PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2006-12-05
0082

FALSKE FORESTILLINGER
(Endetidens kronologi nr. 3)

"Jeg var i gang med et sportsmagasin og prøvede på at blade lydløst, men med jævne mellemrum sukkede hun dybt. På et tidspunkt spurgte hun endda, hvor meget længere jeg ville læse. Jeg vidste, at jeg burde gå ud i et andet værelse eller bare slukke lyset og selv prøve at sove. Men jeg sagde: "ikke ret længe", i håb om, at hun ville falde i søvn, så jeg kunne læse hele bladet. Jeg kan som regel høre på hendes vejrtrækning om hun sover tungt nok til at lyset ikke længere generer hende. Og lidt efter hørte jeg de tunge åndedrag.

Jeg var glad. Det var min plan at læse indtil midnat. Jeg lå på den ene albue med ryggen til hende, så puden kunne skærme lidt for lyset. Jeg ved ikke, hvor meget længere jeg havde læst, da jeg mærkede sengen bevæge sig og fornemmede, at hun var stået op. Jeg antog at hun skulle på badeværelset, og håbede bare, at hun ikke vågnede så meget op at hun ville begynde at hakke på mig for stadig at have lyset tændt, når hun kom tilbage.

Efter et par minutter kaldte jeg: "Skat, er der noget galt?" Og jeg kunne ikke høre noget. Jeg begyndte at spekulere på om jeg bare havde bildt mig ind, at hun var stået op? Jeg rakte hånden om bag mig, og hun var der ikke…"

Dette er Bruce Barnes fortælling om, hvorledes han oplevede den store og verdensomfattende begivenhed, der af de kristne betegnes som ’bortrykkelsen’. Bruces historie forekommer i den såkaldte ’Ladt tilbage’-serie af Tim LaHaye og Jerry B. Jenkins. Det første bind i serien beskæftiger sig med den enestående hændelse, som apostelen i Ny Testamente siger indvarsles med ’ærkeengelens kalden’ og ’Guds basungjalden’ "… og så skal vi der lever, og endnu er her, rykkes bort i skyen" (1.Thess.4:15-18).

Det er således et alvorligt og påtrængende spørgsmål, om disse bøger giver den rette fremstilling af dette forventede øjeblik i menighedens og verdens historie? Forfatterne antager, at ’bortrykkelsen’ er en næsten hemmelig og skjult begivenhed, som Bruce i bogen kun opfatter ved, at ’sengen bag ham bevæger sig lidt’ – og dermed er hans kone forsvundet. ’Rykket bort’ til himlen…

Så vidt jeg kan se, må den fredelige atmosfære med familiefaderen, der ligger trygt og sikkert og læser sit sportsmagasin sammenlignes med Ny Testamentes advarsler om en ubarmhjertig forfølgelse af de kristne, og der må nøje overvejes, om den næsten umærkelige ’bevægelse’ i sengen’ bag Bruce stemmer overens med Bibelens skildring af ’ærkeengelens råb og Guds gjaldende basun’. Ja, de troende må alle vegne slå efter i Skriften for at se, om dette populære maleri af Jesu skjulte og umærkelige komme er apostelens originale billede eller en falsk kopi?

*

Af de mange ting, som er ukendte, og som mennesker ønsker at få indsigt i er dagen – helst den nøjagtige dato og klokkeslæt – for Herrens komme. Imidlertid siger Jesus i sin omfattende profetiske gennemgang af de sidste begivenheder (Mattæus 24): "Men den dag eller time er der ingen, der kender."

For at alle skal være helt på det rene med, at denne mangel på information om tidspunktet for Herren Jesu Kristi genkomst, er altomfattende og gennemgribende (uden at tillade en eneste undtagelse) tilføjer Jesus: "Ingen kender den dag eller time… hverken englene i himlen eller Sønnen, men alene Faderen" (v.36).

