PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2007-02-10
0093

’KOM HEROP!’

... hvad betyder det?

I det følgende anfører jeg nogle små noter, som jeg i den sidste tid har nedfældet med hensyn til den vigtige sandhed, at de troende bør berede sig til dystre tider.

Desværre er den lære udbredt, at Kristi Efterfølgere vil blive ’bortrykket’ og ’bragt i sikkerhed’ fra alle kommende trængsler og prøvelser. Dette kan medføre, at de hellige ikke bliver udrustede til de svære prøvelser, der venter forude, hvilket kan føre til megen smerte og dybe fald.

Læren om den forjættede bortrykkelse bør forkyndes – og det med stor kraft og overbevisning! Men det er rigtigt, at denne begivenhed finder sin rette bibelske plads i Endetidens husholdning.

Selv har jeg som ung lyttet til højt respekterede bibellærere, som fortalte, at ’bortrykkelsen stod angivet i Åbenbaringsbogens det fjerde kapitel (og første vers) …"og derefter er menigheden ikke længere på jorden."

"Det vil sige" (sådan lød undervisningen), at alt hvad der siden står omtalt i Åbenbaringsbogen er ikke for os! Vi er (ifølge denne lære blevet fjernet fra verdensscenen – og det er herefter overladt til jøderne og en flok frafaldne kristne (som ikke blev taget med i bortrykkelsen, men ’blev ladt tilbage’) at tage kampen op mod antikrist.’

Eftersom denne (i mine øjne) fejlagtige lære om menighedens bortrykkelse – set ud fra Åbenbaringsbogens fjerde kapitel og første vers – udelukkende søger fodfæste i udtrykket: ’Kom herop’! – har jeg nedfældet fem punkter til nærmere overvejelse. Det er mit håb, at disse fem betragtninger kan kaste mere lys over denne kontroversielle sag.

1. KLAR SOM KRYSTAL

Adskillige har (som jeg ovenfor har nævnt) den fejlagtige opfattelse, at det afsnit i Åbenbaringsbogen kapitel 4:1 som siger: ’Kom herop, så vil jeg vise dig, hvad der siden skal ske’ … er apostelens beskrivelse af menighedens bortrykkelse. "Alt, hvad der siden sker i Johannes Åbenbaring, har vi ingen del i," hævdes det.

Imidlertid får vi gennem kaldelsen: ’Kom herop’ anledning til på forhånd at opleve, hvad der venter os den dag, vi sammen med alle de hellige (både døde og levende) bortrykkes ’for at møde Herren i luften’ (1.Thess.4:15). Vi vil da høre den samme røst, ’der lyder som en basun’, og der vil blive sagt de samme forunderlige ord (som en befaling og med en ærkeengels røst): ’Kom herop!’ Vi vil i samme øjeblik ’blive grebet af Ånden’ og vi vil blive vidne til Sønnens majestæt.

Han vil være at se til ’som jaspis og sarder ’ og der vil være ’en regnbue omkring ham som smaragd’. Vi vil i det øjeblik blive mødt af 24 ældste, som kronede og med kongelig værdighed vil modtage os.

Imidlertid er dette indledende syn, som åbner udsigten til det, ’som siden skal ske, ikke at forstå således, at dette blot venter os, når vi træder over evighedens tærskel. Nej, det er synets aktuelle formål at lade os begribe, at de sidste dages mægtige begivenheder er styret og overvåget, kontrolleret og iscenesat af dette mægtige, himmelske råd, og at alt er under opsyn af ’Guds syv ånder’, der flammer og oplyser som ’syv brændende fakler’ (4:5). Vi er med Johannes indbudt til at forstå, at det guddommelige råd for de sidste tider er som ’et glashav, klart som krystal (4:6) – af hvilken grund ingen med egne udlægninger eller selvbestaltede profetier (2.Peter 1:20-21) bør ’formørke det med uforstandige ord’ (Job 38:1).

