske! Ja, nationen er faktisk kommet i en situation, at intet svar på forhånd kan udelukkes; endog ’de hellige’ må have lov at give deres mening tilkende; det er en nødens time! Hvem kan vise vejen frem? Hvem kan udpege årsagen til den krise, som kun de færreste ænser, men som snart vil blive mere åbenbar for den almindelige dansker?

Der er – så vidt jeg kan se – flere samvirkende faktorer, som spiller ind: Politisk har vor lille nationalstat fået konkurrence; et overstatsligt hierarki er ved at overtage magten! Et statskup er på vej! Juridisk udfordres vort land af et europæisk-globalt retssystem, som har et andet værdigrundlag, end vi hidtil har haft. Hvis de 111 (et hundrede og elleve) provster har noget at indvende, vil deres klage blive overhørt; Bruxelles har forrang! (Hvis ’de hellige’ løfter røsten mod lovgivningen på det seksuelle område, trues de med at blive spærret inde). Økonomisk præsenteres Danmark for en brutal kapitalisme, som hidtil har været ukendt på vore egne, og religiøst er befolkningen ved at blive ført bag lyset af den påstand, at den egentlige fare lurer bag nogle muslimsk-betingede påklædningsnormer. Kun de færreste aner, at landet er i vånde, og at det er Vatikanets time for det helt store bedrag! De, som uden at røre en finger, accepterer homo-hordernes hærgen i Jerusalem, vil få at føle, at sværdet vil blive vendt mod dem selv – og deres protestantiske arv vil blive kastet til jorden og søndertrådt af en gudsfjendsk hob.

Det næste, som vil ske, bliver nemlig stormløbet mod Danmarks Riges Grundlov! Alle kanoner fra Bruxelles og Rom til København vil blive rettet mod den lille paragraf 4, som i året 1849 slog fast, at Danmark er et protestantisk land. Hvis man lader de 111 (et hundrede og elleve) provster være protestantismens sidste værn i vort kongerige, er slaget tabt! Den lutherske kirke har ved sine biskoppelige beslutninger bevist, at den er en falden kæmpe. Dens præsteskab er i det store og hele kvindagtigt og svagt og en tidsåndens medløber.

Landets frikirker har en mulighed for et sidste sværdslag. Men velfærdet og forkælelsen har gjort sin virkning; de vil næppe være i stand til at løfte den huggert, der skal til for at standse horderne fra Rom.

Tilbage er kun ’de hellige’. Disse er kun enere. Men selv det mindste tal kan i dommens time have indflydelse. Hvis de (hvor de end befinder sig) i denne nødens stund træder frem for Nådens Trone, har de magt med Gud! De er – så vidt jeg kan se – de eneste, der kan afværge, at vor grundlovs sidste lovværn mod Rom fjernes.

De 111 (et hundrede og elleve) provster?

Kan vi regne med dem? Er deres indsats allerede et afsluttet kapitel? Har deres tavshed overfor deres ’homo-bisper’ allerede afgjort deres skæbne?

Så vidt jeg kan se har de nu kun ét at gøre: At efterfølge Den Augsburgske Bekendelse (CA 28,28) og kaste bispernes vejledning til ’gudstjenestelig velsignelse af homofile par’ på bålet! Eftervirkningerne af denne ugudelige homo-ceremoni er nået til Jerusalem, hvor de homoseksuelle på fredag – inden sabbats-solen går ned over Den hellige By vil søge at fejre deres sejr i et vanhelligt triumftog…

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”