PROFETISK JOURNAL
www.noer.info
2007-03-16
0097

ÅRHUNDREDETS STØRSTE FRIHEDSBERØVELSE
(Frihedsberøvelse nr. 1)

Når den ny EU-forfatning giver løfter om ’frihed’, som en af de ’umistelige rettigheder’ – gælder det ikke de kristne! I England er en ny rapport blevet lagt på parlamentets bord; den fastslår uden at blinke, at det fremover bør lovfæstes, at hvis landets troende tillader sig offentligt at citere Bibelens fordømmelse af homoseksualitet, skal de sættes bag lås og slå. JCHR-rapportens forfattere udtrykker tilfredshed med, at et ’forbud’ allerede er blevet formuleret i forfatningstraktatens bestemmelse om ’seksuel orientering’. "Dette forbud", siger de, "lægger en tydelig begrænsning på folk, som ud fra deres religiøse overbevisning udtaler sig diskriminerende om homoseksuelle. Denne frihedsberøvelse er fuldstændig retfærdig," hævder den britiske rapport, "den er et sandt udtryk for EU-demokratiet!"

Om denne alvorlige sag vil jeg i dette og en række efterfølgende, ugentlige indslag beskæftige mig.

*

Den Britiske Parlamentære Fælleskomite for Menneskerettigheder (The Parliamentary Joint Committee on Human Rights) har den sidste dag i februar i år fremlagt en rapport, hvis indhold blandt andet beskæftiger sig med de kristnes holdninger til den homoseksuelle livsstil. Materialet omhandler de åbenlyse følger, som en vedtagelse af EU-forfatningens bestemmelser vedrørende begrebet ’seksuel orientering’, kan få.

I de kommentarer, som i de forløbne uger er løbet over det engelsksprogede internet-univers, betones det, at ’betydningen af denne rapport ikke må undervurderes’. De kristne nyhedskanaler erklærer, at ’den sekulære agenda bag EU-bestemmelsen om ’seksuel orientering’ hermed er afsløret. "Den bør aldrig ophøjes til lov", hedder det.

Human rights-rapporten erklærer blandt andet følgende: "Ifølge vor opfattelse begrænser det forbud (mod at diskriminere homoseksualitet), der angives i bestemmelsen, de manifestationer, som forskellige religiøse overbevisninger giver udtryk for. En sådan begrænsning er i et demokratisk samfund retfærdiggjort, idet den fungerer som en beskyttelse mod diskriminerende overgreb overfor homoseksuelle mennesker (paragraf 44).

Komiteen giver her udtryk for, at de homoseksuelles’ frihed til at manifestere deres ret overgår de kristnes ret til at forsvare deres overbevisning og livsstil. "Forbudene begrænser den religiøse overbevisnings manifestationer," hedder det. Det vil på godt dansk sige, at der er visse domæner, som de kristne fra nu af ikke bør beskæftige sig med. Der skal fremover ved lov nedlægges forbud mod at de taler, prædiker, skriver eller på anden vis fremfører deres meninger om nærmere angivne forhold. Hvad angår Bibelens syn på homoseksualitet skal alle præster, prædikanter og kristne undervisere have mundkurv på. Et ord for meget – og hammeren falder!

*

Nu vil nogen hævde, at dette er uretfærdigt. "Der skal lægges begrænsninger på de troende," vil de sige, "men ikke på de homoseksuelle. De kristne skal pålægges tavshed men de homoseksuelle har ret til at tale, handle, demonstrere og sprede deres syn på Bibelens lære så meget og så provokerende som de vil. Det er uretfærdigt!"

"Nej," siger rapporten. "Det er retfærdigt" (’limitation is justifiable). Alene af den grund (nemlig at rapporten anser det for nødvendigt at angive grunde for ’det retfærdige’ i denne fremgangsmåde) bør de troendes opmærksomhed vækkes. Er en stor uretfærdighed ved at blive begrundet og gennemført, siden lovgiverne skal have skriftligt præciseret, at ’forbud’ og ’begrænsning’ i denne sag allerede på forhånd er retfærdiggjort?