*

2) UDRUSTES TIL ENDETIDEN

Denne indbydelse til at modtage indsigt om det ’som skal ske’ i de sidste dage, er altså en stående invitation; den er ikke begrænset til Johannes (der blot skulle videregive den til dem, som skal stå faste i afslutningstidens glødende ovn.

Derfor er ’den åbne dør’ for alle – men især for de af de troende, som skal gennemleve de begivenheder, der står skrevet i den øvrige del af Åbenbaringsbogen. De af menighedens tjenere og lærere, som forklarer Kristi efterfølgere, at menigheden og de troende ’ikke er på jorden’, når dyret kommer, vil få en ’desto hårdere dom’ (Jak.3:1).

*

"Se, der var en åben dør ind til himlen", erklærer Johannes. Denne dør er ikke siden blevet lukket; endnu i denne time står den åben både for dem, som søger frelse og for dem som længes efter visdom og indsigt (Job 28). ’Den åbne dør’ er et vidnesbyrd om Guds holdning til dem, som søger oplysning om, hvad der skal ske i den sidste tid (Jak.1:2-8).

Det er derfor mere end en barmhjertig holdning, når Jesus erklærer: "Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde!" (Johs.17:15) Det er en principiel stilling; de troende bliver ikke ’rykket bort’ fra trængsels tider – men de bliver bevaret derigennem (Ap.G. 14:22 + 1.Thess.3:3-5)!

Netop af den grund står himlens dør åben. Og ikke nok med det: En første røst, der lyder som en basun, kalder til at modtage indsigt og åbenbarelse; uden at være oplyst vil de troende ikke kunne bestå; de må absolut være informerede om, hvad der skal ske, når verdenshistoriens mest voldsomme begivenheder finder sted.

Indbydelsen til ’at komme herop’ er ikke (som nogen fejlagtig belærer) ’for at bringe de hellige i sikkerhed’ – men for ’at vise dem, hvad der skal ske herefter’. Det er for at udruste dem til det sidste slag…

3) SOM EN BASUN

Denne indledende opfordring til ’at komme herop’ og denne klare tilkendegivelse, at dette skal ske ’ for at vise de ting’, som nu er ved at tage sin begyndelse – kan ikke præciseres tilstrækkeligt.

Den røst, der taler til Johannes, ’lyder som en basun’, hvilket straks må få os til at have apostelens ord om ’Guds basun’ i tankerne. Han skriver: "For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeengelen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen. Og de, der er døde i Kristus, skal først opstå. Så skal vi, der lever, og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften" (1.Thess.4:16-17).

At vi gøres opmærksomme på, at ’røsten lyder som en basun’ henviser naturligvis til den enestående begivenhed, som de troende gennem tiderne har betegnet som ’bortrykkelsen’. Men det er ikke selve virkeliggørelsen af denne forjættelse. Nej, forud for dette må Kristi efterfølgere vandre gennem den dyrets og trængselens nat, som de efterfølgende kapitler i Åbenbaringsbogen omtaler. Blot må de forinden ved Ånden sættes ind i begivenhedernes gang.

Dette er, hvad Hebræerbrevets forfatter understreger, når han skriver: "Husk den første tid, da I efter at være blevet oplyst, udstod megen kamp og lidelse…" (Hebr.10:32). Oplysningen eller indsigten er en betingelse for at kunne komme gennem de vanskelige perioder i vort liv. Det såkaldt ’formålsløse’ tager model fra enhver, derfor må den opstandne Herre – før de rædselsvækkende ryttere galopperer over verdensscenen – give sit folk åbenbarelse. "Kom herop!" siger Han, "jeg vil vise dig, hvad der nu skal ske!"

4) FORTROLIG ÅBENBARELSE

"Det var som en basun, der talte med mig", forklarer Johannes med henblik på Herrens åbenbarelse om de sidste dage. Han bruger ikke udtrykket: ’Røsten talte til mig, men erklærer, at røsten talte med ham!

En stor forskel. Den der ’taler til, er bydende og røsten lyder fra oven. Men den, der ’taler med’, er lyttende og beredvillig til at svare og er som ’vandrende i en samtale.