Det vil sige, at engelen Gabriel, der ofte har været Guds særlige udsending, og som har forklaret ikke så få hemmeligheder for profeten Daniel, er uvidende om tidspunktet for Herrens tilsynekomst. Engelen Mikael, der på en særlig måde værner om Israel, og som har stridt med himmelske fyrster for at nå igennem med kundskab til Herrens profeter, kan ikke svare på spørgsmål vedrørende dagen og timen for Menneskesønnens komme! Keruberne, der oplever Guds hellighed i det himmelske tempel, ved intet! Seraferne ved intet! De himmelske hærskarer, som sås på himlen over Betlehem ved Herren Jesu første komme – ved intet om, hvornår de skal følge ham igen. Universet er uvidende, og al skabningen er i sin sukkende længsel uden kendskab derom.

Men det mest forbløffende er, at Sønnen, der er selve hovedpersonen i verdenshistoriens – ja evighedernes evigheders mest betagende øjeblik, ved intet. Alt kan Han svare på! Intet er skjult for Hans øjne – men om den nøjagtige dag og time for Hans sejrrige genkomst, er Han blank. Han ved intet!

Kun En kender hemmeligheden, og kun En er vidende om denne sag: Faderen! Himlen og Jordens Skaber, Alle tings ophav og Israels Gud; Han ved på hvilken dag og i hvilken time, at Sønnen vender tilbage…

Ved at indse dette må vi vige tilbage for alle overfladiske og populære forklaringer om ’vor Herre Jesus Kristi komme, og hvordan vi skal føres sammen med Ham’ (1.Thess.2:1).

Grebet af ærefrygt for de evige dybder, der skjuler sig bag dette løfte, vil vi hellere tie end tale. Når selv de højeste engle forholder sig tavse – ja, endog Sønnen advarende lægger fingeren på sine læber, hvorledes kan da mennesker i deres dårskab og egenrådighed give sig til at udråbe belæringer, de ikke kender noget til?

Bedre var det, om de bekendte som Job: "Jeg har talt om noget, som jeg ikke forstod, om ting, der var for underfulde til, at jeg kunne vide besked!" (42:3)

Når dagen (den ukendte) endeligt oprinder, vil den ikke være ukendt længere! Indvarslet med himmelhøje basuntoner vil den oplyse himlen fra den ene ende til den anden – og ligesom folk på Noas tid med egne øjne så og oplevede katastrofen og i samme stund blev vidne til, at arken løftedes op over dommens vande, således vil de, der ’bliver ladt tilbage’, se dem, ’der tages med’ (Mat.24:40-41).

*

Herrens første og andet komme forudsiges i Skriften med næsten de samme vendinger. Eftersom Jesu første komme her til jorden var som ’en person’, alle kunne se, således må Hans andet komme være af samme karakter! Det er ikke kun et ’åndeligt komme’ (der efterpå opfattes af forskrækkede mennesker) – men det er et personligt, legemligt, bogstaveligt komme, som hele verden bliver tilskuer til…

Jesus kom første gang her til jorden som Guds lam, der bærer verdens synd. Derfor hedder det: "Kristus er ofret én gang for at bære manges synder og (tilføjes det): vil anden gang komme til syne ikke for syndens skyld, men for at frelse dem, som venter på Ham (Hebr.9:28).

Der kan således ikke herske tvivl. Kristi fødsel, liv og henrettelse var virkelige, synlige begivenheder. Ligeledes Hans opstandelse og 40 dages samvær med disciplene. På samme måde vil Jesus atter legemligt og åbenbar for alle ’komme til syne’. Hans andet komme sker ’ikke for syndens skyld’. Jesu Genkomst indleder ikke en ny epoke, hvor Han atter skal række ud efter – og ofre sig for syndere! Der gives i Ny Testamente ingen forjættelser for dem, der ’lades tilbage’. Nej, løfterne gives til dem, ’som venter på Ham’. "Anden gang", hedder det, "kommer Han for at frelse dem, som venter på Ham (Hebr.9:28). Disse to begivenheder er nøje knyttet til hinanden og bør ikke ved nogen anden påstand adskilles! Ved Jesu andet synlige og legemlige komme (som den hele verden bliver øjenvidne til, og som bekendtgøres ved vældig basunklang)…’frelses de mennesker, der venter på Ham’.

Hvorfor bør dette betones så stærkt?

