PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2007-03-04
0095

DEN KOMMENDE GRUNDLOVS STØRSTE SPØRGSMÅL?
(‚Det jødisk-kristne krav’ nr.1)

… en formulering, som vil bringe den halve verden i oprør

Den store og ventede debat om den ny EU-forfatning er ved at gå ind i en ny fase. Forholdet mellem EU og religion står på dagsordenen. De dybeste kløfter og heftigt omkæmpede grænser i det ny Europa vil her komme til syne! De, som vil forsøge at neddæmpe denne del af debatten, vil blive bragt til tavshed ved de mest foruroligende begivenheder. Det forfatningsforslag, der aldrig nåede at komme til afstemning i Danmark (da politikerne i sommeren 2005 fejede forslaget af bordet) vil atter – som et spøgelse – træde ind i forhandlingsværelset. Det gamle grundlovsgespenst er nu iklædt en liturgisk kappe og har hellige skrifter under armen. Det lader sig ikke skræmme bort ved gamle besværgelser om, at ’religion og politik bør adskilles’. Det fordrer en tydelig formulering af EU’s holdning til kontinents ’religiøse arv’. Om denne sag vil jeg i denne – og en række følgende betragtninger gøre kampens vilkår gældende. I denne time melder mange dødsfarer sig ved døren. De farligste fjender står parate til at rykke ind over vore landegrænser. Øjeblikket til en ny mobilisering af Danmarks troende er inde. Lad mig om dette søge at give en nærmere forklaring:

Der har i den nedkæmpede EU-forfatnings præambel været en henvisning til ’Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv’. I arbejdet på at ændre denne sætning (der med et pennestrøg skulle angive de værdier, som søges fastholdt i et nyt forfatningsudkast) forekommer sætningen: "Europas kulturelle, jødisk-kristne og humanistiske arv." Ingen kan forestille sig, hvad denne – ved første blik uanseelige – ændring fra nu af vil afstedkomme af vanskeligheder og kampe! Den halve verden vil bogstaveligt være i oprør over en sådan henvisning! De mægtigste og mørkeste kræfter vil rejse sig for at feje den af bordet, og de dybeste og hæsligste afgrundsmagter vil manifestere sig for at hindre, at en sådan formulering af Europas ’religiøse arv’ foretages i EU’s nye grundlov!

Årsagen til dette er enkel!

De kræfter, der arbejder bag den ny forfatningstraktat er antisemitiske og antikristelige magter – og netop disse mørke bevægelser er modstander af ’det jødiske’ og ’det kristne’. De hader Israel og raser mod Ny Testamente og vil derfor aldrig tillade, at en sådan formulering finder plads i EU-grundloven.

Netop af den grund bør alle kristne alle vegne sætte alle kræfter ind på at kæmpe for netop denne formulering. Derved vil de både modstå og afsløre de antijødiske, israel-fjendske og antikristelige kræfter, som er bag det ny forfatningsudkast. Der er ingen tid at spilde! I denne time arbejdes der ihærdigt på det traktatforslag, som skal se dagens lys i nærmeste fremtid. De danske troende kaldes til barrikaderne mod en EU-grundlov, som i sidste ende sigter på deres udslettelse! En åben bekendelse af ’den jødisk-kristne arv’ vil være en hovedhjørnesten i modstandskampen.

*

Er dette ikke for dramatisk sagt? Er et sådant perspektiv ikke for sensationelt beskrevet? Er det ikke bedre at ta’ det mere roligt? Er den slags påstande ikke ’at male fanden på væggen’?

I den kommende tid vil det vise sig, at det bliver mere og mere vanskeligt at holde den kommende EU-forfatning og det religiøse adskilt! En flod af begivenheder og samfundskampe vil bevise, at netop dette voldsomme fremtidssyn er sandt. Den vedvarende debat om f.eks. Tyrkiets medlemskab af EU er ikke ophørt. Mere end politiske og økonomiske kræfter står bag. Der er åndelige baggrunde for denne strid! Dæmoniske kræfter huserer i kulisserne: Djævelen er på spil! Det ny forfatningsudkast skal bane vej for verdenshistoriens største hader af Israel og største forfølger af de troende, som er sande Kristi efterfølgere. Derfor er den forestående formulering om ’Europas jødisk-kristne arv’ at betragte som EU-traktatens største udfordring: En handske, som med rette bør kastes!

Jeg har tidligere anført, at Europas statsledere efter at have underskrevet Maastrichttraktaten, hastede til deres hjemlande for at forsikre de urolige folkemasser om, ’at der ikke ville blive afgivet så meget som en fodsbred af den nationale suverænitet’. I dag er samtlige EU-borgere underlagt europæiske direktiver. Tommelskruerne bliver langsomt presset på plads… tomme for tomme, tomme for tomme! Næste drejning på skruen vil have en religiøs tendens.

Efter den kommende EU-forfatnings eventuelle godtagelse skal den bevise, at de ’ukrænkelige rettigheder’, som står omtalt i forfatningens præambel (afsnit 2), ikke kan krænkes, og de ’umistelige rettigheder’ ikke kan mistes! Derfor må ’den jødisk-kristne arv’ formuleres; den vil sætte grænser for vilddyrets hærgen.

Især vil de stater, som i deres grundlove har præciseret, at de har ’religionsfrihed, men ikke religionslighed bliver overrasket! Det vil blive forlangt, at de skal ændre disse forhold, så at deres forret til det protestantiske evangeliesyn fjernes! I Danmark har regeringen allerede gjort opmærksom på, at dette vil ’skabe yderst alvorlige problemer’, ja, at den paragraf betragtes som ’en tikkende bombe’ under landets reformatoriske kirkesyn. (Notat til kirkeministeriet, maj 1997).

Denne ’bombe’ vil ikke blive fjernet i det ny forfatningsudkast! "Enhver forskelsbehandling på grund af religion eller tro er forbudt", hedde det i det gamle traktat (afsnit III, artikel VI:21stk.1). Bruxelles vil bane vej for Rom! Kampen mod reformationens kristne fortsættes. Her gælder nu kun én holdning: "Strid for den tro", siger apostelen, "som en gang er blevet overgiven de hellige!" (Jud.3)

En betoning af Europas ’jødisk-kristne arv’ vil være et åndeligt slagsværd, som bør bruges i denne strid! Det bør ikke hænge til pryd blandt fortidens skjolde og hjelme – men bør i denne time hentes ned fra muren og bringes ind i den kamp, som bli’r den sidste, inden EU-forfatningen bringes til afslutning.
 

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”