Da de to disciple, som var på vej til byen Emmaus, efter Herrens opstandelse oplevede, at Herren Jesus åbenbarede sig for dem, så fornemmede de ikke, at den fremmede på vandringen talte ’til’ dem. Nej, Han talte ’med’ dem. Han tog sig tid til at forklare ud fra Skriften, hvad der var sket i Jerusalem – og medens han således i fortrolig samtale slog følge med dem, så brændte deres hjerter i dem. Aldrig havde de før oplevet en så personlig og tålmodig henvendelse.

Dette er – tror jeg – den måde, hvorpå den opstandne Herre i dag vil betro sig til sine disciple, når det drejer sig om åbenbaringen af de sidste ting. Det er ikke noget ’lærestof’, som Han skal have puttet ind i hovedet på; det er en personlig meddelelse.

"Skulle jeg vel skjule for Abraham, hvad jeg har i sinde at gøre?" siger Herren, før Han ødelægger Sodoma og Gomorra. Han begrunder selv sin fortrolighed ved at understrege, at ’Abraham jo skal blive til et stort folk, og at alle jordens folk skal velsignes i ham (1.Mose 18:17-18). "Jeg har jo underlagt ham", siger Herren, og "han skal pålægge sine børn og sine efterkommere at vogte på Herrens vej… for at Herren kan give ham alt, hvad Han har forjættet ham" (v.19).

Der er således grunde nok (i Herrens eget hjerte) til at Han skal åbenbare sine planer for sine tjenere. Derfor vil Han vandre med dem, og under vandringen tale med dem…

5) APOSTEL-TEGNET

"Jeg vil vise dig", siger Herren afsluttende, "hvad der skal ske herefter" (Åb.4:1). Det drejer sig om en række begivenheder, som ikke kan ændres. Intet kan holde dem tilbage. De er forudbestemte til at skulle indtræffe. ’De skal ske’…

"Fra nu af kundgør jer nyt", siger Herren til profeten Esajas, "skjulte ting, du ikke kender; nu skabes det, ikke før, før i dag har I ikke hørt det, at du skulle sige: ’Jeg vidste det’!" (Es.48:6)

Umiddelbart før Herrens planer ser verdens lys, forkynder Han dem. Det sker i forbindelse med, at de bliver ’skabt’; ingen har før kunnet tale derom, for disse hændelser er endnu ikke kommet til syne. De har været skjult i urdybet og kan kun benævnes og omtales, når de er ved at dukke frem af deres skjul. Først når tiden er inde til deres bestemmelse, kan Herrens profeter løfte hovedet og beskrive deres komme. Indtil da er de gemt og velbevaret for al uvedkommende nysgerrighed og interesse. De er ikke til fals for grublen eller spekulationer og kan ikke købes for penge. Disse vigtige meddelelser giver Gud til dem, som Han har sat til at bringe dem videre, for at Kristi Legeme kan vokse en sund vækst op til Ham, som er hovedet, Jesus Kristus.

"I tidligere slægtled", forklarer Paulus, når han omtaler administrationen af den største af alle universets hemmeligheder, ’Kristus hemmeligheden’, blev den ikke gjort kendt for menneskenes børn, sådan som den nu er blevet åbenbaret for Hans hellige apostle og profeter" (Ef.3:5).

Denne åbenbarelses-kanal anvendes stadig af den opstandne Herre. Et af hovedtegnene på apostel- og profettjenesten i de afsluttende tider er åbenbarelse. "Først skal I gøre jer klart", lyder det advarende til menigheden, at ingen selvbestaltet kan tyde nogen profeti i Skriften… nej, drevet af Helligånden kan mennesker udsige det, der kommer fra Gud" (2.Peter 1:20-21).

I denne afsluttende tid vil derfor de fem tjenestegerninger (Ef.4:11) blive givet til menigheden af den opstandne Herre. Ingen vil fatte, hvad der gemmer sig bag Åbenbaringsbogens syv segl, hvis ikke apostel- og profettjenesten atter begynder at fungere.


”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”