Fordi det ikke er tilstrækkeligt, at Kristi efterfølgere ’venter på Ham’. Nej, der ligger i løftet om Jesu komme, at de troende har en rette forventning! Det er farligt at blive forledt til en illusorisk opfattelse af Kristi genkomst. ’Illusorisk’ vil i dette tilfælde sige, at vente på en begivenhed, der nok finder sted – men som ikke finder sted på den måde, den er forventet! Hvis for eksempel de troende forledes til at forvente en bortrykkelse fra denne jord før antikrist dukker op (og at de dermed spares for alt det onde, som han har i sinde at gøre dem) da er deres forventning om at blive ’rykket bort’ ved Herrens komme rigtig og sand men omstændighederne, som de er blevet foregøglet, er falsk. Ja, de kan i deres usande forventning blive så skuffede og skræmte, at de under kommende forfølgelser helt opgiver deres forventning og dermed forkaster deres tro på, at Herren Jesus vil redde dem! I så tilfælde vil de forkyndere og forfattere, som har givet dem et falsk billede af situationen, blive stillet til ansvar; deres lære vil blive dømt som vranglære – og de vil få en strengere dom.

*

Som kongen ved sin genkomst kommer ridende i sin ’prægtige klædning’ (Es.63:1), og skarerne bøjer sig for Ham (idet sejrstoget mod Zion passerer) vil mange være optaget af den funklende krone på Hans hoved. Den er tydelig og virkelig og kan ses af alle!

"Men der står indprentet nogle navne på kronen…" råber nogle.

"Hvad er det for navne?" spørger andre.

"Ikke let at se", svarer de, der først talte. "Glansen fra kronen blænder os; navnene står mejslet ind i hver eneste af de mange kroner, der udgør det kongelige diadem. Vi kender ikke de navne! Har aldrig hørt om dem!"

*

Dette tydelige himmelsyn stemmer i al sin jordiske virkelighed overens med apostelen Johannes forklaring og gengivelse af den åbenbarelse, som han på en øde ø i Ægæerhavet modtog med hensyn til Herrens komme. Han fortæller nemlig i sin beskrivelse af rytteren på den hvide hest: "Han har et navn indskrevet, som ingen kender undtagen Han selv" (Åb.19:12). En bedre og mere korrekt oversættelse er denne: "På hovedet har Han mange kroner, der er beskrevet med navne, som ingen uden Han selv kender" (The Concordant Version, 1926).

Hvorledes skal det forstås?

Så snart vi hører om noget, der ser ud til at være en hemmelighed, vækkes vor nysgerrighed; vi vil vide, hvad der skjuler sig bag det ukendte og uforklarlige – ja, om muligt gøre det endnu mere mystisk! Imidlertid beviser det enkle og naturlige ofte at være den forklaring, som er sandheden nærmest.

Således også med den oplysning, som Den opstandne Herre i Åbenbaringsbogens indledning giver til menigheden i Pergamon. "Den, der sejrer", siger Herren, "vil jeg give en hvid sten, og indskrevet på stenen et nyt navn, som ingen kender undtagen den, der har fået det" (2:17).

Vir forstår altså, at de ’nye navne’ er sejrsnavne! De hidrører fra kampe, som er blevet kæmpet, og sejre, som er blevet vundet.

Herren giver ikke sine efterfølgere ’kælenavne’ eller ’øgenavne’. Han giver dem heller ikke (sådan som det sker blandt mennesker her på jorden) spottende eller ironiske betegnelser. Ingen, der tjener Ham, bliver latterliggjort – end ikke dem, der har gjort det på den mest originale og personlige måde! Ja, nogle af Kristi tjenere, der aldrig lod sig ’uniformere’ men i nidkærhed for Guds Rige lod sig føre ad veje, som andre ikke ville gå, skal på lønnens dag få en lille hvid sten presset i hånde – og når de ser navnet, der står prentet på stenen, fyldes deres øjne med taknemlighedens tårer; der var En, der så og kendte de skjulte smerter og som gav sejr, da alt så håbløst ud…

"Men når du vil bede", erklærer Jesus, "så gå ind i dit kammer og luk din dør og bed til din fader, som er i det skjulte. Og din fader, som ser i det skjulte, skal lønne dig" (Matt.6:6).