Grunden til denne åbenlyse frihedsberøvelse anføres som: ’Det demokratiske Samfund’ (It is justifiable in a democratic society).

Hermed står det fast, at det hører med til forståelsen af ’Det demokratiske Samfund’, at landets troende ikke længere – sådan som det tidligere har været tilfældet – tør oplæse eller offentligt kommentere Den Hellige Skrift, ej heller at tale over eller citere, hvad Ny Testamentes apostle har skrevet. Ja, de forbyder at gengive, hvad Herren Jesus har erklæret, og de trues med straf, hvis de vover at overtræde disse forbud, som fra nu af søges lovfæstet i den ny EU-grundlov.

’Frihed’ hævder den jødiske forfatter, politiker og menneskeretsforkæmper Nathan Sharansky (som tilbragte ni år i Sovjets fængsler) … ’frihed er rodfæstet i retten til at ha’ en anden mening – og til at stille sig op på byens torv og fremsætte sine synspunkter uden frygt for straf eller repressalier’ (The Case for Democracy).

Hvis Sharansky’s opfattelse af demokrati er sand, er den foreliggende JCHR-rapports udsagn falsk! Ja, mere end det. Da er den en kynisk udnyttelse af den frihed, som vore fædre har kæmpet for. Da er den et diskriminerende overgreb overfor de kristnes ret til at tale og tro og handle efter deres overbevisning. Enhver form for begrænsning af frihed bør nøje overvåges og om nødvendigt bekæmpes. Det gælder politisk, kulturelt og forretningsmæssigt – men ikke mindst religiøst.

Den kirkelige og kristelige dimension i den ny EU-forfatning drejer sig om mere end diskussionen om, hvorvidt den skal være en henvisning til Gud i den nye traktat. Artikel I-57 i forfatningstraktaten handler særskilt om, hvordan EU skal organisere fremtidens dialog og samarbejde med kirker og trossamfund i Europa. Med den foreliggende rapport er al form for en sådan dialog afbrudt. Her er kun trusselen, frihedsberøvelsen, forbudet og straffen tilbage! En overtrædelse af bestemmelsen om de troendes forhold til homoseksualitet kan herefter ikke længere diskuteres. Her gælder kun rapportens paragraf 44: "Beskyttelsen af homoseksuelle menneskers ret til ikke at blive udsat for diskrimination (The protection of the right of gay people not to be discriminated against).

*

Forfatningsudkast er i så tilfælde selvmodsigende. Hvorledes kan den ny grundlov på den ene side erklære, at ’unionen respekterer og må ikke anfægte den statuts, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning (Artikel I-52) – og på den anden side fremlægge lovforslag om, at ’de troende skal begrænses med hensyn til at manifestere deres overbevisning? Eller: Hvorledes kan den ny EU-konstitution erklære, at ’Unionen opretholder en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med disse kirker og organisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag’ (Artikel I-52,3) og samtidig understøtte, at de troende, som citerer Bibelens beskrivelse af homoseksualitet som synd, skal spærres inde?

Dette og andre spørgsmål i forbindelse med fremlægningen af den britiske Human-Rights-rapport vil jeg som omtalt i de følgende uger søge at besvare i denne rubrik.

Det er af største vigtighed, at de kristne holder øje med denne udvikling, før afgørende og skæbnesvangre beslutninger er blevet taget. I denne time arbejder Tyskland på at forstærke det ny europæiske fællesskab ved at formulere den EU-grundlov, som herefter skal være gældende for alle borgere. Det ny traktatforslag må da atter tage den tidligere henvisning til ’Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv’ op til overvejelse. Den ’religiøse arv’, som der er tale om, - og bør fremover formuleres sådan. Det er denne friheds-arv, som det ny Europa vil frarøve de troende – og dette bør ikke ske uden sværdslag!
 

”Så længe en dansk, homofil ambassadør er i Israel, vil det gå Danmark ilde!”