PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2007-02-16
0094

FREMMEDE HØSTFOLK PÅ VEJ

Den ildevarslende tendens, som beviser sig i EU-herredømmet over den danske lovgivning, bør få danske, evangeliske kristne til at give agt på den voksende fare! Pavestolens storbønder forbereder sig på en ny høst. Modreformationens arbejdere holder ikke ferie. Halvmånens skarpe segl hvæsses, og der ventes kun på det øjeblik, hvor en EU-domstol vil underkende den danske grundlovs betoning af Danmarks reformatoriske, evangeliske arv.

De troende i Danmark bør holde vågent øje med det uhyggelige begreb, som kaldes "EU-domstolstyranni." Ordet behøver ikke så mange forklaringer; det fremgår tydeligt af betegnelsen, at de danske EU-borgere er ved at mærke snerten fra piskene i Bruxelles og Strassburg. Det totalitære system er ved at blive indført – og det underlige fremtidssyn, der i Bibelen kaldes "Krigen mod de hellige" er undervejs.

I gamle dage var det sådan, at den øverste myndighed, som kunne anvendes over for folk, der påberåbte sig retten til at leve og handle efter deres tro og religiøse overbevisning var Folketinget og det danske retssystem; det var de instanser, som varetog de danske borgeres grundlovsbefæstede rettigheder til at forsamles og "udøve deres gudsdyrkelse" efter deres egne opfattelser af tro og bibelsyn.

Men sådan er det ikke længere; den tid er forbi, hvor Danmark med en vis ret kunne kaldes et "repræsentativt demokrati" – og timen nærmer sig, hvor det er andre folk i andre lande med andre holdninger, som i andre byer og med andre love skal bestemme, hvad danske, protestantiske, evangeliske kristne bør tro og tænke.

De seneste dages begivenheder har bevist dette; det danske folketing og de danske folkevalgte mænd og kvinder, de danske dommere og de danske retsinstanser, er sat ud af spillet.

To gange på en uge er folketinget blevet underkendt og vel at mærke ikke af det danske folk – nej, derimod af dommere ved EF-domstolen. Det drejer sig i disse sager ikke om religiøse spørgsmål (så de troende i landet vil sikkert ikke være sig bevidst, i hvilken retning vinden blæser) – men det handler om så jordnære og materielle forhold som "bopælskrav" og "pensionsfradrag".

Det er altså ikke sagernes indhold, som i øjeblikket forekommer ildevarslende, men det er afsløringen af nationalstatens magtesløshed overfor den antikristelige gigant, der toner frem i horisonten.

Vi er nemlig nu nået så vidt i EU-udviklingen, at hvis folkeafstemninger, grundlovsværdier eller frihedsbegreber opfattes anderledes af nogle europæiske dommere, end det er tilfældet ved en dansk domstol, så er de gennem tusinde år bevarede værdier tabt på gulvet. Hvis en række ikke-danske embedsmænd, som ikke er demokratiske valgt, har en anden indstilling end de folkevalgte danske mænd og kvinder, som er på Christiansborg, så er det EU-kolossen, der går af med sejren.

Lad mig for overblikkets skyld drage et par sammenligninger mellem den ene af de to aktuelle sager og så den kamp om troens frihed, som nu rykker ind på livet af os.

Først kom underkendelsen af det danske bopælskrav på landbrugsejendomme, som har eksisteret i årtier og støttes af et enigt dansk folketing. Bopælskravet har sikret den danske landbrugsstruktur med familiedrevne landbrug. Dette trygge forhold, at jorden er dansk, trues nu af magtfulde udenlandske kapitalfonde, som nu frit kan opkøbe danske gårde med højere jordpriser. Det går efter parolen: "Har du penge, så kan du få – har du ingen, så må du gå!" Familier må forlade egnen, store områder bliver affolket. Strukturen ændres! – Og her bør de troende være på vagt! De åndelige områder, som danske protestantiske kristne har erobret, bydes nemlig til fals på samme måde! Det evangeliske land, der med den danske grundlov i ryggen, har nydt godt af århundreders frihed, trues på samme måde af islamiske og katolske koncerner, der vil ha’ fjernet "det lille hus på prærien" for at kunne opføre store, kolde katedraler – og landsbykirkens klokketårn skal væltes for at give plads til moskeens minaret. Familien skal jages på porten, for at jorden kan overdrages til EU-religiøse storbønder, og de marker som har været tilsået med det reformerte budskab fra Guds ord, skal nu omlægges til en anden høst. Der skal sprøjtes med nye gifte, for at laderne kan bygges større og andre afgrøder kan bringes i hus.

Den samme sammenligning kunne gøres med hensyn til den anden sag – den om pensionsfradragene – som er blevet underkendt af de høje EU-dommere – men det vil føre for vidt.

Hovedsagen i det, som jeg her fremfører, er den kolde kendsgerning, at begge domme går imod et massivt flertal i det danske folketing – samt den afskrækkende konklusion, at de mænd og kvinder, som i Danmark er valgt til at beskytte grundlovens betoning af det reformerte – evangeliske bibelsyn (som er et fundamentalistisk syn på den hellige skrift), efterhånden har mistet deres magt! Et sted mellem 60 og 80 procent af vor danske lovgivning stammer fra EU – og Bruxelles ser ikke med milde øjne på de kristne, som er forankret i reformationens opfattelse af Bibelens budskab. Vatikanets storbønder er på vej – og horder bevæbnet med Islams le står parat ved de protestantiske landes grænser.

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”