I dette lys bliver den sejrrige rytter, som er kronet med mange kroner, en jordnær skikkelse. Han kommer for at overtage sit rige her på jorden, hvor hans magtfulde scepter skal udrækkes over land og hav; der er intet hemmeligt eller usynligt ved dette. End ikke de helliges bortrykkelse…

Bruce Barnes fortælling om den fjerlette ’bevægelse i sengen bag ham’ (og så var konen væk) falder til jorden ved vidnesbyrdet af Jesu apostle! De beretter om en hændelse, der ikke løber stille af, og de beskriver kongens genkomst, og de troendes forening med Ham som en begivenhed, der i sin glans og herlighed vil ryste verden. De rydder alle falske forestillinger om ’fredelige og trygge forhold’ af vejen; der venter barske tider for de troende, og det er bedre at forberede dem i tide, end ved at lulle dem i søvn med falske forhåbninger om, at trængsler overlades til ’dem, der er ladt tilbage…’

*

EN ARABISK RØST

En besynderlig røst er hørt i den arabiske presse. Ja, når man lytter til den, har man svært ved at tro, at den, der taler, kan forblive i live. Journalistens navn er Abdullah Al-Hadlak. Uddragene af den her citerede artikel er blevet offentliggjort i det kuwaitiske blad Al-Watan.

I sin meget åbenhjertige kommentar skriver bladet:

"Den persiske efterretningstjeneste og de syriske Baath-folk har rodet tingene sammen! I deres iver efter at understøtte Hizbollah i Libanon har de pisket stemningen op vedrørende ’flygtningelejrene’ og har dermed forført terrorlederne fra Hamas til at udføre ødelæggelsesaktioner i det sydlige Israel.

Dermed har de imidlertid ikke stillet sig tilfreds" Nej, de har samtidig udsendt hule erklæringer om, at de ville ’jævne det sydlige Israel med jorden’ og har forsøgt at tale samme sprog som Hizbollah-føreren Nasrallah, der truede med at ’lægge Haifa og Tel Aviv i ruiner’.

Efter således at have udmalet, hvad artiklens forfatter kalder ’hule erklæringer’, fortsætter han:

"Som sædvanlig har Israel givet svar på tiltale og har handlet i overensstemmelse med sit ansvar, når det drejer sig om at forsvare det territorium, der angribes. "Vi har hørt jeres ord", erklærede Israels ledere, "så hør nu, hvad vi har at sige!"

Man har svært ved at tro, at det er en arabisk pen, der har skrevet Al-Watan artiklen, men forfatteren skjuler ikke sin identitet! På arabisk fortsætter han: "Når Israel siger noget, kan vi altid regne med, at der står handling bag; Jerusalem sendte følgende ildevarslende budskab til Haniyeh (Hamas-føreren Ismail Haniyeh): "Stil dig ikke i vejen for den, der siger: ’Min advarsel er ikke tom snak!’"

Derefter svarede Israel med den gengældelsesaktion, som kaldtes ’Efterårshimmel’, og det hældte glødende lava over hovederne på Hamas og Al-Quds-Brigaden.

Derefter stiller den kuwaitiske avisartikel følgende ubehagelige spørgsmål: "Vil Haniyeh (Hamas-føreren) efter ødelæggelserne og de mange dræbte Hamas-folk nu udtale sig som Nasrallah (Hizbollah-lederen): Hvis jeg blot med 1 % s sandsynlighed havde kunnet forudse, at Israel vil slå så hårdt igen, havde vi aldrig provokeret Israel.

Og herefter den arabiske journalists sælsomme erkendelse. Han slutter:

Hamas vil blive slået som Hizbollah blev slået, og Haniyehs skæbne bliver den samme som Nasrallahs: Han vil blive ringeagtet og glemt og blive betragtet som en mand, der bragte katastrofe og elendighed over sit folk. Men Israel vil fortsat blive stærkere og sejre; den der tror, at han kan besejre Israel med vold og terror tager fejl. Der bliver ingen retfærdig fred uden en fuldstændig anerkendelse af Staten Israel samt ved forhandlingsbordet at erklære, at terrorens tid er forbi."


”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”